Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)

16/01/2018 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herren er en vældig Gud. Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.

2. Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.

3. Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.

4. Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

5. Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.

6. Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små.
Sl 19
N.F.S. Grundtvig 1837.

 

 

SALMODI

Salme 37         

Den sande og den faalske lykke

Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden (Matt. 5,5).

1. ant. Vælt din vej  * på Herren,
så griber han ind. (Halleluja).

I

Far ikke op over forbryderne, *
vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
 for de visner hurtigt som græsset *
og tørrer ud som de grønne vækster.
Stol på Herren, og gør det gode, *
så kan du bo trygt i landet.
Find din glæde i Herren, *
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
Overgiv din vej til Herren, *
stol på ham, så griber han ind;
han lader din ret bryde frem som lyset *
og din retfærdighed som den klare dag.
Vær stille over for Herren, *
vent på ham;
far ikke op over den, der har lykken med sig *
og får sine planer gennemført.
Bliv ikke vred, lad din harme fare, *
far ikke op, det bringer kun ulykke;
 thi forbryderne bliver udryddet, *
men de, der håber på Herren, får landet i arv og eje.
 Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, *
ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere.
 Men de sagtmodige skal få landet i arv og eje *
og glæde sig over stor lykke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Vælt din vej  * på Herren,
så griber han ind. (Halleluja).

2. ant. Vig fra ondt * og øv godt;
Herren støtter de retfærdige. (Halleluja).

II

Den uretfærdige spinder rænker mod den retfærdige *
og skærer tænder imod ham.
 Herren ler ad ham, *
for han ser, at hans time er kommet.
De uretfærdige drager sværdet *
og spænder buen
for at fælde hjælpeløse og fattige *
og slagte dem, der lever retskaffent.
Men deres sværd rammer dem selv i hjertet, *
og deres buer brækkes.

 Hellere den smule, en retfærdig ejer, *
end de mange uretfærdiges rigdom;
for de uretfærdiges magt bliver brudt, *
men Herren støtter de retfærdige.
 Herren kender de retsindiges levedage, *
deres ejendom består til evig tid.
De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer, *
selv når der er hungersnød, bliver de mætte.
 Men de uretfærdige går til grunde, *
og Herrens fjender
forgår som engenes pragt, *
de forgår i røg.
Den uretfærdige låner, men betaler ikke tilbage, *
den retfærdige er barmhjertig og gavmild.
For de, der velsignes, får landet i arv og eje, *
men de, der forbandes, bliver udryddet.
Det er Herren, der styrer en mands gang, *
han styrker ham og glæder sig over hans færd.
Når han snubler, falder han ikke omkuld, *
for Herren støtter ham.

 Jeg har været ung og er nu gammel, †
men jeg har aldrig set en retfærdig forladt *
eller hans børn tigge om brød.
Dagen lang låner han gavmildt ud, *
og hans børn er til velsignelse.
Hold dig fra det onde, og gør det gode, *
så bliver du altid boende,
for Herren elsker ret, *
og han svigter ikke sine trofaste.
De bliver altid beskyttet, *
men de uretfærdiges børn udryddes.
 De retfærdige skal få landet i arv og eje *
og bo i det til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Vig fra ondt * og øv godt;
Herren støtter de retfærdige. (Halleluja).

3. ant. Bi på Herren * og bliv på hans vej.  (Halleluja).

III

Den retfærdiges mund forkynder visdom, *
hans tunge siger, hvad der er ret.
 Han har sin Guds lov i hjertet, *
hans skridt vakler ikke.
  Den uretfærdige lurer på den retfærdige *
og stræber efter at slå ham ihjel.
Men Herren giver ham ikke i den uretfærdiges magt; *
han dømmer ham ikke skyldig, når han stilles for retten.

 Sæt dit håb til Herren, *
og følg hans vej,
så indsætter han dig som arving til landet, *
og du får at se, at de uretfærdige udryddes.
Jeg har set en uretfærdig voldsmand, *
der knejste som Libanons cedre;
så gik jeg forbi, men han var der ikke mere, *
jeg søgte ham, men han var ikke at finde.
Læg mærke til den retsindige, se på den retskafne, *
for hans fremtid er lykke.
 Men alle syndere tilintetgøres, *
uretfærdige har ingen fremtid.
 Retfærdiges frelse kommer fra Herren, *
han er deres værn, når nøden kommer.
 Så hjælper Herren dem og udfrier dem, †
han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem, *
for de søger tilflugt hos ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Bi på Herren * og bliv på hans vej.  (Halleluja).

VERS

F. Giv mig forstand og indsigt.
A. Thi jeg tror på dine bud.

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 6, 4 – 25

Kærlighedens lov

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.  Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.  Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.  Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke,  og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som han lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dig, et land med store og smukke byer, du ikke selv har bygget, med huse, der er fulde af alt godt, du ikke selv har samlet, med udhuggede cisterner, du ikke selv har hugget ud, med vingårde og olivenlunde, du ikke selv har plantet. Når du så har spist dig mæt,   skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.  Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.

I må ikke følge andre guder, af den slags folkene rundt om jer dyrker, for Herren din Gud, som bor hos dig, er en lidenskabelig Gud. Pas på, at Herren din Guds vrede ikke flammer op imod dig, så han udrydder dig fra jordens overflade.

 I må ikke udæske Herren jeres Gud, sådan som I gjorde ved Massa. I skal holde Herren jeres Guds befalinger og de formaninger og love, han har givet dig.   Gør, hvad der er ret og godt i Herrens øjne, for at det må gå dig godt, og du må komme ind og tage det herlige land i besiddelse, som Herren har lovet dine fædre. Herren vil jage alle dine fjender væk foran dig, sådan som han har lovet.

 Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvilke formaninger, love og retsregler er det, Herren vor Gud har givet jer?«  skal du svare ham: »Vi var Faraos trælle i Egypten, men Herren førte os ud af Egypten med stærk hånd. Og Herren gjorde store og ulykkebringende tegn og undere i Egypten mod Farao og hele hans hus for øjnene af os. Men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde lovet vore fædre. Og Herren befalede os at følge alle disse love og at frygte Herren vor Gud til vort eget bedste alle dage, så han kunne holde os i live, som han har gjort indtil i dag. Vores retfærdighed består deri, at vi for Herren vor Guds ansigt omhyggeligt følger hele denne befaling, sådan som han har pålagt os.«

VEKSELSANG

F/A.  Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. *
Herrens forordninger er retskafne, den giver øjnene glans.
F.  Den, der elsker andre, har opfyldt loven.  Kærligheden er altså lovens fylde.
A. Herrens forordninger er retskafne, den giver øjnene glans.

2. LÆSNING

Læsning fra den hellige pave Clemens I’s 1. brev til korinterne

Hvem kan beskrive den forenende kraft i Guds kærlighed?

Den, der har kærlighed til Kristus, skal holde Kristi bud. Hvem kan beskrive Guds kærligheds bånd? Hvem kan udtrykke dens ophøjede skønhed? Ubeskrivelige er de højder, som kærligheden hæver os til. Kærligheden binder os til Gud, kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder, kærligheden tåler alt og udholder alt med tålmodighed. I kærligheden er der intet småligt og intet hovmodigt. Kærligheden fremkalder ingen spaltninger, den rejser intet oprør, men forener alt i enighed. I kærlighed er alle Guds udvalgte fuldkomne, og uden kærlighed er intet velbehageligt for Gud. I kærlighed har Herren taget sig af os. På grund af den kærlighed, som vor Herre Jesus Kristus havde til os, har han efter Guds vilje udgydt sit blod for os, givet sit kød for vort kød og sin sjæl for vore sjæle.

Se, I elskede, hvor stor og vidunderlig kærligheden er. Dens fuldkommenhed kan ikke beskrives. Hvem er  i stand til at leve i kærlighed, hvis Gud ikke finder ham værdig dertil? Lad os da indtrængende bede ham om i sin barmhjertighed at lade os leve i kærlighed uden synd og uden menneskeligt partivæsen.

Alle slægter  lige fra  Adam til  den  dag  idag er gået bort, men de, som ved Guds nåde har nået kærlighedens fylde, har plads blandt de fromme og vil åbenbares, når Kristi rige kommer. Thi der står skrevet: »Gå ind i dit kammer i en liden stund, til min vrede og mit raseri er gået over. Jeg vil huske den gode dag og føre jer ud af jeres grave«.

Vi er salige, I elskede, hvis vi opfylder  Herrens bud i kærlighedens enighed, for at  vore  synder  må blive os tilgivet for kærlighedens skyld. Thi der står skrevet: »Salig den, hvis overtrædelse er  forladt, hvis synd er skjult, saligt det menneske,  Herren  ikke tilregner skyld, og i hvis mund der  ikke  er  svig«. Denne saligprisning gælder dem, der er udvalgte  af Gud ved Jesus Kristus vor Herre. Ham være ære i evighedernes   evigheder. Amen.

VEKSELSANG

F/A. Vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. * Den som bliver i kærligheden, bliver i Gud og Gud i ham.

F.  Lad os elske hverandre, for kærligheden er af Gud.
A. Den som bliver i kærligheden, bliver i Gud og Gud i ham.

 

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

2. Gud være lovet i evighed,
han denne nat tog os vare!
Han lyse på os sin hellige fred
og fri os af alskens fare!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

3. Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde,
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde!2
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

4. Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
i dag og i alle stunde,
udløs os alle af mørkets bånd,
at ret vi dig tjene kunne!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

5. Da, hver gang dagen forgangen er,
og natten til os fremskrider,
vi dig vil prise, o Herre kær,
af hjertet til alle tider!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
Hans Christensen Sthen 1589.
Bearbejdet 1857.

SALMODI

Salme 43      

Hjemve efter Guds tempel

Som lys er jeg kommet til verden (Joh. 12,46).

1. ant. Herre, * send dit lys og din sandhed.

Skaf mig ret, Gud, *
før min sag mod troløse mennesker,
red mig fra bedragerne, *
fra dem, der øver uret!
For du, Gud, er mit værn, *
hvorfor har du forstødt mig?
Hvorfor skal jeg gå sørgende omkring *
plaget af fjenden?

 Send dit lys og din sandhed, *
de skal lede mig,
bringe mig til dit hellige bjerg *
og til din bolig.
Så kan jeg komme til Guds alter, *
til Gud, min glæde og min fryd,
og takke dig med citerspil, *
Gud, min Gud.

Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? *
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud! †
For jeg skal takke ham på ny, *
min frelser og min Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * send dit lys og din sandhed.

Bibelsk lovsang Es. 38, 10-14. 17-20         

Dødsangst og glædene ved helbredelse

Jeg er den, som lever og som var død … jeg har dødens nøgler  (Aab. 1,18).

2. ant. Herre * frels os alle vore levedage.

Jeg sagde: *
Midt i mit liv går jeg bort,
i dødsrigets porte holdes jeg fanget *
resten af mine år.
Jeg sagde: †
Jeg får ikke mere Herren at se *
i de levendes land,
jeg får ikke mere noget menneske at se *
blandt dem, der bor i verden.
Min bolig tages ned *
og pakkes sammen som et hyrdetelt.
Som en væver har du rullet mit liv op †
og skåret trådene over. *
Fra dag til nat prisgav du mig;
jeg råbte om hjælp indtil morgen. †
Som en løve knuste Herren alle mine knogler. *
Fra dag til nat prisgav du mig;
som en svale, som en drossel, peb jeg, †
jeg klagede som en due. *
Jeg vender mit blik mod himlen.
Herre, jeg er i nød, *
stil sikkerhed for mig!

Dødsriget takker dig ikke, *
døden lovpriser dig ikke;
de, der gik i graven, *
kan ikke håbe på din trofasthed.
Kun den levende takker dig, *
som jeg gør det i dag.
Fædre skal fortælle sønner *
om din trofasthed.
Herren er min frelse! *
Lad os spille på strenge
ved Herrens tempel *
alle livets dage.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre * frels os alle vore levedage.

Salme 65    

Takkesang for Guds velgerninger

 Sion skal forstås som den himmelske stad (Origenes).

3. ant. Lovsang * tilkommer dig på Sion, o Gud.

Dig skal vi lovprise, †
Gud på Zion, *
vi indfrier vore løfter til dig,
  du som hører vor bøn. *
Til dig kommer alle mennesker *
 for deres synders skyld;
vore overtrædelser er for tunge for os, *
men du tilgiver dem.

 Lykkelig den, du udvælger og bringer nær, *
han bor i dine forgårde.
Vi mættes med gode gaver i dit hus, *
med helligheden i dit tempel.
 I retfærdighed svarer du os med frygtindgydende
gerninger, *
vor frelses Gud,
du som er tilflugt helt til jordens ender *
og til det fjerne hav,
du som grundfæstede bjergene i din kraft, *
væbnet med styrke,
du som dæmpede havenes brusen, †
bølgernes brusen *
og folkenes larm.
De, der bor ved jordens ender, †
frygtede for dine tegn, *
øst og vest fik du til at juble.

 

Du tager dig af landet og giver det regn, *
du gør dets rigdom stor;
Guds bæk er fuld af vand, *
du sørger for kornet, ja, det sørger du for.
 Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, *
du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
Du kroner året med dine gode gaver, *
dine hjulspor driver af fedme,
 selv øde græsgange drypper, *
og højene ifører sig jubel.
 Engene klæder sig i lam, †
dalene hyller sig i korn; *
de jubler og synger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Lovsang * tilkommer dig på Sion, o Gud.

LÆSNING       1. Tess. 5, 4-5

I, brødre, er ikke i mørke,
så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv.
I er jo alle lysets børn og dagens børn.
Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.

VEKSELSANG

F. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord.
A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord.
F.
Årle morgen råber jeg til dig om hjælp.
A.
Jeg bier på dit ord.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herre, hør mig efter din miskundhed, *
jeg bier på dine ord.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Frels os, Herre, * fra deres hånd, der hader.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os velsigne vor Frelser, som har oplyst verden ved sin opstandelse,
og ydmygt påkalde ham:

R. Bevar os, Herre, på dine veje!

Herre Jesus, i vor morgenbøn ærer vi din opstandelse,
– lad håbet om din herlighed oplyse vor dag.

R. Bevar os, Herre, på dine veje!

Modtag, Herre, vore løfter og vore forsætter,
– som dagens førstegrøde.

R. Bevar os, Herre, på dine veje!

Giv, at vi i dag må gøre fremskridt i din kærlighed,
– så at alting kan virke til vort og alles bedste.

R. Bevar os, Herre, på dine veje!

Giv, Herre, at vort lys må skinne således for menneskene,
– at de kan se vore gode gerninger og lovprise Faderen.

R. Bevar os, Herre, på dine veje!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre Jesus Kristus,
du er det sande lys,
som lyse på frelsens vej for alle mennesker.
Vi beder dig, giv os kraft til at bane
fredens og retfærdighedens vej foran dig.
Du, som lever og råder med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 49-56    

1. ant. I min udlændigheds hus *
har jeg agtet på dine befalinger.

  Det trøster mig i min elendighed, *
for dit ord holder mig i live.
  De overmodige spotter mig uden ophør, *
men jeg viger ikke fra din lov.
Jeg husker på dine bud fra gamle dage, *
og så finder jeg trøst, Herre.
Jeg er grebet af en glødende vrede over de ugudelige, *
der svigter din lov.
Dine lovbud er blevet mine sange *
i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, *
og jeg vil holde din lov;
 sådan har jeg det, *
for jeg overholder dine forordninger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. I min udlændigheds hus *
har jeg agtet på dine befalinger.

 

Salme 53       

De gudløses uforstandighed

Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud (Rom. 3, 23).

2. ant. Herren * vender sit folks skæbne,
og vi vil glædes.

Tåberne siger ved sig selv: *
»Gud er ikke til!«
De handler ondt og afskyeligt, *
ingen gør godt.
 Gud ser fra himlen *
ned over menneskene
for at se, om der er en forstandig, *
én der søger Gud.
 De er alle faldet fra, *
alle er fordærvede;
ingen gør godt, *
ikke en eneste.

Forstår de intet, de forbrydere, †
som lever af at æde mit folk? *
De påkalder ikke Gud.
Da skal de gribes af rædsel, *
hvor de ikke ventede rædsel,
for Gud skal splitte *
din belejrers knogler.
De bliver gjort til skamme, *
for Gud forkaster dem.

Gid Israels frelse må komme fra Zion! †
Når Gud vender sit folks skæbne, *
skal Jakob juble og Israel glæde sig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herren * vender sit folks skæbne,
og vi vil glædes.

Salme 54, 1-6. 8-9

Bøn om hjælp mod fjender

Profeten beder om, at han ved Guds navn må blive
befriet fra sine forfølgeres ondskab (Cassian).

3. ant. Gud er min hjælper, *
Herren støtter min sjæl.

Gud, frels mig ved dit navn, *
skaf mig ret ved din styrke!
 Gud, hør min bøn, *
lyt til min munds ord!

Fremmede har rejst sig mod mig, †
voldsmænd stræber mig efter livet, *
for de har ikke Gud for øje.

 

Se, Gud er min hjælper, *
Herren styrker mig.

 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, *
jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
 Han har reddet mig fra alle trængsler, *
og mit øje fryder sig over mine fjender.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Gud er min hjælper, *
Herren støtter min sjæl.

  LÆSNING

Formiddag   1. Kor. 12,4-6

Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.
Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme.
Der er forskel på kraftige gerninger,
men Gud er den samme, som virker alt i alle.

VERS

F. Herrens frelse er nær dem, der frygter ham.
A. Hans herlighed bor i vort land..

BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som udøste Helligånden, Trøsteren over apostlene
i den tredje time, giv også os del i den samme kærlighedens Ånd,
så at vi trofast kan bære vidnesbyrd om dig for alle mennesker.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag     1. Kor. 12, 12-13

For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer,
og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme,
sådan er det også med Kristus.
For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme,
hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie,
og vi har alle fået én ånd at drikke.

VERS

V. Hellige Fader, bevar os i dit navn..
A. At vi må være fuldkommen ét i dig.

BØN

Gud, du åbenbarede for Peter,
at du ville frelse alle folkeslag.
Giv ved din nåde, at vort dagværk
må være dig til behag
og tjene din kærlige frelsesplan.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     1. Kor. 12,24b. 25. 26

Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.

VERS

V. Herren vor Gud samler os fra alle folkeslagene.
A. Så vi kan prise dit hellige navn.

 BØN

Gud, du som sendte din engel til Cornelius
for at vise ham frelsens vej,
giv os, beder vi dig at arbejde for alle mennesker
skal  blive frelst, så at vi sammen med dem
i din Kirke, når frem til dig.
Ved ham Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 

SALMODI

Salme 45         

Sang ved kongens bryllup

Se, brudgommen er der, går ham i møde (Matt. 25, 6).

1. ant. Den skønneste * er du af menneskenes børn,
ynde er udgydt på dine læber.

I

Mit hjerte strømmer over med skønne ord, †
jeg fremsiger mit digt for kongen, *
min tunge er som hurtigskriverens pen.

Du er den smukkeste blandt mennesker, *
ynde er udgydt på dine læber,
derfor velsigner Gud dig *
til evig tid.
Spænd dit sværd om lænden, du helt, *
i højhed og pragt!
Drag ud med lykke †
for sandheds og retfærdigheds sag, *
din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
Dine hvæssede pile sidder †
i hjertet på kongens fjender, *
folkene falder omkring dig.
Din trone, Gud, står til evig tid, *
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
Du elsker ret og hader uret, †
derfor har Gud, din Gud, salvet dig *
med glædens olie frem for dine lige.
Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; *
strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig.

Kongedøtre går dig i møde, *
dronningen står ved din højre side, smykket med Ofir-guld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Den skønneste * er du af menneskenes børn,
ynde er udgydt på dine læber.

2. ant. Se, Brudgommen, Kristus, er der, *
gå ham i møde.

II

Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: *
Glem dit folk og din fars hus!
 Kongen begærer din skønhed, *
han er din herre, kast dig ned for ham!
Tyrus’ døtre kommer til dig med gaver, *
rigmænd i folket søger din gunst.

Hvor er kongedatteren prægtig! *
Hendes kjole har guldindfattede perler,
 i brogede klæder føres hun til kongen, †
jomfruerne er i hendes følge, *
hendes veninder føres til dig.
De føres til dig under glædessang og jubel, *
og træder ind i kongens palads.

 Dine sønner skal træde i dine fædres sted, *
du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt, *
derfor skal folkene prise dig for evigt og altid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Se, Brudgommen, Kristus, er der, *
gå ham i møde.

 

Bibelsk lovsang Ef. 1, 3-10         

Gud er vor Frelser

3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
at sammenfatte alt i Kristus.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.

For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os *
til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

I sin gode vilje forudbestemte han os
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus  †
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.

I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.
Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt †
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, *
han selv forud havde fattet
om den frelsesplan for tidernes fylde: *
at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Gud besluttede * i tidernes fylde
at sammenfatte alt i Kristus.

LÆSNING       1. Tess. 2, 13

Vi takker Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord,
som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord,
men som det, det i sandhed er,
Guds ord, og det virker i jer, som tror.

VEKSELSANG

F. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.
F. Lad mine løftede hænder være som et aftenoffer.
A. 
Som røgelse for dit åsyn.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herre, lad min bøn stige op for dig * som røgelse for dit åsyn.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Min sjæl * skal altid højlove dig, min Gud.

FORBØNNER

Lad os lovprise Kristus, som elsker, som nærer og opretholder sin Kirke.
Lad os i tro påkalde ham:

R. Herre, bønhør dit folk!

Herre Jesus, giv, at alle mennesker bliver frelst
– og kommer til erkendelsen af din sandhed.

R. Herre, bønhør dit folk!

Bevar vor pave Frans og vor biskop Czeslaw,
– stå dem bi med din kraft.

R. Herre, bønhør dit folk!

Vejled dem, , der længes efter et arbejde,
– deer kan give dem et liv i glæde og tryghed.

R. Herre, bønhør dit folk!

Herre, vær de fattiges tilflugt,
– deres hjælp i al trængsel.

R. R. Herre, bønhør dit folk!

Vi anbefaler dig alle afdøde, som du gav en tjeneste i Kirken,
– så de i al evighed kan prise dig for din trone.

R. Herre, bønhør dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige Gud,
du har givet os, dine unyttige tjenere,
kraft til dagens gerning.
Modtage denne aftens lovprisningsoffer som tak
for alle dine gaver.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1.I dine hænder , Fader blid,
jeg lægger nu til evig tid
min arme sjæl og hvad jeg har
tag du det alt i dit forsvar.

 

2. Se, sjæl og liv dit eje er,
det ved du selv, o Herre kær,
hvad dit er, hegner du omkring;
thi frygter jeg for ingen ting.

 

3. I dig jeg har den gode del,
dit ord er føde for min sjæl,
Tilhjælp i al min fattigdom
du kommer, som du altid kom.

4. Det er min tro, o Fader blid,
derved jeg bliver al min tid.
Bort fra dit barn du aldrig vig,
at jeg må arve Himmerig.

5. Gud Fader på din herskerstol,
Guds Søn, alverdens skjold og sol,
Gud Helligånd, vor Trøster kær,
højlovet og velsignet vær.

 

T:    M.B. Landstad

 

Salme 86   

Klagebøn i lidelse og forfølgelse 

Lovet være Gud, som trøster os under al trængsel (2.Kor. 1, 3-4).

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, *
for jeg er hjælpeløs og fattig.
 Bevar mit liv, for jeg er trofast, †
frels din tjener, du min Gud, *
jeg stoler på dig.
 Vær mig nådig, Herre, *
for jeg råber til dig dagen lang.
 Glæd din tjener, *
jeg længes efter dig, Herre,
 for du, Herre, er god og tilgiver gerne, *
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
 Hør min bøn, Herre, *
lyt til min tryglen!
 På nødens dag råber jeg til dig, *
for du vil svare mig.

Ingen blandt guderne er som du, Herre, *
ingen gerninger er som dine.
Alle folkeslag, du har skabt, †
skal komme og tilbede dig, Herre, *
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere, *
du alene er Gud.
Vis mig din vej, Herre, †
så jeg kan vandre i din sandhed, *
lad mit hjerte alene frygte dit navn.

 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, *
jeg vil ære dit navn til evig tid,
for din godhed mod mig er stor, *
du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, †
flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, *
dig har de ikke for øje.

 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, *
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
  Vend dig til mig og vær mig nådig, †
giv din tjener din styrke, *
frels din trælkvindes søn!
  Giv mig et tegn, der varsler godt, †
så mine fjender ser det og beskæmmes. *
Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre, * du er langmodig og rig på nåde.

 

LÆSNING    1. Tess. 5, 9-10

  Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede,
men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus,
som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover,
skal leve sammen med ham.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre, giv vore legemer en vederkvægende søvn
og lad det, vi ved vort arbejde i dag
har sået med møje, spire og bære evig frugt.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse