PINSENOVENE

2019-06-05 Hele dagen

6.dag

Præst: Kom Helligånd, opfyld dine troendes hjerter.
Alle: og antænd i dem din kærligheds ild.

P: Udsend din Ånd, og alt vil blive nyskabt,
A: og du vil forny jordens skikkelse

P: Lad os bede. Gud, du har undervist de troendes hjerter
ved Helligåndens oplysning.
Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret,
og altid at kunne glæde os ved Hans trøst.
Ved Kristus, vor Herre. Amen 

Læsning af Paulus’ brev til menigheden i Efesos 4, 1-6 

Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

Dette er Guds ord.

Meditation og bøn, som veksler fra dag til dag. 

Bøn:

Gud Helligånd,
kun i dig kan vi blive ét legeme og én ånd i Kristus.
Led os ad dine veje til stadig større enhed og tro,
så der til sidst må være én hyrde og én hjord.
Derom beder vi.

Hver dag afsluttes med følgende bøn:

P: Gud, i Pinsens mysterium helliggør du din Kirke i alle folkeslag og nationer.
Udgyd Helligåndens gave indtil verdens ende,
og virk også i dag blandt dine troende de undere,
som ledsagede Evangeliets første forkyndelse.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
én Gud fra evighed til evighed.
A: Amen