Mandag i 3. alm. uge (III Ps)

22/01/2018 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Mandag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Vincent, diakon og martyr († 304)


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Lad os møde med tak * for Herrens åsyn!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. O Herre Krist! dig til os vend,
din Helligånd ned til os send,
med kraft og nåde os regér,
og sandheds vej os alle lær!

2. Oplad vor mund, din lov udbred,
til andagt hjertet vel bered,
forøg vor tro, klar vor forstand,
at vi dit navn ret kende kan!

3. Indtil vi synger med Guds hær:
Du hellig, hellig, hellig er!
og skuer så dit åsyn blid
i Himlens lys til evig tid.

4. Tak ske Gud Fader, Søn og Ånd,
ét i fuldkommenhedens bånd:
Den hellige Treenighed
ske lov og pris i evighed!
 
Str. 1-3: Wilhelm 2. af Sachsen-Weimar (?) 1648.
Str. 4: Tysk 1651.
B.C. Ægidius 1717. Bearbejdet 1850.

SALMODI

Salme 50         

Falsk og sand gudsdyrkelse

Af nåde er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven (Ef. 2,8).

1. ant. Vor Gud * skal ise sig klart og vil ikke tie. (Halleluja).

I

Herren, gudernes Gud, taler, †
han kalder på jorden *
fra øst til vest.
 Fra Zion, skønhedens krone, *
træder Gud frem i stråleglans,
vor Gud kommer, han tier ikke. †
Foran ham går en fortærende ild, *
omkring ham raser en vældig storm.
Han indkalder himlen deroppe og jorden, *
han vil holde dom over sit folk.
Kald mine trofaste sammen hos mig, *
dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
 Og himlen forkynder hans retfærdighed, *
for Gud selv er dommer.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Vor Gud * skal ise sig klart og vil ikke tie. (Halleluja).

2. ant. Lovsang * skal du ofre til Gud. (Halleluja).

II

 Lyt, mit folk, jeg vil tale, †
Israel, jeg vil advare dig, *
jeg er Gud, din Gud!
  Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre, *
og dine brændofre har jeg altid for øje.
Jeg tager ikke tyre fra dit hus *
eller bukke fra dine folde,
 for alt skovens vildt er mit, *
dyrene på de tusinder af bjerge.
  Jeg kender alle fuglene i bjergene, *
markens dyr hører mig til.
  Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, *
for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
 Behøver jeg at spise tyrekød *
eller drikke bukkeblod?
 Du skal bringe takoffer til Gud *
og indfri dine løfter til den Højeste.
 Råb til mig på nødens dag, *
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Lovsang * skal du ofre til Gud. (Halleluja).

3. ant. Jeg vil barmhjertighed * ej slagtofre,
kendskab til Gud, ej brændofre.(Halleluja).

III

Men til den ugudelige siger Gud: †
Hvor vover du at remse mine bud op *
og tage min pagt i din mund,
når du dog hader irettesættelse *
og kaster mine ord bag dig?

Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, *
du gør fælles sag med horkarle.
  Du lader munden løbe med ondskab *
og spænder tungen for bedragets vogn.
Der sidder du og bagtaler din bror, *
sætter skamplet på en søn af din mor.

 Sådan gør du, skulle jeg så tie? †
Tænker du dig, at jeg er som du? *
Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

Forstå det dog, I som glemmer Gud, †
ellers sønderriver jeg jer, *
uden at nogen kan redde.
  Den, der bringer takoffer, ærer mig, *
ham lader jeg se Guds frelse.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Jeg vil barmhjertighed * ej slagtofre,
kendskab til Gud, ej brændofre.(Halleluja).

 

VERS

V. Hør, mit folk, og jeg vil tale.
A. Gud, din Gud, er jeg.

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 24, 1 – 25, 4

Budene angående næsten

Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje.

 Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru.

 Man må ikke tage en håndkværn eller bare den øverste kværnsten i pant, for så er det selve livet, man tager i pant.

  Hvis det bliver opdaget, at en mand har røvet en af sine landsmænd, en israelit, og udnyttet og solgt ham, da skal tyven dø. Du skal udrydde det onde af din midte.

  Hvis du bliver angrebet af spedalskhed, skal du passe på, at du meget omhyggeligt gør alt, hvad levitpræsterne giver jer anvisning på; I skal omhyggeligt gøre det, jeg har givet dem befaling om.  Husk, hvad Herren din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I var draget ud af Egypten.

  Når du låner en anden mand noget, må du ikke gå ind i hans hus for at tage pant hos ham.  Du skal blive stående udenfor, og den, du har ydet lånet, skal komme ud med pantet til dig.  Hvis det er en fattig mand, må du ikke sove med det, du har taget i pant.   Du skal give ham pantet tilbage ved solnedgang, så han kan sove i sin kappe; så vil han takke dig, og det vil Herren din Gud regne dig til retfærdighed.

Du må ikke unddrage den trængende og fattige daglejer hans løn, hvad enten det er en af dine landsmænd eller en af de fremmede, som bor i en af byerne i dit land.  Hver dag skal du betale ham hans løn, før solen går ned, for han er fattig og har hårdt brug for den. Ellers vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd.  Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden.

 Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.

 Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning.   Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage.   Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage.  Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.

Når to mænd ligger i strid med hinanden, og de bringer sagen for retten for at få den afgjort, og man frikender den uskyldige og dømmer den skyldige, og hvis den skyldige så idømmes pryglestraf, og dommeren lader ham lægge ned, og man i dommerens nærvær giver ham det antal slag, der svarer til hans forbrydelse,  da må han højst få fyrre slag. Hvis man gav ham flere slag, ville din landsmand blive ringeagtet i dine øjne.

Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker.

 

VEKSELSANG

F/A. Det er sandt, som du siger, Mester, at Herren er én og vi må elske ham af hele vort hjerte. *
At elske sin næste som sig selv, er mere værd end alle brændofre og slagtofre.
F. Den som  øver barmhjertighed  bringer et takoffer.
At holde sig fra ondskab bringer Herrens velbehag.
A. At elske sin næste som sig selv, er mere værd end alle brændofre og slagtofre.

2. LÆSNING

Læsning fra 2. Vatikankoncils pastorale konstitution om Kirken i verden af i dag

Ægteskabet  og  familiens hellighed

Manden og kvinden er i ægteskabet ikke længer to, men et kød. Ved det intime samliv og den fælles gerning yder de hinanden gensidig hjælp og støtte. Derved erfarer de stadig dybere og virkeliggør de stadig i højere grad deres indbyrdes enhed. Hensynet til børnene og den intime forening, hvorved to mennesker giver sig til hinanden, kræver ægtefællernes fulde troskab og deres uopløselige enhed.

Vor Herre Kristus har  givet  sin  fulde velsignelse til denne rige kærlighed, som vælder frem af den guddommelige kærligheds kilde  og  danner  et  billede på hans egen forening med Kirken. I gamle dage kom Guds sit folk i møde ved en kærligheds  og  troskabs pagt; på lignende måde kommer nu han, der er menneskenes frelser og Kirkens brudgom, de kristne ægtefæ ller i møde ved ægteskabets sakramente. Han bliver hos dem, for at de skal give sig til hinanden og elske hinanden med en usvigelig troskab,  således som han  selv  har  elsket  Kirken  og  givet  sig selv  hen for

den.

En ægte kærlighed mellem ægtefæller optages i Guds kærlighed. Den ledes og beriges ved Kristi frelsende kraft og Kirkens frelsebringende gerning, og således bliver ægtefællerne i sandhed ført til Gud og får hjælp og styrke til at opfylde deres af Gud givne opgave som fader og moder.

Derfor  bliver  kristne ægtefæller også styrket og helliget ved et særligt sakramente til deres bestemte opgave og værdighed. Dette sakramente giver dem kraft til at opfylde deres forpligtelser over for hinanden og hjemmet og fylder dem med Kristi ånd, som skal præge hele deres liv med tro, håb og kærlighed. Dermed arbejder de mere og mere på deres egen fuldkommengøre lse og fælles helliggørelse for i fællesskab at  gå frem mod Guds herlighed.Når forældrene selv går foran ved deres eksempel, og når de samler familien i bøn, bliver det lettere for børnene og alle andre, som bor i hjemmet, at finde vejen til menneskelighed, frelse og hellighed. Ægtefællerne må i bevidsthed om deres autoritet og opgave som fader og moder samvittighedsfuldt opfylde deres forpligtelser med hensyn til børnenes opdragelse, især den religiøse, som de først og fremmest har ansvar for.

Børnene bidrager som aktive familiemedlemmer på deres måde til forældrenes helliggørelse. Ved deres taknemmelighed, kærlighed og tillidsfuldhed giver de tilbage, hvad de har modtaget af forældrene, og hjælper dem som gode sønner og døtre i modgang og alderdommens ensomhed.

 

VEKSELSANG

F/A. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. *
Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den.
F.  I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.
A. Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den.

 

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Dig, store Gud, ske ære
i høje Himmel-kor,
som vægter ville være
for os på denne jord!
Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til,
Gud, lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!

2. O Jesus, Morgenstjerne,
vort liv udi din vold
befaler vi så gerne,
vær du vor sol og skjold!
O Gud og Fader fromme,
din vilje med os ske,
og lad til dig os komme
en evig dag at se!
Vægterversene 1683. 1784.
W.A. Wexels 1840. Bearbejdet 1850.
Jf. nr. 781 og 791.

 

SALMODI

Salme 84     

Higen mod Guds helligdom

Her har vi ikke en blivende stad,
men søger den kommende (Hebr. 13, 14).

1. ant. Herre, * salige de, der bor i dit hus.

Hvor er din bolig vidunderlig, *
Hærskarers Herre!
  Min sjæl fortæres af længsel *
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber *
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo, *
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger, *
ved dine altre,
Hærskarers Herre, *
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus, *
til stadighed kan de prise dig.
Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, *
de som har i sinde at drage på valfart.
 Når de drager gennem Baka-dalen, †
gør de den til et kildevæld, *
efterårsregnen hyller den i velsignelse.
De går fra kraft til kraft *
og får Gud at se på Zion.

 Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, *
lyt, Jakobs Gud!
 Se til vort skjold, Gud, *
se på din salvedes ansigt!

 En dag i dine forgårde er bedre *
end tusind, jeg selv har valgt.
At ligge ved tærskelen til min Guds hus *
er bedre end at bo i ugudeliges telte.
 For Herren er sol og skjold, *
Herren giver nåde og ære.
Dem, der vandrer i oprigtighed, *
nægter han intet godt.

 Hærskarers Herre, *
lykkeligt det menneske, der stoler på dig!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * salige de, der bor i dit hus.

Bibelsk lovsang Es. 2, 2 -5

Jerusalem fredens stad        

Alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn  (Aab. 15, 4).

2. ant. Kom lad os drage * til Herrens bjerg.

Til sidst skal det ske, *
at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
højt over bjergene, *
knejsende over højene.
Alle folkeslag skal strømme dertil, *
talrige folk skal drage af sted og sige:
»Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, *
til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje, *
og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion *
og Herrens ord fra Jerusalem.«
Han skal skifte ret mellem folkeslagene, *
fælde dom blandt talrige folk.
De skal smede deres sværd om til plovjern *
og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk, *
og de skal ikke mere oplæres til krig.
Jakobs hus, kom, *
lad os vandre i Herrens lys.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Kom lad os drage * til Herrens bjerg.

Salme 96     

Herren er konge, universets dommer

De synger en ny sang foran Lammets trone (Aab. 14, 3).

3. ant. Syng for Herren * og lov hans navn.

Syng en ny sang for Herren, *
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn, *
forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene, *
om hans undere blandt alle folkeslag!
For Herren er stor og højt lovprist, *
han er frygtindgydende for alle guder.
 For alle folkenes guder er intet værd, *
men Herren skabte himlen.
 Højhed og pragt er foran ham, *
styrke og herlighed i hans helligdom.

Vis Herren, I folkenes slægter, *
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære, *
træd ind i hans forgårde med gaver,
 kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt, *
skælv for ham, hele jorden!
 Råb det ud blandt folkene: Herren er konge! †
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. *
Han dømmer folkene med retskaffenhed.
Himlen skal glæde sig, jorden juble, *
havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
marken med alt, hvad den bærer, skal juble, *
alle skovens træer skal råbe af fryd
for Herren; for han kommer, *
han kommer for at holde dom over jorden,
han holder dom over verden med retfærdighed *
og over folkene i sin trofasthed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Syng for Herren * og lov hans navn.

LÆSNING       Jak. 2, 12 – 13

I skal tale og handle som mennesker,
der vil blive dømt efter frihedens lov.
For den dom er ubarmhjertig mod den,
der ikke selv handler barmhjertigt;
barmhjertighed triumferer over dom.

VEKSELSANG

F. Velsignet være Gud Herren * fra evighed til evighed.
A. Velsignet være Gud Herren * fra evighed til evighed.
F. Han som ene gør undergerninger.
A.
Fra evighed til evighed.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Velsignet være Gud Herren * fra evighed til evighed.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Velsignet * være Herren vor Gud.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Velsignet * være Herren vor Gud.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Gud, du satte mennesket i verden, for at vi sammen skal gøre vort arbejde
til din ære; vi beder dig:

R. Herre, giv os at herliggøre dig!

Gud, alle tings Skaber, vi velsigner dig,
– du har givet os denne jords goder og bevaret
vort liv indtil denne dag.

R. Herre, giv os at herliggøre dig!

Se til os, som begynder dagens arbejde,
– dan os, dine medarbejdere, efter din vilje.

R. Herre, giv os at herliggøre dig!

Lad vort arbejde i dag bære frugt for vore medmennesker,
– så at vi med dem og for dem kan bygge et samfund,
som bliver dig velbehageligt.

R. Herre, giv os at herliggøre dig!

Vær med os og alle, som vi møder i dag,
– og giv os din fred og din glæde.

R. Herre, giv os at herliggøre dig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, vor Gud, himlens og jordens Konge,
vi beder dig lede og helliggøre os i dag
på legeme og sjæl, så at vi i tanke,
ord og gerning må forblive trofaste
mod dine bud og ved din hjælp være frelst
og fri nu og i al evighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 89 – 95           

En ny befaling giver jeg jer,
at I skal elske hverandre (Joh. 13, 34).

1. ant.Dine befalinger * ligger mig på sinde,
ved dem holdt du mig i live.

I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
din trofasthed varer i slægt efter slægt. *
Du grundfæstede jorden, så den stod fast.

Dine bud består endnu i dag, *
for alle ting må tjene dig.
Havde din lov ikke været min opmuntring, *
var jeg gået til grunde i min elendighed.

Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, *
for ved dem holder du mig i live.
Dig hører jeg til, frels mig, *
for jeg søger dine forordninger.

De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, *
men jeg giver agt på dine formaninger.
Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt,
men din befaling rækker uendelig vidt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant.Dine befalinger * ligger mig på sinde,
ved dem holdt du mig i live.

Salme 71      

Bøn i alderdommen

Den, som holder ud indtil enden, han skal frelses (Matt. 24, 13).

2. ant. Fra min ungdom * var Herren min tillid.

I

Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, *
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed, *
vend dit øre mod mig, og frels mig!
Vær min tilflugts klippe, †
den borg, hvor jeg finder redning. *
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt, *
fra uretfærdiges og undertrykkeres hånd!

 For du, Herre, er mit håb, *
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
 fra fødslen har jeg støttet mig til dig, †
det var dig, der tog mig fra moders liv, *
min lovsang gælder altid dig.

 For mange er jeg blevet et tegn, *
og du er min sikre tilflugt.
Min mund er fuld af lovsang til dig, *
jeg priser din herlighed dagen lang.

 Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel, *
forlad mig ikke, når kræfterne svigter.
For mine fjender taler om mig, *
de, som vogter på mig, lægger råd op sammen;
de siger: Gud har forladt ham. *
Efter ham, fang ham, for ingen kan redde ham!

Gud, hold dig ikke borte fra mig, *
min Gud, skynd dig til hjælp!
De, der anklager mig, *
skal blive til spot og spe,
skam og skændsel skal dække dem, *
der stræber efter min ulykke.

Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt, *
lad mig aldrig blive gjort til skamme!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Fra min ungdom * var Herren min tillid.

3. ant. Indtil alderdommens tid *
svigte du mig ikke, o Gud.

II

 

Men jeg bevarer altid håbet, *
jeg bliver ved med at lovprise dig;
min mund skal forkynde din retfærdighed, †
din frelse dagen lang, *
jeg kender ikke dens grænser!
 Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde, *
jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.

Gud, du har belært mig fra min ungdom, *
og jeg beretter stadig om dine undere.
Forlad mig ikke, Gud, *
når jeg bliver gammel og grå,
så kan jeg berette om din styrke *
til alle slægter, der kommer.

Din vælde og din retfærdighed *
når til himlen, Gud;
du har gjort store ting, *
hvem er som du, Gud?

 Du lod mig opleve *
store og hårde trængsler;
giv mig livet på ny, †
løft mig op på ny *
fra jordens dyb!
Giv mig min storhed tilbage, *
vend om, og trøst mig!

Da skal jeg takke dig med harpespil *
for din trofasthed, min Gud,
jeg vil lovsynge dig med citer, *
du Israels Hellige.
  Mine læber skal juble, når jeg lovsynger dig, *
og min sjæl, som du har udfriet, skal juble.
 Ja, dagen lang skal min tunge
forkynde din retfærdighed;
for de, der stræber efter min ulykke,
bliver til spot og spe.

 

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Indtil alderdommens tid *
svigte du mig ikke, o Gud.

 LÆSNING

Formiddag   2. Kor. 13, 11

Glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige,
hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.

VERS

F. Herrens øjne følger de retfærdige.
A. Han vender øret til deres råb.

BØN

Gud, vor Fader, du som gav menneskene arbejdet,
som et fælles middel til fremgang,
giv os altid at arbejde i pagt med
vort barnekår hos dig
og i næstekærlighed mod alle.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag     Rom 6, 22

Men nu, da I er blevet befriet fra synden
og er blevet trælle for Gud, får I den frugt,
at I helliges, og til sidst evigt liv.

VERS

V. Gud, skænk du os liv påny.
A. Så dit folk kan glæde sig i dig

Gud, du er høstens herre og vingårdens vogter.
Du tildeler opgaverne og betaler en retfærdig løn.
Giv os at bære denne dags byrde således,
at intet skiller os fra, hvad der er dig til behag.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     Kol. 1, 21 – 22

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind
med jeres onde gerninger,   har Gud nu forsonet
med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer
frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt

VERS

V. Lovsyng Herren, I hans fromme.
A. Pris hans helligenavn.

 BØN

Gud, du som kalder os sammen i den time,
apostlene gik op til templet,
giv at den bøn, som vi med ærligt sind
bærer frem for dig i Jesu navn,
må bringe frelse til alle, som påkalder dette navn.
Ved ham Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
Her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
og kan dig med glæde påkalde.

2. Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for stene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.

3. Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som fuglen i skove,
og takke for regnen, som vander mit land,
for solskin og varme i sommerens brand,
for avl i min lade dig love.
Hvad magted jeg vel,
om du ej gav held?
Det vokser jo, medens vi sove.

4. Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

 

SALMODI

Salme 123         

Herren, folkets håb

To blinde … råbte: »Forbarm dig over os,
du Davids søn!« (Matt. 20, 30).

1. ant. Vore øjne * følger Herren vor Gud,
thi han er os nådig.

Jeg løfter mine øjne til dig, *
du som bor i himlen.
Som trælles øjne *
er rettet mod deres herres hånd
og trælkvindens øjne *
er rettet mod hendes frues hånd,
sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, *
til han er os nådig.

Vær os nådig, Herre, vær os nådig! *
Vi er mættede med foragt,
vi er overmætte †
af de sorgløses spot, *
de overmodiges foragt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vore øjne * følger Herren vor Gud,
thi han er os nådig.

Salme 124

Vor hjælp er Herrens navn

Herren sagde til Paulus: »Frygt ikke … for
jeg er med dig!« (ApG. 18, 9 -10)

2. ant. Vor hjælp * er Herrens navn,
himlens og jordens Skaber.

Hvis ikke Herren havde været med os, *
det skal Israel sige,
  hvis ikke Herren havde været med os, *
dengang mennesker rejste sig mod os,
 da havde de slugt os levende *
i deres flammende vrede mod os,
da var vandet skyllet over os, *
floden var strømmet over os,
 da var det brusende vand *
strømmet over os.

Lovet være Herren, *
der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet *
som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust, *
og vi blev reddet.
v8  Vi har vor hjælp i Herrens navn, *
himlens og jordens skaber.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Vor hjælp * er Herrens navn,
himlens og jordens Skaber.

Bibelsk lovsang Ef. 1, 3-10         

Gud er vor Frelser

3. ant. Gud har udvalgt os * til barnekår hos sig
ved Jesus Kristus.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.

For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os *
til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

I sin gode vilje forudbestemte han os
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus  †
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.

I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt †
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, *
han selv forud havde fattet
om den frelsesplan for tidernes fylde: *
at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Gud har udvalgt os * til barnekår hos sig
ved Jesus Kristus.

LÆSNING       Jak. 4, 11 – 12

Bagtal ikke hinanden, brødre. Den, der bagtaler
sin broder eller dømmer sin broder, bagtaler loven
og dømmer den; men dømmer du loven,
er du ikke lovens gører, men dens dommer.
Der er kun én, der er lovgiver og dommer,
det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt;
men du, hvem er du, som dømmer din næste?

VEKSELSANG

F. Helbred min sjæl, * jeg har syndet mod dig!
A.  Helbred min sjæl, * jeg har syndet mod dig!
F. Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre!.
A. 
Jeg har syndet mod dig!
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Helbred min sjæl, * jeg har syndet mod dig!

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Min sjæl  højlover Herren * thi han har set
til sin tjenerindes ringhed,

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Min sjæl  højlover Herren * thi han har set
til sin tjenerindes ringhed,

FORBØNNER

Kristus vil føre alle mennesker til frelse.
Lad os da påkalde ham af hele vort hjerte:

R. Herre, drag alt og alle til dig!

Velsignet er du, Herre, som ved dit dyrebare blod
forløste os af syndens trældom,
– giv os Guds børns herlige frihed.

R. Herre, drag alt og alle til dig!

Udgyd din nåde over vor biskop Czeslaw og over alle biskopper,
– så at de kan forvalte dine sakramenter med glæde og iver.

R. Herre, drag alt og alle til dig!

Giv, at alle, som søger sandheden, må finde den,
– og når de har fundet den, må efterstræbe den des mere.

R. Herre, drag alt og alle til dig!

Herre, stå alle forældreløse, enker og forladte bi,
– lad dem føle, at du er dem nær, så at de holder sig til dig.

R. Herre, drag alt og alle til dig!

Modtag vore afdøde brødre og søstre i dit himmelske rige,
– hvor du med Faderen og Helligånden vil være alt i alle.

R. Herre, drag alt og alle til dig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Vor Fader og vor Gud,
du har ført os til denne time
og giver os uforgængelige lys
efter dagens møje.
Vi beder dig oplyse vort mørke
og nådigt tilgive os vore overtrædelser.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1.I dine hænder , Fader blid,
jeg lægger nu til evig tid
min arme sjæl og hvad jeg har
tag du det alt i dit forsvar.

 

2. Se, sjæl og liv dit eje er,
det ved du selv, o Herre kær,
hvad dit er, hegner du omkring;
thi frygter jeg for ingen ting.

 

3. I dig jeg har den gode del,
dit ord er føde for min sjæl,
Tilhjælp i al min fattigdom
du kommer, som du altid kom.

4. Det er min tro, o Fader blid,
derved jeg bliver al min tid.
Bort fra dit barn du aldrig vig,
at jeg må arve Himmerig.

5. Gud Fader på din herskerstol,
Guds Søn, alverdens skjold og sol,
Gud Helligånd, vor Trøster kær,
højlovet og velsignet vær.

 

T:    M.B. Landstad

 

Salme 86   

Klagebøn i lidelse og forfølgelse 

Lovet være Gud, som trøster os under al trængsel (2.Kor. 1, 3-4).

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
for jeg er hjælpeløs og fattig.
 Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
frels din tjener, du min Gud, *
jeg stoler på dig.
 Vær mig nådig, Herre, *
for jeg råber til dig dagen lang.
 Glæd din tjener, *
jeg længes efter dig, Herre,
 for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
 Hør min bøn, Herre, *
lyt til min tryglen!
 På nødens dag råber jeg til dig, *
for du vil svare mig.

Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
ingen gerninger er som dine.
Alle folkeslag, du har skabt, †
skal komme og tilbede dig, Herre, *
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere, *
du alene er Gud.
Vis mig din vej, Herre, †
så jeg kan vandre i din sandhed, *
lad mit hjerte alene frygte dit navn.

 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, *
jeg vil ære dit navn til evig tid,
for din godhed mod mig er stor, *
du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, †
flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, *
dig har de ikke for øje.

 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, *
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
  Vend dig til mig og vær mig nådig, †
giv din tjener din styrke, *
frels din trælkvindes søn!
  Giv mig et tegn, der varsler godt, †
så mine fjender ser det og beskæmmes. *
Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

 

LÆSNING    1. Tess. 5, 9-10

  Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede,
men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus,
som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover,
skal leve sammen med ham.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre, giv vore legemer en vederkvægende søvn
og lad det, vi ved vort arbejde i dag
har sået med møje, spire og bære evig frugt.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse