Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

30/01/2018 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren er en vældig Gud. *
Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 

1. Verden børn har mangt et sted,
hvor de samle sig til glæde,
skulle da Guds børn ej med
samles her med lyst og kvæde!
Vil med sine englehære
Herren selv ej med os være!
2. Jo, han er her, Himlens glans
stråler trindt om os herinde,
liv og fred er Åndens sans,
lyset vi i Jesus finde,
Gud og glæde rime sammen,
skygger kun er verdens gammen.
3. Gråd er læben første lyd,
græde må vi, før vi tale,
Herrens ord om Himlens fryd
kan vor sjæl dog sødt husvale;
tit vi kom med tårer sammen,
skiltes ad med fryd og gammen.
4. Vær da hos os, frelser god,
hvor vi bede, hvor vi sjunge,
klar vort blik og styrk vort mod,
glæd de gamle med de unge!
Bedre da hver dag vi lære:
i dit hus er godt at være.
T:   H. A. Timm, 1843. N. F. S. Grundvig, 1845 – 50
M:  J. R. Ahle, 1664
SALMODI

Salme 102         

Den landflygtiges bøn i ulykken

Gud trøster os under al vor trængsel (2. Kor. 1, 4).

1. ant. Herre, * lyt til min bøn,
lad mit råb komme til dig. †

I

Herre, hør min bøn, *
lad mit råb om hjælp nå dig.
Skjul ikke dit ansigt for mig, *
når jeg er i nød.
Vend dit øre mod mig, *
svar mig i hast, når jeg råber!

For mine dage svinder som røg, *
og mine knogler brænder som ild;
  mit hjerte er som græs, der svides og visner. *
Jeg er hørt op med at spise mit brød,
  for jeg må sukke dybt, *
jeg er kun skind og ben.

Jeg ligner alliken i ørkenen, *
jeg er som uglen i ruinerne;
 når jeg ligger vågen, er jeg *
som en enlig fugl på et tag.
 Dagen lang håner mine fjender mig, *
de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse.

  Jeg må spise aske som brød *
og blande mit vand med tårer.
  Det skyldes din harme og vrede; *
du løftede mig op og kastede mig bort.
 Mine dage er som skyggen, der hælder,
og jeg må visne som græs.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * lyt til min bøn,
lad mit råb komme til dig. 

2. ant. Herre, * ven dig til hjælpeløses bøn.

II

Men du, Herre, troner for evigt, *
dit ry består i slægt efter slægt.
  Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, †
for det er tid at vise nåde, *
ja, tiden er kommet.
 Dine tjenere elsker Zions sten *
og ynkes over dens ruindynger.

 Folkene skal frygte Herrens navn, *
alle jordens konger skal frygte din herlighed.
  For Herren genopbygger Zion, *
han viser sig i sin herlighed.
  Han vender sig til de nøgnes bøn, *
han afviser ikke deres bøn.

Det skal skrives ned til den kommende slægt, *
det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
For Herren ser ned fra sin høje helligdom, *
fra himlen ser han ned til jorden;
 han hører fangernes stønnen, *
han sætter de dødsdømte i frihed.
 Herrens navn skal forkyndes på Zion, *
hans lovsang lyde i Jerusalem,
  når folk og riger samles *
for at dyrke Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * ven dig til hjælpeløses bøn.

3. ant. Du, Herre, * grundfæsted fordum jorden,
himlene er dine hænders værk.

III

Han har lammet min livskraft *
han har afkortet mine dage.
 Jeg siger: †
Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; *
dine år varer i slægt efter slægt.
  I ældgamle dage grundlagde du jorden, *
himlen er dine hænders værk.
 De går til grunde, men du består; †
de slides alle op som klæder, *
du skifter dem ud som en klædning.
 De skiftes ud, men du er den samme, *
dine år får aldrig ende.

Dine tjeneres børn skal bo i tryghed,
deres efterkommere bestå for dit ansigt. 

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Du, Herre, * grundfæsted fordum jorden,
himlene er dine hænders værk.

VERS

V. Lyt, mit folk,til min lære.
A. Bøj jeres øre til ord fra min mund.

 

LÆSNINGER

1. læsning 1. Tess. 4, 1 – 18

Fra Paulus’ første brev til tesslonikerne

Et helligt liv og håb om opstandelsen

I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.  For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed.   Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd.

Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden,   og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre det endnu mere  og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det, så at I lever ordentligt i jeres omgang med dem udenfor og ikke mangler noget.

Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.  For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.  For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.  For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.   Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.

VEKSELSANG

F/A. Når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder,
der skal Herren selv stige ned fra himlen *
Da skal han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de fire
verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlens yderste grænse.
F. Når menneskesønnen kommer, skal han sende sine engle ud med høj basunklang.
A. Da skal han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de fire
verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlens yderste grænse.

 

2. LÆSNING

Læsning fra den hellige biskop Irenæus’ skrift mod Vranglærdomme

Førstegrøden af opstandelsen i KristusGuds Ord er blevet menneske, og Guds Søn er blevet menneskesøn, for at mennesket, forenet med Guds Ord, kan opnå barnekår og blive Guds barn!

Thi vi kunne ikke opnå uforkrænkelighed og udødelighed, hvis vi ikke var blevet forenede med ukrænkeligheden og udødeligheden. Men hvorledes skulle vi kunne forenes med ukrænkeligheden og udødelighed en, hvis ikke uforkrænkeligheden og udødeligheden først havde været, hvad også vi er, således at det forkrænkelige blev opslugt af det uforkrænkelige, og det dødelige opslugt af det udøde­ lige, for at vi kunne opnå barnekår?

Denne Guds Søn, vor Herre, Faderens levende Ord, var tillige menneskesøn. For fra Maria, der hørte til menneskeslægten og også selv var men ne­ ske, havde han sin menneskelige afstamning og blev menneskesøn.

Derfor gav også Herren selv os dette tegn »nede i dødsriget og oppe i Himlen«, det tegn, som mennesket ikke har krævet. Thi intet menneske har håbet, at jomfruen skulle blive frugtsommelig, hun der var jomfru, og føde en søn, og at dette barn skulle blive Gud med os. Intet menneske har håbet, at Gud skulle stige ned til jordens lave egne og opsøge det får, som var gået fortabt, det, som var hans egen skabning. Intet menneske har håbet, at Gud skulle stige op til det høje og overgive og anbefale Faderen det menneske, som han havde fundet. I sin egen person udgjorde han førstegrøden af menneskets opstandelse, for at, ligesom hovedet er opstået fra de døde, således skal også resten af legemet opstå, det vil sige ethvert menneske, der opnår livet efter at have udstået fordømmelsens tid på grund af sin ulydighed.

Ved sine bindeled og bånd vokser legemet sammen og får kraft ved Guds vækst, så at hvert enkelt lem har sin egen rigtige plads på legemet. Thi hos Faderen er der mange boliger, fordi der også er mange lemmer på et legeme.

Da mennesket svigtede, var Gud højmodig, idet han forudså den sejr, som Ordet ville bringe ham. Thi da kraften udfoldedes helt i magtesløshed, åbenbaredes Guds godhed og herlige kraft.

VEKSELSANG

F/A. Kristus er opstået fra de døde, som førstegrøden af dem, der er sovet hen. *
Ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende  med Kristus.
F.  Ligesom døden kom ved et menneske, er også de døde opstandelse kommet ved et menneske.
A. Ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende  med Kristus.

 

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vor Gud,
lad os af hele vort hjerte
ære dig og lær os at have ægte
kærlighed til alle mennesker
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Som tørstige hjort monne skrige
alt efter det rindende væld,
så monne og efter dig hige,
o Herre, min tørstige sjæl;
thi du er den levende kilde,
og drikke så gerne jeg ville
for aldrig at tørste igen.

2. De dage og nætter henskride,
og sjælen kun læskes med gråd,
med sorrig jeg hænder må vride,
jeg ved ikke frelse, ej råd.
Ak, når vil dog Gud sig forbarme?
Ak, når må jeg usle og arme
indgange for Herren at stå?

3. Du er jo min saligheds klippe,
på dig har jeg bygget mit hus,
ak, vil du mig glemme og glippe,
da synker det fluks udi grus;
alt bryder de bølger og vover,
og medens du tøver og sover,
de lukker sig over min sjæl.

4. Dog, hvi vil, min sjæl, du forsage?
Hvi bøjes, hvi bruser du så?
Lad skride de nætter og dage,
og bi på din Gud, som du må!
Engang skal den morgen oprinde,
da frelst du så glad udi sinde
skal takke og love din Gud.

5. Hans lys og hans sandhed skal føre
mig op til hans tempel i fred,
dér ordet mit hjerte skal røre,
og glemme jeg skal, hvad jeg led;
ja, selv skal jeg røre min tunge
til salmer for Herren at sjunge,
til lov og til pris for min Gud.
Sl 42 og 43
N.F.S. Grundtvig 1811.

SALMODI

Salme 101     

En retfærdig fyrtes bekendelse

Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger (Joh. 14, 15).

1. ant. Herre, * dig vil jeg lovsynge,
jeg vil agte på uskyldiges vej.

Om troskab og ret vil jeg synge, *
dig, Herre, vil jeg lovsynge.

Jeg vil følge den fuldkomne vej *
– hvornår kommer du til mig?
Med oprigtigt hjerte *
vil jeg færdes i mit hus.
  Nederdrægtigheder *
vil jeg ikke se for mine øjne;
den, der begår overtrædelser, hader jeg, *
han skal ikke komme mig nær.
 Det falske hjerte skal vige fra mig, *
den onde vil jeg ikke vide af.
  Den, der hemmeligt bagtaler sin næste, *
vil jeg bringe til tavshed.
Øjnes stolthed og hjerters hovmod *
vil jeg ikke tåle.
Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet, *
de skal bo hos mig.
Den, der vandrer ad den fuldkomne vej, *
skal tjene mig.
Den, der handler falsk, *
skal ikke bo i mit hus.
Den, der taler løgnagtigt, *
skal ikke bestå for mine øjne.
 Alle de ugudelige i landet *
vil jeg gøre det af med hver morgen.
Jeg vil udrydde alle forbrydere *
af Herrens by.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * dig vil jeg lovsynge,
jeg vil agte på uskyldiges vej.

Bibelsk lovsang Dan. IV, 3 -4. 6. 11 – 18

Azarjas bøn i ildovnen      

Fat et andet sind og vend om, så jeres synder
må blive udslettede (ApG. 3, 19)).

2. ant. Herre, * vend ikke din barmhjertighed
fra os.

Lovet og priset være du, Herre, vore fædres Gud, *
æret være dit navn til evig tid;
for du er retfærdig i alt, hvad du har gjort, †
alle dine gerninger er sande, dine veje er rette, *
og alle dine afgørelser er sandhed.

For vi har syndet og handlet ugudeligt ved at vige fra dig, *
ja, vi har syndet på alle måder.

For dit navns skyld må du ikke prisgive os fuldstændigt *
og ikke bryde din pagt.
Tag ikke din barmhjertighed fra os *
for Abrahams, din vens, skyld,
for Isaks, din tjeners, skyld *
og for Israels, din helliges, skyld;
dem lovede du, †
at du ville gøre deres efterkommere så talrige som himlens stjerner *
og som sandet ved havets bred.
Men vi er blevet det mindste af alle folk, Herre, *
for vore synders skyld er vi i dag de ubetydeligste på hele jorden.
Nu er der ingen fyrste, profet eller leder, *†
der er hverken brændoffer, slagtoffer, afgrødeoffer eller røgelsesoffer,
vi har ikke noget sted, hvor vi kan bringe ofre til dig og finde barmhjertighed. *
Men tag nådigt imod os, når vi kommer med sønderbrudt sjæl og sønderknust ånd,
som om vi kom med brændofre af væddere og tyre, *
med titusinder af fede lam.
Sådan skal vort offer til dig i dag være, †
at vi er fuldt og helt med dig, *
for de, der stoler på dig, bliver ikke til skamme.

Nu følger vi dig af hele vort hjerte, *
vi frygter dig  og søger dit ansigt;

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * vend ikke din barmhjertighed
fra os.

Salme 144, 1 – 10    

For sejr og fred

Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft (Fil. 4, 13).

3. ant. Min Gud, * jeg vil synge dig en ny sang.

Lovet være Herren, min klippe, †
som opøver mine hænder til kamp *
og mine fingre til krig.
 Min trofaste Gud og min borg, *
min fæstning og min befrier,
mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos, *
han som lægger folkene under mine fødder.
 Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, *
et menneskebarn, at du regner det for noget?
Mennesket ligner et vindpust, *
dets dage er som en flygtende skygge.

 Herre, sænk din himmel og stig ned, *
rør ved bjergene, så de ryger.
Send dine lyn og spred fjenderne, *
send dine pile og forfærd dem!
  Ræk dine hænder ud fra det høje, *
befri mig og red mig
fra de vældige vande, *
fra de fremmedes magt;
  deres mund taler løgn, *
deres højre hånd er falskheds hånd.

Gud, jeg vil synge en ny sang for dig, *
på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
u, som giver kongerne sejr †
og befrier din tjener David. *
Befri mig fra det onde sværd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Min Gud, * jeg vil synge dig en ny sang.

LÆSNING       Es. 55, 1

Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
Kom, I, der ingen penge har!
Køb korn, og spis!
Kom og køb korn uden penge,
vin og mælk uden betaling!

VEKSELSANG

F. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord.
A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord.
F.  Årle morgen råber jeg til dig om hjælp.
A. 
Jeg bier på dine ord.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord..

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader os.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader os.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Gud, du giver os glæden ved at lovprise dig denne
morgenstund, og du styrker vort håb;
derfor beder vi tillidsfuldt:

R. For dit navns æres skyld, hør os, o Herre!

Vi takker dig, Gud, vor Frelsers Jesu Kristi Fader,
– for erkendelsen, troen og udødeligheden,
som du har åbenbaret for os ved ham.

R. For dit navns æres skyld, hør os, o Herre!

Gør os ydmyge af hjertet,
– og lær os at tjene hinanden i hengivenhed for Kristus.

R. For dit navns æres skyld, hør os, o Herre!

Udgyd din Ånd over os, dine tjenere,
– og giv os oprigtighed i vor kærlighed til hinanden.

R. For dit navns æres skyld, hør os, o Herre!

Du bød mennesket at arbejde og herske over jorden,
– giv, at vort arbejde mp ære dig og føre vor næste
nærmere til dig.

R. For dit navns æres skyld, hør os, o Herre!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, forøg i os den tro, du har givet os,
og lad vor lovpisning, som vi bringer dig,
bære frugt for tid og evighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 137 – 144       

1. ant. Når I kender mit bud, * er I salige,
om I gør derefter.

Du er retfærdig, Herre, *
og dine bud er retskafne.
Du har givet dine formaninger i retfærdighed *
og i stor trofasthed.
Min lidenskab fortærer mig, *
fordi mine fjender har glemt dine ord.
  Dit ord er gennemlutret, *
og din tjener elsker det.
 Jeg er ringe og foragtet, *
men dine forordninger har jeg ikke glemt.
 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, *
og din lov er sandhed.
 Trængsel og nød har ramt mig, *
men dine befalinger er min opmuntring.
 Dine formaninger er retfærdige i evighed, *
giv mig indsigt, så jeg kan leve!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Når I kender mit bud, * er I salige,
om I gør derefter.

Salme 88      

Klage og bøn i yderste nød

Nu er det jeres time, ogmørket har magten (Luk. 22, 53).

2. ant. Herre, * lad min bøn komme frem for dit åsyn.

I

Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig;
  lad min bøn nå dig, *
vend dit øre mod min klage!
For min sjæl er mæt af ulykker, *
mit liv er nået til dødsriget,
 jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, *
jeg er blevet som en mand uden kraft.
  Blandt de døde er jeg spærret inde, *
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker, *
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav, *
i det mørke dyb.
  Din vrede hviler tungt på mig, *
alle dine brændinger lader du skylle over mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * lad min bøn komme frem for dit åsyn.

3. ant. Herre, * jeg råber til dig,
skjul ikke dit åsyn for mig.

 Mine bekendte har du taget fra mig †
og givet dem afsky for mig; *
jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud.
  Mit øje er sløvet af lidelser, †
hver dag råber jeg til dig, Herre, *
og rækker mine hænder op imod dig.
  Gør du undere for de døde? *
Rejser dødninge sig og takker dig?
Fortæller de i graven om din troskab, *
i underverdenen om din trofasthed?
Kender de i mørket til dine undere, *
i glemselens land til din retfærdighed?

  Jeg råber til dig om hjælp, Herre, *
hver morgen kommer min bøn til dig.
 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, *
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, *
dine rædsler omgiver mig.
Din harme slår ind over mig, *
dine grusomheder gør det af med mig;
 de omslutter mig altid som vand *
de slår sammen over mig.
  Ven og frænde har du taget fra mig, *
mine bekendte er borte i mørket.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herre, * jeg råber til dig,
skjul ikke dit åsyn for mig.

 LÆSNING

Formiddag   1. Joh. 3, 17 – 18

Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød,
men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds
kærlighed blive i ham?   Kære børn, lad os ikke elske
med ord eller tunge, men i gerning og sandhed.

VERS

F. Lykkelig den mand som gerne låner ud.
A. Mindet om retskaffen mand varer evigt.

BØN

Almægtige, evige Gud, du som har udgydt Helligånden,
Trøsteren over apostlene i den tredje time,
giv også os del i den samme kærlighedens Ånd,
så at vi trofast kan bære vidnesbyrd om dig
for alle mennesker.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Middag     5. Mos. 30, 11. 14

For det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt.
Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte,
så du kan følge det.

VERS

V. Dit ord, Herre, er en lygte for min fod.
A. Et lys på min sti.

Gud, du åbenbarede for Peter,
at du ville frelse alle folkeslag.
Giv ved din nåde, at vort dagværk
må være dig til behag
og tjene din kærlige frelesplan.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     Es. 55, 10 -11

For som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.

VERS

V. Herren sender sit bud til jorden.
A. Hans ord løber hurtigt.

 BØN

Gud, du som sendte din engel til Cornelius
for at vise ham frelsens vej, giv os at arbejde for
at alle mennesker skal blive frelst,
således at vi sammen med dem i din Kirke,
når frem til dig.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Dybe, stille,
stærke, milde
Guddoms-ord fra Himmel-havn,
blidt de kalde
hjerter alle
i den gode hyrdes navn,
vidne om, hvad os er givet:
Jesus er vor vej til livet.

2.  Frelser kære!
Tak dig være
for din nåde mod vor jord!
Tiden rinder,
verden svinder,
evig dog består dit ord.
Med dit ord din nåde varer,
er vort værn mod alle farer.

3. Drag de mange
sjæle bange
til dig ved din Helligånd!
Alle vegne
døden segne
for din stærke frelserhånd!
Før os an på livets veje,
før os ind til livets eje!
 
Theodor Wilhelm Oldenburg 1840.
 SALMODI

Salme 137, 1 – 6         

Det landflygtiges hjemve

Gudsfolket legemlige fangenskab er et eksempel
på vort åndelige fangenskab (Hilarius).

1. ant. Jerusalem, * glemmer jeg dig,
da visne min højre.

Ved Babylons floder †
sad vi og græd, *
når vi tænkte på Zion;
 i poplerne derovre *
hængte vi vore citere.
  For vore fangevogtere *
krævede, at vi skulle synge,
vore plageånder krævede glædessang: †
»Syng for os *
af Zions sange!«
 Hvordan skulle vi kunne synge †
Herrens sange *
på fremmed jord?

 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, *
så gid min højre hånd må lammes;
gid min tunge må klæbe til ganen, *
hvis ikke jeg husker på dig,
hvis ikke jeg sætter Jerusalem *
over min højeste glæde.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Jerusalem, * glemmer jeg dig,
da visne min højre.

Salme 138

Taksigelse for Guds velgerninger

Folkeslagene skal vandre i lyset
fra den hellige stad og bringe deres pragt
og kostbarheder til den (jfr. Aab. 21, 24. 26).

2. ant. Foran englene * vil jeg synge for dig,
min Gud.

Jeg takker dig af hele mit hjerte, *
i guders påhør lovsynger jeg dig.
  Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel †
og priser dit navn *
for din godhed og troskab,
for du har gjort dit ord stort *
over hele din himmel.
 Den dag jeg råbte, svarede du mig, *
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

Alle jordens konger skal takke dig, Herre, *
for de har hørt de ord, du talte.
  Og de skal synge om Herrens veje, *
for Herrens herlighed er stor;
 ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge, *
den stolte kender han på lang afstand.

Selv om jeg vandrer i trængsler, *
holder du mig i live trods mine fjenders had;
du rækker din hånd ud, †
og din højre hånd frelser mig; *
 Herren fører min sag igennem.

Herre, din trofasthed varer til evig tid, *
opgiv ikke dine hænders værk!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Foran englene * vil jeg synge for dig,
min Gud.

Bibelsk lovsang Aab. 4, 11; 5, 9. 10. 12        

Lovsang til Gud som Skaber og Frelser

3. ant. Værdigt * er Lammet, det slagtede,
til at få pris og ære.

Værdig er du, vor Herre og Gud, *
til at få pris og ære og magt;
for du har skabt alle ting, *
af din vilje blev de til og blev skabt.

Du er værdig til at få bogen *
og bryde dens segl,
for du blev slagtet, og du købte med dit blod *
mennesker til Gud
af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag *
   og gjorde dem til et kongeligt folk
og til præster for vor Gud, *
og de skal være konger på jorden.

Lammet, det slagtede, er værdigt †
til at få magt og rigdom og visdom og styrke *
og ære og lov og pris.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Værdigt * er Lammet, det slagtede,
til at få pris og ære.

LÆSNING       Kol. 3, 16

Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.
Undervis og forman med al visdom
hinanden med salmer, hymner og
åndelige sange, syng med tak
i jeres hjerte til Gud.

VEKSELSANG

F. Jeg skal mættes med glæde * for dit åsyn, Herre.
A.  Jeg skal mættes med glæde * for dit åsyn, Herre.
F. Livsalighed er i din Højre for evigt.
A. 
For dit åsyn, Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg skal mættes med glæde * for dit åsyn, Herre.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod os,
og han navn er helligt.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod os,
og han navn er helligt.

FORBØNNER

Lad os prise Kristus, der giver magt og styrke til
sit folk, og påkalde ham af et oprigtigt hjerte:

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

Kristus, vor styrke, du kaldte dine troende til sandheden,
– giv os i din barmhjertighed tro og udholdenhed.

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

Herre, led alle dem, som styrer os, efter din vilje,
– giv dem din hjælp, at de kan fremme freden i verden.

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

Du mættede folkeskaren med brød,
– lær os at dele med dem, som sulter.

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

Giv, at verdens ledere ikke kun har øje for deres eget lands behov,
– men giv dem også at respektere og have omsorg
for alle andre folkeslag.

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

Giv alle de hensovede opstandelsen og det evige liv,
– på den dag, du kommer for at forherliges i alle de troende.

R. Vi priser dig, Herre, du som hører vor bøn.

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre vor Gud,
lad vor bøn stige op for dit milde åsyn
og giv, at vi altid må overveje i vort hjerte,
hvad vi bekender med vor mund.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse
BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse.
Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1.Nu hyller natens sorte dragt
i mørket ind al farvepragt,
du hjertets dommer, retfærds Gud,
udslæt vor synd mod dine bud.

2. Tilgiv vor brøde, hver en plet,
for synd og skyld du sjælen tvæt.
Lad, Kriste, os din nåde få,
at aldrig mer vi synd begå.

3. Bønhør os Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Gud Helligånd i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Nox atra rerum contegit.
       Benedicte Ramsing, 1957

SALMODI

 

Salme 143, 1 – 11  

Klage og bøn i angst

Ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger,
men kun ved tro på Jesus Kristus (Gal. 2, 16).

Ant. Skjul ikkedit åsyn for mig, *
thi jeg stoler på dig.

Herre, hør min bøn, †
lyt til min tryglen, *
svar mig i din trofasthed og retfærdighed!
  Før ikke sag mod din tjener, *
for intet menneske er retfærdigt over for dig.

  Fjenden forfølger mig, *
han træder mig i støvet
og lader mig sidde i mørket *
som dem, der for længst er døde.
  Mit mod svigter, *
mit hjerte står stille i brystet.

 Jeg mindes fortids dage, †
jeg grunder over alle dine gerninger *
og tænker over dine hænders værk.
  Jeg rækker hænderne frem imod dig, *
min sjæl tørster som den udpinte jord efter dig.

Svar mig i hast, Herre, *
min ånd går til grunde,
skjul ikke dit ansigt for mig, *
så jeg bliver som de, der gik i graven.
 Forkynd mig din godhed hver morgen, *
for jeg stoler på dig.
Vis mig den vej, jeg skal gå, *
for jeg længes efter dig.
  Red mig fra mine fjender, Herre, *
jeg skjuler mig hos dig.
Lær mig at gøre din vilje, *
for du er min Gud.
Din gode ånd skal lede mig *
i slettelandet.
Hold mig i live for dit navns skyld, Herre, *
og før mig ud af nøden i din retfærdighed!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Skjul ikkedit åsyn for mig, *
thi jeg stoler på dig.

LÆSNING   1. Pet. 5, 8 – 9a

Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander,
Djævelen, går omkring som en brølende løve
og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre, giv vore legemer en vederkvægende søvn
og lad det, vi ved vort arbejde i dag
har sået med møje, spire og bære evig frugt.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse