Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)

2018-01-29 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kom, lad os juble for Herren, * juble i sang til hans pris!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. O Gud! hvor er du mer end skøn,
o du Gud Fader og Guds Søn
og Helligånd tillige!
Hvor dejlig er din trones pragt,
hvor vældig er dit scepters magt,
hvor evigt er dit rige!
Hvor godt dit slot,
hvor retfærdig, hellig, værdig,
fuld af nåde
findes din regeringsmåde!

2. At du er herlig, høj og stor,
den vide himmel, brede jord
og dybe hav betegne;
det alt er kun en dråbe vand,
ja, næppe som et solegran
udi din hånd at regne,
og du dog nu
her i tiden mig, en liden
askebolig,
søger, elsker, favner trolig.

3. Men er det ej en skændig ting,
den største part så blind omkring
i denne verden vanker!
Din skabning ser man daglig på,
dog ser man, som man ikke så,
og går i andre tanker.
Ild, vand, luft, sand,
sol og stjerne, hver en kerne,
hver en dråbe
Herrens herlighed udråbe.

4. I ordet kan jeg se dig ind
udi dit hjertemilde sind
og store nådes rige;
jeg ser en bundløs kærlighed,
jo mer jeg ser, jo mindre ved
jeg, hvad jeg mer skal sige.
Ak, min Gud, din
overmåde store nåde
er så megen,
at du derved er min egen.

5. Op! op, min sjæl! fra denne jord
til Gud, som hist i lyset bor,
hvor alle engle vrimle,
hvor alle helgens syngefryd
slår an som stærke tordens lyd
i alle Himles Himle,
hvor hver især
kaster kronen hen for tronen
og til hobe
»hellig« mod hverandre råbe.

Hans Adolph Brorson 1734.

SALMODI

Salme 73         

De gudløses ubegribelige fremgang

Salig den, som ikke forarges på mig (Matt. 11, 6).

1. ant. Visselig, * god er Gud mod Israel, mod dem,
der er rene af hjertet!

I

Gud er god mod Israel, *
mod de rene af hjertet.

Men jeg var nær snublet, *
mine fødder var nær ved at glide,
for jeg harmedes over de overmodige, *
jeg måtte se de ugudeliges lykke.
De lider ingen kvaler, *
deres krop er sund og fed.
De har ingen del i menneskers nød, *
de bliver ikke ramt som andre mennesker.
Derfor er hovmod deres halssmykke, *
vold er den dragt, de hyller sig i.
Deres synd kommer fra deres indre, *
hjertets tanker trænger sig frem.
De håner og taler ondt, *
fra det høje truer de med undertrykkelse.
De vender deres mund mod himlen, *
deres tunge færdes på jorden.
Derfor vender hans folk sig til dem *
og suger vand i fulde drag.
Og de siger: »Hvordan skulle Gud få det at vide? *
Mon den Højeste har indsigt?«
Se, sådan er de ugudelige, *
evigt trygge øger de deres rigdom.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Visselig, * god er Gud mod Israel, mod dem,
der er rene af hjertet!

2. ant. Deres latter * skal vendes til sorg
og deres glæde til bedrøvelse.

II

 Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent *
og vaskede i uskyld mine hænder;
jeg blev dog ramt dagen lang *
og tugtet hver morgen.
Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, *
da var jeg troløs mod dine børns slægt.
Jeg tænkte efter for at forstå det, *
det var en uret i mine øjne,
indtil jeg kom til Guds helligdom *
og gav agt på deres endeligt.
Ja, du stiller dem på glatte veje, *
du lader dem falde i fordærv.
Så hurtigt de går til grunde! *
De omkommer, de bliver tilintetgjort af rædsler.
Som en drøm, når man vågner, Herre, *
når man står op, ringeagter man dens billede.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Deres latter * skal vendes til sorg
og deres glæde til bedrøvelse.

3. ant. De, der fjerner sig fra dig, går under, *
men at leve Gud nær er min lykke.

III

Dengang mit hjerte var bittert, *
og det nagede mig i mit indre,
var jeg et uforstandigt fæ, *
en stud var jeg over for dig.
Men nu er jeg altid hos dig, *
min højre hånd holder du fast.
Du leder mig med dit råd, *
du fører mig til herlighed.
Hvem har jeg ellers i himlen? *
Hos dig ønsker jeg intet på jorden.
Om end min krop og mit hjerte forgår, *
så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.
For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, *
du tilintetgør alle, der er dig utro.
Men at være Gud nær er min lykke, †
jeg tager min tilflugt til Gud Herren, *
så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. De, der fjerner sig fra dig, går under, *
men at leve Gud nær er min lykke.

 

VERS

V. Hvor sødt er dit ord for min gane, Herre.
A. Sødere end honning for min mund.

LÆSNINGER

1. læsning 1. Tess. 2, 13 – 3, 13

Venskabsbåndet mellem Paulus og tessalonikerne

Vi takker Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.   I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker, fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde.

Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt.  For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det.  For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I?   I er jo vor ære og glæde.

Da vi derfor ikke længere kunne holde det ud, besluttede vi at blive alene tilbage i Athen,  og vi sendte Timotheus, vor broder og Guds medarbejder i forkyndelsen af evangeliet om Kristus, for at styrke og trøste jer i jeres tro, så ingen bringes til at vakle under disse trængsler. I ved jo selv, at det er vi bestemt til.  Allerede da vi var hos jer, sagde vi til jer, at vi skulle komme ud for trængsler. Sådan gik det også, og det ved I.  Da jeg derfor ikke længere kunne holde det ud, sendte jeg bud for at få besked om jeres tro, om fristeren skulle have fristet jer, og vort slid skulle være forgæves.

  Men nu er Timotheus kommet tilbage fra jer og har bragt os et godt budskab om jeres tro og kærlighed og om, at I altid husker os med glæde og længes efter at se os, ligesom vi også længes efter at se jer. v7  Brødre, derved har I været os til trøst i al vor nød og trængsel med jeres tro. v8  For nu lever vi, hvis I står fast i Herren. v9  Hvordan skal vi dog kunne give Gud tak til gengæld for al den glæde, vi har af jer over for vor Gud? v10  Nat og dag bønfalder vi om igen at få jer at se ansigt til ansigt og råde bod på, hvad der er af mangler i jeres tro. v11  Vor Gud og Fader og vor Herre Jesus jævne vores vej til jer! v12  Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, v13  så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.

VEKSELSANG

F/A. Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, *
som vores kærlighed til jer,  så han styrker jeres hjerter  i hellighed.

F. Vor Herre Jesus trøster jeres hjerter.
A.  Og han styrker jeres hjerter  i hellighed.

2. LÆSNING

Læsning fra en kommentar til Salmerne, som har været tillagt biskop Hilarius af Poitiers (Salme 133)

De troende havde et hjerte og en sjæl

»Se , hvor godt og hvor lifligt er det, når brødre bor tilsammen«. Godt og lifligt er det, at de bor tilsammen, for når de bor tilsammen, danner de Kirkens fællesskab. Når de kaldes brødre, har de en vilje og er forenede i kærlighed.

Vi læser, at apostlenes første forkyndelse især indeholdt dette budskab til de troende: »Alle de troende havde et hjerte og en sjæl«. Således sømmer det sig for Guds folk, at man er brødre under en fader, er et i en Ånd, med et sind bor i et hjem og er lemmer på et legeme under et hoved.

Profeten udtrykker dette gode og liflige med en lignelse og siger: »Som kostelig olie, der flyder fra hovedet ned over skægget, Arons skæg, der bølger ned over kjortelens halslinning«. Således behagede det Gud at indvi sin første præst, men vi ved, at også vor Herre på usynlig og åndelig måde er blevet salvet: »Din  Gud  salvede  dig  med  glædens  olie«.  Denne salvelse er ikke jordisk, den er åndelig og usynlig. Det drejer sig ikke om den  olie, som præster  og profeter blev salvet med, ikke olie fra hornet, som når konger blev salvet, men en salvelse med glædens olie. Efter denne salvelse blev Aron efter loven kaldt »Den salvede«.

Hvor som helst denne salve udgydes, tilintetgøres de urene ånder i hjertet, og alle, som modtager denne salve, får en liflig vellugt. Vi renses således ved dette salvelsens sakramente for al vor synds jordiske og snavsede stank, så at vi ånder ud, hvad der er Gud velbehageligt. Apostelen kendte denne lifligheds ånd, når han siger: »En Kristi vellugt er vi for Gud«.

Ligesom Gud fandt behag i denne salve hos den første præst Aron, således er det godt og lifligt, når brødre bor tilsammen. Salven flyder fra hovedet ned over skægget. Skægget er en pryd for den aldrende mand. Vi bør nemlig ikke være børn i Kristus, det skulle da være, som det hedder: »spædbørn i ondskab, ikke i dømmekraft«.Apostelen bebrejder også alle vantro, at de er spædbørn, fordi de endnu trænger til mælk og bliver ved med at være for svage til at indtage fast føde. Han siger: »Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu«.

VEKSELSANG

F/A. Vi er alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. *
Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.
F.  Vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, og vi har alle fået én ånd at drikke.
A. Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vor Gud,
lad os af hele vort hjerte
ære dig og lær os at have ægte
kærlighed til alle mennesker
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Herre Jesus, vi er her
i dit hus dit ord at høre;
vær du selv i Ånden nær,
dan vort hjerte og vort øre,
at vi må i sjæl og sinde
lukke dig og Himlen inde!

2. Vor forstand i mørkets bånd
kan jo ikke sandhed kende,
uden din den gode Ånd
vil sit lys i os optænde;
godt at tænke, tale, gøre,
dertil må din Ånd os føre.

3. O du herlighedens glans,
lys af lys, Guds hjertes tale,
træng dig gennem sind og sans,
væk os af al tungheds dvale!
Bøn og sang lad liflig klinge,
ordet frugt mangfoldig bringe!
Tobias Clausnitzer 1663. Dansk 1740.
N.F.S. Grundtvig 1837. B.S. Ingemann 1854.
Bearbejdet 1947.

 

SALMODI

Salme 90      

De Evige er mennesket tilflugt

Èn dag er or Herren som tusinde år,
og tusinde år som én dag (2. Pet. 3, 8).

1. ant. Årle * er vi mættet med din miskundhed, Herre.

Herre, du har været vor bolig *
i slægt efter slægt.
  Før bjergene fødtes, †
før jorden og verden blev til, *
fra evighed til evighed er du Gud.

Du lader mennesket vende tilbage til støvet, *
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
  Tusind år er i dine øjne †
som dagen i går, der er forbi, *
som en nattevagt.
  Du skyller dem bort, de sover ind, *
de er som græsset, der gror om morgenen;
om morgenen blomstrer det og gror, *
om aftenen er det vissent og tørt.
 Vi går til i din vrede, *
vi forfærdes ved din harme.
  Du har stillet vore synder for dine øjne, *
vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.
  Alle vore dage svinder hen i din vrede, *
vi henlever vore år under suk.
 Vore leveår kan være halvfjerds, *
eller firs, hvis kræfterne slår til,
men al deres stolthed er elendighed og ulykke; *
hastigt går det, så flyver vi bort.
 Hvem kender styrken i din vrede *
og i din harme, så han kan frygte dig?
  Lær os at holde tal på vore dage, *
så vi får visdom i hjertet.

  Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? *
Vis medlidenhed med dine tjenere!
  Mæt os om morgenen med din godhed, *
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, *
de år, vi oplevede ulykke.
 Lad dine tjenere få dit værk at se, *
lad deres børn se din pragt!
 Herren, vor Guds herlighed komme over os! †
Styrk vore hænders værk for os, *
ja, styrk vore hænders værk!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Årle * er vi mættet med din miskundhed, Herre.

Bibelsk lovsang Es. 42, 10 – 16         

En ny sang til Herren, Sejrherren

Vær frimodige, jeg har overvunde verden (Joh. 16, 33).

2. ant. Syng Herrens pris * fra jordens ende.

Syng en ny sang for Herren, *
hans pris fra jordens ende,
I, der færdes på havet med hvad det rummer, *
I, der bor på de fjerne øer!
Ørkenen og dens byer skal løfte røsten, *
lejrene, hvor Kedar bor;
Selas beboere skal juble, *
fra bjergenes toppe skal de råbe.
De skal give Herren ære *
og forkynde hans pris for de fjerne øer.

Herren drager ud som en helt, *
som en kriger vækker han sin lidenskab;
han skriger, han udstøder kampråb, *
over for fjenderne bryster han sig af sin styrke.
Jeg har tiet i lange tider, *
jeg har været tavs og holdt mig tilbage;
nu skriger jeg som en fødende, *
jeg stønner og snapper efter vejret.
Jeg lægger bjerg og høj øde *
og lader alt, hvad der gror der, visne;
jeg gør floderne til fast land *
og tørrer oaserne ud.
Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, *
jeg leder dem ad stier, de ikke kender.
Jeg gør mørket foran dem til lys, *
det bakkede land til slette.
Det vil jeg gøre, *
og jeg opgiver det ikke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Syng Herrens pris * fra jordens ende.

Salme 135, 1 – 12      

Lovprisning af Herrens velgerninger

I er en udvalgt slægt … I skal forkynde hans guddomskraft,
som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys (1. Pet. 2, 9).

3. ant. Pris Herrens navn, I, som står i Herrens hus.

Lovpris Herrens navn, *
lovpris, I Herrens tjenere,
  I som står i Herrens tempel, *
i forgårdene til vor Guds hus.
Lovpris Herren, for Herren er god, *
lovsyng hans navn, for det er herligt!

 Herren har udvalgt sig Jakob, *
han har gjort Israel til sin ejendom.
 Ja, jeg ved, at Herren er stor, *
vor Herre er den største af alle guder.

Alt, hvad Herren vil, †
gør han i himlen og på jorden, *
i havene og de store dyb.
Han samler skyer fra jordens ender, †
han skaber lyn sammen med regn, *
han slipper stormen løs fra forrådskamrene.

Han dræbte Egyptens førstefødte, *
både mennesker og kvæg;
 han sendte tegn og undere ind i Egypten *
mod Farao og alle hans folk.
  Han slog store folkeslag *
og dræbte mægtige konger,
  amoritterkongen Sihon, †
Bashans konge Og *
og alle Kana’ans kongedømmer,
og han gav deres land i eje, *
i eje til Israel, hans folk.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Pris Herrens navn, I, som står i Herrens hus.

LÆSNING       Judith 8, 21b – 23

Lad os i alt dette takke Herren vor Gud, der sætter os på prøve,
ligesom han gjorde det med vore fædre.  Husk på, hvad han gjorde
med Abraham, hvordan han satte Isak på prøve, og hvad der hændte
Jakob.  For ligesom han kun lod dem gå gennem ild for at prøve
deres hjerter, straffer han heller ikke os; nej, det er for at advare,
at Herren tugter dem, der holder sig nær til ham.«

VEKSELSANG

F. Jubler i Herren, I retfærdige; *  for de oprigtige sømmer sig lovsang.
A. Jubler i Herren, I retfærdige; *  for de oprigtige sømmer sig lovsang.
F. En ny sang synge i ham.
A.
For de oprigtige sømmer sig lovsang.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jubler i Herren, I retfærdige; *  for de oprigtige sømmer sig lovsang.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Lovet være Herren, * som har besøgt og forløst os.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Lovet være Herren, * som har besøgt og forløst os.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os påkalde Kristus, som bønhører os
og frelser dem, der håber på ham:

R. Vi priser dig, Herre, og vi håber på dig!

Vi takker dig, fordi du er rig på miskundhed,
– og fordi du elsker os med en overstrømmende
kærlighed.

R. Vi priser dig, Herre, og vi håber på dig!

Med Faderen virker du til alle tider i verden,
– gør alt nyt ved din Helligånds kraft.

R. Vi priser dig, Herre, og vi håber på dig!

Giv os og vore medmennesker et årvågent øje,
– så at vi i dag kan se dine vældige gerninger.

R. Vi priser dig, Herre, og vi håber på dig!

Du kalder os i dag til din tjeneste,
– hjælp os at bruge dine mange nådegaver til gavn
for vor næste.

R. Vi priser dig, Herre, og vi håber på dig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud,du betroede os mennesker at bevare
og dyrke din jord og lod solen opgå over os.
Giv os i dag ved din bistand trofast at udføre
vort værk til din ære og vor næstes vel.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 129 – 136    

Kærlighed er lovens opfyldelse (Rom. 13, 10).

1. ant. Herre, * lad ved dit ord mine skridt
blive faste.

Dine love er underfulde, *
derfor overholder jeg dem.
Dine ord giver lys, når de åbner sig, *
og giver de uerfarne forstand.
 Tørstende åbner jeg munden, *
for jeg higer efter dine befalinger.
Vend dig til mig, og vær mig nådig, *
det er deres ret, som elsker dit navn.
Styr mine skridt ved dit ord, *
lad ingen uret få magten over mig!
  Fri mig fra menneskers undertrykkelse, *
så vil jeg holde dine forordninger.
 Lad dit ansigt lyse over din tjener, *
og lær mig dine lovbud!
Tårer strømmer fra mine øjne, *
fordi de ikke holder din lov.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * lad ved dit ord mine skridt
blive faste.

Salme 82       

Mod uretfærdige dommere

Døm derfor ikke nogen før tiden, før Herren kommer (1. Kor. 4, 5)).

2. ant. Kun é er Lovgiver og Dommer; *
men hvem er du, som dømmer din næste?

Gud træder frem i gudeforsamlingen, *
blandt guderne holder han dom:
  Hvor længe vil I dømme uretfærdigt *
og tage parti for de ugudelige?
  Skaf de svage og faderløse deres ret, *
frikend de hjælpeløse og arme,
 udfri de svage og fattige, *
red dem fra de ugudeliges magt!

De forstår og fatter intet, †
de vandrer i mørke, *
jordens grundvolde rokkes.
 Jeg har sagt: I er guder, *
I er alle sønner af den Højeste.
 Dog skal I dø som mennesker, *
og I skal falde som en af stormændene.

 Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, *
for du har alle folkene som ejendom.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Kun é er Lovgiver og Dommer; *
men hvem er du, som dømmer din næste?

Salme 120

Klage over falske tunger

Se, vi drager op til Jerusalem, og alt det, som står
skrevet hos profeterne om Menneskesønnen,
skal fuldbyrdes (Luk. 18, 31).

3. ant. Jeg råbte til Herren, * og han svarede mig.

I min nød har jeg råbt til Herren, *
og han svarede mig.
Herre, red mig †
fra den falske læbe *
fra den svigefulde tunge!
Gid han må ramme dig †
igen og igen, *
du svigefulde tunge,
  med krigerens hvæssede pile *
og gyvelens glødende grene.
Ve mig, jeg er fremmed i Meshek, *
jeg må bo blandt Kedars telte.
  Alt for længe har jeg boet *
hos dem, der hader fred;
 så snart jeg taler fred, *
taler de krig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jeg råbte til Herren, * og han svarede mig.

 LÆSNING

Formiddag   3. Mos. 20, 26

I skal være hellige for mig, for jeg, Herren,
er hellig, og jeg har skilt jer ud fra folkene,
for at I skulle være mine.

VERS

F. Salig det folk, hvis Gud er Herren.
A. Det folk, han har udvalgt til arvelod.

BØN

Gud, vor Fader, du som gav menneskene arbejdet,
som et fælles middel til fremgang,
giv os altid at arbejde i pagt med
vort barnekår hos dig
og i næstekærlighed mod alle.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag     Visd. 15, 1. 3

Du, vor Gud, er god og sand, du er sen til vrede og
styrer alt med barmhjertighed. For at kende dig er
den hele og fulde retfærdighed, og at erkende din
magt er roden til udødelighed.

VERS

V. Du, Herre, er nådig og barmhjertig.
A. Langmodig og rig på miskundhed og sandhed.

BØN

Gud, du er høstens herre og vingårdens vogter.
Du tildeler opgaverne og betaler en retfærdig løn.
Giv os at bære denne dags byrde således,
at intet skiller os fra, hvad der er dig til behag.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     Bar. 4, 21 – 22

Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud,
så vil han rive jer ud af fjendens stærke hånd.
Jeg har sat mit håb til den Evige,
at han vil frelse jer.
Den Hellige har fyldt mig med glæde over den barmhjertighed,
som den Evige, jeres frelser, snart skal vise jer.

VERS

V. Herre, hom ihu din din godhed og miskundhed.
A. For den er fra evighed.

 BØN

Gud, du som kalder os sammen i den time,
apostlene gik op til templet,
giv at den bøn, som vi med ærligt sind
bærer frem for dig i Jesu navn,
må bringe frelse til alle, som påkalder dette navn.
Ved ham Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder,
som overflødigt godt
os uforskyldt tilsender,
som os fra moders liv
og første barndomsstund
i alt vort levneds tid
velsigned mangelund!

2. Den evig rige Gud,
han os fremdeles give
fred og frimodighed,
mens vi er her i live,
så vi i nåde stå
hos ham og på vor bøn
få hjælp i nød og død,
til sidst hans nådeløn!

3. Gud Fader med Guds Søn
og Helligånd tillige
ske tak og lov og pris
i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var
og er og bliver, dig
vort takke-offer frem
vi bær’ ydmygelig.
Sir 50,22-24
Martin Rinckart omkring 1630.
Dansk 1740. 1885. 1889. 1890.

 

SALMODI

Salme 136       

Lovsang for skaberværket og for folkets befrielse

At forkynde Herrens gerninger er at lovprise Gud (Cassiodorus).

1. ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

I

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak gudernes Gud, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak herrernes Herre, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Han, som alene gør store undere, *
hans trofasthed varer til evig tid.
 Han skabte himlen med forstandighed, *
hans trofasthed varer til evig tid.
  Han bredte jorden ud på vandet, *
hans trofasthed varer til evig tid.
 Han skabte de store lys, *
hans trofasthed varer til evig tid,
 solen til at herske om dagen, *
hans trofasthed varer til evig tid,
månen og stjernerne til at herske om natten, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

2. ant. Store og underfulde er dine gerninger,
Herre vor Gud, den Almægtige.

II

Han slog egypternes førstefødte ihjel, *
hans trofasthed varer til evig tid,
og førte Israel bort fra dem, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  med stærk hånd og løftet arm, *
hans trofasthed varer til evig tid.
  Han kløvede Sivhavet, *
hans trofasthed varer til evig tid,
 og førte Israel igennem det, *
hans trofasthed varer til evig tid;
 men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet, *
hans trofasthed varer til evig tid.
  Han ledte sit folk gennem ørkenen, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Han slog store konger, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  og dræbte mægtige konger, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  amoritterkongen Sihon, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  og Bashans kong Og, *
hans trofasthed varer til evig tid.
 Han gav deres land i eje, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  i eje til Israel, hans tjener, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Han huskede os i vor fornedrelse, *
hans trofasthed varer til evig tid,
  og rev os løs fra vore fjender, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Han giver føde til alt levende, *
hans trofasthed varer til evig tid.

 Tak himlens Gud, *
hans trofasthed varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Store og underfulde er dine gerninger,
Herre vor Gud, den Almægtige.

 

Bibelsk lovsang Ef. 1, 3-10         

Gud er vor Frelser

3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
at sammenfatte alt i Kristus.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.

For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os *
til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

I sin gode vilje forudbestemte han os
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus  †
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.

I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt †
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, *
han selv forud havde fattet
om den frelsesplan for tidernes fylde: *
at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
at sammenfatte alt i Kristus.

LÆSNING       1. Tess. 3, 12 – 13

Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige
i kærligheden til hinanden og til alle, som vores
kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til
at være uangribelige i hellighed over for
vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer
med alle sine hellige! Amen.

VEKSELSANG

F. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
F. Lad mine løftede hænder være som et aftenoffer.
A. 
Som røgelse for dit åsyn.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

FORBØNNER

Lad os ydmygt bede Jesus, som aldrig svigter dem,
der håber på ham:

R. Bønhør os, o Gud!

 

Herre Jesus Kristus, vort lys, oplys din Kirke med
din stråleglans,
– så at den kan åbenbare din herlighed for
folkeslagene.

R. Bønhør os, o Gud!

Våg over din Kirkes præster og tjenere,
– så at de , efter at have prædiket for andre, selv
må være tro mod det ord, de forkynder.

R. Bønhør os, o Gud!

Ved dit blod skænkede du verden fred,
– bortvend al tvedragt og krig

R. Bønhør os, o Gud!

Herre, giv ægtefolk din nådes fylde,
– at de mere og mere må blive et tegn på
Kirkens forening med dig.

R. Bønhør os, o Gud!

Tilgiv i din miskundhed de afdøde deres synder,
– så at de ved din barmhjertighed kan idngå
i din helgenskare.

R. Bønhør os, o Gud!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Bliv hos os, Herre Jesus, thi det går mod aften,
og ledsag os på vejen. Lad håbet brænde
i vort hjerte, så at vi ved Skriften, vi læser,
og brødet, vi bryder med vor næste,
må genkende dig,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1.I dine hænder , Fader blid,
jeg lægger nu til evig tid
min arme sjæl og hvad jeg har
tag du det alt i dit forsvar.

 

2. Se, sjæl og liv dit eje er,
det ved du selv, o Herre kær,
hvad dit er, hegner du omkring;
thi frygter jeg for ingen ting.

 

3. I dig jeg har den gode del,
dit ord er føde for min sjæl,
Tilhjælp i al min fattigdom
du kommer, som du altid kom.

4. Det er min tro, o Fader blid,
derved jeg bliver al min tid.
Bort fra dit barn du aldrig vig,
at jeg må arve Himmerig.

5. Gud Fader på din herskerstol,
Guds Søn, alverdens skjold og sol,
Gud Helligånd, vor Trøster kær,
højlovet og velsignet vær.

 

T:    M.B. Landstad

 

Salme 86   

Klagebøn i lidelse og forfølgelse 

Lovet være Gud, som trøster os under al trængsel (2.Kor. 1, 3-4).

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
for jeg er hjælpeløs og fattig.
 Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
frels din tjener, du min Gud, *
jeg stoler på dig.
 Vær mig nådig, Herre, *
for jeg råber til dig dagen lang.
 Glæd din tjener, *
jeg længes efter dig, Herre,
 for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
 Hør min bøn, Herre, *
lyt til min tryglen!
 På nødens dag råber jeg til dig, *
for du vil svare mig.

Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
ingen gerninger er som dine.
Alle folkeslag, du har skabt, †
skal komme og tilbede dig, Herre, *
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere, *
du alene er Gud.
Vis mig din vej, Herre, †
så jeg kan vandre i din sandhed, *
lad mit hjerte alene frygte dit navn.

 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, *
jeg vil ære dit navn til evig tid,
for din godhed mod mig er stor, *
du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, †
flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, *
dig har de ikke for øje.

 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, *
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
  Vend dig til mig og vær mig nådig, †
giv din tjener din styrke, *
frels din trælkvindes søn!
  Giv mig et tegn, der varsler godt, †
så mine fjender ser det og beskæmmes. *
Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

 

LÆSNING    1. Tess. 5, 9-10

  Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede,
men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus,
som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover,
skal leve sammen med ham.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre, giv vore legemer en vederkvægende søvn
og lad det, vi ved vort arbejde i dag
har sået med møje, spire og bære evig frugt.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse