29. DECEMBER

29/12/2017 Hele dagen

Juletiden


Thomas Becket, biskop og martyr († 1170)


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE 
Lovet være du, Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!

3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!

4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!

5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!

6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
 Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.
 SALMODI
Salme 46

1. ant. Herskarers Herre er med os. * Jakobs Gud er vor faste borg.

Gud er vor tilflugt og styrke, *
altid at finde som hjælp i trængsler.
Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
og bjergene vakler i havets dyb,
når vandet larmer og bruser *
og rejser sig, så bjergene bæver.

Flodløb glæder Guds by, *
den Højestes hellige bolig.
Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
Gud bringer den hjælp ved daggry.
Folkene larmer, rigerne vakler, *
når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Kom og se Herrens gerninger, *
de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
Han gør ende på krige *
over hele jorden,
han brækker buen og knækker spyddet, *
stridsvognene brænder han op.
Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herskarers Herre er med os. * Jakobs Gud er vor faste borg.

Salme 72

I

2. ant. I Herrens dage blomstrer dyb fred, * og han skal herske.

Gud, overdrag dine domme til kongen, *
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed *
og dine hjælpeløse med retsindighed.
Bjergene skal bære fred for folket, *
og højene retfærdighed.
Han skaffer folkets hjælpeløse ret, †
han hjælper de fattige *
og knuser undertrykkerne.

Han skal leve, så længe solen *
og månen er til, slægt efter slægt.
Som regnen falder på nyslåede enge, *
som regndråber væder jorden,
skal retfærdighed blomstre i hans dage *
og freden være stor, til månen forgår.

Han skal herske fra hav til hav *
og fra floden til jordens ender.
Hans modstandere skal falde på knæ for ham, *
hans fjender skal slikke støv.
Konger fra Tarshish og fjerne øer *
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger *
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham, *
alle folkeslag skal tjene ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant.  I Herrens dage blomstrer dyb fred, * og han skal herske.

3. ant. Herren skal frelse * sine fattiges sjæle.

II

Han redder den fattige, der råber om hjælp, *
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige, *
han redder de fattiges liv;
fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, *
deres blod er dyrebart i hans øjne.

Gid han må leve *
og modtage af Sabas guld!
De skal bestandig bede for ham, *
velsigne ham dagen lang.

Gid der må være overflod af korn i landet, *
på bjergtoppene skal det bølge;
som Libanon skal dets frugt modnes, *
dets korn skal stå som græsset på marken.

Gid hans navn må leve for evigt, *
så længe solen er til, skal hans navn vokse.
De skal velsigne sig i ham, *
alle folk skal prise ham lykkelig.

Lovet være Gud Herren, Israels Gud, †
han som alene gør undere, *
og lovet være hans herlige navn i evighed!
Hans herlighed skal fylde hele jorden. *
Amen, amen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Herren skal frelse * sine fattiges sjæle.


VERS

V. Da hyrderne havde set det, fortalte de.
A. Hvad der var blevet sagt til dem om barnet.

LÆSNINGER

1. læsning  Kol 1,1-14

Taksigelse og bøn

Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Timotheus.
Til de hellige i Kolossæ, de troende brødre i Kristus.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader!

Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer;  for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige,  udsprunget af det håb, som venter jer i himlene. Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet, som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer, fra den dag I hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed.  Sådan har I lært det af vor kære medtjener, Epafras, som er en trofast Kristi tjener for jer,  og han har også fortalt os om jeres kærlighed i Ånden.

Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje,  så I kan leve, som Herren vil det, på alle måder ham til behag, og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud  og styrkes med al kraft ved hans herlige magt til al udholdenhed og tålmodighed.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset.  Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.

VEKSELSANG 

R. Tak Faderen med glæde. Han har revet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige.
V. Hver god gave o hver fuldkommen gave kommer ovenfra lysenes Fader. Han har revet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige.

2. LÆSNING

Læsning fra en prædiken af den hellige abbed Bernhard af Clairvaux
prædiken 1,1-2; PL 133, 141-143

Guds fylde kom i tidens fylde

»Gud vor Frelsers godhed og menneskekærlighed blev åbenbaret«.  Lovet være Gud, som trøster os på vor pilgrimsfærd i trængsel og landflygtighed.

Før Gud åbenbarede sig som menneske, var hans godhed skjult. Hans godhed eksisterede naturligvis også forud, thi Herrens barmhjertighed er evig, men hvorledes skulle vi kunne vide, hvor stor den er? Den blev forjættet os, men vi kunne endnu ikke opleve den, og derfor tvivlede mange på den. »Herren talte mange gange og på mange måder ved profeterne.« »Jeg tænker tanker om fred,« siger han, »ikke om ulykke.«

Hvad var svaret fra mennesket, som kun følte sorgen, men ikke kendte freden? Hvor længe vil I blive ved med at sige: »Fred, fred, skønt der ikke er fred?« Da græd fredens sendebud bittert, idet de sagde: »Herre, hvem troede det, vi hørte?« Men nu kan mennesket endelig tro sine øjne, for »Guds vidnesbyrd er fuldt at lide på.« »Han har taget bolig i solen«, så selv de forvirrede øjne kan se det.

Nu er fred ikke længere forjættet, men givet, ikke længere fjern, men nær, ikke blot forudsagt, men til stede. Det er, som om Gud har sendt en pung til jorden fyldt med barmhjertighed. Punge blev åbnet ved lidelsen på korset og dens indhold øst ud som løsepenge for vor forløsning. Det var en lille pung, men den var fuld. Det var et lille barn, der blev os givet, men hele Guds fylde bor i det.

I tidens fylde kom også Guds fylde. Han kom i kødet, så han kunne fattes af vor jordiske forstand. Han kom, så hans godhed, ville blive åbenbar, ved at han viste sig som menneske. Når Gud åbenbares som menneske, er hans godhed også åbenbar. På hvilken måde kunne han bedre overbevise os om sin godhed, end ved at iføre sig mit kød? Mit kød, ikke Adams kød fra før syndefaldet.

Hvilket større bevis på sin barmhjertighed kunne han vise os end det, at han netop påtog sig elendigheden? Hvor finder man et bedre eksempel på hans kærlighed end det, at han blev forkrænkelig som græsset? »Herre, hvad er et menneske, at du kommer ham i hu og tager dig af ham?» Heraf kan mennesket slutte, hvor stor Guds omsorg er. Heraf kan mennesket se, hvad Gud tænker om ham og føler for ham. Menneske, tænk ikke på din egen lidelse, men overvej hans lidelse. Lær af det, han har gjort for dig, hvor meget du er værd i hans øjne! Lær af hans menneskevordelse, hvor stor hans godhed er for dig.

Jo dybere han fornedrede sig ved at blive menneske, desto større viser hans godhed sig. Jo ringere han gjorde sig for min skyld, desto kærere er han mig. »Gud vor Frelsers godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret«, siger apostlen. Guds menneskevordelse viser, hvor stor hans godhed er. Han har bevist sin godhed ved at give menneskenaturen Guds navn.

VEKSELSANG

R. I sin gode vilje forudbestemte Gud os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed til lov og pris.
V.  For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin Søns billede, sin nådes herlighed til lov og pris.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.<span

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige og usynlige Gud
du har jaget denne verdens mørke på flugt,
da dit kom til jord.
Lad dit åsyn stråle over os,
så at vi på værdig måde kan prise din herlighed
og lovsynge din enbårne Søns fødsel
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed,

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Hvor ser det ud i verdens ørk
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: O hjertekære Jesus Krist

1. Hvor ser det ud i verdens ørk,
hvor er den fæl og sur og mørk!
Had, vrede og misundelse
har dækket verden som en sne;
man næppe mer at nævne véd
den broderlige kærlighed.

2. Dog har vor Gud og Fader her
på jorden dem, som han har kær;
de er hans sande Israel,
som både tror og lever vel,
på jorden en forborgen skat,
og dog et lys i verdens nat.

4. Men det er ret det tegn, hvorpå
de kristne altid kendes må,
at de indbyrdes og især
hverandre haver hjertekær;
på dette visse mærke man
vor Jesu brødre kende kan.

4. Hver gren af Jesus har sin kraft,
dog ikke lige megen saft,
som forskel er på sted og tid,
på hvers forfarenhed1 og flid,
dog er de alle ét i Gud
og følger kærlighedens bud.

5. I bygning sættes sten på sten,
de bliver alle som til én,
de store jævnes med de små,
at de mod ild og vand bestå;
så samles alle frommes sind,
og vies til Guds tempel ind.

6. O Jesus, du, som kom herned
at stifte fred og kærlighed,
udbred dit rige vidt og bredt,
forbind os alle ret til ét,
at vi med dig og dine må
til evig tid i samfund stå!

T:   Hans Adolph Brorson 1734.
M: Schumann, 1539.

Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Hvem så I hyrder? * Sig det! forkynd det for os! Hvem har åbenbaret sig på jorden?
Vi så et nyfødt barn og et englekor, som priste Herren. Halleluja.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Hvem så I hyrder? * Sig det! forkynd det for os! Hvem har åbenbaret sig på jorden?
Vi så et nyfødt barn og et englekor, som priste Herren. Halleluja.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Aab 19,5)

2. ant. Englen sagde til hyrderne: * »Jeg forkynder jer en stor glæde,
thi i dag er verdens Frelser født jer« Halleluja.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Englen sagde til hyrderne: * »Jeg forkynder jer en stor glæde,
thi i dag er verdens Frelser født jer« Halleluja.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Et barn er født os, * en søn er givet os,
og hans navn skal være Vældig Gud. Halleluja.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Et barn er født os, * en søn er givet os,
og hans navn skal være Vældig Gud. Halleluja.

LÆSNING       Hebr 1,1-2

 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,
men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.

VEKSELSANG

V. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
V. Åbenbaret sin retfærd for folkenes åsyn.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Hyrderne sagde til hverandre: *
»Lad os gå til Betlehem og se det ord, som Herren har kundgjort os.«

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Hyrderne sagde til hverandre: *
»Lad os gå til Betlehem og se det ord, som Herren har kundgjort os.«

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Gud har i sin barmhjertighed sendt os Kristus,
Fredens Fyrste. Lad os derfor med tillid bede:

R. Ære være Gud og fred på jorden for mennesker!

Almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
i denne tid, hvor Kirken fejrer din kærligheds forløsergerning,
– tag imod vor lovprisning.

R. Ære være Gud og fred på jorden for mennesker!

Du, som fra verdens begyndelse lovede mennesket
din sejr ved din Søn Jesus Kristus, vor Frelser,
– lad lyset fra dit glade budskab oplyse alle folkeslag.

R. Ære være Gud og fred på jorden for mennesker!

Vi lovpriser din Søn, hvis dag Abraham frydede sig over at skulle se,
som patriarkerne håbede på, profeterne forkyndte,
og hedningefolk længtes efter,
– frels hele Israels folk.

R. Ære være Gud og fred på jorden for mennesker!

Du, som ville, at din Søns fødsel skulle lovsynges af alle engle,
prises af apostlene, martyrerne og hele Guds folk gennem alle evigheder,
– giv verden den fred, som englene forkyndte julenat.

R. Ære være Gud og fred på jorden for mennesker!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige og usynlige Gud
du har jaget denne verdens mørke på flugt,
da dit kom til jord.
Lad dit åsyn stråle over os,
så at vi på værdig måde kan prise din herlighed
og lovsynge din enbårne Søns fødsel
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed,

A. Amen.

Og dersom Thomas Becket bliver mindet, tilføjes:

Ant. Hver den, * som hader sit liv i denne verden,
skal bevare til evigt liv.

BØN

Gud,
du har ladet den salige martyr Thomas
modigt give sit liv for retfærdighedens sag.
Lad os for Kristi skyld fornægte vort liv i denne verden,
for at vi kan vinde det i Himlen.
Ved vor Herre Jesus Kristus din Søn,
som sammen med dig og i Helligåndens enhed
lever og regerer fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

1. Alverdens Frelser, Jesus Krist,
før lyset skabtes, var du vist,
Gud Fader lig i herlighed,
ufattelig i kærlighed.

2. Vor Gud og Skaber, kom i hu,
vor lige her på jord blev du,
da i et helligt jomfruskød
du klædte dig i Adams kød.

3. Dig hylder stjerner, hav og jord
og alt, hvad under himlen bor,
de priser med en lovsang ny
vor frelses skønne morgengry.

4. Og vi, som du med eget blod
har dyrekøbt, o Frelser god,
vi hilse vil med jubelkor
den dag, du fødtes på vor jord.

5. Lov være dig, o Jesus kær,
som fødtes af en jomfru skær
Gud Fader pris og herlighed
med Ånden i al evighed.

T:   Christe redemptor omnium,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Antifonale Monasticum, s. 238
M:  Görlitz, 1648

 

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn. 
SALMODI

Salme 119, 161 – 168

Stormænd forfølger mig uden grund, *
men mit hjerte skælver for dine ord.
Jeg fryder mig over dit ord *
som en, der får et vældigt bytte.
Jeg hader og afskyr løgn, *
men jeg elsker din lov.
Syv gange daglig priser jeg dig *
for dine retfærdige bud.
Stor er lykken for dem, der elsker din lov, *
intet får dem til at snuble.
Jeg håber på din frelse, Herre, *
og jeg følger dine befalinger.
Jeg overholder dine formaninger *
og elsker dem højt.
Jeg overholder dine forordninger og formaninger,
for alle mine veje har du for øje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 133  Broderfred og glæde

 

Lad os elske hverandre, thi kærligheden er af Gud (1. Joh 4,7)
 Hvor er det godt og herligt, *
når brødre sidder sammen!
Det er som den gode olie på hovedet, *
der flyder ned over skægget,
over Arons skæg, *
ned over kjortlens halsåbning.
Det er som Hermons dug, der falder *
på Zions bjerge.
For dér giver Herren velsignelsen, *
livet i al evighed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 140, 1-9. 13-14       Gud, menneskets tilflugt

Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder (Matt 26,45)

Herre, red mig fra onde mennesker, *
bevar mig for voldsmænd,
der har ondt i sinde *
og daglig vækker splid.
De har hvæsset deres tunge som slanger, *
der er slangegift under deres læber.
Vogt mig, Herre, mod forbrydere, †
bevar mig for voldsmænd, *
der pønser på at spænde ben for mig.
De hovmodige sætter fælder for mig, †
de ondskabsfulde breder deres net ud, *
langs stien lægger de snarer for mig.

Jeg siger til Herren: Du er min Gud, *
Herre, lyt til min tryglen!
ud Herre, min frelses styrke, *
du skærmer mit hoved på kampens dag.
Giv ikke de ugudelige, hvad de begærer, Herre, *
lad ikke deres rænker lykkes!

Jeg ved, at Herren vil føre de hjælpeløses sag *
og skaffe de fattige ret.
Retfærdige skal takke dit navn, *
retskafne skal bo for dit ansigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag     Tit 2, 11-12

For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker
og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden,

VERS
V. Herren kom sin miskundhed i hu, Halleluja!
A. O sin sandhed mod Israels hus.

Middag     1. Joh 4,9

Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os:
at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.

VERS
V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
A. Vor Guds frelse, Halleluja!

Eftrmiddag     ApG 10,36

Det er det ord, Gud sendte til Israels børn,
da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre.

VERS
V. Nåde og trosskab mødtes hinanden, Halleluja!
A. Retfærdighed og fred omfavnede hinanden, halleluja!

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige og usynlige Gud
du har jaget denne verdens mørke på flugt,
da dit kom til jord.
Lad dit åsyn stråle over os,
så at vi på værdig måde kan prise din herlighed
og lovsynge din enbårne Søns fødsel
Han, som lever og råder  fra evighed til evighed,

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Lovet være du, Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!
3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!
4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
 Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845. L. 328

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Salme 130

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Bibelsk lovsang Kol 1, 12-20

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, *
syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, *
det synlige og det usynlige,
troner og herskere, †
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
     og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

LÆSNING       1. Joh 1,1-3

Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord –
og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os –
det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os;
og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Himlenes Konge * lod sig føde af en jomfru for at kalde
det fortabte menneske tilbage til det himmelske rige.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Himlenes Konge * lod sig føde af en jomfru for at kalde
det fortabte menneske tilbage til det himmelske rige.

FORBØNNER

Gud Fader, du som i din store barmhjertighed salvede din Søn med Helligånden
og sendte ham for at forkynde det glade budskab for de fattige, vi påkalder dig:

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

Barmhjertige og evige Gud, som vil, at alle mennesker skal frelses
og komme til erkendelse af sandheden, vi takker dig,
fordi du gav din enbårne Søn til verden,
– lad hele jorden fryde sig ved hans fødsel.

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

Du sendte ham, for at han skulle gå med glædesbud til de fattige,
for at udråbe for fanger, at de skulle få frihed,
og forkynde et nådes år,
– giv menneskeheden frihed og fred.

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

Dul ledte vise mænd fra hedningeland, for at de skulle tilbede ham,
– modtag vor tro og vor bøn.

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

Du har kaldet alle mennesker fra mørket til dit underfulde lys,
for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig,
– giv, at vi alle må gå ud for at vidne om dette glade budskab.

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

Kristus født i Betlehem, gjorde du til verdens lys,
som skal åbenbares for hedningerne,
– åbenbar dit åsyns herlighed for vore afdøde brødre og søstre.

R. Barmhjertige Herre, hav medynk med os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige og usynlige Gud
du har jaget denne verdens mørke på flugt,
da dit kom til jord.
Lad dit åsyn stråle over os,
så at vi på værdig måde kan prise din herlighed
og lovsynge din enbårne Søns fødsel
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed,

A. Amen.

Og dersom Thomas Becket bliver mindet, tilføjes:

Ant. Hver den, * som hader sit liv i denne verden,
skal bevare til evigt liv.

BØN

Gud,
du har ladet den salige martyr Thomas
modigt give sit liv for retfærdighedens sag.
Lad os for Kristi skyld fornægte vort liv i denne verden,
for at vi kan vinde det i Himlen.
Ved vor Herre Jesus Kristus din Søn,
som sammen med dig og i Helligåndens enhed
lever og regerer fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse