DEN HELLIGE FAMILIE, JESUS, MARIA OG JOSEF

31/12/2017 Hele dagen

INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Ant. Kristus, Guds Søn, * var lydig mod Maria og Josef. Kom, lad os tilbede!

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE 
1. Et lille barn så fromt og godt
er givet os til broder;
hans Fader er alverdens drot,
en jomfru er hans moder.
Var ej det barn på jorden fød,
da så vi kun den sikre død,
os intet kunne både.
O kære Herre, Jesus Krist!
Vær du vor tilflugt her som hist
og frels os af al våde!
2. Du lille barn, som spæd og svag,
dog frelsernavn skal bære,
vi glædes på din fødselsdag
og synge til din ære.
Vær du som barn på på jord ej fød,
da vented os en evig død;
men du har bragt Guds nåde.
O kære Herre, Jesus Krist!
Vær du vor tilflugt her som hist
og frels os af al våde!
T:   C.F.W.J Karup, 1829-1870
M:  15.årh./Klug, 1533.
M:   C. Balle, 1855. DDK 100
 SALMODI

Salme 24

1. ant. Da forældrene bragte barnet Jesus, *
tog Simeon det i sine arme og priste Gud.

Jorden med alt, hvad den rummer, *
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene, *
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
den som ikke farer med løgn *
og ikke sværger falsk.
Han henter velsignelse hos Herren *
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham, *
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

Løft jeres hoveder, I porte, †
løft jer, I ældgamle døre, *
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er ærens konge? †
Det er Herren, stærk og vældig, *
Herren, vældig i krig.
Løft jeres hoveder, I porte, †
løft jer, I ældgamle døre, *
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er han, ærens konge? †
Hærskarers Herre, *
han er ærens konge!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Da forældrene bragte barnet Jesus, *
tog Simeon det i sine arme og priste Gud.

Salme 46

2. ant. Vismændene gik ind i huset *
og så barnet og dets moder, Maria.

Gud er vor tilflugt og styrke, *
altid at finde som hjælp i trængsler.
Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
og bjergene vakler i havets dyb,
når vandet larmer og bruser *
og rejser sig, så bjergene bæver.

Flodløb glæder Guds by, *
den Højestes hellige bolig.
Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
Gud bringer den hjælp ved daggry.
Folkene larmer, rigerne vakler, *
når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Kom og se Herrens gerninger, *
de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
Han gør ende på krige *
over hele jorden,
han brækker buen og knækker spyddet, *
stridsvognene brænder han op.
Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Vismændene gik ind i huset *
og så barnet og dets moder, Maria.

Salme 87

3. ant. Josef stod op *
og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten.

Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. *
Herren elsker Zions porte *
mest af alle Jakobs boliger.
Herlige ting siges om dig, *
du Guds by.

Jeg nævner Rahab og Babylon *
blandt dem, der kender mig,
ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, *
dér er de født.
Men om Zion hedder det: †
Her er hver og én født, *
den Højeste har selv grundfæstet den.

Herren skriver folkene op, *
dér er de født.

Dansende synger de: *
Alle mine kilder er i dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Josef stod op *
og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten.

VERS

V. Jeg vil lade dine børn blive oplært af Herren
A. Og stor bliver børnenes fred.

LÆSNINGER

1. læsning Ef. 5,21-6,4
En kristen husorden

I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren;  for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser.  Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

 Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den  for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet,   for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.  Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv.   Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken.  For vi er lemmer på hans legeme.   Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.   Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.   Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.

Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. »Ær din far og din mor!« Det er det første bud, der er knyttet et løfte til:   »for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden. Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning.

VEKSELSANG

R. Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. Ær din far og din mor!
Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. Ær din far og din mor!
V. Jesus fulgte med Maria og Josef hjem til Nazaret, og han var lydig mod dem.
Ær din far og din mor!

2. LÆSNING

Fra  pave Paul VI tale i Nzaret 5. januar 1964

Nazarets eksempel

Hjemmet i Nazaret er den skole, hvor vi begynder at forstå Jesu liv. Det er evangeliets skole. Her er det første, vi lærer, at se, at lytte, at meditere og at trænge dybt ind i meningen med Guds på samme tid dybe og ufattelige, enkle og skønne åbenbaring af sin Søn. Men vi kan måske også gradvis lære at efterligne ham.

Her begynder vi at lære, hvorledes vi kan komme til større forståelse af, hvem Kristus er. Her bliver det gjort os klaret, hvor vigtig hver enkelthed i hans liv blandt os er, hvad enten det drejer sig om steder, skikke, ord eller hellige handlinger, kort sagt alt hvad Jesus gjorde brug af, da han åbenbarede sig for verden. Alt her taler til os, alt her har sin betydning. I denne skole lærer vi, hvor vigtigt det er at have åndelig disciplin, hvis vi vil følge evangeliets lære og være Jesu disciple. Hvor gerne ville jeg ikke blive barn igen og gå i skole her i Nazaret, en skole der er så ydmyg og dog så ophøjet. Ved Marias side ville jeg gerne gøre en ny begyndelse og lære livets sande mening og vende mit hjerte mod de guddommelige sandheder. Men jeg er kun i Nazaret som pilgrim. Jeg må tilsidesætte mit ønske om at forblive her for at forbedre min endnu ufuldkomne forståelse af evangeliet. Men jeg vil ikke forlade Nazaret uden i al hast at have benyttet lejligheden til at give nogle korte formaninger fra dette sted!

Stilhed er det første, der læres. Må agtelse for stilheden, der er så nødvendig for sindet, atter blive vakt i os, omgivet som vi er af så mange højlydte røster, så megen larm og uro, midt i vor fortravlede og forvirrede tidsalder. Må stilheden i Nazaret må lære os indre samling om gode tanker, at se indad og gøre os rede til at lytte til Guds råd og de ægte læremestres anvisninger. Må stilheden lære os behovet for og værdien af forberedelse, af studier, af meditation, af et personligt åndeligt liv, af den indre bøn, som Gud alene ser.

Nazaret lærer os også om familielivet. Må Nazaret minde os om meningen med familielivet som et kærlighedens fællesskab af enkel og ren skønhed og hellig og ukrænkelig natur. Lad os lære af Nazaret, at opdragelsen i et godt hjem er uerstattelig. Lad os lære om familiens centrale rolle i den sociale struktur.

Og endelig belærer Nazaret os om arbejdets værdighed. I Nazaret, hvor »tømmermandens søn« havde hjemme, ønsker jeg især at forstå og forkynde den forløsende kraft, der findes i arbejdet. Jeg ønsker at fremhæve arbejdets adel. Og jeg vil gerne atter slå fast, at arbejdet ikke er noget mål i sig selv, og at dets værdi og ophøjethed ikke skyldes dets nødvendighed for økonomien, men at det får sin værdi gennem det mål, vi arbejder for. Her i Nazaret ønsker jeg at hilse alle verdens arbejdere, idet jeg foreholder dem deres store forbillede, deres broder, som er Gud. Han er Kristus, vor Herre, enhver retfærdig sags store talsmand.

 

VEKSELSANG

R. Vær glade, søg fuldkommeneden, styrk hinanden i ånden, lev i enighed, hold fred med hinanden. * Syng og spil af fuld hjerte for Herren.
V.  Alt, hvad I gør, gør det helhjertet, som for Herren og ikke for mennesker. Syng og spil af fuld hjerte for Herren.
I dag lod himlene flyde nåde ned som honning over jorden.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Gud,  i den hellige Familie har du nådigt skænket os et lysende eksempel.
Forund os at følge dette eksempel, så at vi må øve kærlighedens gerninger i vore hjem
og engang frydes over den evige løn i dine boliger.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn og vor Herre,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Fra der, hvor solen først gå frem,
til verdens sidste grænsebræm
vi love vil vor Frelser kær,
dertil Maria væn og skær.
2. Han, som har hele verden skabt,
men ville ej se os fortabt,
tog sig en tjeners klædning på
for mellem mennesker at gå.
3. På almagtsord og englebud
hans moder blev en jomfru prud
og hun, som mø og moder var,
sin Skaber under hjertet bar.
4. Hun føder ham i Betlehem,
som over stjerner har sit hjem,
og dier af sit jomfrubryst
ham, der er hele verdens trøst.
5. Her hviler han på krybbestrå,
der hvælved nattehimlen blå,
og han, som føder dyr og fugl,
i stalden finder fattigt skjul.
6. Thi glædes alle Himlekor,
og engle juble over jord.
Han, som er verdens hyrde god,
blandt hyrderne hans vugge stod.
T.  A solis ortus cardine, Sedulius, 5. årh.,
     Johs. Jørgensen, 1886-1956
M: Antifonale Monasticum, s. 242
M: Schumann, 1539, L. 300
M: 15. årh. /Spangenberg. 1568

Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. Hvert år ved påskehøjtiden * drog Jesu forældre op til Jerusalem.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant.  Hvert år ved påskehøjtiden * drog Jesu forældre op til Jerusalem.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

2. ant. Barnet voksede * og blev stærkt og fyldtes af visdom;
og Guds nåde var over det.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Barnet voksede * og blev stærkt og fyldtes af visdom;
og Guds nåde var over det.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Hans fader og moder * undrede sig over det,
der blev sagt om ham.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Hans fader og moder * undrede sig over det,
der blev sagt om ham.

LÆSNING       5. Mos 5,16

Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig,
for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord,
Herren din Gud vil give dig.

VEKSELSANG

V. Kristus, den levende Guds Søn, * forbarm dig over os.
A. Kristus, den levende Guds Søn, * forbarm dig over os.
V. Du, som var lydig mod Maria og Josef.
A. Forbarm dig over os.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Kristus, den levende Guds Søn, * forbarm dig over os.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * lad din familie være os et lysende eksempel
og led vore fødder på fredens vej.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * lad din familie være os et lysende eksempel
og led vore fødder på fredens vej.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os tilbede den levende Guds Søn,
der ydmygede sig og blev barn i en menneskelig familie,
og bønfalde ham:

R. Jesus, som blev lydig, helliggør os!

Jesus, den evige Faders Ord, du underkastede dig Maria og Josef,
– lær os ydmyghed.

R. Jesus, som blev lydig, helliggør os!

Du er vor Mester, og din Moder overvejede alle dine ord og gerninger i sit hjerte,
– giv, at vi lytter til dit ord og bevarer det i et rent og godt hjerte.

R. Jesus, som blev lydig, helliggør os!

Kristus, du som skabte verden, men lod dig kalde tømmermandens søn,
– lær os at arbejde med flid.

R. Jesus, som blev lydig, helliggør os!

Jesus, du som i familien i Nazaret voksede i visdom, alder og yndest hos Gud og mennesker,
– giv at vi i ét og alt vokser op til dig, som er hovedet for os alle.

R. Jesus, som blev lydig, helliggør os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud,  i den hellige Familie har du nådigt skænket os et lysende eksempel.
Forund os at følge dette eksempel, så at vi må øve kærlighedens gerninger i vore hjem
og engang frydes over den evige løn i dine boliger.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn og vor Herre,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse
MIDDAGSBØN

HYMNE
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
1. Glæden hun er født i dag,
Himmeriges glæde,
ved Gud Faders velbehag
fryde sig de spæde!
Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig,
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.
2.Født er han ved midnatstid,
skabte sol og måne,
han, som ejer verden vid,
hus i stald vil låne;
han, som på skyerne
ager blandt stjernerne,
svøbes som de spæde!
Ham, som på dommedag
taler med tordenbrag,
nu man hører græde!
3. Hyrder, som på nattevagt
lå i blomstervange,
bud dem blev fra Himlen bragt
brat med englesange:
Født er på jorderig
kongen af Himmerig,
frelseren fra døden,
hviler i krybberum,
har dog alt herredom,
skøn som morgenrøden.
4. Herre! dine hænders værk
er vi alle sammen,
vi er svage, du er stærk,
du er ja og amen.1
Til os du dalede,
lad os til Himlene
nu med dig opfare!
Tårer du her udgød,
lær os nu sangen sød
med din engleskare!
Latin 14. årh. (Dansk 1535).
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
1 2 Kor 1,19-20

SALMODI

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
Salme 118         Glæde over frelsen
Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. (ApG 4,11)

I

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Israel skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
Arons hus skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.
De, der frygter Herren, skal sige: *
Hans trofasthed varer til evig tid.

I min trængsel råbte jeg til Herren, *
han svarede og førte mig ud i det åbne land.
Herren er hos mig, jeg frygter ikke, *
hvad kan mennesker gøre mig?
Herren er min hjælper, *
jeg får mine modstanderes nederlag at se.

Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren *
end at stole på stormænd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

II

Om så alle folk omringer mig, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de omringer mig på alle sider, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
Om de sværmer om mig som bier, †
de brænder ned som ild i tjørnekrat, *
i Herrens navn slår jeg dem tilbage.

Jeg blev stødt ned og var ved at falde, *
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.

Der lyder jubel og sejrsråb †
i de retfærdiges telte: *
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet, *
Herrens højre hånd bringer sejr!

Jeg skal ikke dø, men leve *
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt, *
men han overgav mig ikke til døden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

III

Luk retfærdighedens porte op, *
jeg vil gå ind og takke Herren!
Her er Herrens port, *
her går de retfærdige ind!

Jeg takker dig, for du svarede mig *
og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede, *
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk, *
det er underfuldt for vore øjne.
Denne dag har Herren skabt, *
lad os juble og glæde os på den.
Herre, frels dog! *
Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! *
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.

Herren er Gud, han skal give os lys. †
Lad festprocessionen danne kæde *
helt op til alterets horn!

Du er min Gud, jeg takker dig, *
min Gud, jeg priser dig.

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag     Kol 3,12 -13

Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.

VERS
V. Herren lærer os sine veje.
A. Og vi skal vandre på hans stier.

Middag     Kol 3,14-15

Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.
Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige.

VERS
V. Til dig blev jeg ført ved min fødsel.
A. Fra mors liv af var du min Gud.

Eftrmiddag     Kol 3,17

Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

VERS
V. Alle dine børn skal blive oplært af Herren.
A. Og stor bliver freden for dine sønner.

AFSLUTTENDE BØN

Gud,  i den hellige Familie har du nådigt skænket os et lysende eksempel.
Forund os at følge dette eksempel, så at vi må øve kærlighedens gerninger i vore hjem
og engang frydes over den evige løn i dine boliger.
Ved vor Herre Jesus Kristus.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Som hønen klukker mindelig
Hvad kan os komme til for nød
Et trofast hjerte, Herre min

1. I Nazaret, i trange kår,
med højheden fortrolig,
der vokste op til manddoms år
vor Herre, blid og rolig,
som den, der véd i hytten godt,
hos Fader på det høje slot
han har sin visse bolig.

2. Det gjorde alt hans Faders Ånd,
som over issen svæved,
han gerne gik i ledebånd,
som ham til Himlen hæved;
han gik med smil sin stille gang,
og kun hvor synd gik frækt i svang,
han sukked dybt og bæved.

3. Så er vi alle kongebørn,
skønt fattige og ringe,
og højere end nogen ørn
sig tankerne opsvinge,
når Jesus er vort hjerte nær
som Herre mild og broder kær,
som barn med englevinge.

4. Da har og Gud et Nazaret
til os etsteds på jorden,
en lille køn og yndig plet
i syden eller norden,
hvor overalt vi ser Guds spor
og lytter glade til hans ord
som fuglesang og torden.

5. Dér, som Gud Faders egne små,
i dagetal vi lære
i Åndens kraft at stå og gå
og tale til Guds ære,
opelskes til i manddomsår
som træer i Guds abildgård
velsignet frugt at bære.

6. Så vokser vi i Jesu fjed,
så kommer vi til kræfter,
så lærer vi at elske fred
og skikke os derefter,
så fyldes med den visdom vi,
som ydmyghed er sjælen i,
hvorved ej hovmod hefter.

7. O, Gud ske lov for nådens ord
til trøst for dem, som græde!
Og Gud ske lov for Jesu spor,
hvori de små kan træde!
Og Gud ske lov for Herrens Ånd,
som fører os i ledebånd
til evig fred og glæde!

Luk 2,51-52
N.F.S. Grundtvig 1845 og 1853.
SALMODI

Salme 122

1. ant. Efter tre dages forløb * fandt de Jesus i helligdommen,
hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud.

Jeg blev glad, da de sagde til mig: *
Lad os drage til Herrens hus!

Nu står vore fødder *
i dine porte, Jerusalem.
Jerusalem, du er bygget som byen, *
hvor folk forsamler sig.
Her drager stammerne op, *
Herrens stammer.

Det er en vedtægt i Israel, *
at Herrens navn skal prises.
Her står dommersæder, *
tronstole for Davids hus.

Bed om fred for Jerusalem: *
Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
gid freden må råde over din ringmur, *
og tryghed i dine borge!
For mine brødres og venners skyld *
siger jeg: Fred over dig!
For Herren vor Guds tempels skyld *
ønsker jeg lykke for dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Efter tre dages forløb * fandt de Jesus i helligdommen,
hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud.

Salme 127

2. ant. Jesus fulgte med dem * hjem til Nazaret og var lydig imod dem.

Hvis ikke Herren bygger huset, *
arbejder bygmestrene forgæves.
Hvis ikke Herren våger over byen, *
våger vægteren forgæves.
Det er forgæves, *
at I fra tidlig morgen
til sent om aftenen †
slider for det daglige brød; *
for den, Herren elsker, får det, mens han sover.

Sønner er en gave fra Herren, *
moderlivets frugt er lønnen.
Som pile i krigerens hånd *
er sønner, man får i sin ungdom.
Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; †
de bliver ikke til skamme, *
når de taler til deres fjender i porten.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jesus fulgte med dem * hjem til Nazaret og var lydig imod dem.

Bibelsk lovsang Ef 1, 3-10

3. ant. Jesus voksede * i visdom, alder og yndest hos Gud og mennesker.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.

For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os *
til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.
I sin gode vilje forudbestemte han os †
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus *
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.
I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt *
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed
ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet
om den frelsesplan for tidernes fylde: *
at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jesus voksede * i visdom, alder og yndest hos Gud og mennesker.

LÆSNING       Fil 2,6-7

Kristus, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,

VEKSELSANG

V. Han måtte i ét og alt blive sine brødre lig * for at øve barmhjertighed.
A. Han måtte i ét og alt blive sine brødre lig * for at øve barmhjertighed.
V. Han viste sig på jorden og færdedes blandt mennesker.
A. For at øve barmhjertighed.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Han måtte i ét og alt blive sine brødre lig * for at øve barmhjertighed.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Barn! hvorfor gjorde du søledes imod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige./
hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Barn! hvorfor gjorde du søledes imod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige./
hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?

FORBØNNER

Lad os tilbede den levende Guds Søn, som ydmygede sig selv
og blev barn i en menneskelig familie:

R. Herre, du er forbillede og Frelser for alle.

Kristus, du underkastede dig Maria og Josef,
– lær os ærbødighed og lydighed mod dem,
der med rette har myndighed over os.

Herre, du er forbillede og Frelser for alle.</s pan>
Du elskede dine forældre, og de elskede dig,
– lad alle familier leve i fred og gensidig kærlighed.

R. Herre, du er forbillede og Frelser for alle.

Du, som søgte at være i det, som er din Faders.
giv, at Gud må æres i alle hjem.
R. Herre, du er forbillede og Frelser for alle.

Kristus, du som
R. Herre, du er forbillede og Frelser for alle.

Du, som blev menneske og kom for at give nyt liv til os, som lå under dødens forkrænkelighed,
– giv livets fylde til alle afdøde
R. Herre, du er forbillede og Frelser for alle.

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige Gud, det nye lys fra dit menneskevordne Ord stråler over os.
Gud,  i den hellige Familie har du nådigt skænket os et lysende eksempel.
Forund os at følge dette eksempel, så at vi må øve kærlighedens gerninger i vore hjem
og engang frydes over den evige løn i dine boliger.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn og vor Herre,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse
BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse