Onsdag i 2. alm. uge (II Ps)

17/01/2018 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Onsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener Antonius, abbed († 356) (m)
17. januar


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Vidunderlig er Herren i sine hellige, kom, lad os tilbede ham.

eller

Ant. Lad os love Gud på festen for den hellige Antonius.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for sene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.
2. Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

T:     C.R. Sundell, 1934. K.L.Aastrup, 1946 v. 2.4
M:    Knud Jeppesen 1951.

SALMODI

Salme 39         

Den syges bøn i angst

Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden
… efter hans vilje, som lagde den derunder – dog med håb (Rom. 8, 20).

1. ant. Vi sukker ved os selv, *
idet vi bier på vort legemes forløsning.

I

Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd, *
så jeg ikke synder med tungen;
jeg vil lægge et bidsel i munden, *
når den ugudelige er i nærheden.
Jeg var tavs og stum, †
jeg tav og ville intet sige. *
Men min smerte nagede,
mit hjerte brændte i mit indre, †
jeg stønnede, og det brændte som ild. *
Da åbnede jeg munden og sagde:
 Lad mig vide, hvornår jeg skal dø, Herre, †
hvor mange dage der er tilmålt mig, *
så jeg ved, hvor længe jeg har igen.
Mine dage måler du ud i håndsbredder, †
for dig er min livstid som intet. *
Hvert menneske er kun som et vindpust.
En mand vandrer som et skyggebillede, †
han samler rigdom til ingen nytte, *
han ved ikke, hvem der skal høste den.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Vi sukker ved os selv, *
idet vi bier på vort legemes forløsning.

2. ant. O Herre, * hør min bøn,
til mine tårer tie du ej.

II

Hvad har jeg så at vente på, Herre? *
Mit håb står til dig!
Fri mig for alle mine overtrædelser, *
skån mig for tåbens spot!
Jeg er stum, jeg åbner ikke munden, *
for det er dig, der har forvoldt det.
 Fjern lidelsen fra mig, *
for jeg går til under vægten af din hånd.
 Når du straffer en mand for hans synd, †
knuser du det, han sætter pris på, som et møl. *
Hvert menneske er kun som et vindpust.
Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, *
vær ikke tavs, når jeg græder.
For jeg er gæst hos dig, *
en tilflytter som alle mine fædre.
  Vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen, *
før jeg går bort og ikke er mere.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. O Herre, * hør min bøn,
til mine tårer tie du ej.

Salme 52

Mod bagtaleres vold

Den, der roser sig, skal rose sig i Herren (1. Kor. 1, 31).

3. ant. Jeg stoler * på Guds miskundhed
evigt og altid
. (Halleluja).

Hvorfor praler du af ondskab, du stærke? *
Guds trofasthed varer dagen lang.
 Du planlægger ondskab, †
din tunge er som en hvæsset kniv, *
du, der handler falsk.
 Du elsker ondt frem for godt, *
løgn frem for sandfærdig tale.
  Du elsker fordærvelig tale, *
du svigefulde tunge!
Dog, Gud skal ødelægge dig for evigt, †
han skal rive dig ud af dit telt, *
rykke dig op med rode fra de levendes land.

De retfærdige skal se det og frygte, *
og de skal le ad den mand:
Sådan går det ham, *
der ikke gør Gud til sit værn,
men stoler på sin store rigdom *
og viser sin styrke i ødelæggelser.

  Men jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus, †
jeg stoler på Guds trofasthed *
for evigt og altid.
 Jeg takker dig for evigt, *
for du greb ind!
Blandt dine fromme †
sætter jeg mit håb til dit navn, *
for dit navn er godt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Jeg stoler * på Guds miskundhed
evigt og altid
. (Halleluja).

VERS

F. Jeg håber på Herren.
A. Min sjæl håber på hans ord.

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 7, 6-14; 8, 1-6

Israel, det udvalgte folk

For du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk.

 Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk.  Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd og udfriede dig af trællehuset, af egypterkongen Faraos magt.  Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger,  men som omgående gengælder dem, der hader ham, og udrydder dem. Han tøver ikke, men gengælder omgående den, der hader ham.  Hold derfor befalingerne og lovene og retsreglerne, som jeg i dag pålægger dig at følge.

Når I hører disse retsregler og omhyggeligt følger dem, vil Herren din Gud bevare den pagt og troskab, han tilsvor dine fædre. Han vil elske dig og velsigne dig og gøre dig talrig; han vil velsigne frugten af dine moderliv og frugten af din jord, dit korn, din vin og din olie, dine oksers afkom og dine fårs tillæg på den jord, som han lovede dine fædre at give dig.  Du bliver velsignet frem for alle andre folk; der skal ikke findes nogen ufrugtbar mand eller kvinde hos dig, og noget ufrugtbart dyr.

Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre.   Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej.  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år.  Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn. Så hold da Herren din Guds befalinger, gå ad hans veje, og frygt ham!

VEKSELSANG

F/A.  Gud elskede os og sendte sin Søn til at sone vore synder. *
Vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har vist os, og vi er kommet til at tro på den.
F.  Herren er vor frelser; i sin kærlighed har han forløst os.
A. Vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har vist os, og vi er kommet til at tro på den.

2. LÆSNING
Mangler

 

AFSLUTTENDE BØN

Gud, du har lært den salige abbed Antonius på underfuld måde
tjene dig ved sit liv i ørkenen.
Giv os på hans forbøn, at vi må fornægte os selv
og altid elske dig over alle ting.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. For alle helgen, som i Kristi tro
stod fast i striden og vandt Himlens ro,
dig, Herre Jesus, priser vi så fro:
Halleluja, halleluja!

2. Du var i verden deres faste hus,
din røst dem kaldte frem i stridens brus,
dit lys dem ledte gennem tågers gus.
Halleluja, halleluja!

3. Giv os at kæmpe med det samme mod
som fordum her din helgenskare god,
til den med sejerskrans for tronen stod!
Halleluja, halleluja!

4. O høje helgensamfund af vor æt!
Vor vej er dunkel, eders lys og let;
os alle bærer dog Guds åndedræt.
Halleluja, halleluja!

5. Er sjælens møje tung og striden lang,
hør! fra det fjerne toner sejerssang!
Da vandrer styrket vi vor pilgrimsgang.
Halleluja, halleluja!
Hebr 12,1
William Walsham How 1864.
Nathan Söderblom 1911. Aja Heurlin 1917.
Gustav Fog 1948 (str. 3).

SALMODI

Salme 77      

Klage under lidelse og forfølgelse

På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte (2. Kor. 4, 8).

1. ant. Gud, din vej var i hellighed, *
hvem er en Gud så stor som Gud!.

Jeg råber højt til Gud om hjælp; *
jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
 På nødens dag søger jeg Herren, †
utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten, *
min sjæl lader sig ikke trøste.
Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, *
og tænker jeg efter, svigter mit mod.
  Du holder mine øjenlåg åbne, *
jeg er urolig og kan ikke tale.
Jeg mindes fortids dage, *
jeg husker længst forgangne år.
 Om natten grunder jeg på det, *
jeg tænker efter og ransager mig selv.
  Forstøder Herren for al evighed? *
Vil han ikke længere vise nåde?
Er hans troskab forbi for evigt? *
Lyder hans ord aldrig mere?
  Har Gud glemt at være nådig? *
Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
  Jeg siger: Det er mig en smerte, *
at den Højestes højre hånd ikke er den samme.

 Jeg vil nævne Herrens gerninger, *
for jeg husker dine undere i fortiden;
 jeg grunder over hele dit værk, *
jeg tænker over alle dine gerninger.
  Gud, du handler i hellighed; *
hvilken gud er stor som Gud?
 Du er den Gud, der gør undere, *
du viste folkene din styrke;
  du udfriede dit folk med din arm, *
Jakobs og Josefs børn.

  Vandet så dig, Gud, †
vandet så dig og bævede, *
ja, det store dyb skælvede.
 Skyerne sendte strømme af vand, †
skymasserne lod deres stemme lyde, *
ja, dine pile fløj til alle sider.
  Din torden lød som vognhjul, †
lynene oplyste verden, *
jorden rystede og skælvede.
  Din vej gik gennem havet, †
dine stier gennem de vældige vande, *
og dine spor var ikke at se.
Du førte dit folk som en fåreflok *
ved Moses’ og Arons hånd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Gud, din vej var i hellighed, *
hvem er en Gud så stor som Gud!.

Bibelsk lovsang 1.Sam. 2, 1-10         

De ydmyges lovsang

Han har styrtet mægtige fra troner og ophøjet ringe;
hungrige har han mætttet med gode gaver (Luk 1, 52-53).

2. ant. Mit hjerte * jubler over Herren,
han nedbøjer og han ophøjer.

Mit hjerte fryder sig over Herren, *
Herren har løftet mit horn.
Jeg spærrer munden op imod mine fjender, *
for jeg glæder mig over din frelse.
Ingen er hellig som Herren, †
der er ingen uden dig, *
ingen klippe som vor Gud.
Hold op med jeres store ord, *
fræk tale må ikke udgå af jeres mund,
for Herren er en Gud, der ved alt, *
af ham prøves hver en gerning.

Heltenes bue brækkes, *
men de segnefærdige væbner sig med styrke.
Mætte lader sig fæste for brød, *
men sultne behøver det ikke.
Den ufrugtbare føder syv børn, *
men den med de mange børn sygner hen.
Herren dræber, og han gør levende, *
han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
Herren gør fattig, og han gør rig, *
han ydmyger, og han ophøjer.
Fra støvet rejser han de svage, *
fra skarnet løfter han de fattige,
han sætter dem blandt fyrster *
og giver dem hæderspladsen.
For jordens søjler tilhører Herren, *
han satte jorden på dem.
Han værner sine fromme, hvor de går, †
men ugudelige omkommer i mørket, *
for ingen sejrer ved egen kraft.

Herrens modstandere forfærdes, *
den Højeste tordner i himlen.
Måtte Herren dømme den vide jord, †
måtte han give sin konge styrke, *
løfte sin salvedes horn.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Mit hjerte * jubler over Herren,
han nedbøjer og han ophøjer.

Salme 97    

Herren er ophøjet over alle guder

 Denne salme forudsiger verdens Frelser,
og at alle folkeslag skal tro på Ham (Athanasius).

3. ant. Herren * har vist, han er Konge!
Jorden juble! †

Herren er konge! Jorden skal juble, *
de mange fjerne øer skal glæde sig.
  Skyer og skymulm omgiver ham, *
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
 Foran ham går ilden, *
og hans fjender omspændes af flammer.
  Hans lyn oplyser verden, *
jorden ser det og skælver.
 Bjergene smelter som voks foran Herren, *
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed, *
og alle folkene ser hans herlighed.
  Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes,†
de som roser sig af afguder. *
Alle guder skal kaste sig ned for ham.

 Zion skal høre det og glæde sig, †
Judas døtre skal fryde sig *
over dine domme, Herre.
 For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, *
du er højt ophøjet over alle guder.
  I, der elsker Herren, skal hade det onde; †
han bevarer sine frommes liv *
og redder dem fra de ugudelige.
 Lys stråler frem for de retfærdige *
og glæde for de oprigtige.
  I retfærdige, glæd jer i Herren, *
og lovpris hans hellige navn.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren * har vist, han er Konge!
Jorden juble!

LÆSNING       Rom. 12, 1-2

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed,
til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer,
der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle,
ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje:
det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

VEKSELSANG

F. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.
A. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.
F.
Af Herren stadfæstes hans vej.
A.
Ikke vakler hans skridt.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sin Guds lov har han i hjertet, * ikke vakler hans skridt.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Den, som gør sandheden, * kommer til lyset
for at det må blive åbenbart, at hans gerninger
er gjort i Gud. (Halleluja).

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Den, som gør sandheden, * kommer til lyset
for at det må blive åbenbart, at hans gerninger
er gjort i Gud. (Halleluja).

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os lovprise Kristus, vor hellige Gud, og bede om
at måtte tjene ham i fromhed og retfærd for hans åsyn
alle vore dage:

R. Herre, du alene er hellig!

Du ville fristes i alle ting for at være os lig, dog uden synd,
– forbarm dig over os, Herre Jesus.

R. Herre, du alene er hellig!

Du har kaldet os alle til den fuldkomne kærlighed,
– gør os hellige, Herre Jesus.

R. Herre, du alene er hellig!

Du befalede os at være jordens salt og verdens lys,
– oplys os, Herre Jesus.

R. Herre, du alene er hellig!

Du ville tjene og ikke lade dig tjene,
giv os, Herre, at vi ydmygt tjener dig og vor næste.

R. Herre, du alene er hellig!

Du er Faderens herligheds afglans og hans væsens
udtrykte billede,
– giv, at vi i den hinmelske herlighed må se dig ansigt til ansigt.

R. Herre, du alene er hellig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du har lært den salige abbed Antonius på underfuld måde
tjene dig ved sit liv i ørkenen.
Giv os på hans forbøn, at vi må fornægte os selv
og altid elske dig over alle ting.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 57-64

1. ant. Herren er min lod, *
jeg lover at følge dine ord.

  Jeg trygler dig af hele mit hjerte: *
Vær mig nådig efter dit ord!
 Jeg har gennemtænkt mine veje, *
og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
  Uden tøven iler jeg *
for at holde dine befalinger.
Ugudeliges bånd snærer mig, *
men jeg glemmer ikke din lov.
Ved midnat står jeg op og takker dig *
for dine retfærdige bud.
 Jeg er ven med alle, der frygter dig, *
og som holder dine forordninger.
Herre, din godhed fylder jorden, *
lær mig dine love!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herren er min lod, *
jeg lover at følge dine ord.

Salme 55, 2-15. 17-23       

Bøn efter en vens forrædderi

Jesus blev grebet af forfærdelse og gru (Mark. 14, 33).

2. ant. Frygt og angst * falder på mig;
lån mig øre og svar mig, Herre.

I

Hør min bøn, Gud, *
skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig.
Lyt til mig, og svar mig, *
jeg er urolig, og jeg klager.
Jeg er ude af mig selv over fjendens råb, *
over de ugudeliges undertrykkelse.
De vælter ulykke ned over mig, *
rasende angriber de mig.
Hjertet skælver i mig, *
dødsangsten kommer over mig,
  skræk og rædsel fylder mig, *
frygt indhyller mig,
og jeg siger: †
Gid jeg havde vinger som duen, *
så ville jeg flyve bort og finde et bosted.
Jeg ville flygte langt bort *
og slå mig ned i ørkenen.
Jeg ville skynde mig at finde ly *
for den rasende storm, for uvejret.

 Split dem, Herre, *
spalt deres tunger,
for jeg ser vold *
og strid i byen.
 Dag og nat går de omkring den †
på dens mure, *
den er fuld af uret og ulykke,
den er fuld af fordærv. †
Undertrykkelse og svig *
hører ikke op på dens torve.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Frygt og angst * falder på mig;
lån mig øre og svar mig, Herre.

3. ant. Jeg råber til dig Gud, *
og Herren vil frelse mig.

II

Det er ikke en fjende, der håner mig, *
det kunne jeg bære;
det er ikke en modstander, som hoverer over mig, *
ham kunne jeg skjule mig for.
Men du, min ligemand, *
min ven, du som jeg kender,
vi som nød hinandens fortrolighed, *
når vi vandrede i festtoget i Guds hus.

Jeg vil råbe til Gud, *
og Herren skal frelse mig.
Aften og morgen og middag †
vil jeg klage og stønne, *
og han skal høre mig.
 Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred, *
for mange er imod mig.
Gud skal høre, og han skal ydmyge dem, *
han der troner fra ældgammel tid.

De overholder ikke deres aftaler *
og frygter ikke Gud.
De lægger hånd på venner *
og bryder pagten med dem.
Deres mund er glattere end smør, *
men i hjertet vil de krig;
deres ord er blødere end olie, *
men er dog dolke.

Kast din byrde på Herren, *
så vil han sørge for dig.
I al evighed *
lader han ikke den retfærdige vakle.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jeg råber til dig Gud, *
og Herren vil frelse mig.

 LÆSNING

Formiddag   5. Mos. 1, 16 – 17a

Samtidig gav jeg jeres dommere denne befaling:
»Både i sager mellem landsmænd og i sager med
en fremmed skal I høre begge parter og dømme retfærdigt.
I må ikke begunstige nogen i retten;
I skal høre såvel på små som på store.

VERS

F. Herren er retfærdig og elsker retfærdighed.
A. De oprigtige af hjertet skal skue hans ansigt.

BØN

Herre, hellige Fader, du trofaste Gud,
du sendte Ånden, som du lovede
for at forene menneskene, som synden havde splittet,
giv os at fremme enhedens og fredens sag i denne verden.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag     Es. 55, 8 – 9

Jeres planer er ikke mine planer,
og jeres veje er ikke mine veje,
siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden,
er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer.

VERS

V. Herre, Hærskarers Gud, hvem er som du?
A. Herre, din nåde og trofasthed omgiver mig.

BØN

Almægtige og barmhjertige Gud,
du giver os hvile i denne middagsstund.
Se i nåde til det arbejde, vi har påbegyndt,
gør godt, hvad vi har forsømt
og giv os at fuldføre vort værk til dit behag.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     1. Sam. 16, 7b

»Se ikke på hans udseende og højde;
ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det,
mennesker ser på; mennesker ser på det,
de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.«

VERS

V. Ransag mig Gud, du kender mit hjerte.
A. Led mig på evigheds vej,

 BØN

Herre Jesus Kristus,
du udstrakte dine hænder på korset
for at frelse menneskene,
giv os at handle som du vil og gøre
din frelsergerning kendt i vor verden.
Ved ham Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Kærlighed er lysets kilde,
kærlighed er livets rod,
derfor er Guds råd så milde,
derfor er Guds Ånd så god,
som vor frelser har forklaret,
Ånden selv os åbenbaret,
som vi føler i Guds fred
og det håb, vi trøstes ved.

2. Kærlighed er livets krone,
kærlighed er lysets glans,
derfor sidder på Guds trone
Jesus nu med strålekrans;
han, som lyset er og livet,
har for os sig selv hengivet,
bliver i og lever ved
Guds, sin Faders, kærlighed.

3. Kærlighed er Lovens fylde
og fuldkommenhedens bånd,
den er, hvad vor Gud vi skylde,
den er frugten af hans Ånd;
derfor med Guds-kærligheden
vokser op om kap Guds-freden,
vorde skal vi og ved den
ét med sjælens bedste ven.
 
N.F.S. Grundtvig 1853.

 

SALMODI

Salme 62      

Fred i Gud

Håbets Gud fylde jer med glæde og fred i troen (Rom. 15, 13).

1. ant. Vi forventer * det salige håb
om vor Frelsers Jesu Kristi komme.

Kun hos Gud finder min sjæl ro, *
fra ham kommer min frelse.
Kun han er min klippe og min frelse, *
min borg, så jeg ikke vakler.

Hvor længe vil I storme mod et menneske *
– I er alle sammen mordere –
som mod en hældende væg, *
en faldefærdig mur?
De planlægger kun svig, *
de bruger løgn for at lede på afveje,
med munden velsigner de, *
men i deres indre forbander de.

Kun hos Gud finder min sjæl ro, *
for mit håb kommer fra ham.
 Kun han er min klippe og min frelse, *
min borg, så jeg ikke vakler.
Hos Gud er min hjælp og min ære, *
min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.
  Stol altid på ham, du folk, †
udøs jeres hjerte for ham, *
Gud er vor tilflugt.

Kun et vindpust er menneskene, *
menneskebørnene er blændværk;
vægtskålen med dem hæver sig, *
de er flygtigere end et vindpust.

 Stol ikke på vold, *
lad jer ikke blænde af rov!
Selv om rigdommen vokser, *
så regn ikke med den.

 Én ting har Gud sagt, †
to ting har jeg hørt: *
Hos Gud er der magt,
og: Hos dig, Herre, er der troskab. †
For du vil gengælde enhver *
efter hans gerninger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vi forventer * det salige håb
om vor Frelsers Jesu Kristi komme.

Salme 67

Alle folkeslag skal takke Gud

I skal vide, at Guds frelse
er blevet sendt til hedningerne (jfr. ApG. 28, 28)

2. ant. Herren * lade sit ansigt lyse over os
og velsigne os.

Gud være os nådig og velsigne os, *
han lade sit ansigt lyse over os,
 så din vej kendes på jorden *
og din frelse blandt alle folkene.

Folkene skal takke dig, Gud, *
alle folkene skal takke dig.
Folkeslagene skal glæde sig og juble, †
for du dømmer folkene retfærdigt, *
og du leder folkeslagene på jorden.
Folkene skal takke dig, Gud, *
alle folkene skal takke dig.

Jorden har givet sin afgrøde. *
Gud, vor Gud velsigne os,
 Gud velsigne os, *
og hele den vide jord frygte ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herren * lade sit ansigt lyse over os
og velsigne os.

Bibelsk lovsang Kol. 1, 12 -20        

Kristus den førstefødte forud for al skabningen,
den førstefødte af de døde

3. ant. I ham skabtes alt * i Himlene og
på jorden, alt er skabt ved ham.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. †
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt *
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige, *
troner og herskere,
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig ved ham *
at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I ham skabtes alt * i Himlene og
på jorden, alt er skabt ved ham.

LÆSNING       Rom. 8, 28 – 30

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud,
og som efter hans beslutning er kaldet.
For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt
til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte
blandt mange brødre.  Og dem, som han forud har bestemt,
har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også
gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige,
har han også herliggjort.

VEKSELSANG

F. Retfærdig er Herren, * han elsker at øve retfærd.
A. Retfærdig er Herren, * han elsker at øve retfærd
F.
De oprigtige skuer hans åsyn.
A. 
Han elsker at øve retfærd.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Retfærdig er Herren, * han elsker at øve retfærd

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. I, som har forladt alt og fulgt mig, *
skal få det mangefold igen og arve evigt liv. (Halleluja).

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. I, som har forladt alt og fulgt mig, *
skal få det mangefold igen og arve evigt liv. (Halleluja).

FORBØNNER

Lad os bede Faderen, al helligheds kilde om at lede os
til et helligt liv ved hans helgens eksempel og forbøn:

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

Hellige Fader, du vil, at vi skal kaldes dine børn, og vi er det,
– giv, at din Kirke må bekende dig overalt på jorden.

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

Hellige Fader, du vil, at vi skal vandre dig værdigt
og i alle måder gøre din vilje,
– giv, at vi må bære frugt i al god gerning.

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

Hellige Fader, du har forligt os med dig selv ved Kristus,
– bevar os i dit navn, så vi alle må være ét.

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

Hellige Fader, du har kaldet os til det himmelske gæstebud,
– giv os, at vi ved det brød, der kommer ned fra Himlen,
må vokse til fuldkommen kærlighed.

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

Hellige Fader, tilgiv alle syndere deres skyld
– og modtag de afdøde i dit åsyns lys.

R. Gør os fuldkomne, Herre, thu du er fuldkommen!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du har lært den salige abbed Antonius på underfuld måde
tjene dig ved sit liv i ørkenen.
Giv os på hans forbøn, at vi må fornægte os selv
og altid elske dig over alle ting.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Når dagens lys forsvunden er,
lys du for mig, o Herre kær,
lad mig og mine hvile trygt
i nådens favn, foruden frygt.

 

2. Se til de trætte hjerter ned,
giv alle syge sjælefred;
send dem, som er i dødens ve,
et stråleglimt fra korsets træ.

 

3. Gud Fader, Søn og Ånd forbliv
os altid nær og nåde giv!
Den hellige Treenighed
ske log og pris i evighed!

T:    S. Bonnevie

SALMODI

Salme 31, 1 – 6

Den plagedes tillidsfulde bøn 

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd (Luk. 23, 46).

1. ant. Vær mig Gud, * en klippeborg til min frelse.

Herre, hos dig søger jeg tilflugt, †
lad mig ikke for evigt blive til skamme, *
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig, *
red mig i hast,
vær min tilflugts klippe, *
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg, *
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net, †
de har lagt ud for mig, *
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd, *
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vær mig Gud, * en klippeborg til min frelse.

Salme 130

Bodfærdighed og tillid til Gud

Han skal frelse sit folk fra dets synder (Matt. 1, 21).

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre. †

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
 Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
 min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre.

LÆSNING    Ef. 4, 26 – 27

  Bliv blot vrede, men synd ikke.
Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,
og giv ikke plads for Djævelen.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Here Jesus Kristus, du lægger dit gavnlige åg på dem,
som følger dig; sagtmodig og ydmyg af hjertet
rækker du dem din lette byrde.
Modtag på denne dag vor bøn og vort arbejde
og giv os den hvile, som gør os stadig mere rede til
at tjene dig i troskab.
Du, som lever og råder i evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse