JULEAFTEN – 1. VESPER

2017-12-24 Hele dagen

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

  1. Det kimer nu til julefest,
    det kimer for den høje gæst,
    som steg til lave hytter ned
    med nytårsgaver: fryd og fred.
  2. O, kommer med til Davids by,
    hvor engle sjunger under sky,
    o, ganger med på marken ud,
    hvor hyrder hører nyt fra Gud!
  3. Og lad os gå med stille sind
    som hyrderne til barnet ind,
    med glædestårer takke Gud
    for miskundhed og nådesbud!
  4. O Jesus, verden vid og lang
    til vugge var dig dog for trang,
    for ringe, om med guld tilredt
    og perlestukken, silkebredt.
  5. Men verdens ære, magt og guld
    for dig er ikkun støv og muld,
    i krybben lagt, i klude svøbt,
    et himmelsk liv du har mig købt.
  6. Velan, min sjæl, så vær nu glad,
    og hold din jul i Davids stad,
    ja, pris din Gud i allen stund
    med liflig sang af hjertens grund!
  7. Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
    Nu tændtes lys i skyggers land,
    og ret som midnatshanen gol,
    blev Jakobs stjerne til en sol!
  8. Nu kom han, patriarkers håb,
    med flammeord og himmeldåb,
    og barnet tyder nu i vang,
    hvad David dunkelt så og sang.
  9. Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
    hold selv i os din julefest,
    da skal med Davidsharpens klang
    dig takke højt vor nytårssang!
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1817
Melodi: C. Balle, 1850

SALMODI

Salme 113

1. ant. Vor Fredsfyrste er såre stor; * al jorden higer efter hans åsyn.

Lovpris, I Herrens tjenere, *
lovpris Herrens navn!

Lovet være Herrens navn *
fra nu af og til evig tid!
Fra øst til vest *
skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene, *
hans herlighed er ophøjet over himlen.

Hvem er som Herren, vor Gud, *
i himmel og på jord,
så højt som han troner, *
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage, *
fra skarnet løfter han den fattige,
 han sætter ham blandt fyrster, *
blandt sit folks fyrster.
Han lader den ufrugtbare kvinde sidde *
som lykkelig mor til sønner.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vor Fredsfyrst er såre stor; * al jorden higer efter hans åsyn.

Salme 147,12-20

2. ant. Han sender sit bud til jorden, * hastigt løber hans ord.

Jerusalem, lovsyng Herren! *
Lovpris din Gud, Zion!
For han har gjort dine portslåer stærke *
og velsignet dine sønner i dig.
Han skaber fred i dit land *
og mætter dig med hvedens fedme.
Han sender sit ord ud over jorden, *
hurtigt løber hans befaling
Han lader sneen falde, som var det uld, *
og spreder rim, som var det aske,
han slynger hagl, som var det brødkrummer; *
hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
Når han sender sit ord, smelter sneen, *
når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
Han forkynder sit ord for Jakob, *
sine love og bud for Israel.
Det har han ikke gjort for noget andet folk, *
de kender ikke hans bud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Han sender sit bud til jorden, * hastigt løber hans ord.

Bibelsk lovsang Fil 2,6-11

3. ant. Det evige ord, * født af Faderen forud for alle tider,
gav afkald og blev menneske i dag for vor skyld.

Da Kristus Jesus var i Guds skikkelse, *
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på *
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske, †
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,*
ja, døden på et kors.

Derfor har Gud højt ophøjet ham *
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig, *
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende: *
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Det evige ord, * født af Faderen forud for alle tider,
gav afkald og blev menneske i dag for vor skyld.

LÆSNING       Gal 4,4-5

Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde,
født under loven,  for at han skulle løskøbe dem,
der var under loven, for at vi skulle få barnekår.

VEKSELSANG

V. I dag skal I kende, at Herren kommer, * og i morgen skal I skue hans herlighed.
A. I dag skal I kende, at Herren kommer, * og i morgen skal I skue hans herlighed.
V. Gør jer rede, bliv lys.
A. Og i morgen skal I skue hans herlighed.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dag skal I kende, at Herren kommer, * og i morgen skal I skue hans herlighed.

JOMFRU MARIAS LOVSANG                                                                                      Luk 1, 46b-55

Ant. Når solen står op på himlen, * skal I se kongernes Konge,
der udgår fra Faderen som en brudgom af sit telt.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Når solen står op på himlen, * skal I se kongernes Konge,
der udgår fra Faderen som en brudgom af sit telt.

FORBØNNER

Lad os tilbede Kristus, som gav afkald og tog tjenerskikkele på, og som blev fristet i alle ting ligesom vi,
dog uden synd. Lad os med brændende tro bede til ham:

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

Du, som kom til denne verden for at forkynde de nye tider,
som profeterne havde forudsagt,
– giv at din Kirke stadig forynges og fornyes.

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

Du, som påtog dig menneskelig skrøbelighed,
– vær de blindes lys, de svages kraft, de lidendes trøst.

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

Du, som fødtes i fattigdom og ydmyghed,
– hav medynk med de fattige og giv og giv dem nådig din trøst.

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

Ved din fødsel på jorden fører du alle ind i den evige glæde, som du har lovet,
– giv de døende glæde i håbet om at fødes til det himmelske liv.

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

Du steg ned til jorden for at lede alle til dit rige,
– foren de afdøde med dig i din evige herlighed.

R. Herre, hjælp ved din fødsel dem, du har frelst!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, år efter år lader du os med glæde vente vor forløsning.
Forund os,at vi, der glæde tager imod din enbårne Søn som vor Forløser,
også må fortjene at se ham uden frygt, når han kommer som vor dommer.
Han, som lever og regerer sammen med dig i Helligåndens enhed,
én Gu fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.