Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-02-02 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


Læsning Sir 47,2-11

Som fedtet bliver skilt ud fra måltidsofferet,
blev David udvalgt blandt israelitterne.
Han legede med løver, som var det gedekid,
med bjørne, som var det fårenes lam.
Slog han ikke i sin ungdom kæmpen ihjel
og fjernede skammen fra sit folk,
da han løftede hånden med stenen i slyngen
og bragte Goliats hovmod til fald?
For han påkaldte Herren, den Højeste,
som gav ham kraft i hans højre hånd,
så han kunne fælde den mægtige kriger
og løfte sit folks horn.
Derfor ærede man ham som den, der dræbte titusinder,
og priste ham for velsignelsen fra Herren
ved at overdrage ham ærens krone.
For han knuste sine fjender til alle sider,
han tilintetgjorde filistrene, sine modstandere,
deres horn er brækket af den dag i dag.
I alt, hvad han foretog sig, takkede han
den Hellige, den Højeste, med herlige ord;
af hele sit hjerte sang han lovsang,
og han elskede sin skaber.
Han lod sangere tage opstilling foran alteret,
fra dem skulle lyde liflige melodier,
[og hver dag skulle de lovprise Herren med deres sange.]
Festerne gav han en værdig glans,
han tilrettelagde højtiderne til fuldkommenhed:
da skulle de lovprise hans hellige navn,
og helligdommen skulle genlyde deraf fra tidlig morgen.
Herren tog hans synder bort
og løftede hans horn for evigt.
Han sluttede en pagt med ham om kongedømmet
og gav ham ærens trone i Israel.

Vekselsang Sl 18,31.47&50.51

R. Min frelses Gud er ophøjet.

Guds vej er fuldkommen,
Herrens ord er lutret,
han er skjold for alle,
der søger tilflugt hos ham.

Herren lever! Lovet være min klippe!
Min frelses Gud er ophøjet.
Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre,
jeg vil lovsynge dit navn.

Han giver sin konge store sejre
og viser troskab mod sin salvede,
mod David og hans slægt til evig tid.

Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

Halleluja!
Salige er de, der hører ordet
og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

Evangelium Mark ,14-29

På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.