2. ALM. SØNDAG (II Ps)

14/01/2018 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


2. alm. søndag i kirkeåret (II Ps)
Helgener


 

INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Vi er Guds folk og den hjord han leder. *
Kom, lad os tilbede! Halleluja.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE
1. Min sjæl, du Herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsyng med tak hans miskundhed!
Han råded på din vånde bod
og al din skyld forlod;
han til sin barm dig drager,
dit banesår er lægt;
den hvile, dér du smager,
gør ung trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.

2. Han os har åbenbaret
sin vilje og sit sandheds ord;
sin Søn han ikke spared
og sendte fred med ham til jord;
hans nåde er så rigt et væld,
som gav i gry og kvæld
de bange sjæle trøsten,
der søgte ham i nød;
som glæden er om høsten,
hans fred er himmelsk sød;
så fjernt som vest fra østen
vor synd er sænkt i havets skød.

3. En fader vil forbarme
sig over sine egne små,
og Herren gav os arme
sit fadernavn at kalde på;
vor skabning kender han og ved,
at al vor herlighed
er græsset lig på ager,
i morgen er det hø,
en rose fin og fager,
der dufter for at dø,
et løv, som vinden jager,
så er vor lod på verdens ø.

4. Guds miskundhed alene
grundfæstet står i evighed;
sin kårne brud den rene
fra slægt til slægt han holder ved,
dem, som bevaret har hans pagt,
hvem kronen er tilsagt,
hvor engle hist i kæde
om Himmel-tronens glans
Gud Herrens pris udkvæde
for livets sejerskrans.
Min sjæl, istem med glæde:
Al æren er og bliver hans!
T:    Johan Gramann (Poliander) (1530).
        Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.
M:   Joh. Kugelmann, 1540. L. 217

SALMODI

Salme 104

En sang for Gud, vor Skaber

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning.
Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! (2. Kor. 5,17).

1. ant. Herre min Gud, * du er klædt i højhed og herlighed,
hyllet i lys som en kappe. (Halleluja).

I

Herre, min Gud, du er stor! *
Du er klædt i højhed og pragt;
du hyller dig i lys som en kappe, *
du spænder himlen ud som en teltdug.
 Du rejser din højsal i vandene, †
du gør skyerne til din vogn *
og farer frem på vindens vinger.
Du gør vindene til dine sendebud *
og den flammende ild til dine tjenere.
 Jorden gav du sin faste grundvold, *
den rokkes aldrig i evighed.
Urdybet dækkede den som en dragt, *
vandet stod op over bjergene.
 Det flygtede for din trussel, *
skræmt af din torden løb det sin vej
 op over bjerge og ned gennem dale *
til det sted, du havde fastsat for det.
 Du satte en grænse, det ikke må overskride, *
det skal ikke dække jorden igen.

 Du lader kilder springe frem i dalene, *
mellem bjergene baner de sig vej,
de giver vand til alle de vilde dyr, *
vildæsler får slukket deres tørst.
Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, *
på grenene sidder de og kvidrer.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herre min Gud, * du er klædt i højhed og herlighed,
hyllet i lys som en kappe. (Halleluja).

2. ant. Herre, * du har frembragt brød af jorden
og vin, der glæder menneskets hjerte. (Halleluja).

II

Du vander bjergene fra din højsal, *
jorden mættes med frugten af dit værk.
 Græs lader du gro til kvæget †
og planter til tjeneste for mennesker, *
så der frembringes brød af jorden
og vin, der giver mennesker glæde. †
Deres ansigt glinser af olie, *
og brødet giver mennesket nye kræfter.
Herrens træer mættes, *
Libanons cedertræer, som han har plantet.
 I dem bygger fuglene rede, *
i enebærtræerne har storken sin bolig.
 I de høje bjerge holder stenbukken til, *
i klipperne er grævlingens skjul.
Du skabte månen til festtiderne, *
og solen kender sin nedgang.
 Når du sender mørket, bliver det nat, *
og skovens vilde dyr rører på sig.
 Løverne brøler efter bytte *
og kræver deres føde fra Gud.
  Når solen står op, søger de hjem *
og lægger sig i deres huler.
  Mennesket går ud til sin gerning *
og arbejder, til det bliver aften.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * du har frembragt brød af jorden
og vin, der glæder menneskets hjerte. (Halleluja).

3. ant. Og Gud så alt, * hvad han havde gjort,
og se, det var såre godt. (Halleluja).

III

 Hvor er dine værker mange, Herre! †
Du har skabt dem alle med visdom, *
jorden er fuld af dit skaberværk.
  Her er det store og vidtstrakte hav, †
med sit mylder, umuligt at tælle, *
både små og store dyr!
  Dér sejler skibene, *
dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det.
 Alle har det håb til dig, *
at du giver dem føde i rette tid;
  du giver dem, og de samler op, *
du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
 du skjuler ansigtet, og de forfærdes, †
du tager deres ånd bort, og de dør *
og bliver til jord igen;
du sender din ånd, og der skabes liv, *
du gør jorden ny.

Herrens herlighed skal vare evigt, *
Herren skal glæde sig over sine værker.
 Blot han ser på jorden, skælver den, *
blot han rører ved bjergene, ryger de.
Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, *
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
Gid mit digt må være ham til behag, *
jeg har min glæde i Herren.

Gid synderne må udryddes fra jorden, †
og de ugudelige ikke længere være til! *
Min sjæl, pris Herren!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Og Gud så alt, * hvad han havde gjort,
og se, det var såre godt. (Halleluja).

VERS

V. Salige er jeres øjne, fordi de ser.
A. Og jeres øren, fordi de hører.

LÆSNINGER

1. læsning  5. Mos. 1, 1. 6-18

Mose tale i Moab

Dette er den tale, Moses holdt til hele Israel øst for Jordan i ørkenen, i Araba-lavningen, over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Haserot og Di-Zahab.

 Herren vor Gud talte til os ved Horeb og sagde: »I har længe nok opholdt jer ved dette bjerg. Bryd nu op, og drag ind i amoritternes bjergland og ind til alle deres naboer i Araba-lavningen og i Bjerglandet, i Lavlandet og Sydlandet og Kystlandet, kana’anæernes land, og Libanon, helt frem til den store flod, Eufratfloden.  Se, jeg lægger landet åbent foran jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere.«

Dengang sagde jeg til jer: »Alene kan jeg ikke bære jer. Herren jeres Gud har gjort jer talrige; nu er I så mange som himlens stjerner. Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer. Hvordan skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid?   Hver af jeres stammer må komme med nogle kloge, forstandige og indsigtsfulde mænd, som jeg kan sætte i spidsen for jer.« I svarede mig: »Det er et godt forslag, du kommer med.«  Så tog jeg jeres stammehøvdinge, kloge og indsigtsfulde mænd, og gjorde dem til overhoveder over jer, til førere over grupper på tusind, hundrede, halvtreds og ti, og til skrivere for hver af jeres stammer. Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling: »Både i sager mellem landsmænd og i sager med en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt.  I må ikke begunstige nogen i retten; I skal høre såvel på små som på store. I skal ikke frygte noget menneske, for dommen er Guds. Men er en sag for vanskelig for jer, skal I forelægge mig den; så skal jeg høre den.« Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre.

VEKSELSANG

F/A. Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud,  *
som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke.
F. I skal høre såvel på små som på store, for dommen er Guds. 
A.
Han, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke.

2. LÆSNING

Læsning fra den hellige biskop og martyr Ignatius af Antiochias brev til efeserne

Enhedens harmoni

På alle måder bør I herliggøre Jesus Kristus, som har herliggjort jer, så at I forenet i lydighed må være fuldkomne, underordnet biskoppen og præsteskabet og helliggjorte i alle ting.

Jeg giver jer ingen befaling, som om jeg var noget. Thi skønt jeg er i lænker på grund af Kristi navn, er jeg dog endnu ikke fuldkommen i Jesus Kristus. Men jeg er begyndt at være elev, og jeg taler til jer som mine medelever, for jeg burde styrkes af jer i tro, formaning, tålmodighed og sindsligevægt. Men kærligheden tillader mig ikke at tie, når det  gælder jer. Derfor har jeg taget mig for at formane jer, så I bliver et med Guds vilje. Thi Jesus Kristus, der er uadskillelig fra vort liv, er Faderens vilje, ligesom også biskopperne, der er indsat i alle egne på jorden, er efter Jesu Kristi vilje.

Derfor bør I stemme overens med biskoppens vilje, således som I også gør. Thi jeres præsteskab, der er  højt berømt og Gud værdigt, er  lige så tæt forbundet med biskoppen, som strengene er det med citere n. Derfor lovsynger I Jesus Kristus, ved at I stemmer overens og forenes i kærlighed. Men I skal hver og én tilsammen udgøre et kor, for at I kan stemme overens i enighed, alle som én lære Guds melodi og med en røst synge for Faderen ved Jesus Kristus. Ved ham vil Faderen da også høre jer og af jeres gode gerninger erkende, at I er hans Søns lemmer. Derfor er det gavnligt for jer at leve i uplettet enhed, for at I også altid kan få del i Gud.

Når jeg på så kort tid er kommet på en så god fod med jeres biskop – og det ikke blot menneskeligt, men åndeligt – hvor meget mere må jeg da ikke prise jer lykkelige, der er lige så forbundet med ham, som Kirken er det  med Jesus Kristus, og som Jesus Kristus er forbundet med Faderen, for at alt kan føje sig sammen i en enhed . Ingen må tage fejl: Hvis man ikke er inden for alterrummet, går man glip af Guds brød. For hvis den ene eller den andens  bøn  har  så  stor magt, hvor meget mere så ikke den bøn, der er bi skoppens  og hele Kirkens?

VEKSELSANG

F/A. Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik. *
Stræb efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd.
F. Èt legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb.
A. Stræb efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nu ringer alle klokker mod sky;
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger.

2. Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradis-haven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

3. For os han i gravens dyb steg ned,
han gik til de dødes rige.
Til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.

4. Al verdens glæde begravet lå;
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndagssolen så,
den har i verden ej mage.

5. Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven;
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.

6. Og der blev glæde på jorderig
lig glæden i engles Himmel:
Livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.

7. Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i Paradis-haven.
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
B.S. Ingemann 1837.
 SALMODI

Salme 118    

Glæde over frelsen

Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre,
men som er blevet hovedhjørnesten. (ApG. 4,11).

1. ant. Velsignet * den, der kommer i Herrens navn. Halleluja.

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Israel skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
Arons hus skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
De, der frygter Herren, skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.

I min trængsel råbte jeg til Herren, *
han svarede og førte mig ud i det åbne land.
Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
hvad kan mennesker gøre mig?
Herren er min hjælper, *
jeg får mine modstanderes nederlag at se.

Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på stormænd.

Om så alle folk omringer mig, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de omringer mig på alle sider, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de sværmer om mig som bier, †
de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.

Der lyder jubel og sejrsråb †
i de retfærdiges telte: *
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet, *
Herrens højre hånd bringer sejr!

Jeg skal ikke dø, men leve *
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt, *
men han overgav mig ikke til døden.

Luk retfærdighedens porte op, *
jeg vil gå ind og takke Herren!
Her er Herrens port, *
her går de retfærdige ind!

Jeg takker dig, for du svarede mig *
og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede, *
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk, *
det er underfuldt for vore øjne.

Denne dag har Herren skabt, *
lad os juble og glæde os på den.
Herre, frels dog! *
Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

Herren er Gud, han skal give os lys. †
Lad festprocessionen danne kæde *
helt op til alterets horn!

Du er min Gud, jeg takker dig, *
min Gud, jeg priser dig.

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Velsignet * den, der kommer i Herrens navn. Halleluja.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 52-57       

 Alskabningen skal lovprise Herren

Skaberen — er højlovet i evighed! Amen (Rom 1, 25).

2. ant. Højlovet Herrens navn! *
vi velsigner Herrens navn for evigt. (Halleluja.)

Lovet være du, Herre, vore fædres Gud, *
lovprist og ophøjet til evig tid;
lovet være dit hellige og herlige navn, *
højt lovprist og ophøjet til evig tid.
Lovet være du i dit hellige og herlige tempel, *
højt lovsunget og æret til evig tid.
Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet, *
lovprist og ophøjet til evig tid.
Lovet være du på din kongetrone, *
højt lovsunget og ophøjet til evig tid.
Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Højlovet Herrens navn! *
vi velsigner Herrens navn for evigt. (Halleluja.)

Salme 150         

 Skabningens lovsang

Syng i ånden, syng i hjertet! Det vil sige lovpris Gud
med både legeme og sjæl (Hesychios).

3. ant. Lovpris Herren, * alle folkeslag!
Pris ham for hans mægtige storhed. Halleluja.

Lovpris Gud i hans helligdom, *
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, *
lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang, *
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans, *
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler, †
lovpris ham med rungende cymbler! *
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Lovpris Herren, * alle folkeslag!
Pris ham for hans mægtige storhed. Halleluja.

LÆSNING       Ez. 36,25-37

Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene.
Jeg renser jer for al jeres urenhed
og for alle jeres møgguder;
jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.
Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.
Jeg giver jer min ånd i jeres indre,
så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.

VEKSELSANG

F.. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.
A. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.
F. Vi fortæller dine undere.
A. Og vi priser dig, Herre.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Vi lover og takker dig, * og vi priser dig, Herre.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. De to disciple gik med Jesus * og så,  hvor han boede,
og de blev hos ham den dag.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. De to disciple gik med Jesus * og så,  hvor han boede,
og de blev hos ham den dag.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os takke vor Frelser, som kom til denne verden
for  at  være »Gud-med-os«.
Lad  os påkalde ham:

R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

Herre Jesus, du er solopgangen fra det Høje,
førstegrøden af den kommende opstandelse,
– giv os at følge dig,
så vi ikke sidder i dødens skygge, men vandrer i livets lys.

R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

Vis os din godhed, som findes i enhver  skabning,
-så at vi ser din herlighed  overalt.

R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

Tillad  ikke , at vi i dag overvindes af  det onde,
– men lad os overvinde det onde med det gode.

R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

Du  blev døbt i Jordan og salvet med  Helligånden,
– giv, at vi i dag takker dig for denne din Helligånd.

R. Kristus, herlighedens Konge, vær vort lys og vor glæde!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

MIDDAGSBØNNEN

HYMNE


Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI
 Salme 23

Gud er sit folks hyrde
  Lammet midt for tronen skal vogte dem
  og lede dem til livets kildevæld (Aab. 7, 17).
1. ant. Herren * lader mig ligge
på grønne vange. Halleluja.

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, †
han lader mig ligge i grønne enge, *
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny, †
han leder mig ad rette stier *
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal, *
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig, *
din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig *
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie, *
mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig, *
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus *
alle mine dage.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Herren * lader mig ligge
på grønne vange. Halleluja.

Salme 76

Takkesang efter sejren

De skal se Menneskesønnen komme
på himmelens skyer (Matt. 24,30).
2. ant. Guds navn * er stort i Israel. Halleluja.

 I Juda giver Gud sig til kende, *
i Israel er hans navn stort.
Han fik sin hytte i Salem, *
sin bolig på Zion.
Dér brækkede han buens gloende pile, *
skjold og sværd og krigsmagt.
Frygtindgydende er du, *
mægtigere end de evige bjerge.
De overmodige blev udplyndret *
og sank hen i søvn,
ingen kriger *
kunne løfte en hånd.
Ved din trussel, Jakobs Gud, *
faldt både hest og rytter i afmagt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 
2. ant. Guds navn * er stort i Israel. Halleluja.
3. ant. Jorden * grued og tav, da Gud stod op til dom.

II

Frygtindgydende er du, *
hvem kan holde stand mod dig, når du er vred?
Fra himlen forkyndte du dommen; *
jorden blev angst og faldt til føje,
da Gud rejste sig til dom *
for at frelse alle landets ydmyge.

Jorden skal se det og prise dig, *
de, der blev tilbage, skal se det og fejre dig.
Aflæg løfter til Herren, jeres Gud, og indfri dem, †
alle, der omgiver ham, skal frembære gaver til den *
frygtindgydende.
Han kuer fyrsters vrede, *
frygtindgydende er han for jordens konger.

 Ære være Faderen og Sønnen *

og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jorden * grued og tav, da Gud stod op til dom.

  LÆSNING

Formiddag     5, 1-2-5

Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro,
har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. 
Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i,
og vi er stolte af håbet om Guds herlighed.
Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed
er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.

VERS

V. Om Herrens miskundhed vil jeg synge til evig tid.
A. Forkynde din troskab fra slægt til slægt.

Middag     Rom. 8, 26

Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed.
For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om,
ved vi ikke.
Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.

VERS

V. Mit råb når frem til dig, Herre.
A. Herre, giv mig indsigt efter dit ord.

Eftrmiddag     2. Kor. 1,21-22

Den, som knytter både os og jer fast til Kristus,
der også beseglede os og gav os
Ånden som pant i vore hjerter.

VERS

V. Herren er mit lys og min frelse.
A. Herren værner mit liv.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 1. Du, lysets Skaber, Fader god,
som dagens lys oprinde lod,
du skabte først ved ordet: Bliv!
det lysm som gav os alle liv.
2- Fra gry til kvæld benævnes dag,
thi så det er dit velbehag;
nu atter mørket truer os,
lyt til vor bøn, bevar du os.

3. Lad sjæle ej ved syndens plet
forspilde nådens barneret,
så, hyllet i den ondes spind,
den for det evige er blind.

4. På Himlens dør den banke på,
o giv, at livets løn den få;
lad synd og brøde slettes ud;
så ren den står for dig, o Gud.

5. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed
højlovet i al evighed.

T:   Lucis Creator optime,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Antifonale Monasticum, s. 136, 137

eller
1. I Herrens hus er godt at bo,
på klippen er det bygget,
der hviler sjælen trygt i ro,
af Åndens fred omskygget;
der mættes vi af livets brød,
der flyder glædens olie sød,
der ser vi Himlen åben.

2. Vor Fader, tak for, hvad vi fandt
i dine helligdomme!
Og tak for Åndens dyre pant
på, hvad der end skal komme!
O, led i troens liv os frem
ved ordets lys, at vi vort hjem
i Himmerig kan finde!
Theodor Wilhelm Oldenburg 1840.

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

Messias, konge og præst

 For Kristus skal være konge,
indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder (1. Kor. 15,25).

1. ant. Herre Kristus, *
du er præst evindelig på Melkisedeks vis.

eller

1. ant.  »Sid ved min højre side,« *
siger Herren vor Gud til min Herre. (Halleluja.)

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre Kristus, *
du er præst evindelig på Melkisedeks vis.

eller

1. ant.  »Sid ved min højre side,« *
siger Herren vor Gud til min Herre. (Halleluja.)

Salme 115 

Lovprisning af den ene, sande Gud

 I vendte om til Gud fra afguderne
for at tjene den levende og sande Gud (1. Tess. 1,9).

2. ant. Vor Gud han er i Himlen; * alt,
hvad han vil, det gør han.

eller

2. ant. Herrens herlighed * vil vi prise i evighed.

Ikke os, Herre, ikke os, †
men dit navn skal du give ære, *
for din godheds og troskabs skyld.

  Hvorfor spørger folkene: *
»Hvor er deres Gud?«
  når vores Gud er i himlen *
og gør alt, hvad han vil?
 Deres gudebilleder er sølv og guld, *
menneskehænders værk.
 Nok har de mund, men de kan ikke tale, *
nok har de øjne, men de kan ikke se,
  nok har de ører, men de kan ikke høre, *
nok har de næse, men de kan ikke lugte.
De har hænder, dem kan de ikke føle med, †
de har fødder, dem kan de ikke gå på; *
der er ikke en lyd i deres strube.
Sådan bliver også de, der har lavet dem, *
alle der stoler på dem.

Israel, stol på Herren! *
Han er deres hjælp og skjold.
 Arons hus, stol på Herren! *
Han er deres hjælp og skjold.
I, der frygter Herren, stol på Herren! *
Han er deres hjælp og skjold.

Herren husker os og velsigner, †
han velsigner Israels hus, *
han velsigner Arons hus,
han velsigner dem, der frygter Herren, *
både små og store.
Herren gør jer talrige, *
både jer og jeres børn.
 I er velsignet af Herren, *
himlens og jordens skaber!

 Himlen er Herrens himmel, *
men jorden gav han menneskene.
 De døde lovpriser ikke Herren, *
de som gik ned i stilheden;
men vi priser Herren *
fra nu af og til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Vor Gud han er i Himlen; * alt,
hvad han vil, det gør han.

eller

2. ant. Herrens herlighed * vil vi prise i evighed.

Bibelsk lovsang Aab. 19, 1b. 2a. 5b. 6b. 7

3. ant. Lovsyng vor Gud, * alle I,
hans tjenere, både små og store. Halleluja.

eller

3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, *
halleluja,har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

Frelsen og æren og magten er vor Guds, Halleluja, *
sande og retfærdige er hans domme.
Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, Halleluja, *
I som frygter ham, både små og store.

Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, Halleluja, *
lad os glæde os og juble og lovprise ham,
for nu skal Lammets bryllup stå,  Halleluja *
og hans brud har gjort sig rede

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, Halleluja, *
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,
og i al evighed. Amen.

3. ant. Lovsyng vor Gud, * alle I,
hans tjenere, både små og store. Halleluja.

eller

3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, *
halleluja,har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

LÆSNING      2. Tess. 2, 13-14

Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren,
fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved
Åndens helligelse og ved tro på sandheden.
Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium,
for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

VEKSELSANG

F. Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.
A.
Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.
F. Hans visdom er uden grænser.
A. Og vældig er hans storhed.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Mægtig er Herren, * og vældig er hans storhed.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk. 1, 46b-55

Ant. Vi har fundet Messias, * Guds Salvede.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Vi har fundet Messias, * Guds Salvede.

FORBØNNER

Lad os love og prise Kristus, som lever for evigt og går i forbøn for os;
han frelser dem, der kommer til Faderen i hans navn.
Lad os påkalde ham i denne tro:

R. Herre, ihukom dit folk!

Retfærdighedens Sol, nu da dagen er ved at slutte,
påkalder vi dit navn over hele menneskeslægten
– at alle mennesker må glæde sig over dit aldrig svigtende lys.

R. Herre, ihukom dit folk!

Bevar den pagt, du har bekræftet ved dit blod,
– helliggør din Kirke, at den må være uplettet.

R. Herre, ihukom dit folk!

Ihukom din menighed, Herre,
– det sted, hvor du bor.

R. Herre, ihukom dit folk!

Led de rejsende på fredens og lykkens ej,
– så at de når deres rejses mål uskadte og med glæde.

R. Herre, ihukom dit folk!

Herre, tag imod de afdødes sjæle,
– skænk dem din tilgivelse og den evige herligheds gave.

R. Herre, ihukom dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

BØNNEN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Jeg er træt og går til ro,
    lukker mine øjne to;
    Fader, se med kærlighed
    til mit ringe leje ned!

    2. Har i dag jeg, kære Gud,
    syndet imod dine bud,
    vær mig nådig, vær mig god,
    slet det ud for Jesu blod!

    3. Se, o Herre, til os ind,
    os, som har det samme sind,
    sæt, o Gud, din englehær
    om alverden, fjern og nær!

    4. Stå de syge hjerter bi,
    luk de trætte øjne i,
    giv os alle fred og ro
    i vor Herres Jesu tro!
    Luise Hensel 1817.
    Kristian Arentzen 1846

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  lad vor bøn nå til dig,
efter at vi på denne søndag har fejret
din opstandelses mysterium.
Lad os hvile i fred, sikre mod alt ondt,
og stå op igen med glæde for at lovprise dig.
Du, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse