Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-02-09 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
Helgener:


Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

R. Jeg er Herren din Gud:
Hør min stemme!

Du må ikke have nogen fremmed gud,
du må ikke tilbede en anden gud.
Jeg er Herren din Gud,
som førte dig op fra Egypten.

Men mit folk ville ikke adlyde mig,
Israel ville ikke vide af mig.
Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
og de fulgte deres egne planer.

Gid mit folk ville høre mig,
gid Israel ville vandre ad mine veje!
Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
og vende min hånd mod deres modstandere.

Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

Halleluja!
Herren åbnede vores hjerter,
så vi tager hans ord til os.

Evangelium Mark 7,31-37

På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”