MARIA, GUDSMODER

View Calendar
2018-01-01 Hele dagen

INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Ant. Lad os fejre jomfru Maria, Guds Moder, *
lad os tilbede Kristus, hendes søn, vor Herre.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 HYMNE 

1. Maria, kære moder min,
o hør min stille bøn,
tag kærligt nu min hånd i din
og før mig til din søn.

2. Kun fattigt er mit hjertes bo,
og kold min kærlighed;
og svag og lille er min tro
– mer svag, end selv jeg ved.

3. Den usle stald i Betlehem
med krybbens hårde fjæl
var for Guds Søn et bedre hjem
end i min arme sjæl.

4. Bered mit hjerte, moder min,
med al den kærlighed,
som gjorde stalden lys og fin
og fyldte den med fred.

5. Lær mig at bede, som du bad
i julenattens stund,
imens du nynned’ mild og glad
dit lille barn i blund.

6.  Så går jeg da med ydmygt sind,
o, Jesus, på dit bud,
at lukke dig i hjertet ind,
min Herre og min Gud.

T: Sr. Clara Ramsing (1889-1959)
M: (som 584, Gr: 9)

SALMODI

Salme 24

1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

Jorden med alt, hvad den rummer, *
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene, *
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg, *
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, †
den som ikke farer med løgn *
og ikke sværger falsk.
Han henter velsignelse hos Herren *
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham, *
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

Løft jeres hoveder, I porte, †
løft jer, I ældgamle døre, *
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er ærens konge? †
Det er Herren, stærk og vældig, *
Herren, vældig i krig.
Løft jeres hoveder, I porte, †
løft jer, I ældgamle døre, *
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er han, ærens konge? †
Hærskarers Herre, *
han er ærens konge!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Løft jer, I ældgamle døre, * at Ærens kan drage ind.

Salme 87

2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
og der fødtes menneskene.

Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. *
Herren elsker Zions porte *
mest af alle Jakobs boliger.
Herlige ting siges om dig, *
du Guds by.

Jeg nævner Rahab og Babylon *
blandt dem, der kender mig,
ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, *
dér er de født.
Men om Zion hedder det: †
Her er hver og én født, *
den Højeste har selv grundfæstet den.

Herren skriver folkene op, *
dér er de født.

Dansende synger de: *
Alle mine kilder er i dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Den Højeste grundlagde selv sin stad *
og der fødtes menneskene.

Salme 99

3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

Herren er konge! Folkene skælver. *
Han troner på keruberne, jorden ryster.
Herren er stor på Zion *
og ophøjet over alle folkene.
De skal prise dit store og frygtindgydende navn. *
Hellig er han!

Mægtige konge, der elsker ret, *
du har grundfæstet retskaffenhed,
ret og retfærdighed *
har du øvet i Jakob.
I skal hylde Herren, vor Gud, †
kaste jer ned for hans fodskammel. *
Hellig er han!

Moses og Aron, hans præster, *
og Samuel, som påkaldte hans navn,
de råbte til Herren, *
og han svarede dem.
Han talte til dem i skysøjlen, †
og de overholdt hans formaninger *
og den lov, han gav dem.
Herre, vor Gud, du svarede dem, †
du var en Gud, der kunne tilgive *
og kunne hævne deres gerninger.
I skal hylde Herren, vor Gud, †
kaste jer ned for hans hellige bjerg, *
for hellig er Herren, vor Gud!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Undfanget før morgenrøden fra evighed af *
lod Herren, vor Frelser, sig føde i dag.

VERS

V. Ordet blev kød. Halleluja.
A. Og tog bolig iblandt os.

LÆSNINGER

1. læsning Hebr 2,9-17

Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.

For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser.For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre,  men siger:
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
i menighedens midte vil jeg lovprise dig,
 og ligeledes:
Jeg vil sætte min lid til ham,
endvidere:
Her er jeg og de børn, Gud har givet mig.
Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen,  og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.  Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.

VEKSELSANG

R. Salig er du, Jomfru Maria, for du bar Herren, verdens skaber;
du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.
V. Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig,
du fødte ham, som skabte dig, og forbliver jomfru i evighed.

2. LÆSNING

Fra  den hellige biskop Athanasius’ brev til Epictét

Født i Alexandria ca 295, deltogi kirkemødet i Nikea 325 som diakon, biskop 328. På grund af sin stærke modstand mod arianismen var han flere gange i eksil; død 373. Af hans mange betydningsfulde værker huskes særligt “Tale mod grekerne”, “Om Ordets inkarnation” og hans biografi af den hellige Antonius. Brevet til Epiktet stammer fra tiden efter 363 og understreger, at Herrens legeme fuldt og helt var et menneskelegeme.

 

Guds Ord »tager sig af Abrahams slægt,« som Apostlen siger, »derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig« og iføre sig et legeme, som lignede vort. Derfor er Marias rolle af grundlæggende betydning, thi fra hende modtager Kristus det legeme, som han ofrer som sit eget for vor frelse. Skriften fortæller derfor om hans fødsel og siger, at Maria svøbte barnet og lagde det i krybben. Og det bryst, han diede, blev kaldt saligt; og der bragtes et offer i anledning af det barn, som åbner noders liv.

Gabriels budskab til Maria var omhyggeligt og klogt. Han sagde ikke simpelthen: »Det som fødes i dig, for så kunne man have troet, at barnets legeme var kommet ind i hendes skød udefra. Men han siger: »Det, der fødes af dig« for at gøre det klart, at hendes søn blev født af hende på naturlig måde.

Således påtog Ordet sig vor natur og gav den som offer og optog den helt til sig. Da han dernæst iførte os sin guddommelige natur, gav han Paulus anledning til at skrive: »Dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed«.

Dette er ikke opdigtet, som nogle påstår. Langtfra! Kun fordi Frelseren blev sandt menneske, blev hele mennesket frelst. Vor frelse er ikke noget opdigtet, ej heller er det kun legemet, der bliver frelst. Hele mennesket, legeme og sjæl, er i sandhed blevet frelst ved selveste Guds Ord.

Ifølge den hellige Skrift var Marias søn af natur et menneske, og Herrens legeme var et virkeligt legeme, virkeligt fordi det var af samme natur som vort. Thi Maria er vor søster, idet vi alle er Abrahams børn.

Når Johannes siger: »Ordetblev kød«, så menes der det samme, som Paulus siger med et lignende udtryk: »Kristus blev en forbandelse for vor skyld.« Det menneskelige legeme har vundet en stor værdighed ved forening og fællesskab med Ordet. Før var det dødeligt, nu er det udødeligt. Før var det kødeligt, nu er det åndeligt. Det var lavet af jord, men er nu gået ind gennem Himlens port.

Skønt Ordet iførte sig et legeme ved Maria, forbliver Treenigheden altid treenig. Intet kan tilføjes eller tages fra Treenigheden, som er fuldkommen til evig tid. I Treenigheden erkender vi én guddom, og således forkynder Kirken: Der er én Gud, Ordets Fader.

VEKSELSANG

R. Hellige og rene Jomfru, hvordan kan vi fullrose dig?
Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.
V.  Velsignet er du blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt.
Ham som himlene ikke kan favne, bar du i dit skød.

TE DEUM

Dig lover vi, Herre, vor Gud! *
     Evige Fader, al skabning hylder dit navn!
Dig priser engelenes talløse skare, †
Himlens og jordens mægtige ånder, *
keruber, serafer råber til dig i endeløs jubel:

Hellig, hellig, hellig er du, †
Hersker over englenes hære. *
Himmel og jord stråler af din herlighed.

Dig lover apostlenes herlige kor, †
Dig hylder profeternes ærværdige skare. *
Dig priser martyrernes hvidklædte flok.

Udover hele jorden †
forkynder vor hellige Kirke dit navn, *
undelig ophøjede Fader,

med Kristus, din sande og eneste Søn, *
og Helligånden, vor trøster og talsmand.

Kristus, du herlige konge! *
Gud Faders evige Søn!

Ydmygt blev du os mennesker lig *
og frelste os ved dit eget blod.

Ved dig har døden mistet sin brod, *
og Himlen blev åbnet for dem, der tror.

Nu sidder du ved Guds højre side *
i Faderens herlighed.

Vi ved, at du skal være vor dommer. †
Kom os da nådig til hjælp. *
Vi stoler på dig, du er vort evige håb.

Dag ud og dag ind *
velsigner vi dig,
og slægt efter slægt *
højlover dit hellige navn.

Lad os engang for din herligheds trone †
synge din pris i de saliges kor, *
en evig jublende lovsang! Amen.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
din Søn som livets ophav.
Han som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Köln 1599

1. En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå’de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

2. For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

3. Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layritz 1844.
Uffe Hansen 1935.

Psalteriet, 1. uge, søndag s.810

SALMODI

Salme 63,2-9       Sjælens tørst efter Gud

Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive kildespring til evigt liv (Joh 4,14)

1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

Gud, du er min Gud, *
jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig, †
min krop længes efter dig *
i det tørre, udpinte, vandløse land.
Ja, jeg vil skue dig i helligdommen *
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet. *
Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv, *
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter, *
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig *
og tænker på dig i nattetimerne.

For du er blevet min hjælp, *
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig, *
og din højre hånd holder mig fast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. En kvist er skudt af Isajs stub, * en stjerne er opgået af Jakob:
Jomfruen har født os Frelseren, vi lover dig, vor Gud.

Bibelsk lovsang Dan. 3, 57-88.56         Universets hymne

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere (Åb 19,5)

2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
»Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

Pris Herren, alle I Herrens værker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I himle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I Herrens engle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vande oppe over himlen, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, hele hans hær, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, sol og måne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, himlens stjerner, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, al regn og dug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vinde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, ild og glød, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, kulde og hede, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, dugdråber og snefnug, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, nætter og dage, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lys og mørke, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, frost og kulde, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, rim og sne, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, lyn og skyer, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, du jord, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, bjerge og høje, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alt hvad der vokser på jorden, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, have og floder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I kilder, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle himlens fugle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.

Pris Herren, I mennesker, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Israel, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I præster, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I tjenere, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, *
lovsyng og ophøj ham til evig tid.
Lad os lovprise Faderen og Sønnen med Helligånden, *
lovsynge og ophøje ham til evig tid.

Lovet være du i himmelhvælvingen, *
lovsunget og æret til evig tid.

Ære være….. udgår

2. ant. Se, Maria fødte os Frelseren; * Johannes så ham og sagde:
»Se, Guds Lam, som bærer verdens synd«. Halleluja.

Salme 149          De helliges fryderåb

Kirkens børn, det nye folks børn, jubler i Kristus, deres Konge (Hesychios)

3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber, *
Zions sønner skal juble over deres konge.
I dans skal de lovprise hans navn, *
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk *
og smykker de ydmyge med frelse.
De fromme fryder sig i herlighed, *
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, *
i deres hænder har de tveæggede sværd,
så de kan hævne sig på folkene, *
straffe alle folkeslagene
og lægge deres konger i lænker, *
deres fornemme i fodjern.
Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, *
til herlighed for alle hans fromme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Maria fødte sin Søn, * den førstefødte, evighedens Konge,
og hun kendte både moderens glæde og jomfruens ære.
Noget sådant så man aldrig før ej heller siden.

LÆSNING       Mika 5,2. -3. 4a

Herren skal prisgive dem,
indtil den fødende kvinde har født,
og resten af hans brødre
vender tilbage til israelitterne.
Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
i Herren sin Guds navns storhed;
de skal bo trygt,
for hans magt når til jordens ender.
Han skal være fredens herre.

VEKSELSANG

V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. I dag forkyndes et underfuldt mysterium: *
Gud er blevet menneske, og menneskenaturen er fornyet;
fuldt og helt var Kristus menneske, men forblev dog Gud til fulde.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os ære Kristus, som blev født af Jomfru Maria
ved Helligåndens kraft, og bede:

R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

Kristus, født af Jomfru Maria, du er Underfuld Rådgiver, Freds Fyrste,
– giv din fred til hele verden.

R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

Vor Konge og vor Gud, ved dit komme har du ophøjet os mennesker,
– hjælp os at ære dig alle vort livs dage i tro og gerning.

R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

Du blev vor medborger i denne verden,
– giv, at vi må blive borgere i dit himmelske rige.

R. Søn af Jomfru Maria, forbarm dig over os!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
din Søn som livets ophav.
Han som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØN

HYMNE
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: 15. årh. / Michael Weisse 1531
1. Glæden hun er født i dag,
Himmeriges glæde,
ved Gud Faders velbehag
fryde sig de spæde!
Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig,
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.
2.Født er han ved midnatstid,
skabte sol og måne,
han, som ejer verden vid,
hus i stald vil låne;
han, som på skyerne
ager blandt stjernerne,
svøbes som de spæde!
Ham, som på dommedag
taler med tordenbrag,
nu man hører græde!
3. Hyrder, som på nattevagt
lå i blomstervange,
bud dem blev fra Himlen bragt
brat med englesange:
Født er på jorderig
kongen af Himmerig,
frelseren fra døden,
hviler i krybberum,
har dog alt herredom,
skøn som morgenrøden.
4. Herre! dine hænders værk
er vi alle sammen,
vi er svage, du er stærk,
du er ja og amen.1
Til os du dalede,
lad os til Himlene
nu med dig opfare!
Tårer du her udgød,
lær os nu sangen sød
med din engleskare!
Latin 14. årh. (Dansk 1535).
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1847.
1 2 Kor 1,19-20

SALMODI

Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.
Salme 121 

Jeg løfter mine øjne mod bjergene, *
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren, *
himlens og jordens skaber.

Han lader ikke din fod vakle, *
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel, *
falder ikke i søvn, han sover ikke.
Herren bevarer dig, †
Herren er din skygge *
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke, *
månen ikke om natten.

Herren bevare dig mod alt ondt, *
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang *
fra nu af og til evig tid.    

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 124

Hvis ikke Herren havde været med os, *
det skal Israel sige,
hvis ikke Herren havde været med os, *
dengang mennesker rejste sig mod os,
da havde de slugt os levende *
i deres flammende vrede mod os,
da var vandet skyllet over os, *
floden var strømmet over os,
da var det brusende vand *
strømmet over os.

Lovet være Herren, *
der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet *
som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust, *
og vi blev reddet.
Vi har vor hjælp i Herrens navn, *
himlens og jordens skaber.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Salme 129

De angreb mig hårdt fra min ungdom, *
det skal Israel sige,
de angreb mig hårdt fra min ungdom, *
men de overvandt mig ikke.
De pløjede min ryg *
og trak lange furer.
Men Herren er retfærdig, *
han sprænger ugudeliges lænker.

Alle, der hader Zion, *
skal vige tilbage med skam;
de skal blive som græs på tagene, *
der visner, før det skyder op.
Den, der høster, får ikke hånden fuld, *
den, der binder op, får ikke favnen fuld.
De, der går forbi, siger ikke: †
Herrens velsignelse være med jer! *
Vi velsigner jer i Herrens navn.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag    Sef 3,14.15b

Råb af fryd, Zions datter,
bryd ud i jubel, Israel,
glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
Jerusalems datter!
Israels konge, Herren, er hos dig,
du skal ikke mere frygte ondt.

VERS
V. Herren kom sin nåde ihu, Halleluja.
A. Sin trofasthed mod Israels hus, Halleluja.

Middag    Zak 9,9

Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.

VERS
V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja.
A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja.

Eftermiddag     Bar 5,3-4

For Gud vil vise hele verden din stråleglans.
Gud vil til evig tid lade dig bære navnet:
Retfærds Fred og Gudsfrygts Herlighed.

VERS
V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja.
A. Retfærdighed skal favne fred. Halleluja.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
din Søn som livets ophav.
Han som lever og regerer med  dig
fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Som hønen klukker mindelig
Hvad kan os komme til for nød
Et trofast hjerte, Herre min

1. I Nazaret, i trange kår,
med højheden fortrolig,
der vokste op til manddoms år
vor Herre, blid og rolig,
som den, der véd i hytten godt,
hos Fader på det høje slot
han har sin visse bolig.

2. Det gjorde alt hans Faders Ånd,
som over issen svæved,
han gerne gik i ledebånd,
som ham til Himlen hæved;
han gik med smil sin stille gang,
og kun hvor synd gik frækt i svang,
han sukked dybt og bæved.

3. Så er vi alle kongebørn,
skønt fattige og ringe,
og højere end nogen ørn
sig tankerne opsvinge,
når Jesus er vort hjerte nær
som Herre mild og broder kær,
som barn med englevinge.

4. Da har og Gud et Nazaret
til os etsteds på jorden,
en lille køn og yndig plet
i syden eller norden,
hvor overalt vi ser Guds spor
og lytter glade til hans ord
som fuglesang og torden.

5. Dér, som Gud Faders egne små,
i dagetal vi lære
i Åndens kraft at stå og gå
og tale til Guds ære,
opelskes til i manddomsår
som træer i Guds abildgård
velsignet frugt at bære.

6. Så vokser vi i Jesu fjed,
så kommer vi til kræfter,
så lærer vi at elske fred
og skikke os derefter,
så fyldes med den visdom vi,
som ydmyghed er sjælen i,
hvorved ej hovmod hefter.

7. O, Gud ske lov for nådens ord
til trøst for dem, som græde!
Og Gud ske lov for Jesu spor,
hvori de små kan træde!
Og Gud ske lov for Herrens Ånd,
som fører os i ledebånd
til evig fred og glæde!

Luk 2,51-52
N.F.S. Grundtvig 1845 og 1853.
SALMODI

Salme 122

1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

Jeg blev glad, da de sagde til mig: *
Lad os drage til Herrens hus!

Nu står vore fødder *
i dine porte, Jerusalem.
Jerusalem, du er bygget som byen, *
hvor folk forsamler sig.
Her drager stammerne op, *
Herrens stammer.

Det er en vedtægt i Israel, *
at Herrens navn skal prises.
Her står dommersæder, *
tronstole for Davids hus.

Bed om fred for Jerusalem: *
Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
gid freden må råde over din ringmur, *
og tryghed i dine borge!
For mine brødres og venners skyld *
siger jeg: Fred over dig!
For Herren vor Guds tempels skyld *
ønsker jeg lykke for dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. O, underfulde bytte! * Skaberen blev menneske,
født af en jomfru for at give os del i sin guddom.

Salme 127

2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

Hvis ikke Herren bygger huset, *
arbejder bygmestrene forgæves.
Hvis ikke Herren våger over byen, *
våger vægteren forgæves.
Det er forgæves, *
at I fra tidlig morgen
til sent om aftenen †
slider for det daglige brød; *
for den, Herren elsker, får det, mens han sover.

Sønner er en gave fra Herren, *
moderlivets frugt er lønnen.
Som pile i krigerens hånd *
er sønner, man får i sin ungdom.
Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; †
de bliver ikke til skamme, *
når de taler til deres fjender i porten.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Du blev født af en jomfru på uudgrundelig vis; *
således opfyldte du Skriften. Vi lovsynger dig. Du er vor Gud.

Bibelsk lovsang Ef 1, 3-10

3. ant. Moses så den brændende busk. *
Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
Guds Moder går i forbøn for os.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.

For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os *
til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.
I sin gode vilje forudbestemte han os †
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus *
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.
I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt *
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed
ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet
om den frelsesplan for tidernes fylde: *
at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Moses så den brændende busk. *
Den var et tegn på din jomfruelige renhed.
Guds Moder går i forbøn for os.

LÆSNING       Gal 4,4-5

Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn,
født af en kvinde, født under loven,
for at han skulle løskøbe dem,
der var under loven, for at vi skulle få barnekår.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
velsignet det bryst, som gav dig die,
verdens Herre og Frelser. Halleluja.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Velsignet det moderliv, * som bar dig, Guds salvede,
velsignet det bryst, som gav dig die,
verdens Herre og Frelser. Halleluja.

FORBØNNER

Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du gav Maria moderskabets glæder,
– giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
– hjælp os at søge fredens veje.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
– lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
– lad enheden vokse i familierne.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du fødte ind i tiden,
– giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, da din salige Jomfru Maria undfangede sin Søn i sit moderskød,
skænkede du den evige frelses løn til alle mennesker.
Giv, at vi må erfare hendes forbøn, ved hvem vi har fået lov til at modtage
din Søn som livets ophav.
Han som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 91             I den Højestes skygge

Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner (Luk 10,19)

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

Den, der sidder i den Højestes skjul, *
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren: †
»Min tilflugt og min borg, *
min Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig †
fra fuglefængerens fælde, *
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer, †
du kan søge ly under hans vinger; *
hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler *
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket, *
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side, †
titusinder ved din højre hånd, *
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se, *
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!« *
Den Højeste har du gjort til din bolig,
intet ondt skal ramme dig, *
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling *
om at beskytte dig på alle dine veje.
De skal bære dig på hænder, *
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange, *
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. *
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham. †
Jeg er med ham i trængslen, *
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv *
og lader ham se min frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren dækker dig med sine vinger; * du skal ikke frygte for nattens rædsler. 

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse