3. ALM. SØNDAG (III Ps)

21/01/2018 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


3. alm. søndag i kirkeåret (III Ps)
Helgener


 

INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, *
råbe af fryd for vor frelses klippe. Halleluja!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE
Om natten eller tidlig morgen
1. Stod med Krist vi op af døde,
did opsvinge sig vor ånd,
hvor opstandnes førstegrøde1
sidder ved Guds højre hånd;
altid svæve os for øje
trods det lave, kun det høje!

2. Selv i dåben vi er døde,
men vort liv er skjult i Gud,
skjult med Himlens morgenrøde,
bryder brat i stråler ud,
dages under stjernekransen
med Guds Søn i soleglansen.

3. Bort med gamle Adams klæder!
Vandre vil i os den ny,
som kun lysets vej betræder
under sol som over sky;
i Guds billed vi, nyskabte,
vise skal, hvad Adam tabte.

4. Lad os da som Guds udkårne,
elskelige helgenkuld
klædes op med den Enbårne,
ydmyg, god og nådefuld,
som med ynk, med hjælp til rede,
englemild, kun sen til vrede!

5. Over alt lad kærligheden
som fuldkommenhedens bånd
os omslynge, så Guds-freden
i vort hjerte som vor ånd
kan med sejerskranse bolde
med triumf sit indtog holde!

6. Rigelig bo Kristi tale
med al visdom i vort bryst!
Lad os lære og husvale
som med ynde, så med lyst,
varsle, minde, love, prise
smukt med salme, kvad og vise!

7

7. Lad da Jesus Kristus være
ét og alt for os på jord,
Herren til Gud Faders ære,
som hans billed, så hans ord!
Da i Jesu navn Gud Fader
os sin borg og favn oplader.
Kol 3,1-17
N.F.S. Grundtvig 1836.
Senere på dagen
1. Jeg vil din pris udsjunge
i denne morgenstund,
o Gud, med røst og tunge
af ganske hjertens grund,
ved din Søn, Jesus Krist,
som er vor frelser kære
og vil vor talsmand være;
al pris bør ham for vist.

2. For hans skyld jeg af nåde
er nu bevaret vel
i denne nat fra våde
til legeme og sjæl;
jeg be’r ydmygelig:
Du mig min synd tilgive,
hvormed jeg her i live
har tit fortørnet dig.

3. Bevar mig her i live;
min hustru, mine små
vil i din hånd jeg give
med alt, hvad jeg mon få;
mit ganske hus og hjem
med ære, kraft og evne,
og hvad jeg mer kan nævne,
o Gud, i nåde gem!

4. Lad dine engle blive
hos mig i farens tid
og Satans list fordrive!
Thi det er al hans id
at bringe mig i fald;
sin ondskab vil han øve,
at han kan mig bedrøve
i denne jammerdal.

5. Gud skal for alting råde,
thi alting han formår,
han ved bedst vej og måde,
hvorved sit mål han når;
til ham står al min lid,
han skal mig vel bevare
og vogte for al fare
i al mit levneds tid.
Georg Niege før 1582.
Hans Christensen Sthen efter 1592.
Jacob Madsen senest 1600.

SALMODI

Salme 145

Lovsang til Gud for hans storhed og godhed

Gud viser sin nådes overstrømmende rigdom
ved godhed mod os i Kristus Jesus (Ef. 2, 7).

1. ant. Herre , * jeg vil love dig dag efter dag. (Halleluja).

I

Jeg vil hylde dig, min Gud og konge, *
jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
Hver dag vil jeg prise dig, *
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er stor og højt lovprist, *
ingen kan udforske hans storhed.
Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger *
og fortæller om din vælde.
Om din højheds herlige pragt taler de, *
jeg vil synge om dine undere.
Om din frygtindgydende styrke fortæller de, *
jeg vil berette om din storhed.
De udbreder ryet om din store godhed *
og jubler over din retfærdighed.

Herren er nådig og barmhjertig, *
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle, *
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herre , * jeg vil love dig dag efter dag. (Halleluja).

2. ant. Herre, * dit rige står i al evighed. (Halleluja).

II

Alle dine skabninger, Herre, takker dig, *
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme *
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene, *
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed, *
dit herredømme i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * dit rige står i al evighed. (Halleluja).

3. ant. Trofast * er Herren i alle sine ord
og miskundelig i alle sine gerninger.  (Halleluja). †

III

Trofast  er Herren i alle sine ord *
og miskundelig i alle sine gerninger.

Herren støtter alle, der falder, *
og rejser alle de nedbøjede.
Alles øjne er rettet mod dig, *
og du giver dem deres føde i rette tid.
Du åbner din hånd *
og mætter alle skabninger med det, de ønsker.
Herren er retfærdig på alle sine veje, *
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham, *
alle der råber til ham i oprigtighed.
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, *
han hører deres råb om hjælp og frelser dem.
Herren beskytter alle dem, der elsker ham, *
men alle de ugudelige udrydder han.

Min mund skal forkynde Herrens pris, †
alle mennesker skal prise hans hellige navn, *
for evigt og altid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Trofast * er Herren i alle sine ord
og miskundelig i alle sine gerninger.  (Halleluja).

 

VERS

V. Mærk dig min sæn, mine ord.
A. Bøj øre til, hvad jeg siger.

LÆSNINGER

1. læsning  5. Mos. 18, 1 – 22

Præsterne. Falske og sande profeter

Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have tildelt arvelod sådan som det øvrige Israel. Herrens ofre er deres lod, det skal de leve af.Levi har ingen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans lod, sådan som han har lovet ham.

Dette har præsterne krav på at få af folket, når de bringer slagtoffer, hvad enten det er okse eller får: Præsten skal have boven og kæberne og kallunet.  Du skal give ham førstegrøden af dit korn, din vin og din olie og det første af den uld, du klipper af dine får.  For ham har Herren din Gud udvalgt af alle dine stammer til at forrette tjeneste i Herrens navn, ham og hans sønner, alle dage.

Når en levit fra en af dine byer, hvor som helst i Israel han har slået sig ned, kommer til det sted, Herren udvælger, må han komme, så tit han vil,  og gøre tjeneste i Herren sin Guds navn, ganske som sine levitiske brødre, der forretter tjeneste dér for Herrens ansigt. De skal have lige så meget at leve af, uanset hvad de måtte have tjent ved salg af fædrene jord.

Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;  udadlelig skal du være over for Herren din Gud.

De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til.  Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde.  Det var det, du bad Herren din Gud om ved Horeb, den dag I var forsamlet. Du sagde: »Jeg vil ikke høre Herren min Guds røst, og jeg vil ikke se denne vældige ild endnu en gang, for jeg vil ikke dø!«  Herren sagde da til mig: »De har ret i, hvad de siger! Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.  Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!«  Måske tænker du: »Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt?« Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt; fra ham behøver du ikke at frygte noget.

VEKSELSANG

F/A. Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. *
Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham.
F. Jeg vil sende min elskede søn.Han er Profeten, som skal komme til verden.
A.
Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham.

2. LÆSNING

Læsning fra 2. Vatikankoncils konstitution om den hellige liturgi

Kristus er nærværende i sin kirkeKristus er altid til stede i sin Kirke, og da frem for alt i   de liturgiske handlinger. Han er til stede i messens offer, såvel i den, som forretter tjenesten- »den, som nu bringer offeret ved præstens tjeneste, er den sam­ me, so m dengang frembar sig selv på korset«- som, og det i højeste grad, under de eukaristiske skikkelser. Med sin kraft er han til stede i sakramenterne, således at når nogen døber, er det Kristus selv, som døber. Han er til stede i sit ord, således at det er ham selv, som taler, når de hellige skrifter læses op i kirken. Han er også til stede, når Kirken beder og lovsynger, han som lovede: »Hvor to eller tr e er forsamlede om mit navn, der er  jeg midt iblandt dem«.

Thi til fuldbyrdelsen af denne sin gerning, hvorved Gud ydes al hæder og ære, og menneskene helliges, knytter Kristus altid sin kirke, sin elskede brud. Den påkalder ham som sin herre og bringer gennem ham den evige Fader sin hyldest.

Det er da med rette, liturgien betragtes som udfoldelsen af Jesu Kristi præstelige embede. Ved synlige tegn udtrykker liturgien menneskets hellig­ gørelse, således at hvert enkelt tegn har sin  egen måde at fuldbyrde sin gerning på. I liturgien udfolder da den fulde og hele offentlige gudsdyrkelse sig, således som den virkeliggøres af Jesu Kristi mystiske legeme, af dets hoved som af dets lemmer.

Siden enhver liturgisk fejring således er en handling af Kristus selv som præst, og af hans legeme, Kirken, er den også i særlig grad en hellig handling, og ingen anden kirkelig handling kan sammenlignes med den, hverken  i rang eller virkning.

Den jordiske liturgi giver os allerede del i den himmelske som en forsmag, den himmelske liturgi, som fejres i den hellige stad Jerusalem, som vi er på vandring frem mod, der hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd som tjener ved helligdommen, ved det virkelige tabernakel; med hele den himmelske hær synger vi vor hymne til Herrens ære; idet vi ærer de helliges minde, håber vi at få lod og del i deres sam­ fund; og vi venter på vor Herre Kristus som vor frelser, indtil han selv træder frem som vort liv, og vi med ham  i herlighed.

Kirken  fejrer påskemysteriet på den ottende dag i overensstemmelse med den apostolske tradition, som stammer fra selve dagen for Kristi opstandelse; denne dag, søndagen, kaldes da med rette Herrens dag. For på denne dag skal de kristne komme sammen for at høre Guds ord og tage del i eukaristien og derved fejre mindet om vor Herres Jesu lidelse, opstandelse og herlighed og takke Gud som »har genfødt dem til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde«. Så er da søndagen den største festdag, som må anbefales de troende og lægges dem på sinde, således at de gør den til en glædens dag og tager fri fra deres arbejde. Ingen andre højtider end de allervigtigste må tage dens plads, thi den er grundlaget og kernen i hele det liturgiske år.

VEKSELSANG

F/A. Kristus beder for os som vor præst; han beder i os som vort hovede;
vi beder med ham som vor Gud. * Lad os derfor genkende vor røst i ham og hans røst i os.
F. Når vi taler til Gud og beder til ham, skiller vi ikke Sønnen fra guddommen.
A. Lad os derfor genkende vor røst i ham og hans røst i os.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

 

1. Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

2. Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.

3. Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

4. Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

5. Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

6. Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

7. Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.
 
Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569.
N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. SALMODI

Salme 93

Gud, verdens Konge

Herren, vor Gud den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. (Aab. 16, 6 – 7)).

1. ant. Herlig er Herren * i det høje.  Halleluja.

Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, †
Herren har klædt sig og rustet sig med styrke. *
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Din trone står fast fra ældgammel tid, *
fra evighed har du været til.
Herre, strømmene løfter, †
strømmene løfter deres røst, *
strømmene løfter deres brøl.
Men mere end de vældige vandes buldren, †
mere end havets mægtige brændinger *
er Herren mægtig i det høje.
Dine vidnesbyrd står fast, †
hellighed smykker dit hus *
i al evighed, Herre.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herlig er Herren * i det høje.  Halleluja.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57 – 88. 56       

 Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Aab. 19, 5).

2. ant. Pris Herren, * pris ham i det høje. (Halleluja.)

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg,
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
For han har udfriet os fra dødsriget og frelst os fra dødens magt; †
han har reddet os ud af den brændende ovns flammer *
og reddet os ud af ilden.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være Faderen … udgår

2. ant. Pris Herren, * pris ham i det høje. (Halleluja.)

Salme 148         

 Lovsang til Skaberen

Han som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære
og magt i evighedernes evighed (Aab. 5, 13)).

3. ant. Alle englenes skarer * skal prise Herren
i det høje. Halleluja.

Lovpris Herren i himlen, *
lovpris ham i det højeste!
Lovpris ham, alle hans engle, *
lovpris ham, hele hans hær!
Lovpris ham, sol og måne, *
lovpris ham, alle lysende stjerner!
Lovpris ham, himlenes himmel *
og I vande oppe over himlen!
De skal lovprise Herrens navn, *
for på hans befaling blev de skabt.
For evigt og altid bestemte han deres plads *
og satte en grænse, de ikke måtte overskride.

Lovpris Herren på jorden, *
alle I havdyr og store dyb,
ild og hagl, sne og røg, *
du stormvejr, der udfører hans befaling!
Alle I bjerge og høje, *
alle I frugttræer og cedertræer,
alle I vilde dyr og alt kvæg, *
alle I krybdyr og vingede fugle!
Alle jordens konger og folk, *
alle jordens stormænd og dommere,
unge mænd og piger, *
gamle og unge!

De skal lovprise Herrens navn, †
for hans navn alene er ophøjet, *
hans herlighed når ud over jord og himmel.
Han løftede sit folks horn. †
Alle hans fromme skal lovprise ham, *
Israel, det folk, der står ham nær!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Alle englenes skarer * skal prise Herren
i det høje. Halleluja.

LÆSNING       Ez. 37, 12b – 14

Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem
for at bringe jer til Israels land.  Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner
jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem.  Jeg giver jer min ånd, så I bliver
levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren.
Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«

VEKSELSANG

F.. Den levende Guds Søn Jesus Kristus, * forbarm dig over os.
A. Den levende Guds Søn Jesus Kristus, * forbarm dig over os.
F. Du, som sidder ved Faderens højre.
A. Forbarm dig over os.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Den levende Guds Søn Jesus Kristus, * forbarm dig over os.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Tiden er inde, * og Gudsrige er kommet nær;
omvend jer og tro på evangeliet.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Tiden er inde, * og Gudsrige er kommet nær;
omvend jer og tro på evangeliet.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Gud, du som sender din Helligånd for at oplyse alle menneskers hjerter,
hør os, når vi indtrængende beder:

R. Herre, lys for os og lys i os!

Velsignet er du, Gud, vort lys,
– som til din ære har ladet os nå frem til dagen i dag.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Du, som ved din Søns opstandelse har oplyst verden,
– udgyd dit lys over alle mennesker ved din Kirke.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Du, som har givet din enbårne Søns disciple at se klart ved din Ånd,
– send den samme Ånd over din Kirke, så at vi må forblive trofaste.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Du, folkeslagenes lys, kom dem i hu, som sidder i mørke,
– åbn deres øjne, så at de kan erkende dig, den ene, sande Gud.

R. Herre, lys for os og lys i os!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

MIDDAGSBØNNENMIDDAGSBØNEN

HYMNE


Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI
Salme 118
Glæde over frelsen
Denne Jesus er stenen, som blev agtet for intet af jer bygmestre,
men som er blevet hovedhjørnestenen (ApG. 4, 11)).
1. ant. Jeg påkaldte Herren * i trængslen,
og han svarede mig. Halleluja.
I
Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Israel skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
Arons hus skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
De, der frygter Herren, skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.I min trængsel råbte jeg til Herren, *
han svarede og førte mig ud i det åbne land.
Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
hvad kan mennesker gøre mig?
Herren er min hjælper, *
jeg får mine modstanderes nederlag at se.Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på stormænd.Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Jeg påkaldte Herren * i trængslen,
og han svarede mig. Halleluja.

2. ant. Herrens højre * har løftet mig. Halleluja.

II

Om så alle folk omringer mig, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de omringer mig på alle sider, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de sværmer om mig som bier, †
de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.

Der lyder jubel og sejrsråb †
i de retfærdiges telte: *
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet, *
Herrens højre hånd bringer sejr!

Jeg skal ikke dø, men leve *
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt, *
men han overgav mig ikke til døden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herrens højre * har løftet mig. Halleluja.

3. ant. Herren er Gud, * og han lod det lysne for os. Halleluja.

Luk retfærdighedens porte op, *
jeg vil gå ind og takke Herren!
Her er Herrens port, *
her går de retfærdige ind!

Jeg takker dig, for du svarede mig *
og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede, *
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk, *
det er underfuldt for vore øjne.
Denne dag har Herren skabt, *
lad os juble og glæde os på den.
Herre, frels dog! *
Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

Herren er Gud, han skal give os lys. †
Lad festprocessionen danne kæde *
helt op til alterets horn!

Du er min Gud, jeg takker dig, *
min Gud, jeg priser dig.

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
3. ant. Herren er Gud, * og han lod det lysne for os. Halleluja.

 LÆSNING

Formiddag     Rom. 8, 8, 15 -16

I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår,
så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd,
som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!
Ånden selv vidner sammen med vores ånd om,
at vi er Guds børn.

VERS

V. Hos dig , Herre, er livets kilde.
A. I dit lys ser vi lyset.

 

Middag     Rom. 8, 22 – 23

Vi ved, at hele skabningen endnu sukker
og vånder sig sammen. Og ikke alene det:
også vi, der har Ånden som førstegrøde,
sukker selv i forventning om barnekår,
vort legemes forløsning.

VERS

V. Min sjæl, lov Herren.
A. Han, som udløser dit liv fra graven.

Eftrmiddag     2. Tim. 1, 9

Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse,
ikke på grund af vore gerninger, men efter egen
beslutning og af den nåde, som var givet os
i Kristus Jesus for evige tider siden.

VERS

V. Herren førte dem trygt, de frygtede ikke.
A. Han førte dem til sit hellige land.

BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder
fra evighed til evighed.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 1. Du, lysets Skaber, Fader god,
som dagens lys oprinde lod,
du skabte først ved ordet: Bliv!
det lysm som gav os alle liv.
2- Fra gry til kvæld benævnes dag,
thi så det er dit velbehag;
nu atter mørket truer os,
lyt til vor bøn, bevar du os.
3. Lad sjæle ej ved syndens plet
forspilde nådens barneret,
så, hyllet i den ondes spind,
den for det evige er blind.
4. På Himlens dør den banke på,
o giv, at livets løn den få;
lad synd og brøde slettes ud;
så ren den står for dig, o Gud.
5. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed
højlovet i al evighed.
T:   Lucis Creator optime,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Antifonale Monasticum, s. 136, 137
eller
1. Velsignelse, al jordens tarv,
velsignelse er kristnes arv,
velsignelsen af Himlens Gud
er vinen i hans gæstebud.

2. Velsignelsen, af Gud tilsagt,
var perlen i den gamle pagt,
men kun med »sæden«1 som Guds Ord
velsignelsen slog rod i jord.

3. Velsignelsen som dug og regn
nu falder i hver himmel-egn,
Guds menighed tilbudt, tillagt,
med pagten ny, med dåbens pagt.

4. Velsignelsen i Herrens stad
gør dåben til et åndebad,
gør nadveren ved Herrens bord
til hjertets Himmerig på jord.

5. For Guds velsignelse opstig
taksigelse til Himmerig!
Velsignelsen da strømmer ned
i skybrud til Guds menighed.
N.F.S. Grundtvig 1862 og 1864.

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

Messias, konge og præst

 For Kristus skal være konge,
indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder (1. Kor. 15,25).

1. ant. Til min Herre * talte den Herre:
»Sid ved min højre side,«  (Halleluja)
.

 

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Til min Herre * talte den Herre:
»Sid ved min højre side,«  (Halleluja)
.

Salme 111  

Herren underfulde gerninger

 Store og underfulde er dine gerninger,
Herre vor Gud, du Almægtige (Aab. 15, 3).

2. ant. Hans love er sandhed, * varer i al evighed. (Halleluja).

Jeg takker Herren af hele mit hjerte *
i de retskafnes kreds og forsamling.
  Herrens gerninger er store, *
velegnede til deres formål.
  Hans værk er herligt og prægtigt, *
og hans retfærdighed består til evig tid.
  Han har skabt sig et ry ved sine undere, *
Herren er nådig og barmhjertig.
 Han giver føde til dem, der frygter ham; *
han husker på sin pagt for evigt.

Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk, *
da han gav dem folkenes ejendom.
Hans gerninger er sandhed og ret, *
alle hans forordninger er pålidelige,
urokkelige for evigt og altid, *
fastlagt i sandhed og retskaffenhed.

Han har udfriet sit folk, †
han har sluttet sin pagt for evigt. *
Hans navn er helligt og frygtindgydende.

At frygte Herren er begyndelsen til visdom, †
enhver, der gør det, bliver såre klog. *
Herrens pris består til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hans love er sandhed, * varer i al evighed. (Halleluja).

Bibelsk lovsang Aab. 19, 1b. 2a. 5b. 6b. 7

Lammets bryllup

3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, * halleluja,
har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

Frelsen og æren og magten er vor Guds, Halleluja, *
sande og retfærdige er hans domme.
Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, Halleluja, *
I som frygter ham, både små og store.

Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, Halleluja, *
lad os glæde os og juble og lovprise ham,
for nu skal Lammets bryllup stå,  Halleluja *
og hans brud har gjort sig rede

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, Halleluja, *
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren, vor Gud, * den Almægtige, * halleluja,
har tiltrådt sit kongedømme. Halleluja.

 

LÆSNING      1. Pet. 1, 3 – 5

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader,
som i sin store barmhjertighed har genfødt
os til et levende håb ved Jesu Kristi
opstandelse fra de døde,  til en uforgængelig
og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt
i himlene til jer,  som af Guds magt ved troen
bevares til en frelse, der holdes rede til
at åbenbares i den sidste tid.

VEKSELSANG

F. Lovet være du Herre, * højt over himlens hvælving.
A.
Lovet være du Herre, * højt over himlens hvælving.
F. Lovpriset og æret i al evighed.
A. Højt over himlens hvælving.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. 
Lovet være du Herre, * højt over himlens hvælving.

 

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk. 1, 46b-55

Ant. Kom og følg mig, * så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kom og følg mig, * så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.

 

FORBØNNER

Gud skabte fordum verden, genskabte den ved forløsningen i Kristus
og fornyer den stadig ved sin kærlighed. Lad os glædes i ham
og påkalde ham:

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

Vi takker dig, Gud, du som åbenbarer din almagt i hele dit kaberværk
– og viser dit forsyn gennem historien.

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

Din Søn er fredens budbringer og korsets sejrherre,
– fri os ved ham fra frygt og fortvivlelse.

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

Giv, at alle de, som elsker retfærdighed og virker for den,
– sammen bygger en verden op, som er uden svig
og hviler på den sande fred.

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

Stå de undertrykte bi, løs de fangne, trøst de sørgende.
giv de sultne at spise, styrk de svage,
– vis i dem, at korset har sejret.

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

Efter din Søns død og gravlæggelse lod du ham opstå til herlighed,
– lad de afdøde nå til livet med ham.

R. Herre, forny din kærligheds vældigegerninger!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

BØNNEN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Jeg er træt og går til ro,
    lukker mine øjne to;
    Fader, se med kærlighed
    til mit ringe leje ned!

    2. Har i dag jeg, kære Gud,
    syndet imod dine bud,
    vær mig nådig, vær mig god,
    slet det ud for Jesu blod!

    3. Se, o Herre, til os ind,
    os, som har det samme sind,
    sæt, o Gud, din englehær
    om alverden, fjern og nær!

    4. Stå de syge hjerter bi,
    luk de trætte øjne i,
    giv os alle fred og ro
    i vor Herres Jesu tro!
    Luise Hensel 1817.
    Kristian Arentzen 1846

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  lad vor bøn nå til dig,
efter at vi på denne søndag har fejret
din opstandelses mysterium.
Lad os hvile i fred, sikre mod alt ondt,
og stå op igen med glæde for at lovprise dig.
Du, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse