HERRENS DÅB

2018-01-08 Hele dagen

INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kom, lad os tilbede Kristus, Faderens Søn, som han har kjær.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE
1. Med den Enbårnes herlighed
blev Ordet kød til visse,
endskønt Guds Søn kom ej herned
med kronen på sin isse,
men fødtes som en træl i vrå
og døde under skyer grå
på kors som en misdæder.

2. Hans herlighed i klare tegn
udstrålede med styrke,
så under hver en himmel-egn
de er som lys i mørke,
som Himmel-lys, der råber ud:
Hvo ham har set, har set sin Gud,
han ét er med sin Fader.

3. Det første tegn på glædens fest,
som gik for brat til ende,
han gjorde som en bryllupsgæst
ved vand til vin at vende,
og klart er det, at ene han,
som skabte både vin og vand,
kan deres art forandre.

4. Han sagde: Ti! til storm og hav,
far ud! til ånder kåde,
og bølger sank, og storme tav,
og djævle bad om nåde,
de så i ham den guders Gud,
som storme har til sendebud
og skel for havet satte.1

5. Det sidste tegn i støvets dragt
omstråled Guddoms-Ordet,
da »kom herud!« han knap fik sagt
til vennen død og jordet,
før Lazarus, som stank i går,
i dag stod op som blomst i vår
og smiled over døden.

6. Dér ser man grant den mund og hånd
med kraften uden mage,
som jordens støv gav liv og ånd
i gamle skaberdage
og skal engang, trods grav og død,
os kalde frem af jordens skød
op til vor Herres glæde.

7. Derfor vi sejle tør hver sø,
hvor farlig den så bryder,
derfor vi leve tør og dø
på ordet, som det lyder,
i Jesu navn, på Jesu ord,
som ej med himmel og med jord
forgår, men kun forklares.
N.F.S. Grundtvig omkr. 1844. L. 354
SALMODI

Salme 72

1. ant. Herrens røst * er over vandene,
ærens Gud lader tordenen rulle.

Vis Herren, I gudssønner, *
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære, *
kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

Herrens røst lyder over vandet, †
ærens Gud lader tordenen rulle. *
Herren er over de vældige vande.
Herrens røst lyder med kraft, *
Herrens røst lyder med vælde.
Herrens røst splintrer cedertræer, *
Herren knuser Libanons cedre.
 Han får Libanon til at springe som en kalv *
og Sirjon som vildoksens kalv.
Herrens røst spalter ilden i flammer, †
Herrens røst får ørkenen til at skælve, *
Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve.
Herrens røst får hinden til at føde  †
og flår barken af skovens træer. *

I hans tempel råber alle: Ære!
Herren har taget sæde over vandfloden, *
Herren troner som konge i evighed.
Herren giver sit folk styrke, *
Herren velsigner sit folk med fred.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herrens røst * er over vandene,
ærens Gud lader tordenen rulle.

Salme 66, 1-12

2. ant. Al jorden * skal tilbede dig, Herre, og glædes;
thi du trådte frem som det nye lys for alle tider.

Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, †
 lovsyng hans herlige navn, *
giv ham ære og pris!
Sig til Gud: †
Hvor er dine gerninger frygtindgydende, *
dine fjender kryber for din vældige magt!
Hele jorden kaster sig ned for dig *
og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
Kom og se Guds gerninger, *
hans handlinger indgyder mennesker frygt;
han forvandlede hav til tørt land, †
så de gik gennem strømmen til fods. *
Lad os da glæde os over ham!
Han hersker for evigt med vælde, †
hans øjne overvåger folkene; *
de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.

Pris vor Gud, I folkeslag, *
lad lovsangen til ham lyde!
 Han holder os i live *
og lader ikke vore fødder vakle.
For du prøvede os, Gud, *
du lutrede os, som man lutrer sølv;
du lod os gå i fanggarnet, *
du lagde byrder på vore hofter;
du lod mennesker ride hen over hovedet på os, †
vi måtte gennem ild og vand. *
Men så førte du os ud til overflod.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Al jorden * skal tilbede dig, Herre, og glædes;
thi du trådte frem som det nye lys for alle tider.

Salme 66, 13-20

3. ant. Lovet være Gud, * han holdt min sjæl i live
og bragte mig lindring.

Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, *
jeg vil indfri de løfter til dig,
som mine læber aflagde *
og min mund udtalte, da jeg var i nød.
Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg †
og lader offerrøg fra væddere stige op; *
jeg ofrer okser og bukke.

Alle I, som frygter Gud, †
kom og hør, så skal jeg fortælle, *
hvad han har gjort for mig.
Jeg råbte til ham, *
lovsang var på min tunge.
Havde jeg haft ondt i sinde, *
ville Herren ikke have hørt mig.
Men Gud hørte, *
han lyttede til min bøn.
 Lovet være Gud! †
Han har ikke afvist min bøn *
og taget sin trofasthed fra mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Lovet være Gud, * han holdt min sjæl i live
og bragte mig lindring.

VERS

V. Denne er min Søn, den elskede.
A. I ham har jeg velbehag.

LÆSNINGER

1. læsning  Esajas Bog 42, 1-9; 49, 1-9

Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
 Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.

Dette siger Gud Herren,
han som skabte himlen og spændte den ud,
som bredte jorden ud med dens vækster,
som gav åndedræt til folkene på jorden,
livsånde til dem, der færdes på den:
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
Jeg er Jahve, det er mit navn!
Jeg giver ikke min ære til nogen anden
eller min pris til gudebillederne.
Hvad der tidligere blev sagt, det er sket,
nu fortæller jeg det nye;
før det spirer frem,
forkynder jeg det.

Hør mig, I fjerne øer,
lyt, I folk langt borte:
Herren har kaldet mig fra moders liv,
fra fødslen kaldte han mig ved navn.
Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
han gjorde mig til en spids pil,
i sit kogger holdt han mig gemt.
Han sagde til mig: Du er min tjener,
Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
Dog, min ret er hos Herren,
min løn er hos min Gud.

Men nu har Herren talt,
han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage,
så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
min Gud bliver min styrke.
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.

 Dette siger Herren,
Israels Hellige, som løskøber det,
til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk,
til herskernes tjener:
Konger skal se det og rejse sig,
stormænd skal kaste sig ned
for Herren, som er trofast,
for Israels Hellige, som udvælger dig.

Dette siger Herren:
I nådens tid bønhører jeg dig;
på frelsens dag hjælper jeg dig.
Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
så du kan genrejse landet
og fordele de øde jordlodder.
 Til fangerne skal du sige: Gå ud!
og til dem i mørket: Kom frem!
Langs vejene skal de græsse,
i det nøgne land finder de græsning.

VEKSELSANG

R. I dag, da Jesus var døbt i Jordan, åbnede himlene sig over ham
og Guds ånd dalede ned. Og der lod Faderens røst: *
»Det er min elskede Søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
V. Helligånden dalede ned over ham i legemlig  skikkelse som en due, og der lød en røst fra himlen.
A. Han er min elskede Søn. I ham har jeg fundet velbehag!

2. LÆSNING

Fra  den hellige biskop Gregor af Názianz prædiken

Kristi dåb

Herren bliver lys; lad os blive lys sammen med ham. Han bliver døbt; lad os stige ned i vandet sammen med ham, så vi også kan stige op af det sammen med ham.

Medens Johannes døber, kommer Jesus til ham. Måske kommer han også for at helliggøre det menneske, der døber ham, men utvivlsomt for at begrave hele det gamle menneske i vandet. For at forberede vor dåb helliggør han for vor skyld Jordan, så at han, der selv er ånd og kød, kan døbe med ånd og vand.

Døberen vægrer sig; Jesus fastholder. »Det er mig, der bør døbes af dig,« siger lampen til solen, røsten til Ordet, vennen til brudgommen, den største blandt kvindefødte til den førstefødte af al skabningen. Han, som sprang i moders liv, siger det til ham, som han havde tilbedt, da han var i moders liv. Forløberen, der også en gang skal løbe forud, siger det til ham, der havde åbenbaret sig, og som også en gang skal åbenbare sig. »Det er mig, der bør døbes af dig.« Vi kunne tilføje »for dig«, thi han vidste forud, at han skulle døbes ved at lide martyrdøden, og som Peter ønskede han ikke blot at få fødderne tvættet.

Men Jesus stiger op af vandet og løfter hele verden med sig til det høje. Han ser himlene skilles ad og åbnes, det paradis, som Adam havde lukket både for sig selv og sine efterkommere, og som var blevet spærret med et flammesværd. Og Ånden vidner om hans guddommelige natur, fordi Ånden kommer til den, der er hans lige. Røsten lyder fra Himlen, thi fra Himlen kom han, der blev vidnet om. Ånden viser sig i legemlig skikkelse som en due for at ære det legeme, som også er Gud på grund af dets forening med den guddommelige natur. Således forkyndte også en due for mange tider siden syndflodens afslutning.

Lad os i dag ære Kristi dåb og fejre festen på rette måde. I må væe hel ene og lade jer rense, for Gud elsker intet højere end menneskets omvendelse og frelse. Alle hans ord og mysterier har dette formål. I skal blive ligesom lys i verden og bringe liv og kraft til alle andre mennesker. Som fuldkomne lys skal I stå ved siden af det store lys og modtage stråleglansen fra lyset selv, der er i Himlen. I skal få det renere og klarere lys fra Treenigheden, hvis ene lys fra den ene Gud I nu kun ufuldkomment har modtaget i Kristus Jesus vor Herre. Ham være magten og herligheden i al evighed. Amen!

 

VEKSELSANG

R. I dag har himlene åbnet sig og havets saltvand er blevet ferskt. *
Jorden fryder sig, fjelde og højde jubler
For Kristus er blevet døbt af Johannes i Jordan
fuld af nåde og sandhed.
V.  I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Vi så  hans herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen,
fuld af nåde og sandhed.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
ved Kristi dåb i Jordanfloden
lod du Helligånden dale over ham
og erklærede ham højtideligt for
din elskede Søn.
Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
af vand og Helligånd,
bestandig at bevares i din kærlighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Mig lyster nu at træde
til Jordans klare flod
og dvæle der med glæde,
hvor Herrens fødder stod,
at se det store håb,
den nåde, Gud har skiftet,
den pagt, som han har stiftet
med mig udi min dåb.

2. Johannes vel med føje
må højlig undres på,
at sig for ham vil bøje
den største, jorden så,
at du, af hvem han selv,
enddog han er en døber,
at tvættes højt behøver,
dog kom til Jordans elv.

3. Du er jo Himlens ære,
og solens renhed ej
mod dig kan lignet være,
ej stjerners Mælkevej;
ja, selv Guds engle må
dig med fuld røst og tunge
tre gange: hellig! sjunge
og for din trone stå.

4. Dog vil du dåben tage
i Jordans blanke flod,
at den må kraft uddrage
af Jesu rosensblod;
af vand med Ånd og ord
et sjælebad du skabte,
som tvætter de fortabte
til gæster ved Guds bord.

5. Så er vi da Guds poder,
i Jesus plantet ind,
Guds kirke er vor moder,
Guds Ånd vor trøst i sind;
Guds pagt udi vor dåb
skal Himlen os oplukke
og Satan selv nedbukke,
det er vor tro og håb.
Thomas Kingo 1689.
N.F.S. Grundtvig 1832 og 1844.

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Johannes Døber sin Herre og Frelser, * Jordans vande undredes,
en due stiger ned som vidne, og Faderens røst hørtes: Denne er min Søn!

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Johannes Døber sin Herre og Frelser, * Jordans vande undredes,
en due stiger ned som vidne, og Faderens røst hørtes: Denne er min Søn!

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

2. ant. Vandenes væld blev gjort helligt, * da Kristus åbenbarede sig
i sin herlighed for hele jordens kreds.
Øs vand af frelsens kilder, thi Kristus, vor Gud,
har nu helliget al skabningen.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Vandenes væld blev gjort helligt, * da Kristus åbenbarede sig
i sin herlighed for hele jordens kreds.
Øs vand af frelsens kilder, thi Kristus, vor Gud,
har nu helliget al skabningen.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Vi lovpriser dig, * vor Gud og vor Frelser,
du som ved din Helligånd og ild
vil lutre mennesket for dets synder.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Vi lovpriser dig, * vor Gud og vor Frelser,
du som ved din Helligånd og ild
vil lutre mennesket for dets synder.

 

LÆSNING       Es. 61, 1-2

Gud Herrens ånd er over mig,
fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger
og løsladelse for lænkede,
for at udråbe et nådeår fra Herren

VEKSELSANG

V. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.
A. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.
V. Du, som åbenbarede dig i dag.
A. 
Forbarm dig over os.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Kristus, den levende Guds Søn. * forbarm dig over os.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Kristus døbes, * og verden helliges;
han har skænket os syndernes forladelse;
lad os alle lutres ved vand og Ånd.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Kristus døbes, * og verden helliges;
han har skænket os syndernes forladelse;
lad os alle lutres ved vand og Ånd.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Vor Forløser ønskede at modtage dåben af Johannes i Jordans flod.
Lad os bede:

R. Kyrie eleison!

Kristus, du lod dit lys skinne over os ved at åbenbare dig,
– giv dit lys til os, der kommer til dig i dag.

R. Kyrie eleison!

Du viste os ydmyghedens vej ved at modtage dåben af din tjener,
– giv os den rette ånd, at vi ydmygt kan tjene vore brødre og søstre

R. Kyrie eleison!

Kristus, ved din dåb rensede du os for alle syndens pletter
og gjorde os til din Faders børn.
– giv barnekår til alle dem, der søger dig.

R. Kyrie eleison!

Ved din dåb har du helliget al skabningen
og åbnet omvendelsens dør for alle, som forbereder sig til dåben,
– gør os til dit Evangeliums trofaste tjenere i hele verden.

R. Kyrie eleison!

Kristus, ved din dåb åbenbarede du for os Den hellige Treenighed,
– forny i os barnekårets ånd og bevar os i de døbtes kongelige præstedømme.

R. Kyrie eleison!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
ved Kristi dåb i Jordanfloden
lod du Helligånden dale over ham
og erklærede ham højtideligt for
din elskede Søn.
Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
af vand og Helligånd,
bestandig at bevares i din kærlighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

MIDDAGSBØN

HYMNE
1. Jesus os til trøst og gavn
frelsernavnet ville bære;
men han måtte tidlig lære,
at det var et smerte-navn;
dog, for han er Jesus blevet
og min jammer på sig tog,
derfor står mit navn indskrevet
dejligt udi livets bog.

2. Jesu dyrebare navn,
vor forløsnings morgenrøde,
Paradisets førstegrøde,
bange sjæles hvilestavn,
troens stærke sejersfane,
håbets rette ankergrund,
vær vort lys på livets bane,
vær vort liv i dødens stund!
Hans Adolph Brorson 1732.
Bearbejdet 1890.
Oprindelig del af nr. 135.

SALMODI

Formiddag

 

Ant. Johannes ville hindre Jesus og sagde: *
»Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig!«
 

Middag

Ant. Jesus svarede ham og sagde: *
»Lad det nu ske, for således bør vi opfylde al retfærdighed«

Eftermiddag

Ant. Johannes vidnede og sagde: »Jeg har set Ånden dale ned over ham.

 

Salme 118

I

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Israel skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
Arons hus skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
De, der frygter Herren, skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
I min trængsel råbte jeg til Herren, *
han svarede og førte mig ud i det åbne land.
Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
hvad kan mennesker gøre mig?
Herren er min hjælper, *
jeg får mine modstanderes nederlag at se.

Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på stormænd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

II

Om så alle folk omringer mig, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
 Om de omringer mig på alle sider, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de sværmer om mig som bier, †
de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.

Der lyder jubel og sejrsråb †
i de retfærdiges telte: *
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet, *
Herrens højre hånd bringer sejr!

Jeg skal ikke dø, men leve *
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt, *
men han overgav mig ikke til døden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

III

Luk retfærdighedens porte op, *
jeg vil gå ind og takke Herren!
 Her er Herrens port, *
her går de retfærdige ind!

Jeg takker dig, for du svarede mig *
og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede, *
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk, *
det er underfuldt for vore øjne.

 Denne dag har Herren skabt, *
lad os juble og glæde os på den.
 Herre, frels dog! *
Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

Herren er Gud, han skal give os lys. †
Lad festprocessionen danne kæde *
helt op til alterets horn!

 Du er min Gud, jeg takker dig, *
min Gud, jeg priser dig.

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

Formiddag

Ant. Johannes ville hindre Jesus og sagde: *

»Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig!«

Middag

 

Ant. Jesus svarede ham og sagde: *
»Lad det nu ske, for således bør vi opfylde al retfærdighed«

Eftermiddag

Ant. Johannes vidnede og sagde: »Jeg har set Ånden dale ned over ham.

 LÆSNING

Formiddag     Es 11, 1-2

Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
v2  Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd.

VERS
V. Han skal vokse.
A. Og jeg skal blive mindre.

Middag     Es. 42, 1

Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.

VERS
V. Se, min tjener ved hvem jeg holder fast.
A. Min udvalgte, hvem jeg har kær.

Eftrmiddag     Es 49, 6

Herren Gud sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.

VERS
V. Jeg har udgydt min Ånd over ham.
A. Han skal bringe folkene retfærd.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
ved Kristi dåb i Jordanfloden
lod du Helligånden dale over ham
og erklærede ham højtideligt for
din elskede Søn.
Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
af vand og Helligånd,
bestandig at bevares i din kærlighed.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Kom, følg i ånden med
til Jordans færgested!
Her står Johannes Døber,
som Frelserens forløber.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

2. Her står i tjenerdragt
vor drot med Guddoms-magt,
vor frelsermand den milde,
hvis ord er livets kilde.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

3. Det Gamle Testament,
med Herrens lampe tændt,
er her i engle-manden1
lyslevende opstanden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

4. Det Nye Testament,
med lyset evig tændt,
som overstråler tiden,
står i Guds Søn ved siden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

5. Her mødes under sky
det gamle med det ny,
her løses livets gåde
i sandhed af Guds nåde.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

6. Imellem støv og Ånd
fornyes hjertebånd,
så rede sig på tue
vil bygge Himlens due.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

7. Den store engle-mand
vel døber kun med vand,
men peger dog med hånden
på dåb med Helligånden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

8. Det er vor Herres dåb
til herlighedens håb,
hvor vandet sig med ilden
forbinder i livskilden.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.

9. I dåbens ord og pagt
den ild med Ånd er lagt,
skal under vandet brænde
til alle dages ende.
Her ser du over dåben
Guds-husets dør stå åben.
N.F.S. Grundtvig 1853. L 355

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

1. ant. Faderens røst hørtes fra Himmelen: *
»Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag, hør ham!«

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Faderens røst hørtes fra Himmelen: *
»Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag, hør ham!«

Salme 112

2. ant. I Jordanfloden * knuste han dragens hovede,
han friede os alle ud af dens magt.

Lykkelig den, der frygter Herren *
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet, *
retskafnes slægt velsignes.
Rigdom og velstand fylder hans hus, *
og hans retfærdighed består til evig tid.
For de retskafne bryder lys frem i mørket, *
han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
Lykkelig den, der låner gavmildt ud *
og sørger for sin ejendom på rette måde,
for han skal aldrig vakle. *
Altid skal den retfærdige huskes.
Han frygter ikke budskab om ulykke, *
hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
Med fasthed i sindet frygter han ikke, *
han får sine fjenders nederlag at se.
Han strør ud, han giver til de fattige, *
hans retfærdighed består til evig tid,
hans horn løfter sig herligt.
Den ugudelige ser det og græmmer sig, †
han skærer tænder og synker sammen. *
Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. I Jordanfloden * knuste han dragens hovede,
han friede os alle ud af dens magt.

Bibelsk lovsang Aab. 15,3-4

3. ant. I dag * forkyndes et stort mysterium:
Alle tings Skaber renser vore synder i Jordan.

Store og underfulde er dine gerninger, *
du Herre, Gud, Almægtige,
retfærdige og sande er dine veje, *
du folkenes konge.
Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
og ære dit navn?
For du alene er hellig, †
alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

I dag * forkyndes et stort mysterium:
Alle tings Skaber renser vore synder i Jordan.

LÆSNING      ApG 10, 37-38

I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb,
Johannes prædikede:  hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft,
og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle,
der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

VEKSELSANG

V. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.
A. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.
V. Ikke med vandet alene, men med vandet og blodet.
A. Jesus Kristus, vor Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Han er den, som kom med vand og blod, * Jesus Kristus, vor Herre.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Kristus Jesus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod
og har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader.
Ham være æren og magten i evighed.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus Jesus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod
og har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader.
Ham være æren og magten i evighed.

FORBØNNER

Vor Forløser ønskede at modtae dåben af Johannes i Jordans flod. Lad os bede:

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

Kristus, Guds tjener, i hvem Faderen havde sit velbehag,
– send din Ånd over os.

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

Kristus, Guds udvalgte, som ej bryder knækket rør
og ej slukker rygende tande,
forbarm dig over alle, som søger dig i sandhed.

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

Kristus, Guds Søn, Faderen kaldte dig til blive folkenes lys
i Den nye Pagt,
– åbn de blindes øjne ved dåbens vande.

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

Kristus, menneskehedens Forløser, som Faderen salvede ved Helligånden
til frelsens tjeneste,
– før alle til at se dig og tro på dig, så at de må have det evige liv.

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

Kristus, vort håb, du leder dem, der sidder i mørke, ind i din frelses lys,
– modtag vore afdøde brødre og søstre i dit rige.

R. Herre, lad din Ånd komme over os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
ved Kristi dåb i Jordanfloden
lod du Helligånden dale over ham
og erklærede ham højtideligt for
din elskede Søn.
Giv os, der har barnekår hos dig og er genfødt
af vand og Helligånd,
bestandig at bevares i din kærlighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse