27. DECEMBER

27/12/2017 Hele dagen

Juletiden


Johannes, apostel og evangelist


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Ant. Kristus er apostlenes Herre. * Kom, lad os tilbede!

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE 
1. Det skal ej ske ved kraft og magt,
men ved din Ånd, som du har sagt;
det skal ej ske ved mandehånd,
men, Herre, ved din egen Ånd.
2. Vor kraft og magt forgår i hast,
hvad selv vi bygged, atter brast,
din Ånd af død og grav ej ved,
hans værk står fast i evighed.
3. Han fører sandheds sag på jord,
og aldrig slagen bort han fór.
Han stævner frem med hellig hær,
som sandheds rene våben bær’.
4. Han værger kirkens gamle hus,
så trygt det står i stormens brus,
med dåbens bad, med korsets ord,
med kalken klar på alterbord.
5. Han i det skjulte bygger op
en kongestad på bjergets top –
Jerusalem! på fjerne vej
en skare stille hilser dig!
6. Men ej ved kraft og ej ved magt,
men ved din Ånd, som du har sagt, –
vi beder: Gør os fri for vort,
for trangt og småt og højt og stort,
7. og fyld os med din Helligånd,
og styrk os med din højre hånd,
og skab af os, o Herre kær,
din sandheds Ånd en vidnehær!
T:     Gustav Jensen, 1902
M:    Efter gregoriansk/Klug, 1533
M:    Görlitz, 1648. L.426
 SALMODI
Salme 19, 2-7

1. ant. Johannes * vidner om Guds Ord og Jesu Kristi vidnesbyrd –
alt, hvad han selv har set.

Himlen fortæller om Guds herlighed, *
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag, *
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale, *
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden, *
deres ord til verdens ende.

På himlen har han rejst et telt til solen, †
den går som en brudgom ud af sit kammer, *
den gennemløber sin bane glad som en helt.
Fra himlens ene ende går den ud †
og når rundt til den anden, *
intet er skjult for dens glød.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Johannes * vidner om Guds Ord og Jesu Kristi vidnesbyrd –
alt, hvad han selv har set.

Salme 64

2. ant. Johannes * er den discipel, som Jesus elskede.

Hør mig, Gud, når jeg klager, *
beskyt mit liv, når jeg frygter fjenden;
skjul mig for de ondes råd *
og forbrydernes larmende flok!

De har hvæsset deres tunge som sværd, *
lagt giftige ord som pile på buen
for i det skjulte at ramme den uskyldige; *
de rammer ham pludselig og er uden frygt.
De opildner sig selv med onde ord, †
de aftaler at lægge fælder, *
og de siger: Hvem kan se os?
De søger efter uret, †
de skjuler det, de søgte efter; *
menneskets indre og hjerte er dybt!

Da skyder Gud sin pil imod dem, *
pludselig bliver de ramt.
Deres egen tunge bringer dem til fald, *
alle, der ser dem, ryster på hovedet.
Da gribes alle af frygt, †
de forkynder Guds gerning *
og giver agt på hans handling.

Den retfærdige glæder sig over Herren †
og søger tilflugt hos ham, *
alle de oprigtige priser sig lykkelige.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Johannes * er den discipel, som Jesus elskede.

Salme 99

3. ant. Johannes sad til bords ved Jesu side;
salig den apostel, hvem Guds riges herlighed blev åbenbaret.

Herren er konge! Folkene skælver. *
Han troner på keruberne, jorden ryster.
Herren er stor på Zion *
og ophøjet over alle folkene.
De skal prise dit store og frygtindgydende navn. *
Hellig er han!

Mægtige konge, der elsker ret, *
du har grundfæstet retskaffenhed,
ret og retfærdighed *
har du øvet i Jakob.
I skal hylde Herren, vor Gud, †
kaste jer ned for hans fodskammel. *
Hellig er han!

Moses og Aron, hans præster, *
og Samuel, som påkaldte hans navn,
de råbte til Herren, *
og han svarede dem.
Han talte til dem i skysøjlen, †
og de overholdt hans formaninger *
og den lov, han gav dem.
Herre, vor Gud, du svarede dem, †
du var en Gud, der kunne tilgive *
og kunne hævne deres gerninger.
I skal hylde Herren, vor Gud, †
kaste jer ned for hans hellige bjerg, *
for hellig er Herren, vor Gud!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Johannes sad til bords ved Jesu side;
salig den apostel, hvem Guds riges herlighed blev åbenbaret.

VERS

V. Apostlene melder om Herrens ære og vælde (Halleluja).
A. Og undere som han har gjort (Halleluja).

LÆSNINGER

1. læsning  1. Joh 1,1-2,3

Livets ord og Guds lys

Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord  – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.

Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.  Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.  Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;  han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.  Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.

VEKSELSANG 1. Joh 1. 2. 4; Joh 20,31

R. Vi forkynder jer det evig liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os;
dette skriver vi for at vor glæde kan være fuldkommen.
V. Dette er skrevet ned for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn og så ved troen eje livet i hans navn,
for at vor glæde kan være fuldkommen.

2. LÆSNING

Fra Augustins kommentar til 1. Johannesbrev.
Traktat 1,1.3; PL 35, 1978, 1980

Livet selv har åbenbaret sig som menneske

»Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord  – forkynder vi« Hvem kan føle Ordet med egne hænder, hvis ikke Ordet er blevet kød og har boet iblandt os?
Dette Ord, som er blevet kød for at lade sig berøre med hænder, blev kød af jomfru Maria. Men Ordet eksisterede ikke først da, for det hedder: »det var i begyndelsen hos Gud« Måske kunne en eller anden forstå »Livets Ord« som Kristus og ikke Kristi legeme, som er blevet berørt med hænder. Men læg mærke til, hvad der følger i teksten: »livet selv blev åbenbaret«. Kristus er altså Livets Ord.
Hvorledes er det blevet åbenbaret? Det var jo fra begyndelsen, men for menneskene var det ikke åbenbaret. For englene var det åbenbaret, de så det og spiste det som deres brød. Hvad siger Skriften? »Mennesket spiste englebrød«. Selve livet er altså blevet åbenbaret i kødet, for det ligger i åbenbaringens natur, at man ser noget med øjnene, som man i virkeligheden kun kan skue med hjertet. Man ser det også med øjnene, for at hjertet kan helbredes.Kun med hjertet ser man Ordet. Kødet derimod ser man også med legemets øjne. Nu blev der mulighed for at skue Ordet: Ordet er blevet kød, for at vi skulle kunne se og blive helbredt, så at vi kunne se Ordet. Det hedder: »Vi vidner om og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os«. Der siges: »blev åbenbaret for os«. Endnu tydeligere kunne det siges: »Det blev os åbenbaret«. Mine kære , læg mærke til, hvad der siges: »Det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også for jer«. De så Hrren, som var nærværende for dem i kødet, og de hørte ordene af Herrens mund og forkyndte os dem, og således hørte vi, men skuede ikke. Er vi derfor mindre lykkelige end hine, som så og hørte? Hvorfor tilføjer han: »for at også I må have fællesskab med os«? De så, vi ser ikke, og dog har vi fællesskab med hinanden, fordi vi har den samme tro.  »Og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.«. Han vil sige: den fuldkomne glæde skal vi have idette fællesskab, i denne kærlighed, i denne enhed.

VEKSELSANG

R. Det er den Johannes, som ved nadveren lænede sig op mod Herrens bryst. Salig er den apostel, som fik åbenbaret de himmelske mysterier.
V.  Han drak godt nyt fra kilden, fra Herrens hellig bryst. Salig er den apostel, som fik åbenbaret de himmelske mysterier.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.<span

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, ved den salige apostel Johannes har du åbenbaret os dit Ords mysterium.
Giv os forstand og indsigt til at fatte de budskab,
han har forkyndt for vore øren.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed,

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Hvor ser det ud i verdens ørk
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: O hjertekære Jesus Krist

1. Hvor ser det ud i verdens ørk,
hvor er den fæl og sur og mørk!
Had, vrede og misundelse
har dækket verden som en sne;
man næppe mer at nævne véd
den broderlige kærlighed.

2. Dog har vor Gud og Fader her
på jorden dem, som han har kær;
de er hans sande Israel,
som både tror og lever vel,
på jorden en forborgen skat,
og dog et lys i verdens nat.

4. Men det er ret det tegn, hvorpå
de kristne altid kendes må,
at de indbyrdes og især
hverandre haver hjertekær;
på dette visse mærke man
vor Jesu brødre kende kan.

4. Hver gren af Jesus har sin kraft,
dog ikke lige megen saft,
som forskel er på sted og tid,
på hvers forfarenhed1 og flid,
dog er de alle ét i Gud
og følger kærlighedens bud.

5. I bygning sættes sten på sten,
de bliver alle som til én,
de store jævnes med de små,
at de mod ild og vand bestå;
så samles alle frommes sind,
og vies til Guds tempel ind.

6. O Jesus, du, som kom herned
at stifte fred og kærlighed,
udbred dit rige vidt og bredt,
forbind os alle ret til ét,
at vi med dig og dine må
til evig tid i samfund stå!

T:   Hans Adolph Brorson 1734.
M: Schumann, 1539.

Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Johannes, apostel og evangelist, * fyldt med ren kærlighed fulgte Jesus,
som har udvalgt ham og elsket mere end de andre.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Johannes, apostel og evangelist, * fyldt med ren kærlighed fulgte Jesus,
som har udvalgt ham og elsket mere end de andre.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Aab 19,5)

2. ant. Jesus * betroede på korset sin Jomfrumoder til disciple Johannes, den rene af hjertet.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Jesus * betroede på korset sin Jomfrumoder til disciple Johannes, den rene af hjertet.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Den discipel, Jesus elskede, * siger til Peter: »Det er Herren!«

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Den discipel, Jesus elskede, * siger til Peter: »Det er Herren!«

LÆSNING       ApG 4,19-20

Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham;
men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.«

VEKSELSANG

V. Sæt dem til fyrster * ud over jorden.
A. Sæt dem til fyrster * ud over jorden.
V. De skal minde om dit navn fra slægt til slægt
A. Ud over jorden.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sæt dem til fyrster * ud over jorden.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed. Halleluja.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Ordet blev kød * og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed. Halleluja.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os takke vor Fader, fordi han har ladet os
arve Himlen sammen med apostlene:

R. Herre, dig priser apostlenes herlige kor!

Priset være du, Herre, for Kristi legemes og blods hellige måltid,
som er givet os ved apostlene,
– og som styrker os og giver os liv.

R. Herre, dig priser apostlenes herlige kor!

Priset være du, Herre, for ordet, som er os beredt ved apostlene,
– og som giver os lys og glæde.

R. Herre, dig priser apostlenes herlige kor!

Priset være du, Herre, for din hellige Kirke,
som er grundfæstet på apostlene,
– og hvor vi forenes med dig.

R. Herre, dig priser apostlenes herlige kor!

Priset være du, Herre, for dåbens og bodens rensende bad,
som du har betroet apostlene,
– og hvor vi renses for al synd.

R. Herre, dig priser apostlenes herlige kor!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, ved den salige apostel Johannes har du åbenbaret os dit Ords mysterium.
Giv os forstand og indsigt til at fatte de budskab,
han har forkyndt for vore øren.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

1. Alverdens Frelser, Jesus Krist,
før lyset skabtes, var du vist,
Gud Fader lig i herlighed,
ufattelig i kærlighed.

2. Vor Gud og Skaber, kom i hu,
vor lige her på jord blev du,
da i et helligt jomfruskød
du klædte dig i Adams kød.

3. Dig hylder stjerner, hav og jord
og alt, hvad under himlen bor,
de priser med en lovsang ny
vor frelses skønne morgengry.

4. Og vi, som du med eget blod
har dyrekøbt, o Frelser god,
vi hilse vil med jubelkor
den dag, du fødtes på vor jord.

5. Lov være dig, o Jesus kær,
som fødtes af en jomfru skær
Gud Fader pris og herlighed
med Ånden i al evighed.

T:   Christe redemptor omnium,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Antifonale Monasticum, s. 238
M:  Görlitz, 1648

 

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn. 
SALMODI

Salme 119, 145-152

Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, *
jeg vil overholde dine love.
Jeg råber til dig, frels mig, *
så vil jeg overholde dine formaninger.
Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, *
jeg sætter mit håb til dit ord.
Mine øjne er vågne i nattetimerne, *
og jeg grunder over dit ord.
Hør mit råb i din godhed, *
Herre, hold mig i live ved dine bud!
De, der jager efter skændsel, er nær, *
de er langt borte fra din lov.
Du er nær, Herre, *
og alle dine befalinger er sandhed.
For længst ved jeg fra dine formaninger, *
at du har grundfæstet dem for evigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Salme 94  Påkaldelse af den Retfærdige mod undertrykkere
Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer (Aab 6,10)
I
Herre, du hævnens Gud, *
du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!

Rejs dig, du jordens dommer, *
gør gengæld mod de hovmodige!
Hvor længe, Herre, skal de ugudelige, *
hvor længe skal de ugudelige juble?
Frækt lader de munden løbe, *
alle forbryderne bruger store ord.
De knuser dit folk, Herre, *
de undertrykker din ejendom.
Enken og den fremmede slår de ihjel, *
faderløse myrder de.
De siger: Herren ser det ikke, *
Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.

Så forstå dog, I tåber blandt folket! *
I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?
Skulle han, som plantede øret, ikke høre, *
skulle han, som dannede øjet, ikke se?
Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe, *
han, som lærer mennesker kundskab?
Herren kender menneskers tanker, *
han ved, at de er tomme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

II

Lykkelig den mand, du tugter, Herre,*
og som du belærer efter din lov,
så du giver ham fred for onde dage, *
indtil graven graves for den uretfærdige.
For Herren forkaster ikke sit folk *
og svigter ikke sin ejendom;
retten kommer på ny til sin ret, *
og alle de oprigtige skal følge den.

Hvem står sammen med mig mod de onde? *
Hvem står på min side mod forbryderne?
Var Herren ikke kommet mig til hjælp, *
havde jeg snart fået bolig i tavshedens land.
Når jeg sagde: Min fod vakler, *
så støttede din trofasthed mig, Herre.
Når urolige tanker tog til i mit indre, *
så gjorde din trøst mig glad.

Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol, *
som skaber lidelse i strid med loven?
De angriber den retfærdige *
og dømmer det uskyldige blod skyldigt.
Men Herren blev min borg, *
min Gud blev min tilflugtsklippe.
Han lod deres uret komme over dem selv †
og tilintetgjorde dem i deres ondskab. *
Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag     2 Kor 5, 19b-20

I Kristus forligte Gud verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!

VERS
V. De forkynder for hele jorden.
A. Til jorderigs ende når deres ord.

Middag     ApG 5,12a. 14

Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket.
Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal.

VERS
V. De har taget vare på Guds bud
A. Og overholdt hans love.

Eftrmiddag     ApG 5,41-42

Apostlene forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.
Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

VERS
V. Glæd og fryd jer, siger Herren.
A. For jeres navne står skrevet i himlene.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, ved den salige apostel Johannes har du åbenbaret os dit Ords mysterium.
Giv os forstand og indsigt til at fatte det budskab,
han har forkyndt for vore øren.
Han, som lever og råder evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Lovet være du, Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!
3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!
4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
 Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845. L. 328

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Salme 130

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Bibelsk lovsang Kol 1, 12-20

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, *
syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, *
det synlige og det usynlige,
troner og herskere, †
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
     og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

LÆSNING       Rom 8,3b-4

Gud sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,
for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Ved dig, Jomfru Maria, gik alt, hvad profeterne havde sagt om Kristus i opfyldelse:
Jomfru var du, da du undfangede, Jomfru forblev du, der du fødte.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Ved dig, Jomfru Maria, gik alt, hvad profeterne havde sagt om Kristus i opfyldelse:
Jomfru var du, da du undfangede, Jomfru forblev du, der du fødte.

FORBØNNER

Lad os bede til Gud, vor Fader, han som i sin store kærlighed sendte sin Søn til os og sige:

R. Måtte din Søns nåde være med os, Here!

Kærlighedens Gud, du vor Herre Jesu Kristi Fader,
du som så i nåde til dem, som vandrer i mørke,
– hør de bønner, vi bærer frem for alle menneskers frelse.

R. Måtte din Søns nåde være med os, Here!

Herre, kom ihu din Kirke, som er spredt over hele jorden;
– velsign dit kristne folk og giv det din fred.

R. Måtte din Søns nåde være med os, Here!

Du som er alle menneskers Fader, skab fred blandt alle folk,
– lad dem alle se hen til din Søn og giv fredens sinelag til dem, der regerer.

R. Måtte din Søns nåde være med os, Here!

Du, som lod forkynde fred på jorden ved din Søns komme,
– giv de afdøde den evige fred.

R. Måtte din Søns nåde være med os, Here!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, ved den salige apostel Johannes har du åbenbaret os dit Ords mysterium.
Giv os forstand og indsigt til at fatte de budskab,
han har forkyndt for vore øren.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse