26. DECEMBER

26/12/2017 Hele dagen
 Juletiden

Stefan, den første martyr


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Ant. Kristus, den nyfødte, kronde i dag den salige Stefanus. * Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE 
1. Hil dig, barn i krybben lagt,
julens fyrste, vor forsoner,
dig tilhører pris og magt,
Himmerig og livets kroner!
Stråler ej i dag med glans
over krybben alt den krans,
hvormed du din martyr smykked,
da du bort ham rykked!
2. Julens englefred steg ned,
Stefans øje den forklared,
julens kraft og herlighed
i hans død sig åbenbared;
derfor han så sødelig
slumred ind til Himmerig
på sin stenseng uden harme
som et barn i moders arme.
3. Hil dig, barn, i krybben lagt
alt i svøbet sejervinder!
Herre, vis i os din magt,
strid i os mod dine fjender;
lær os under hån og had
bønnen, som din stridsmand bad,
og når her vor strid sig ender,
tag vor ånd i dine hænder.

T:   Fr. Hammerich 1850
M:  H. O. C. Zinck, 1801
 SALMODI

Salme 2

1. ant. Opfyldt af Helligånden * stirrede Stefanus op imod Himlen og så Guds Guds herlighed
og Jesus stående ved Guds højre hånd.

Hvorfor er folkeslagene i oprør? *
Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
Jordens konger rejser sig, *
fyrsterne slår sig sammen
mod Herren og mod hans salvede: †
»Lad os sprænge deres lænker *
og befri os fra deres reb.«

Han, som troner i himlen, ler, *
Herren spotter dem.
Så taler han til dem i sin vrede *
og forfærder dem ved sin harme: †
»Jeg har indsat min konge *
på Zion, mit hellige bjerg!«

Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: †
Han sagde til mig: »Du er min søn, *
jeg har født dig i dag.
På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom *
og den vide jord som arvelod.
Du skal knuse dem med et jernscepter, *
sønderslå dem som pottemagerens kar.«

I konger, vær nu kloge, *
tag imod råd, I jordens dommere:
Tjen Herren i frygt!  *
Kys hans fødder i rædsel!
Ellers bliver han vred, og I går til grunde; †
for hans vrede blusser hurtigt op. *
Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Opfyldt af Helligånden * stirrede Stefanus op imod Himlen og så Guds Guds herlighed
og Jesus stående ved Guds højre hånd.

Salme 11

2. ant. Stefanus * faldt på knæ og råbte med høj røst:
»Herre, tilregn dem ikke denne synd!«

Hos Herren søger jeg tilflugt. †
Hvordan kan I sige til mig: *
»Flygt op i bjergene som en fugl!«
For de ugudelige spænder buen †
og lægger pilen på strengen *
for i ly af mørket at ramme de oprigtige.
Når grundvoldene vakler, *
hvad gør da den retfærdige?

Herren er i sit hellige tempel, *
Herrens trone er i himlen.
Hans øjne iagttager, *
hans blik prøver menneskene.
Herren prøver retfærdige og uretfærdige, *
og han hader dem, der elsker vold.
Han lader glødende kul og svovl regne over de
uretfærdige, *
og en glohed vind bliver deres skæbne.
For Herren er retfærdig, han elsker ret, *
de retskafne skal se hans ansigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Stefanus * faldt på knæ og råbte med høj røst:
»Herre, tilregn dem ikke denne synd!«

Salme 17

3. ant. De havde ikke kraft * til at stå imod visdommen og Ånden, som fik Stefanus til at tale.

Herre, hør en retfærdig sag!  *
Lyt til min klage,
hør på min bøn *
fra mine læber uden svig!
Fra dig skal min ret komme, *
dine øjne iagttager retskaffenhed.
Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
Min mund forløber sig ikke.
Hvad end mennesker gjorde, *
vogtede jeg mig for voldsmandens veje
ved dit ord.
Mine skridt styrede efter dine spor, *
mine fødder vaklede ikke.

Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, †
vend dit øre mod mig, hør mine ord, *
vis din underfulde troskab!
Med din højre hånd frelser du dem, *
der søger tilflugt for deres modstandere.
Vogt mig som din øjesten, *
skjul mig i dine vingers skygge
for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
for mine fjender, som i had omringer mig.
De har lukket deres hjerte til med fedt, *
med munden taler de store ord.
De opsporer mig, nu omringer de mig, *
de har i sinde at kaste mig til jorden.
De ligner løven, der hungrer efter rov, *
ungløven, der ligger i skjul.
Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
red mit liv fra den ugudelige!
Dit sværd skal dræbe dem, †
Herre, din hånd skal dræbe dem, *
før de når deres tilmålte livslængde.
Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
lad deres børn mættes *
og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og i al evighed. Amen.

3. ant. De havde ikke kraft * til at stå imod visdommen og Ånden, som fik Stefanus til at tale.

VERS

V. Trængsel og angst har ramt mig.
A. Men dine bud er min lyst.

LÆSNINGER

1. læsning  ApG 6, 8-7,2a.44 – 8,1

Stefans martyrium

Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus.  De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med.  Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.«  De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt.

Ypperstepræsten spurgte da: »Forholder det sig således?«  Stefanus svarede:

I ørkenen havde vore fædre Vidnesbyrdets telt, og det var sådan, som han, der havde talt med Moses, havde befalet ham at indrette det, efter det forbillede, Moses havde fået at se.  Det telt overtog vore fædre, og de bragte det med sig, da de under Josva tog landet i besiddelse efter de folkeslag, som Gud drev bort foran vore fædre, og sådan var det indtil Davids tid.   Han fandt nåde for Guds øjne og bad om, at han måtte finde en bolig til Jakobs Gud. Men det blev Salomo, der byggede ham et hus. Dog bor den Højeste ikke i huse, bygget af hænder – som profeten siger:
Himlen er min trone,
jorden min fodskammel;
hvilket hus skulle I kunne bygge mig,
siger Herren,
eller hvilket sted skulle være min bolig?
Har min hånd ikke skabt alt dette?
I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I.  Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.«

Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham.  Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side.

Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. Og Saulus bifaldt mordet på Stefanus.

VEKSELSANG

R. Stefanus, Guds tjener, som jøderne stenede, så himlen åben; han så og gik ind.
Salig den som finder himlen åben.
V. Mens han vaklede under stenene, som hagl, blev han omstrålet af det himmelske lys, som strømede fra Guds favn.
Salig den som finder himlen åben.

2. LÆSNING

Fra en prædiken af Fulgentius biskop af Ruspe.

469-532 biskop af Ruspe, men sendt i eksil på Sardinien af den arianske vandalkonge. Først i 523 kunne kan vende tilbage. 
Hovedparten af hans forfatterskab er præget af polemik med arianismen, men han blev også involveret i fornyet pelagiansk strid. Her repræsenterer han et radikalt augustinsk syn på menneskers fordærvelse og på predestinationen. Mange prædikener er blevet knyttet til hans navn, men moderne udgivere godtager bare 8 som autentiske, bland andet den foreliggende.

Kærlighedens våben

I går, mine kære brødre, fejrede vi vor tidløse Konges fødsel i tiden. I dag fejer vi en stridsmands sejrrige lidelser. I går kom vor Konge af det jomfruelige skød, klædt i kødets skikkelse og nedlod sig til at besøge denne jord. I dag drager en stridsmand bort fra legemets telt som som en sejrherre til Himlen. Den første påtog sig den lave menneskelige natur, idet han bevarede sin guddommelige Majestæt, og indgik i denne verden for at kæmpe. Den sidste steg op for uophørligt at herske i Himlens sale, idet han aflagde sit forgængelige legemes skikkelse. Den ene steg ned, iklædt kødets skikkelse, den anden steg op, laubærkranset i blod.

I går sang englene i jubel: Ære være Gud i det høje; i dag har de med fryd og glædet modtaget den hellige Stefanus i deres midte.  I går blev Kristus lagt i svøb for os; i dag ifører han  den salige Stefanus udødelighedens stola.  I går lo barn Jesus i den snævre krybbe; i dag modtager den uendelige Himmel den sejrende Stefanus. Vor Herre steg ned alene, for at lade mange stige op ved sig; vor Konge har ydmyget sig selv for at kunne ophøje sine stridsmænd

Ikke destomindre, mine kære brødre, er det nødvendigt, at vi ved, med hvilket våben den hellige Stefanus var bevæbnet, så han kunne overvinde det jødiske had og fortjene en sådan sejr. For at opnå den krone, som er knyttet til hans navn, var den hellige Stefanus bevæbnet med kærlighed, og ved denne overvandt han alle hindringer. På grund af sin kærlighed til Gud flygtede han ikke fra grusomme jøder, og på grund af sin kærlighed til næsten bad han for dem, som stenede ham. I kærlighed opfordrede han de vildfarne til at vende om; i kærlighed bad han for sine bødler, at de ikke skulle straffes. Ved kærlighedens dyd overvandt han Saulus’ bitre had og fortjente såleds at have sin bøddel på jorden som sin lige i Himlen.

VEKSELSANG

R. I går blev Herren født på jorden, for at Stefanus skulle fødes i Himlen; han trådte ind i verden, for at Stefanus skulle træde ind i himlen.
V.  I går værdigedes vor Konge, iført kødets kongelige skrud ved at forlade det jomfruelige skød og besøge vor verden, for  at Stefanus skulle træde ind i Himlen.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, giv os at efterligne den helgen, vi ærer,
så at vi må lære at elske vore fjender,
da han, hvis fødsel til evigt liv vi fejrer,
endog formåede at bede for sine forfølgere.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Søde Jesus, jule-fyrste,
spiret op af Isais rod,
vil man dog så hastigt tørste
efter dit og dines blod?
Vi går blandt englelyd
sang din fødsel ind med fryd;
skal vi jamre nu og græde
og i dag en ligsang kvæde?
2. Efter du stod op af døde,
Stefan første martyr blev,
han frivillig ville bløde,
med sitblod sin trobeskrev;
han var frisk og uforfærd’
til at føre Åndens værd,
hvo det voved at modsige,
måtte ham med blussel vige.
3. Falske tungers slangebrodde
hemmelig på hannem stak
og ved løgn ham undertrådte,
det blev al hans gerning tak;
som så tit i verden sker:
Herrens lov og kirkens ære
skalkeskju må ofte være.
4. Om end englelys og ære
skinner af hans øjesten,
ville de dog tænder skære
til at knuse ham hans ben;
han har Gud i syn og sind,
dybt han ser i Himlen ind,
råber, mens de øren stoppe:
Jesus står i glans deroppe.
5. Dermed er han dømt til døde,
Herrens glans er dem en gru,
ud af staden de ham støde,
op til Jesus står hans hu;
på hans hoved regner sten,
gør dog hjertet ingen mén,
frit han sig til Jesus vender:
Tag min ånd i dine hænder!
6. Da han vil til døden blegne
og har munden fuld af blod,
beder han, Gud ej tilregne
vil dem deres syndeflod;
dermed han i Jesu tro
hensov til Guds evig’ ro:
Jesus os den nåde kende,
i slig tro vort løb at kende.
T:    Kingo, 1689. N. F. S. Grundvig, 1832
M:   Genève, 1551. 
Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Dig klynger min sjæl sig til, * Thi jeg blev stenet for dig, min Gud og Herre.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Dig klynger min sjæl sig til, * Thi jeg blev stenet for dig, min Gud og Herre.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

2. ant. Stefanus * skuede Himlene åbne:
han skuede og gik ind til sin Herres glæde.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Stefanus * skuede Himlene åbne:
han skuede og gik ind til sin Herres glæde.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Se, jeg skuer Himlene åbne * og Jesus stående ved Guds højre hånd.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Se, jeg skuer Himlene åbne * og Jesus stående ved Guds højre hånd.

LÆSNING       ApG 6,2-5a

»Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene.
Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom,
som vi kan sætte til denne opgave,  men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.
« Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd,

VEKSELSANG

V. Herren er min styrke. * Han er min lovsang.
A. Herren er min styrke. * Han er min lovsang.
V. Han blev mig til frelse.
A. Han er min lovsang.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herren er min styrke. * Han er min lovsang.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Himlenes porte * åbnedes for den salige Stefanus,
der som den første blandt martyrer modtog sejrskransen.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Himlenes porte * åbnedes for den salige Stefanus,
der som den første blandt martyrer modtog sejrskransen.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os fejre vor Frelser, det troværdige Vidne, ved de martyrer,
som udgød deres blod for Guds Ord:

R. Du løskøbte os til Gud ved dit blod.

Herre, ved dine martyrer, hvis frivillige død blev et vidnesbyrd om deres tro på dig,
– giv os den sande frihed i ånden.

R. Du løskøbte os til Gud ved dit blod.

Herre, ved dine martyrer, som med deres blod vidnede om troen,
– giv os renhed og fasthed i troen.

R. Du løskøbte os til Gud ved dit blod.

Herre, ved dine martyrer, som tog deres kors op og fulgte dig,
– giv os styrke til at udholde livets genvordigheder.

R. Du løskøbte os til Gud ved dit blod.

Herre, ved dine martyrer, som har tvættet deres klæder i Lammets blod,
– giv os at overvinde alle kødets skrøbeligheder.

R. Du løskøbte os til Gud ved dit blod.

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, giv os at efterligne den helgen, vi ærer,
så at vi må lære at elske vore fjender,
da han, hvis fødsel til evigt liv vi fejrer,
endog formåede at bede for sine forfølgere.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØNNEN

HYMNE
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
1. Glæden hun er født i dag,
Himmeriges glæde,
ved Gud Faders velbehag
fryde sig de spæde!
Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig,
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.
2.Født er han ved midnatstid,
skabte sol og måne,
han, som ejer verden vid,
hus i stald vil låne;
han, som på skyerne
ager blandt stjernerne,
svøbes som de spæde!
Ham, som på dommedag
taler med tordenbrag,
nu man hører græde!
3. Hyrder, som på nattevagt
lå i blomstervange,
bud dem blev fra Himlen bragt
brat med englesange:
Født er på jorderig
kongen af Himmerig,
frelseren fra døden,
hviler i krybberum,
har dog alt herredom,
skøn som morgenrøden.
4. Herre! dine hænders værk
er vi alle sammen,
vi er svage, du er stærk,
du er ja og amen.1
Til os du dalede,
lad os til Himlene
nu med dig opfare!
Tårer du her udgød,
lær os nu sangen sød
med din engleskare!
Latin 14. årh. (Dansk 1535).
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
1 2 Kor 1,19-20

SALMODI

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
Salme 119, 137-144
Guds lov er uændræt

Du er retfærdig, Herre, *
og dine bud er retskafne.
Du har givet dine formaninger i retfærdighed *
og i stor trofasthed.
Min lidenskab fortærer mig, *
fordi mine fjender har glemt dine ord.
Dit ord er gennemlutret, *
og din tjener elsker det.
Jeg er ringe og foragtet, *
men dine forordninger har jeg ikke glemt.
Din retfærdighed er retfærdig i evighed, *
og din lov er sandhed.
Trængsel og nød har ramt mig, *
men dine befalinger er min opmuntring.
Dine formaninger er retfærdige i evighed, *
giv mig indsigt, så jeg kan leve!
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 88            Klage og bøn i yderste nød

 

Dette jeres time, og mørket har magten (Luk 22,53)
I

 Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig;
lad min bøn nå dig, *
vend dit øre mod min klage!
For min sjæl er mæt af ulykker, *
mit liv er nået til dødsriget nær, †
jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, *
jeg er blevet som en mand uden kraft.
Blandt de døde er jeg spærret inde, *
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker, *
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav, *
i det mørke dyb.
Din vrede hviler tungt på mig, *
alle dine brændinger lader du skylle over mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

II

Mine bekendte har du taget fra mig
og givet dem afsky for mig; †
jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud. *
Mit øje er sløvet af lidelser, †
hver dag råber jeg til dig, Herre, *
og rækker mine hænder op imod dig.
Gør du undere for de døde? *
Rejser dødninge sig og takker dig?
Fortæller de i graven om din troskab, *
i underverdenen om din trofasthed?
Kender de i mørket til dine undere, *
i glemselens land til din retfærdighed?

Jeg råber til dig om hjælp, Herre, *
hver morgen kommer min bøn til dig.
Hvorfor har du forstødt mig, Herre, *
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, *
dine rædsler omgiver mig.
Din harme slår ind over mig, *
dine grusomheder gør det af med mig;
de omslutter mig altid som vand
de slår sammen over mig.
Ven og frænde har du taget fra mig, *
mine bekendte er borte i mørket.

 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,

som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag     1 Pet 5,10-11

Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus,
selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer.  Magten er hans i al evighed! Amen.

VERS
V. Herren har iført ham glædens dragt,
A. og og sat skønhedens krone på hans hoved.

Middag     Jak 1,12

Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.

VERS
V. Jeg sætter min lid til Gud og jeg frygter intet.
A. Hvad kan mennesker gøre mig?

Eftrmiddag     Vis 3,1-2a. 3b

De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
ingen pine skal nogensinde nå dem.
For de uforstandige så det ud, som var de døde,
men de er i fred.

VERS
V. Med jubel vender de hjem
A. og bærer fulde nag.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, giv os at efterligne den helgen, vi ærer,
så at vi må lære at elske vore fjender,
da han, hvis fødsel til evigt liv vi fejrer,
endog formåede at bede for sine forfølgere.
Ved  Kristus,vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: 15. årh. / Lossius 1553
Tysk visemelodi omkring 1600 / A.P. Berggreen 18491
1. Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
2. En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!
3. Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!
4. Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!
5. Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!
6. Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!
7. På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!
8. Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!
9. Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!
10. Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!
Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569.
N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845.

SALMODI

Salme 110, 1-5. 7

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Herren sagde til min herre: *
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender *
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, †
hersk midt blandt dine fjender! *
Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig *
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke: †
»Du er præst for evigt *
på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side, *
på sin vredes dag knuser han konger.
Af bækken ved vejen drikker han, *
derfor kan han løfte hovedet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Fyrster er hos dig * på kampens dag i helligheds glans.
»Jeg fødte dig af mit skød før morgenrøden.«

Salme 130

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hos Herren er miskundhed, * hos ham er forløsning i overflod.

Bibelsk lovsang Kol 1, 12-20

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, *
syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, *
det synlige og det usynlige,
troner og herskere, †
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
     og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I begyndelsen * og fra evighed af var Ordet Gud,
og han er født i dag som verdens Frelser.

LÆSNING       1 Joh 5b. 7

Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset,
har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Midt i nattens stilhed kom dit Ord fra din kongestol, Herre. Halleluja!

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Midt i nattens stilhed kom dit Ord fra din kongestol, Herre. Halleluja!

FORBØNNER

Lad os vende os til Guds Ord i bøn, han som ved at bo ibland os, åbnede for os vejen til evig frelse
og ydmygt sige:

R. Herre, fri os fra det onde.

Ved menneskevordelsens mysterium, ved din fødsel og din barndom,
ved hele dit liv viet til Faderens ære:

R. Herre, fri os fra det onde.

Ved dit arbejde, din forkyndelse og dine vandringer,
ved din omgang med syndere:

R. Herre, fri os fra det onde.

Ved din dødsangst og din lidelse, ved dit kors og din ensomhed,
ved din dødskamp, din død og begravelse:

R. Herre, fri os fra det onde.

Ved din opstandelse og himmelfart, ved den Hellige Ånds gave, ved din evige glæde i herlighed,
sæt fri vore afdøde brødre og søstre

R.Herre, fri os fra det onde.

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige Gud, lad din Søns fødsel som menneske, befrie alle,
der endnu lever i synd
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 4             Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134          Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse