ANSGAR, bispedømmets Københavns værnehelgen

View Calendar
2018-01-28 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


4. alm. søndag i kirkeåret (IV Ps)
Helgener: ANSGAR, BISPEDØMMET KØBENHAVNS VÆRNEHELGEN
Kirketælling


 

INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Gud valgte Ansgar til at bære sit navn frem for hedninger. *
Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE
1. Hyrden er én, og så hans hjord,
er end fuldmange hans folde,
enbåren i sin Faders gård
Sønnen skal alting beholde;
Sønnen er sandhed, først og sidst,
virkelig være, her og hist,
kan kun, hvad sandhed besjæler.

2. Kilden er én, og floden med,
er end småbækkene mange,
engene er ved flodens bred
alle de skønne græsgange;
kilde og flod er dåbens ord,
engene er vor Herres bord,
føden er kærligheds fylde.

3. Jesus han er den hyrde god,
som haver hjorden til eje,
dyrt har han købt den med sit blod,
sanket på vildsomme veje;
driver sin hjord han op og ned,
altid med staven »Liflighed«1
vogter han flokkene sine.

4. Tidernes løb er sent og sært,
hyrdernes tid synes omme,
dog har os tidens fylde lært,
senest den bedste kan komme;
hyrden, som spået soleklart,
kommer igen med lynets fart,
himmelblå ere hans telte.
Joh 10,14-16
N.F.S. Grundtvig 1855.
 SALMODI

Salme 21, 2 – 8. 14

1. ant. Hvis nogen vil være den første, *
skal han være den sidste af alle og alles tjener. (Halleluja)

Herre, over din styrke glæder kongen sig, *
højt jubler han over din frelse.
 Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, *
hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

Du kommer ham i møde med rige gaver, *
du sætter en krone af guld på hans hoved.
Han bad dig om liv, og du gav ham det, *
en evig række af dage.
Stor er hans ære, når du frelser ham, *
du udruster ham med højhed og pragt.
Du gør ham til evig velsignelse, *
du fylder ham med glæde for dit ansigt.
Kongen stoler på Herren, *
han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

 Herre, rejs dig i din styrke, *
vi vil prise din vælde med sang og spil.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Hvis nogen vil være den første, *
skal han være den sidste af alle og alles tjener. (Halleluja)

Salme 92

2. ant. Når Kristus, * den store Hyrde, åbnbares,
skal I få sejrens uvisnelige sejrskrans. (Halleluja).

I

Det er godt at takke Herren *
og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
  at forkynde din godhed om morgenen *
og din trofasthed om natten,
  til tistrenget lyre og til harpe, *
til strengespil på citer.

Du har glædet mig ved din gerning, Herre, *
jeg jubler over dine hænders værk.
Hvor er dine gerninger vældige, Herre, *
og dine tanker uransagelige!
De uforstandige forstår ikke, *
og tåberne fatter ikke,
at de uretfærdige skyder op som planter, *
og at alle forbrydere blomstrer,
blot for at blive tilintetgjort for evigt; *
men du bor for evigt i det høje, Herre.

Ære være Faderen og Sønnen *

og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Når Kristus, * den store Hyrde, åbnbares,
skal I få sejrens uvisnelige sejrskrans. (Halleluja).

3. ant. Du gode og tro tjener, *
gå ind til din Herres glæde. (Halleluja).

II

For dine fjender, Herre, †
ja, dine fjender går til grunde, *
og alle forbryderne spredes.
  Men du løfter mit horn som vildoksen, *
du salver mig med den friske olie.
  Roligt kan jeg se på mine fjender, *
og høre om de onde, der står mig imod.
 Den retfærdige skyder op som palmen *
og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
de er plantet i Herrens tempel, *
de skyder op i vor Guds forgårde.
Selv i deres høje alder bærer de frugt, *
de er friske og grønne,
så de kan forkynde, at Herren er retskaffen; *
han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Du gode og tro tjener, *
gå ind til din Herres glæde. (Halleluja).

VERS

V. Hører du et ord fra min mund. (Halleluja).
A. Skal du advare dem fra mig. (Halleluja).

LÆSNINGER

1. læsning  Rom. 10, 1 – 18

Israel og evangeliet

Brødre, af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses.  For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.   For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror.

 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.«   Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned,  eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde.  Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker.  For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.  For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«   Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham,  for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.

 Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?   Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?«  Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
 Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist:
Deres røst er nået ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.

VEKSELSANG

F/A. Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd. * Vær hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.
F. Det som kræves af forvaltere, er, at de findes tro.
A. Vær hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.

2. LÆSNING

Læsning fra 2. Vatikankoncils dekret  om Kirkens missionsaktivitet, Ad gentes, Nr. 23 -24

Tillidsfuldt at give Kristi mysterium at kende

Selvom enhver af Kristi disciple for sin del har pligt til at udbrede troen,1 kalder Kristus dog bestandig – ud af discipelskaren – dem til sig, han selv ønsker til at være hos sig, og han sender dem ud for at forkynde for folkeslagene (jf. Mark. 3,13ff.). Derfor opvækker han ved Helligånden – der efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave til fælles gavn (1.Kor. 12,11) – i enkeltes hjerter kaldet til at være missionærer. Han fremkalder samtidig i Kirken institutioner,2 som tager på sig som deres særlige pligt at forkynde evangeliet – en pligt, der i og for sig er hele Kirkens.

Der er altså nogle, der er udmærkede med et særligt kald, og som – hvis de besidder de naturlige anlæg og de nødvendige egen­skaber og åndelige gaver – er parate til at påtage sig missionsarbejdet,3 hvad enten de nu er indfødte eller udlændinge: præster, ordensfolk og lægfolk. Udvalgte til det arbejde, de er kaldede til (jf. Ap.G. 13,2) går de – udsendt af den retmæssige autoritet – som evangeliets tjenere, i tro og lydighed ud til dem, der er fjernt fra Kristus, “for at hedningerne må blive et gudvelbehageligt offer, helliget ved Helligånden” (Rom. 15,16).

 Når Gud kalder et menneske, må mennesket svare, og det således, at han ikke spørger kød og blod til råds (jf. Gal. 1,16), men ganske hengiver sig til evangeliets tjeneste. Et sådant svar kan et menneske kun give, når Helligånden driver det dertil og giver det kraft. Den udsendte træder jo ind i Kristi liv og sendelse, han “der gav afkald og tog tjenerskikkelse på” (Fil. 2,7). Derfor må missionæren være parat til hele sit liv at forblive i det kald, han har modtaget, og til at give afkald på sig selv og alt, hvad han hidtil har anset for sit eget, for at “blive alt for alle” (1.Kor. 9,22).

Når han forkynder folkeslagene det glade budskab, bekendtgør han – som sendebud – med frimodighed Kristi mysterium. Derfor vil han få mod til at tale, som det er hans pligt (jf. Ef. 6,19f.; Ap.G. 4,31) og til ikke at skamme sig ved korsets forargelse. I sin Mesters fodspor – han der var sagtmodig og ydmyg af hjertet – gør han det indlysende, at hans åg er gavnligt og hans byrde let (Matt. 11,29ff.). Gennem et liv helt i overens­stemmelse med evangeliet,4 i stor tålmodighed, i langmodighed og godhed og i oprigtig kærlighed (jf. 2.Kor. 6,4ff.) aflægger han vidnesbyrd om sin Herre – om nødvendigt lige til at udgyde sit blod. Kraften og modet dertil vil han i bønnen få fra Gud, og således vil han erfare, at i prøvelser og trængsler og i den bitreste fattigdom er glæden dog overvæl­dende stor (jf. 2.Kor. 8,2). Han er overbevist om, at lydighed er den vigtigste dyd for Kristi tjenere, thi det var ved sin lydighed, at Kristus frelste menne­skeslægten.

For at evangeliets forkyndere ikke skal ringeagte den nåde, der er blevet dem til del, skal de daglig forny sig i ånden (jf. 1.Tim. 4,14; Ef. 4,23; 2.Kor. 4,16). Biskopperne og de ordensforesatte skal desuden med bestemte mellemrum samle missionærerne, for at de kan bestyrkes i tilliden til deres kaldelse og forny sig i deres apostoliske tjeneste, om muligt i særlige dertil indrettede huse.

VEKSELSANG

F/A. Om jeg forkynder evangeliet, er det ikke noget, jeg kan rose mig for, for det er jeg nød og tvunget til. *
Ve mig, hvis jeg ikke forkynder evangeliet!
F. Jeg er blevet alt for alle, for i det mindste at frelse nogen.
A. Ve mig, hvis jeg ikke forkynder evangeliet!

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

 

1. Lover Herren, alle slægter,
pris ham alle folkeslag,
fordi han, som alting mægter,
trindt om planter korsets flag.
for gamle og så for unge.

2. Sine bud vil rundt han sende
for at bryde dødens magt;
indtil alle tiders ende
stårhan selv med dem i pagt.

3. Lover Herren, Nordens lande,
pris ham, Danmarks kristenfolk,
at han hid til vore strande
sendte Ansgar som sin tolk.

4. Han fik lov blandt os at virke,
stærk i troen, mild og ren;
han har grundet Danmarks Kirke
på den sande hjørnesten.

5. Priset være du, Gud Fader,
priset du enbårne Søn,
priset Helligånd, som lader
Ansgar høste Himlens løn.

T:  H. Kejser, 1868 – 1916
M: Herrnhut, ca. 1740.

PSALMODI

Salme 63,2-9       

Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. I er verdens lys; * en by, der ligger på et bjerg,
kan ikke skjules. (Halleluja).

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. I er verdens lys; * en by, der ligger på et bjerg,
kan ikke skjules. (Halleluja).

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56       

 Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

2. ant. Således * skal jeres lys skinne for menneskene,
at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader. (Halleluja).

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Således * skal jeres lys skinne for menneskene,
at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader. (Halleluja).

Salme 149         

De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Guds ord * er levende og virkende og skarpere
end noget tveægget sværd. (Halleluja).

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Guds ord * er levende og virkende og skarpere
end noget tveægget sværd. (Halleluja).

LÆSNING       Rom. 1, 16 – 17

Jeg skammer mig ikke ved evangeliet;
det er Guds kraft til frelse for enhver,
som tror, både for jøde, først, og for græker.
For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro –
som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

VEKSELSANG

F. Jeg vil tale om dine vidnesbyrd uden at blues. * Halleluja, halleluja.
A. Jeg vil tale om dine vidnesbyrd uden at blues. * Halleluja, halleluja.
F. Jeg vil fryde mig over dine bud.
A. Halleluja. Halleluja.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg vil tale om dine vidnesbyrd uden at blues. * Halleluja, halleluja.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Jeg gør dig * til folkenes lys,
så min frelse når til jordens ende. Halleluja.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Jeg gør dig * til folkenes lys,
så min frelse når til jordens ende. Halleluja.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Kristus, den gode Hyrde, har sat livet til for sine får.
Lad os takke og bønfalde ham:

R. Herre, vogt dit folk!

Kristus, du har ladet os se din barmhjertighed og
kærlighed gennem dine hellige hyrder,
– lad altid din kærlighed nå til os gennem dem.

R. Herre, vogt dit folk!

Ved dine hellige, dit folks ledere, giver du os lægedom
på sjæl og legeme,
– ophør aldrig med at udøve denne tjeneste for os.

R. Herre, vogt dit folk!

Du oplyste din hjord ved dine helliges klogskab
og kærlighed,
– lad os bestandig vokse i hellighed under vore
hyrders ledelse.

R. Herre, vogt dit folk!

Du sendte Ansgar til Nordens mørke egne,
– lad hans forbillede vække os, så at du må
lyse for os.

R. Herre, vogt dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØNNEN

HYMNE


Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Formiddag

Ant. Fader, som du har sendt mig til verden, *
har jeg sendt dem til verden. Halleluja.

 Salme 120

I min nød har jeg råbt til Herren, *
og han svarede mig.
Herre, red mig †
fra den falske læbe *
fra den svigefulde tunge!
Gid han må ramme dig †
igen og igen, *
du svigefulde tunge,
  med krigerens hvæssede pile *
og gyvelens glødende grene.
Ve mig, jeg er fremmed i Meshek, *
jeg må bo blandt Kedars telte.
  Alt for længe har jeg boet *
hos dem, der hader fred;
 så snart jeg taler fred, *
taler de krig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 121

Jeg løfter mine øjne mod bjergene, *
hvorfra kommer min hjælp?
 Min hjælp kommer fra Herren, *
himlens og jordens skaber.

Han lader ikke din fod vakle, *
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
 Han, som bevarer Israel, *
falder ikke i søvn, han sover ikke.
 Herren bevarer dig, †
Herren er din skygge *
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke, *
månen ikke om natten.

 Herren bevare dig mod alt ondt, *
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang *
fra nu af og til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 122

Jeg blev glad, da de sagde til mig: *
Lad os drage til Herrens hus!

 Nu står vore fødder *
i dine porte, Jerusalem.
Jerusalem, du er bygget som byen, *
hvor folk forsamler sig.
  Her drager stammerne op, *
Herrens stammer.

Det er en vedtægt i Israel, *
at Herrens navn skal prises.
 Her står dommersæder, *
tronstole for Davids hus.

 Bed om fred for Jerusalem: *
Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
gid freden må råde over din ringmur, *
og tryghed i dine borge!
 For mine brødres og venners skyld *
siger jeg: Fred over dig!
  For Herren vor Guds tempels skyld *
ønsker jeg lykke for dig.

 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Ant. Fader, som du har sendt mig til verden, *
har jeg sendt dem til verden. Halleluja.
  LÆSNING

Formiddag     1. Tim. 4, 16

Herren selv vil, når befalingen lyder,
når ærkeenglen kalder og Guds basun
gjalder, stige ned fra himlen, og de,
der er døde i Kristus, skal opstå først.

VERS

V. Herren har udvalgt sin tjener. (Halleluja)
A. Han kaldte ham til hyrde over Jakob, hans arvelod. (Halleluja)

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Middag     

Ant. Den, der tager imod jer, tager imod mig;
og den der tager imod mig, tager imod ham,
som udsendte mig. Halleluja.

Salme 123

Jeg løfter mine øjne til dig, *
du som bor i himlen.
Som trælles øjne †
er rettet mod deres herres hånd *
og trælkvindens øjne
er rettet mod hendes frues hånd, †
sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, *
til han er os nådig.
Vær os nådig, Herre, vær os nådig! *
Vi er mættede med foragt,
vi er overmætte †
af de sorgløses spot, *
de overmodiges foragt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 124

Hvis ikke Herren havde været med os, *
det skal Israel sige,
hvis ikke Herren havde været med os, *
dengang mennesker rejste sig mod os,
da havde de slugt os levende *
i deres flammende vrede mod os,
da var vandet skyllet over os, *
floden var strømmet over os,
da var det brusende vand *
strømmet over os.

Lovet være Herren, *
der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet *
som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust, *
og vi blev reddet.
Vi har vor hjælp i Herrens navn,
himlens og jordens skaber.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 125

De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg, *
det rokkes ikke, det står fast for evigt.
Bjerge omgiver Jerusalem, †
og Herren omgiver sit folk *
fra nu af og til evig tid.

Nej, uretfærdighedens scepter *
skal ikke hvile
over de retfærdiges arvelod, †
så de retfærdige rækker *
deres hånd til uret.

Herre, vær god mod de gode *
og mod de oprigtige!
Men dem, der går krogveje, †
skal Herren føre bort †
sammen med forbryderne. *
Fred over Israel!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Den, der tager imod jer, tager imod mig;
og den der tager imod mig, tager imod ham,
som udsendte mig. Halleluja.

LÆSNING     1. Tim. 1, 12

Jeg takker ham, der har givet mig kraft,
Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har
vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste

VERS

V. Jeg skammer mig ikke ved Evangeliet. (Halleluja)
A. Thi det er en Guds kraft til frelse. (Halleluja)

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Eftermiddag   

Ant. Vi er Herrens hjælpere. I er Herrens agerjord,
I er Herrens bygningsværk.

Salme 126

Da Herren vendte Zions skæbne, *
var det, som om vi drømte.
Da fyldtes vor mund med latter, *
vor tunge med jubel.
Da sagde man blandt folkene: *
»Herren har gjort store ting mod dem.«
Herren har gjort store ting mod os, *
og vi blev glade.

Vend vor skæbne, Herre, *
som strømme i Sydlandet!
De, der sår under tårer, *
skal høste med jubel.
Grædende går han ud, *
mens han bærer såsæden;
med jubel vender han hjem, *
mens han bærer sine neg.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 127

Hvis ikke Herren bygger huset, *
arbejder bygmestrene forgæves.
Hvis ikke Herren våger over byen, *
våger vægteren forgæves.
Det er forgæves, †
at I fra tidlig morgen *
til sent om aftenen
slider for det daglige brød; *
for den, Herren elsker, får det, mens han sover.

Sønner er en gave fra Herren, *
moderlivets frugt er lønnen.
Som pile i krigerens hånd *
er sønner, man får i sin ungdom.
Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; †
de bliver ikke til skamme, *
når de taler til deres fjender i porten.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 128

Lykkelig hver den, der frygter Herren *
og vandrer ad hans veje.
Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde, *
lykkelig er du, det skal gå dig vel.
Som en frugtbar vinstok *
er din hustru i dit hus.
Som nyplantede oliventræer *
sidder dine sønner omkring dit bord.
Ja, sådan velsignes den mand, *
der frygter Herren.

Herren velsigne dig fra Zion, †
så du ser Jerusalems lykke, *
så længe du lever,
og så du får dine sønners sønner at se. *
Fred over Israel!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Vi er Herrens hjælpere. I er Herrens agerjord,
I er Herrens bygningsværk.

LÆSNING    1. Tim. 3, 13

De, der har passet deres tjeneste godt,
opnår godt omdømme og stor
frimodighed i troen på Kristus Jesus.

VERS

V. Hvis ikke Herren bygger huset   (Halleluja).
A. Arbejder bygmestrene forgæves. (Halleluja).

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 1. Lover Herren for hans nåde!
han gav vækst i rette stund.
Ordet, som Sankt Ansgar såede,
det faldt ej på stenet grund.

2. Det kom ikke tomt tilbage,
men bar frugt til herlig høst,
medens troens klare dage
lyste over Danmarks kyst.

3. Lover Herren i det høje!
evig er hans nåde ny;
fyldt af tak vort knæe vi bøje
dag er atter ved at gry.

4. Lover Herren da med glæde
for den hyrde, han os gav,
som da selv han var til stede,
vogted hjorden med sin stav.

5. Priset være du, Gud Fader,
priset du, enbårne Søn,
priset Helligånd, som lader
Ansgar høste Himlens løn.

T:   H. Kejser, 1868 – 1916
M:  Herrnhut, ca. 1740

SALMODI

Salme 15

1. ant. Evangeliet * er jeg blevet tjener for ved Guds nåde,
der blev mig skænket.  (Halleluja).

Herre, hvem kan være gæst i dit telt, *
hvem kan bo på dit hellige bjerg?

 Den som vandrer retsindigt, †
som øver retfærdighed *
og taler sandhed af hjertet;
  den som ikke løber med sladder, †
ikke skader sin næste *
og ikke bringer skam over sin nærmeste;
den som foragter den forkastede *
og ærer dem, der frygter Herren;
som ikke bryder sin ed, *
selv om den skader ham selv;
 den som ikke låner penge ud mod renter *
og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.

Den, der overholder dette, *
skal aldrig vakle.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Evangeliet * er jeg blevet tjener for ved Guds nåde,
der blev mig skænket.  (Halleluja).

Salme 112  

2. ant. Du er den tro og kloge tjener, *
som Herren har sat til at bestyre sit hus. (Halleluja).

Lykkelig den, der frygter Herren *
og elsker hans bud højt.
  Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
retskafnes slægt velsignes.
Rigdom og velstand fylder hans hus, *
og hans retfærdighed består til evig tid.
For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
 Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
og sørger for sin ejendom på rette måde,
  for han skal aldrig vakle. *
Altid skal den retfærdige huskes.
Han frygter ikke budskab om ulykke, *
hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
han får sine fjenders nederlag at se.
  Han strør ud, han giver til de fattige, †
hans retfærdighed består til evig tid, *
hans horn løfter sig herligt.
 Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
han skærer tænder og synker sammen. *
Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Du er den tro og kloge tjener, *
som Herren har sat til at bestyre sit hus. (Halleluja).

Bibelsk lovsang Aab. 15, 3 – 4

3. ant. Mine får hører min røst, *
og der skal blive én røst og én hyrde. (Halleluja.)

Store og underfulde er dine gerninger, *
du Herre, Gud, Almægtige,
retfærdige og sande er dine veje, *
du folkenes konge.
Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
og ære dit navn?
For du alene er hellig, †
alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, Halleluja, *
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,
og i al evighed. Amen.

3. ant. Mine får hører min røst, *
og der skal blive én røst og én hyrde. (Halleluja.)

 

LÆSNING      Kol. 1, 22 – 23

Gud har nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død,
for at føre jer frem som hellige og lydefrie
og uangribelige for sit ansigt,   hvis I da forbliver
grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke
fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er
blevet prædiket for al skabningen under himlen,
og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

VEKSELSANG

F. Måtte Kristus bo ved troen i jeres hjerter, * Halleluja, halleluja.
A.
Måtte Kristus bo ved troen i jeres hjerter, * Halleluja, halleluja.
F. At I må blive rodfætset i kærlighed.
A. Halleluja, halleluja.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A.
Måtte Kristus bo ved troen i jeres hjerter, * Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk. 1, 46b-55

Ant. Hellige Ansgar, * du er at ligne ved den kloge mand,
som byggede sit hus på klippegrund. Halleluja.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Hellige Ansgar, * du er at ligne ved den kloge mand,
som byggede sit hus på klippegrund. Halleluja.

FORBØNNER

Kristus er indsat i sin tjeneste af Gud tilypperterpræst
for mennesker. Lad os ydmygt påkalde ham,
som er værdig til al pris:

R. Herre, frels dit folk!

På underfuld måde har du oplyst din Kirke ved
hellige og fremragende ledere,
– lad de kristne altid kunne glæde sig over dette
strålende lys.

R. Herre, frels dit folk!

Du har tilgivet dit folk dets synder, når hellige
præster ligesom Moses gik i forbøn for det,
– lad din Kirke ved deres bøn stadig renses og
helliges.

R. Herre, frels dit folk!

Du salvede dine hellige i menighedens midte og
sendte din Helligånd over dem,
– lad Åndens fylde komme over dit folks ledere.

R. Herre, frels dit folk!

Du sendte Ansgar ud for at arbejde på din mark,
– giv os på hans forbøn præster, som formår at
løfte deres øjne og se, at markerne er hvide til
høsten.

R. Herre, frels dit folk!

Ved Kirkens hyrder giver du det evige liv til hjorden,
– lad ingen rives ud af din hånd, men frels de afdøde,
for hvem du har givet dit liv.

R. Herre, vi stoler på dig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Før dagens lys er helt forbi,
alverdens Skaber, beder vi,
at du med vanlig kærlighed
vil se til os som vægter ned.

2. Lad ingen syndig drøm i nat
og intet mørkets kogleri
et mærke på vor sjæl få sat,
men os fra Satans snare fri.

3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
ved Jesum Krist, vor Herre kær.
Med Ånden, som går fra jer ud,
tilbedet og højlovet vær.

T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

1. Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to;
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned!

2. Har i dag jeg, kære Gud,
syndet imod dine bud,
vær mig nådig, vær mig god,
slet det ud for Jesu blod!

3. Se, o Herre, til os ind,
os, som har det samme sind,
sæt, o Gud, din englehær
om alverden, fjern og nær!

4. Stå de syge hjerter bi,
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro!
Luise Hensel 1817.
Kristian Arentzen 1846

SALMODI

Salme 91

I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Når jeg råber, min retfærds Gud, vil du høre, *
du skaffede mig rum i trængsel.

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  lad vor bøn nå til dig,
efter at vi på denne søndag har fejret
din opstandelses mysterium.
Lad os hvile i fred, sikre mod alt ondt,
og stå op igen med glæde for at lovprise dig.
Du, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse