30. DECEMBER

2017-12-30 Hele dagen

Juletiden


6. dag i juleugen


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus er født for os. * Kom, lad os tilbede!

Tilbage til sidens begyndelse

 

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE 
Lovet være du, Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!

3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!

4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!

5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!

6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
 Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.
 SALMODI
Salme 85    Forventning om den kommende frelse
Gud velsignede sit land, da vor Frelser kom til jord (Origenes)

1. ant. Sandhed spirer frem af jorden, * retfærdighed ser ned fra himlen.

Du var nådig mod dit land, Herre, *
og vendte Jakobs skæbne.
Du tilgav dit folks skyld *
og skjulte alle dets synder.
Du gjorde ende på din vrede *
og vendte om fra din glødende harme.

Vend tilbage, vor frelses Gud! *
Stands din vrede mod os!
Vil du være vred på os for evigt, *
skal din vrede vare i slægt efter slægt?
Vil du aldrig give os liv igen, *
så dit folk kan glæde sig over dig?
Lad os se din godhed, Herre, *
og giv os din frelse!

Nu vil jeg høre, hvad Gud siger, *
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme, *
de må ikke vende sig til dårskab.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham, *
og herligheden skal bo i vort land.

Troskab og sandhed mødes, *
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden, *
retfærdighed ser ned fra himlen.
Ja, Herren giver lykke, *
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham, *
og fred følger i hans spor.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Sandhed spirer frem af jorden, * retfærdighed ser ned fra himlen.

Salme 89, 2-19    Guds trofasthed mod sine løfter til David

Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus (ApG 13,23)

2. ant. Godhed og troskab * står foran dig, Herre.

I

Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt, *
i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
Jeg siger: Evigt bygges din godhed, *
i himlen grundfæster du din trofasthed.
»Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, *
jeg har tilsvoret David, min tjener:
Til evig tid grundfæster jeg din slægt, *
bygger din trone i slægt efter slægt.«

Himlen priser dit under, Herre, *
din trofasthed i de helliges forsamling.
For hvem i skyen står mål med Herren, *
hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?
Gud vækker rædsel i de helliges kreds, *
han er stor og frygtindgydende for alle, der omgiver ham.
Herre, Hærskarers Gud, hvem er som du? *
Stærk er Herren. Din trofasthed omgiver dig.
Du hersker over det hovmodige hav, *
du dæmper dets brusende bølger.
Du knuste Rahab, han lå dræbt, *
du splittede dine fjender med din stærke arm.
Himlen tilhører dig, jorden tilhører dig, *
du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer.
Du skabte nord og syd, *
Tabor og Hermon jubler over dit navn.
Din arm har kraft, *
din hånd er stærk, din højre er løftet.
Retfærdighed og ret er din trones grundvold, *
godhed og troskab står foran dig.
Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig, *
Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
de jubler over dit navn hele dagen *
og ophøjes ved din retfærdighed.
Din styrke er deres smykke, *
i din nåde løfter du vort horn.
Vort skjold tilhører Herren, *
vor konge tilhører Israels Hellige.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Godhed og troskab * står foran dig, Herre.

3. ant. Han skal råbe til mig: Du er min fader,  Halleluja.

II 

Dengang talte du i et syn *
til din trofaste; du sagde:
Jeg har givet magten til en helt, *
jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.
Jeg har fundet min tjener David, *
jeg har salvet ham med min hellige olie.
Min hånd støtter ham, *
ja, min arm giver ham styrke.
Fjenden skal ikke ramme ham, *
voldsmænd skal ikke mishandle ham.
Jeg knuser hans fjender foran ham, *
slår hans modstandere ned.
Min trofasthed og godhed skal være med ham, *
i mit navn skal hans horn løftes.
Jeg giver ham magt over havet, *
herredømme over floderne.
Han skal råbe til mig: Du er min fader, *
min Gud, min frelses klippe.
Jeg gør ham til den førstefødte, *
den øverste blandt jordens konger.
Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, *
min pagt med ham står fast.
Jeg lader hans slægt bestå for evigt, *
hans trone, så længe himlen er til.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Han skal råbe til mig: Du er min fader,  Halleluja.

 

VERS

V. Sin frelse har Herren gjort kendt. Halleluja.
A. Åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne. Halleluja.

LÆSNINGER

1. læsning  Kol 1,15 – 2,3

Kristus er Hoved for Kirken , Paulus er blevet tjener for

Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.

Han er hoved for legemet, kirken.
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken.  Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord,  den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige;  for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig.

Jeg vil nemlig have, at I skal vide, hvor svær en kamp jeg må kæmpe for jer og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig, for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult.

VEKSELSANG 

R. Kristus er hovedet for legemet, for Kirken; * den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første.
V. Han er forud for alt, og alt består ved ham for at han i alle ting skulle være den første. 

2. LÆSNING

Læsning fra den hellige præst Hippolyts skrift: Gendrivelseaf alle vranglærdomme
Bog 10; PL 16,3451 A-B, C-D; 3454 B-C

Det menneskevordne Ord giver os del i den guddommelige natur

Vor tro bygger ikke på tomme ord; vi lader os ikke rive med af pludselige indskydelser eller besnære af indsmigrende veltalenhed. Men vi vægrer os ikke ved at tro på et budskab, der bringes i Guds kraft.

Gud betroede et sådant budskab til sit Ord, som bragte det til menneskene for at helbrede vor ulydighed, ikke ved at gøre os til slaver med magt, men ved at kalde os af vor egen vilje.

I de sidste tider sendte Faderen dette Ord, for han ønskede ikke længere, at det skulle tales af profeter og forkyndes på en sådan uklar måde, at det kun blev delvis forstået. Han ville, at Ordet skulle vise sig således, at verden ved selve synet af ham kunne blive frelst.

Vi ved, at dette Ord iførte sig et menneskeligt legeme ved en jomfru og således genskabte vor faldne natur. Vi ved, at hans legeme var af samme art som vort legeme, for ellers ville det have været forgæves at opfordre os til at efterligne ham som er læremester. Hvis han var af en anden natur end vi, hvorledes kunne han da pålægge mig svage menneske, at jeg skulle efterligne ham? Hvorledes kunne han da være god og retfærdig?

Han ønskede tværtimod at vise, at han ikke var anderledes end vi. Han tog arbejde på sig, han følte sult og tørst, han hvilede og sov. Han udholdt lidelse, han døde og opstod af graven. I alt dette ofrede han sin menneskenatur som en førstegrøde, for at du ikke skulle tabe modet, når du lider, men bekende, at du selv er et menneske, og håbe, at også du må modtage, hvad han fik.

Når vi lærer Gud at kende, som han er, vil dit legeme blive udødeligt og uforkrænkeligt som din sjæl. Du, som her på jorden har dyrket og kendt den himmelske konge, vil få del i hans himmelske rige. Som Guds ven og Kristi medarving vil du ikke længere være underkastet begær, lidelse og sygdom, fur du er blevet Gud.

Fordi Gud skabte dig som menneske, er du underkastet lidelser. Men når du får del i hans guddommelige natur og bliver udødelig, har han lovet, at alt hans også bliver dit. Det er meningen med ordet: »Kend dig selv«, at du lærer Gud at kende, han som skabte dig. For når et menneske bliver kaldet af Gud, kender han Gud, og Gud kender ham.

Derfor må I ikke strides med hinanden, men I skal uden tøven omvende jer. For Kristus, som er Gud, ophøjet over al skabningen, har besluttet at udslette menneskenes synder for at forny den faldne natur, som i begyndelsen blev skabt i hans billede. Derved har han givet et bevis på sin kærlighed til dig. Hvis du adlyder hans hellige bud og bliver en god efterligner af ham, som er god, så vil han hædre dig ved at gøre dig ham lig. Thi Gud lyver ikke, og for sin herligheds skyld har han også gjort dig til Gud.

VEKSELSANG

R. Ordet blev kød og tog bolig ibland os. Og vi har set hans herlighed, den herlighed som den enbårne Søn har fra sin Fader, fuld af nåde og sandhed.
V.  Han blev synlig på jorden og tog bolig blandt menneskene. Og vi har set hans herlighed, den herlighed som den enbårne Søn har fra sin Fader, fuld af nåde og sandhed.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.<span

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige Gud,
lad din enbårne Søns nye fødsel i kødet, befri os,
der stadig holdes i trældom under syndens åg.
Ved vor Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Hvor ser det ud i verdens ørk
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: O hjertekære Jesus Krist

1. Hvor ser det ud i verdens ørk,
hvor er den fæl og sur og mørk!
Had, vrede og misundelse
har dækket verden som en sne;
man næppe mer at nævne véd
den broderlige kærlighed.

2. Dog har vor Gud og Fader her
på jorden dem, som han har kær;
de er hans sande Israel,
som både tror og lever vel,
på jorden en forborgen skat,
og dog et lys i verdens nat.

4. Men det er ret det tegn, hvorpå
de kristne altid kendes må,
at de indbyrdes og især
hverandre haver hjertekær;
på dette visse mærke man
vor Jesu brødre kende kan.

4. Hver gren af Jesus har sin kraft,
dog ikke lige megen saft,
som forskel er på sted og tid,
på hvers forfarenhed1 og flid,
dog er de alle ét i Gud
og følger kærlighedens bud.

5. I bygning sættes sten på sten,
de bliver alle som til én,
de store jævnes med de små,
at de mod ild og vand bestå;
så samles alle frommes sind,
og vies til Guds tempel ind.

6. O Jesus, du, som kom herned
at stifte fred og kærlighed,
udbred dit rige vidt og bredt,
forbind os alle ret til ét,
at vi med dig og dine må
til evig tid i samfund stå!

T:   Hans Adolph Brorson 1734.
M: Schumann, 1539.

Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Hvem så I hyrder? * Sig det! forkynd det for os! Hvem har åbenbaret sig på jorden?
Vi så et nyfødt barn og et englekor, som priste Herren. Halleluja.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Hvem så I hyrder? * Sig det! forkynd det for os! Hvem har åbenbaret sig på jorden?
Vi så et nyfødt barn og et englekor, som priste Herren. Halleluja.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Aab 19,5)

2. ant. Englen sagde til hyrderne: * »Jeg forkynder jer en stor glæde,
thi i dag er verdens Frelser født jer« Halleluja.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Englen sagde til hyrderne: * »Jeg forkynder jer en stor glæde,
thi i dag er verdens Frelser født jer« Halleluja.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Et barn er født os, * en søn er givet os,
og hans navn skal være Vældig Gud. Halleluja.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Et barn er født os, * en søn er givet os,
og hans navn skal være Vældig Gud. Halleluja.

LÆSNING       Es 9,5

For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.

VEKSELSANG

V. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
V. Åbenbaret sin retfærd for folkenes åsyn.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Ved Herrens fødsel sang englenes skare: *
»Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.«

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Ved Herrens fødsel sang englenes skare: *
»Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.«

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os påkalde Kristus, i hvem Faderen ville sammenfatte alt:

R. Guds højtelskede Søn, bønhør os!

Guds Søn, som var i begyndelsen hos Faderen,
og som i tidens fylde fødtes som menneske,
– giv os broderkærlighed til alle mennesker.

R. Guds højtelskede Søn, bønhør os!

Du gjorde dig fattig for at gøre os rige:
du tømte dig for dig selv,
for at vi ved fornedrelse kunne genopstå og få del i din herlighed,
– gør os til trofaste tjenere for dit glade budskab.

R. Guds højtelskede Søn, bønhør os!

Du har givet dit lys til os, som sidder i mørke og dødens skygge,
– giv os styrke, retfærd og fred.

R. Guds højtelskede Søn, bønhør os!

Giv os at lytte til dit ord af et ærligt og oprigtigt hjerte,
– for at det kan bære rig frugt i os og i verden, dig til ære

R. Guds højtelskede Søn, bønhør os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige Gud,
lad din enbårne Søns nye fødsel i kødet, befri os,
der stadig holdes i trældom under syndens åg.
Ved vor Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed,

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

1. Alverdens Frelser, Jesus Krist,
før lyset skabtes, var du vist,
Gud Fader lig i herlighed,
ufattelig i kærlighed.

2. Vor Gud og Skaber, kom i hu,
vor lige her på jord blev du,
da i et helligt jomfruskød
du klædte dig i Adams kød.

3. Dig hylder stjerner, hav og jord
og alt, hvad under himlen bor,
de priser med en lovsang ny
vor frelses skønne morgengry.

4. Og vi, som du med eget blod
har dyrekøbt, o Frelser god,
vi hilse vil med jubelkor
den dag, du fødtes på vor jord.

5. Lov være dig, o Jesus kær,
som fødtes af en jomfru skær
Gud Fader pris og herlighed
med Ånden i al evighed.

T:   Christe redemptor omnium,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Antifonale Monasticum, s. 238
M:  Görlitz, 1648

 

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn. 
SALMODI

Salme 119, 169 – 176

Gid mit klageråb må nå dig, Herre, *
giv mig indsigt efter dit ord!
Gid min tryglen må komme til dig, *
red mig efter dit ord!
Fra mine læber strømmer lovsang, *
for du lærer mig dine love.
Min tunge skal lovsynge dit ord, *
for alle dine befalinger er retfærdige.
Gid din hånd må komme mig til hjælp, *
for jeg har valgt dine forordninger.
Jeg længes efter din frelse, Herre, *
og din lov er min opmuntring.
Gid jeg må leve og lovprise dig, *
gid dine bud må være mig til hjælp!
Flakker jeg om som et vildfarent får, †
led da efter din tjener, *
for jeg glemmer ikke dine befalinger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 45  Sang ved kongens bryllup

Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! (Matt 25,6)

I

 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, †
jeg fremsiger mit digt for kongen, *
min tunge er som hurtigskriverens pen.Du er den smukkeste blandt mennesker, *
ynde er udgydt på dine læber,
derfor velsigner Gud dig *
til evig tid.
Spænd dit sværd om lænden, du helt, *
i højhed og pragt!
Drag ud med lykke †
for sandheds og retfærdigheds sag, *
din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
Dine hvæssede pile sidder †
i hjertet på kongens fjender, *
folkene falder omkring dig.Din trone, Gud, står til evig tid, *
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
Du elsker ret og hader uret, †
derfor har Gud, din Gud, salvet dig *
med glædens olie frem for dine lige.
Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; *
strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig.Kongedøtre går dig i møde, *
dronningen står ved din højre side, smykket med Ofir-guld.Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.IIHør efter, min datter, lyt opmærksomt: *
Glem dit folk og din fars hus!
Kongen begærer din skønhed, *
han er din herre, kast dig ned for ham!
Tyrus’ døtre kommer til dig med gaver, *
rigmænd i folket søger din gunst.

Hvor er kongedatteren prægtig! *
Hendes kjole har guldindfattede perler,
i brogede klæder føres hun til kongen, †
jomfruerne er i hendes følge, *
hendes veninder føres til dig.
De føres til dig under glædessang og jubel, *
og træder ind i kongens palads.

Dine sønner skal træde i dine fædres sted, *
du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt, *
derfor skal folkene prise dig for evigt og altid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag        5. Mos 4,7b

Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham?

VERS
V. Herren kom sin miskundhed i hu, Halleluja!
A. O sin sandhed mod Israels hus.

Middag     Es 12,5-6

Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

VERS
V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
A. Vor Guds frelse, Halleluja!

Eftrmiddag     Jfr. Tob 14,6-7

Alle jordens folk skal vende om og frygte Gud oprigtigt.  Alle de israelitter skal samles og drage til Jerusalem.  De, der oprigtigt elsker Gud, skal glæde sig.

VERS
V. Nåde og trosskab mødtes hinanden, Halleluja!
A. Retfærdighed og fred omfavnede hinanden, halleluja!

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige Gud,
lad din enbårne Søns nye fødsel i kødet, befri os,
der stadig holdes i trældom under syndens åg.
Ved vor Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Lovet være du, Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1. Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!
3. Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!
4. Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!
5. Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!6. Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
 Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845. L. 328

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Salme 130

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Bibelsk lovsang Kol 1, 12-20

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, *
syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, *
det synlige og det usynlige,
troner og herskere, †
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
     og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

LÆSNING       2. Pet 1,3-4

Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft
skænket os gennem erkendelsen af ham,
der kaldte os med sin herlighed og styrke;
og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter,
så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden
med dens begær og få del i guddommelig natur.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Vi priser dig, Gudsmoder, * thi af dig blev Kristus født.
Bed for alle, som priser dig.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Vi priser dig, Gudsmoder, * thi af dig blev Kristus født.
Bed for alle, som priser dig.

FORBØNNER

Kristus, du fyrste af Betlehem i Judas land, født for at vogte dit hellige folk,
vi hylder dig med glæde:

R. Herre, din nåde være med os!

Vor Frelser, Jesus Kristus, folkeslagenes længsel,
lad dit evangelium spredes ud til de egne,
der endnu ikke har modtaget livets ord,
– drag alle mennesker til dig

R. Herre, din nåde være med os!

Herre Jesus Kristus, udbred din Kirke og udspænd dens telt over hele jorden,
– for at mennesker af alle stammer og tungemål kan slutte sig til den.

R. Herre, din nåde være med os!

Kongernes Konge, led de herskendes hjerter og tanker,
– så at de søger retfærd, fred og frihed for alle folkeslag.

R. Herre, din nåde være med os!

Almægtige Hersker, styrk de svage, støt de fristede, rejs de faldne, beskyt dem, der lever i fare,
– trøst de skuffede og fortvivlede, styrk de mishandle i roen.

R. Herre, din nåde være med os!

Du, de sorgfuldes trøster, bistå de døende,
– led dem til kilderne med livets vand.

R. Herre, din nåde være med os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige Gud,
lad din enbårne Søns nye fødsel i kødet, befri os,
der stadig holdes i trældom under syndens åg.
Ved vor Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN
Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse