Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

31/01/2018 Hele dagen

 DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener Johannes Bosco, præst († 1888) (m)
24. januar


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95 

Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

 

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Hyrden er én, og så hans hjord,
er end fuldmange hans folde,
enbåren i sin Faders gård
Sønnen skal alting beholde;
Sønnen er sandhed, først og sidst,
virkelig være, her og hist,
kan kun, hvad sandhed besjæler.

2. Kilden er én, og floden med,
er end småbækkene mange,
engene er ved flodens bred
alle de skønne græsgange;
kilde og flod er dåbens ord,
engene er vor Herres bord,
føden er kærligheds fylde.

3. Jesus han er den hyrde god,
som haver hjorden til eje,
dyrt har han købt den med sit blod,
sanket på vildsomme veje;
driver sin hjord han op og ned,
altid med staven »Liflighed«1
vogter han flokkene sine.

4. Tidernes løb er sent og sært,
hyrdernes tid synes omme,
dog har os tidens fylde lært,
senest den bedste kan komme;
hyrden, som spået soleklart,
kommer igen med lynets fart,
himmelblå ere hans telte.
Joh 10,14-16
N.F.S. Grundtvig 1855.

SALMODI

Salme 103         

Lovsang til den barmhjertige Herre

Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed
har solopgangen fra det Høje besøgt os (Luk. 1, 78).

1. ant. Min sjæl, lov Herren, * og glem ikke
alle hans velgerninger.

I

Min sjæl, pris Herren, *
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren, *
glem ikke hans velgerninger!
  Han tilgiver al din skyld, *
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven, *
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
  Han mætter dit liv med gode gaver, *
du bliver ung igen som en ørn.
Herren øver retfærdighed *
og ret mod alle undertrykte.
Han kundgjorde Moses sine veje *
og israelitterne sine gerninger.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Min sjæl, lov Herren, * og glem ikke
alle hans velgerninger.

2. ant. Som en fader * forbarmer sig over sine børn,
forbarmer Herren sig over dem, som frygter ham.

II

  Herren er barmhjertig og nådig, *
sen til vrede og rig på troskab.
  Han anklager ikke for evigt *
og vredes ikke for altid;
  han gengælder os ikke vore synder *
og lønner os ikke efter vor skyld.
 Så høj som himlen er over jorden, *
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
så langt som øst ligger fra vest, *
så langt har han fjernet vore synder fra os.
 Som en far er barmhjertig mod sine børn, *
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
 For han ved, at vi er skabt, *
husker på, at vi er støv.
  Menneskets liv er som græsset, *
det blomstrer som markens blomster;
  når vinden blæser over det, er det der ikke mere, *
dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Som en fader * forbarmer sig over sine børn,
forbarmer Herren sig over dem, som frygter ham.

3. ant. Lov Herren, * alt, hvad han skabte.

III

Men Herrens troskab varer fra evighed †
til evighed mod dem, der frygter ham, *
og hans retfærdighed mod børnenes børn,
 mod dem, der holder hans pagt *
og husker hans bud og følger dem.
  Herren har grundfæstet sin trone i himlen, *
han hersker som konge over alle.

  Pris Herren, I hans engle, †
I stærke krigere, der udfører hans befaling *
i lydighed mod hans ord.
 Pris Herren, alle hans hære, *
hans tjenere, der udfører hans vilje.
  Pris Herren, alle hans skaberværker †
overalt i hans rige. *
Min sjæl, pris Herren!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Lov Herren, * alt, hvad han skabte.

VERS

F. Herre, lad mig fatte dine befalingers vej.
A. Og grunde på dine undere.

LÆSNINGER

1. læsning 1. Tess. 5, 1 – 28

Om lysets børn

Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer.  For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe.   Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv.  I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.   Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.  For de, der sover, sover om natten, og de, der drikker sig berusede, er berusede om natten.  Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm.   For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus,   som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.  Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør.

  Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer.   Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden.   Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle.  Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle.
  Vær altid glade,
  bed uophørligt,
  sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
  Udsluk ikke Ånden,
  ringeagt ikke profetisk tale.
  Prøv alt, hold fast ved det gode,
  hold jer fra det onde i enhver skikkelse!

  Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.

 Brødre, bed også for os!  Hils alle brødrene med helligt kys!
  Jeg besværger jer ved Herren: Lad dette brev blive læst op for alle brødrene.
Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer!

VEKSELSANG

F/A. Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, *
  han, som døde for os, for at vi skal leve sammen med ham.
F.   Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige.
A.  Han, som døde for os, for at vi skal leve sammen med ham.

2. LÆSNING

Læsning fra biskop Diadochos af Phótike’s skrift om den åndelige fuldkommenhed

Man lærer at skelne mellem åndeme ved åndens smagssansDen sande erkendelses lys sætter os i stand til at skelne det rette fra det forkerte uden at tage fejl. Når det sker, fører retfærdighedens vej til Gud, retfærdig­ hedens sol, og ånden ledes til oplysning om den uendelige kundskab og ligesom søger uafbrudt med tillid efter kærligheden.

De, der er i kamp, må altid bevare sindet frit for forvirringens bølgegang, for at ånden kan skelne mellem de tanker, som trænger sig på, gennem de gode tanker, der er sendt af Gud, i mindets dyb, men bortjage de onde og dæmoniske tanker fra naturens forrådskammer. For når havet er i ro, kan fiskerne se helt ned til bunden, så åt ingen fisk kan skjule sig for dem. Men når havet piskes op af vinden, så dækkes ved en hvirvlende storm, hvad der i vindstille let kan ses. Således sker det, at fiskernes kunst, når de sætter net op, bliver forgæves.

Kun Helligånden kan rense hjertet. Hvis ikke den Stærke kommer og plyndrer røveren, vil byttet aldrig blive frataget ham. I alle ting bør vi derfor lade Helligånden råde i hjertets fred eller med andre ord: vi bør altid have erkendelsens lampe lysende hos os. For når den altid stråler i hjertets dyb, så bliver ikke blot dæmonernes bitre og mørke angreb åbenbare, men de taber også for en stor del deres kraft, fordi de afsløres af dette hellige og herlige lys.

Derfor siger apostelen: »Udsluk ikke Ånden!« Det betyder: »Bedrøv ikke Helligånden« med onde gerninger og slette tanker, for at  Ånden  ikke skal ophøre at beskytte jer med sin stråleglans. Thi dette evige og livgivende lys fra Helligånden udslukkes ikke, uden at Helligånden bedrøves, det vil sige, at Ånden vender sig bort og efterlader sjælen i  mørke  uden  erkendelsens lys og indhyllet i tåge.

Åndens sans er den sikre smag, hvormed man kan skelne tingene fra hinanden. For ligesom legemet har sin smagssans, hvormed vi, når vi er raske, kan skelne godt fra dårligt uden at tage fejl og får appetit til det, som er velsmagende, således kan vor ånd også, når den begynder at blive helbredt og befries fra de mange bekymringer, mærke den guddommelige trøst i hele dens fylde, og den vil aldrig lade sig rive med af det , der står Gud imod. Vor ånd glemmer ikke mindet om denne velsmag, men vil virksom i kærlighed kunne skønne, hvad der er det væsentlige, således som apostelen siger: »Det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige«.

VEKSELSANG

F/A.  Pris altid Gud, og bed ham om, at du altid må være på den rette vej, * så alle dine veje og råd må lykkes.
F.  Gør det, der er godt i hans øjne.
A.  Så alle dine veje og råd må lykkes.

 BØN

Herre, vor Gud,
lad os af hele vort hjerte
ære dig og lær os at have ægte
kærlighed til alle mennesker
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

eller 

Johannes Bosco:

Gud, du kaldte den salige præst Johannes til at være
en fader og lærer for de unge. Optænd i os
den kærlighed, der brændte i ham, så at vi må
kunne arbejde for sjælenes frelse
og tjene dig alene.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØNN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Vidunderligst af alt på jord
er Jesu Kristi rige,
dets herlighed er og så stor,
at det har ingen lige.

2. Usynligt vel som sjæl og sind
det nemt dog er at kende,
alt som en stad på bjergetind,
der ses til verdens ende.

3. Dets gåde er et Guddoms-ord,
som skaber, hvad det nævner,
som fylder dale trindt på jord
og klipperne udjævner.
4. Dets glans opstår som aks i vang,
som maj i bøgeskove,
ja, prægtig under fuglesang
som gyldensol af vove.

5. Det er den store konges glans,
som kun på korset døde,
for at med livets rosenkrans
jordklimpen ham kan møde.

6. Ja, når han kommer i det blå,
er kristnes kamp til ende,
hvad troende i spejlet så,
skal salige erkende.

7. Da riget er med solekår
til syne og til stede
i evighedens gyldenår
med ret og fred og glæde.
N.F.S. Grundtvig 1829 og 1853.

SALMODI

Salme 108     

Lovprisning af Herren og bønfaldelse om hjælp

Fordi Guds Søn er blevet højt ophøjet over himlene,
forkyndes hans herlighed udover jorden (Arnobius).

1. ant. Mit hjerte * er trøstigt,
Gud, mit hjerte er trøstigt. 

Mit hjerte er trygt, Gud, †
jeg vil synge og spille. *
Vågn op, min sjæl,
 vågn op, harpe og citer, *
jeg vil vække morgenrøden.
Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, *
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
 For din godhed når helt op over himlen, *
din troskab til skyerne.

Løft dig højt over himlen, Gud, *
lad din herlighed komme over hele jorden!
 Giv sejr med din højre hånd, svar mig, *
så dine yndlinge bliver reddet.

  Gud har talt i sin helligdom: †
Med jubel vil jeg udstykke Sikems land *
og udmåle Sukkots dal.
  Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig, †
Efraim er min hjelm, *
Juda er mit scepter.
  Moab er mit vaskefad, †
på Edom kaster jeg min sko, *
jeg triumferer over Filistæa.

 Hvem skal føre mig til den befæstede by, *
hvem skal lede mig til Edom?
  Du har jo forstødt os, Gud, *
du drager ikke ud med vore hære.

  Bring os hjælp mod fjenden, *
menneskers hjælp er intet værd.
 Ved Guds hjælp vinder vi sejr, *
han tramper vore fjender ned.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Mit hjerte * er trøstigt,
Gud, mit hjerte er trøstigt. 

Bibelsk lovsang Es. 61, 10 – 62, 5         

Jubelsang over det nye Jerualem

Jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem … rede
som en brud, smykket for sin brudgom  (Aab. 21, 2).

2. ant. Herren * har klædt mig i frelsens klæder
og hyllet mig i retfærdighedens kappe.

Jeg fryder mig over Herren, *
min sjæl jubler over min Gud.
For han har klædt mig i frelsens klæder *
og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
som en brudgom sætter sin turban, *
og som bruden fæster sine smykker.
  For som jorden bringer spirerne frem, *
og frø spirer frem i haven,
sådan lader Gud Herren retfærdighed spire *
og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

For Zions skyld vil jeg ikke tie, *
for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs,
før dens ret bryder frem som et lysskær *
og dens frelse som en flammende fakkel.
Da skal folkene se din ret *
og alle konger din herlighed;
du skal få et nyt navn, *
som Herren selv bestemmer.
Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd, *
en kongelig turban i din Guds hånd.
Du skal ikke længere hedde Den Forladte, *
og dit land ikke længere Den Forstødte.
Men du skal kaldes Elsket, *
og dit land kaldes Hustru.
For Herren elsker dig *
og tager dit land til hustru.
Som den unge mand tager jomfruen til hustru, *
tager din genopbygger dig til hustru,
og som en brudgom fryder sig over sin brud, *
fryder din Gud sig over dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herren * har klædt mig i frelsens klæder
og hyllet mig i retfærdighedens kappe.

Salme 146   

Salige de, som håber på Heren alene

 At lovprise Herren i vort liv betyder, at alt, 
hvad vi gør, skal være ham til ære (Arnobius).

3. ant. Hele mit liv, * vil jeg prise Herren.

Min sjæl, lovpris Herren! †
 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,*
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.

 Stol ikke på stormænd, *
på mennesker, de kan ikke frelse.
  De udånder og vender tilbage til jorden, *
og den dag er deres planer blevet til intet.
 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, *
hvis håb står til Herren, hans Gud,
  ham som har skabt himlen og jorden †
og havet med alt, hvad de rummer, *
ham som bevarer sin troskab til evig tid,
 som skaffer de undertrykte ret †
og giver de sultne føde. *
Herren sætter de fangne i frihed,
  Herren åbner de blindes øjne, †
Herren rejser de nedbøjede, *
Herren elsker de retfærdige.
  Herren beskytter de fremmede, †
han bringer faderløse og enker på fode, *
men fører de ugudelige på vildspor.

 Herren er konge for evigt, *
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Hele mit liv, * vil jeg prise Herren.

LÆSNING       Heb. 13, 7 – 9a

Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord
til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og
efterlign deres tro. Jesus Kristus er
den samme i går og i dag og til evig tid.
Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige
fremmede lærdomme.

VEKSELSANG

F. Jeg stiller vægtere * på dine mure, Jerusalem.
A. Jeg stiller vægtere * på dine mure, Jerusalem.
F.
Aldrig skal de tie, hverken nat eller dag,
men forkynde Herrens navn.
A.
På dine mure Jerusalem.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg stiller vægtere * på dine mure, Jerusalem.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Det er ikke jer, som taler * men jeres Faders Ånd,
som taler gennem jer.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Det er ikke jer, som taler * men jeres Faders Ånd,
som taler gennem jer.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Kristus, den gode Hyrde, hat sat livet til for sine får.
Lad os takke og bønfalde ham:

R. Herre, vogt dit folk!

Kristus, du har ladet os se din barmhjertighed og kærlighed
gennem dine hellige hyrder,
– lad altid din barmhjertighed nå til os gennem dem.

R. Herre, vogt dit folk!

Gennem dine stedfortrædere fortsætter du med at udføre
dit hverv som sjælenes hyrde,
– ophør ikke selv at lede os ved vore hyrder.

R. Herre, vogt dit folk!

Ved dine hellige, dit folks ledere, giver du os lægedom
på sjæl og legeme,
– ophør aldrig med at helbrede os til liv og hellighed.

R. Herre, vogt dit folk!

Du oplyste din hjord ved dine helliges klogskab og kærlighed,
– lad os bestandig vokse i hellighed under vore hyrders ledelse.

R. Herre, vogt dit folk!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du kaldte den salige præst Johannes til at være
en fader og lærer for de unge. Optænd i os
den kærlighed, der brændte i ham, så at vi må
kunne arbejde for sjælenes frelse
og tjene dig alene.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 145 – 152

1. ant. Herre, * jegråber til dig,
jeg bier på dine ord.

  Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, *
jeg vil overholde dine love.
 Jeg råber til dig, frels mig, *
så vil jeg overholde dine formaninger.
  Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, *
jeg sætter mit håb til dit ord.
 Mine øjne er vågne i nattetimerne, *
og jeg grunder over dit ord.
  Hør mit råb i din godhed, *
Herre, hold mig i live ved dine bud!
  De, der jager efter skændsel, er nær, *
de er langt borte fra din lov.
  Du er nær, Herre, *
og alle dine befalinger er sandhed.
  For længst ved jeg fra dine formaninger, *
at du har grundfæstet dem for evigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * jegråber til dig,
jeg bier på dine ord.

Salme 94       

Påkaldelse af den Retfærdige mod undertrykkere

Hvor længe, Herre, vil du tøve med at dømme  (Aab. 6, 10).

2. ant. Herren  * kender menneskets tanker,
thi de er kun tomhed.

I

Herre, du hævnens Gud, *
du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!
  Rejs dig, du jordens dommer, *
gør gengæld mod de hovmodige!
 Hvor længe, Herre, skal de ugudelige, *
hvor længe skal de ugudelige juble?
  Frækt lader de munden løbe, *
alle forbryderne bruger store ord.
  De knuser dit folk, Herre, *
de undertrykker din ejendom.
 Enken og den fremmede slår de ihjel, *
faderløse myrder de.
 De siger: Herren ser det ikke, *
Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.

Så forstå dog, I tåber blandt folket! *
I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?
 Skulle han, som plantede øret, ikke høre, *
skulle han, som dannede øjet, ikke se?
  Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe, *
han, som lærer mennesker kundskab?
 Herren kender menneskers tanker, *
han ved, at de er tomme.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herren  * kender menneskets tanker,
thi de er kun tomhed.

3. ant. Herren * er dog mit bjærgested,
min Gud er min tilflugtsklippe.

II

Lykkelig den mand, du tugter, Herre, *
og som du belærer efter din lov,
så du giver ham fred for onde dage, *
indtil graven graves for den uretfærdige.
 For Herren forkaster ikke sit folk *
og svigter ikke sin ejendom;
  retten kommer på ny til sin ret,*
og alle de oprigtige skal følge den.

 Hvem står sammen med mig mod de onde? *
Hvem står på min side mod forbryderne?
 Var Herren ikke kommet mig til hjælp, *
havde jeg snart fået bolig i tavshedens land.
  Når jeg sagde: Min fod vakler, *
så støttede din trofasthed mig, Herre.
  Når urolige tanker tog til i mit indre, *
så gjorde din trøst mig glad.

Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol, *
som skaber lidelse i strid med loven?
  De angriber den retfærdige *
og dømmer det uskyldige blod skyldigt.
 Men Herren blev min borg, *
min Gud blev min tilflugtsklippe.
 Han lod deres uret komme over dem selv †
og tilintetgjorde dem i deres ondskab. *
Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren * er dog mit bjærgested,
min Gud er min tilflugtsklippe.

 LÆSNING

Formiddag   1. Kor. 10, 24. 31

Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det,
som er til bedste for andre.  Enten I altså spiser eller
drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.

VERS

F. Det er godt at prise Herren.
A. Lovsynge dit navn, du Højeste.

BØN

Herre, hellige Fader, du trofaste Gud,
du sendte Ånden, som du lovede
for at forene menneskene, som synden havde splittet,
giv os at fremme enhedens og fredens sag i denne verden.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag     Kol. 3, 17

Hvad I end gør i ord eller gerning,
gør det alt sammen i Herren Jesu navn,
og sig Gud Fader tak ved ham!

VERS

V. Herre, jeg vil ofre dig lovprisningsoffer.
A. Og påkalde Herrens navn.

BØN

Almægtige og barmhjertige Gud,
du giver os hvile i denne middagsstund.
Se i nåde til det arbejde, vi har påbegyndt,
gør godt, hvad vi har forsømt
og giv os at fuldføre vort værk til dit behag.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag    Kol. 3, 23 – 24

Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren
og ikke for mennesker.  I ved jo, at I af Herren
skal få jeres arv til gengæld. Tjen Kristus, vor Herre.

VERS

V. Herren er min arvedel, mit bæger.
A. Du bestemmer min lod.

 BØN

Herre Jesus Kristus,
du udstrakte dine hænder på korset
for at frelse menneskene,
giv os at handle som du vil og gøre
din frelsergerning kendt i vor verden.
Ved ham Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2.VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
riget skal stå,
salighed folket opnå
trods alle åndernes krige.

2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
thi med Guds ord
følges Guds-Ånden på jord,
blus han på bjergene tænder.

3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
Hos os du bliv!
Vær du vort lys og vort liv,
alt, hvad vort hjerte begære!

4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.

5. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
og dine små skal til konger og præster opfødes,
vokse i løn
bruden som solen så skøn,
alting af kærlighed sødes.
N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.

SALMODI

Salme 139, 1 – 18. 23 – 24   

Herren er den, der ser alle ting

Hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev
hans rådgiver? (Rom. 11, 34).

1. ant. Herre, * at fatte din visdom er mig for højt.

I

Herre, du ransager mig og kender mig. †
Du ved, om jeg sidder eller står, *
på lang afstand er du klar over min tanke;
  du har rede på, om jeg går eller ligger, *
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge, *
kender du det fuldt ud, Herre;
  bagfra og forfra indeslutter du mig, *
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, *
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? *
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
  Stiger jeg op til himlen, er du dér, *
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
  Låner jeg morgenrødens vinger *
og slår mig ned, hvor havet ender,
  så leder din hånd mig også dér, *
din højre hånd holder mig fast.
  Siger jeg: »Mørket skal dække mig, *
lyset blive til nat omkring mig«,
 så er mørket ikke mørke for dig, †
natten er lys som dagen, *
mørket er som lyset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * at fatte din visdom er mig for højt.

2. ant. Jeg, Herren, * ransager hjerte og prøver
nyrer for at gengælde hver hans færd.

II

  Det var dig, der dannede mine nyrer, *
du flettede mig sammen i min mors liv.
  Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, †
underfulde er dine gerninger, *
jeg ved det fuldt ud!
  Mine knogler var ikke skjult for dig, †
da jeg blev formet i det skjulte, *
blev vævet i jordens dyb.
  Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; *
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet, *
før en eneste af dem var kommet.
  Hvor er dine tanker dyrebare for mig, *
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
  Tæller jeg dem, er de flere end sandet, *
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

 

 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, *
prøv mig, og kend mine tanker,
  se efter, om jeg følger afgudsvej! *
Led mig ad evigheds vej!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jeg, Herren, * ransager hjerte og prøver
nyrer for at gengælde hver hans færd.

Bibelsk lovsang Kol. 1, 12 -20        

Kristus den førstefødte forud for al skabningen,
den førstefødte af de døde

3. ant. I ham skabtes alt * i Himlene og
på jorden, alt er skabt ved ham.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. †
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt *
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige, *
troner og herskere,
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig ved ham *
at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I ham skabtes alt * i Himlene og
på jorden, alt er skabt ved ham.

LÆSNING       1. 1. Pet. 5, 1 – 4

Jeres ældste formaner jeg som medældste og
som vidne om Kristi lidelser og som den, der har
del i den herlighed, som skal åbenbares:
Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den,
ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det,
ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne.
Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for,
men vær forbilleder for hjorden;  og når hyrden over
alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens
uvisnelige sejrskrans.

VEKSELSANG

F. Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.
A.  Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.
F.
Han gav sit liv for brødrene.
A. 
Og beder for sit folk.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Han er den tro og kloge tjener, * som Herren satte
over sit hus til at give hver sit mål i rette tid.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Han er den tro og kloge tjener, * som Herren satte
over sit hus til at give hver sit mål i rette tid.

FORBØNNER

Kristus er indsat i sin tjeneste for Gud som ypperstepræst
for menneskene. Lad os ydmygt påkalde ham, som er værdig til al pris:

R. Herre, frels dit fok!

Du oplyste vidunderligt din Kirke ved hellige og fremragende ledere,
– lad de kristne altid glæde sig over denne stråleglans.

R. Herre, frels dit fok!

Du tilgav dit folks synder, når hellige hyrder ligesom Moses
gik i forbøn for det,
– lad din Kirke ved deres forbøn stadig renses og helliggøres.

R. Herre, frels dit fok!

Du salvede dine hellige midt blandt brødrene og søstrene
og gav dem din Helligånd,
– fyld alle, der skal lede dit folk, med den samme Ånd.

R. Herre, frels dit fok!

Du er selv blevet dine hellige præsters arvelod,
tillad ikke, at nogen af dem, du har vundet ved dit blod,
skilles fra dig.

R. Herre, frels dit fok!

Ved Kirkens hyrder giver du det evige liv til hjorden,
lad ingen rives ud af din hånd,
– men frels de afdøde, for hvem du har givet dit liv.

R. Herre, frels dit fok!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du kaldte den salige præst Johannes til at være
en fader og lærer for de unge. Optænd i os
den kærlighed, der brændte i ham, så at vi må
kunne arbejde for sjælenes frelse
og tjene dig alene.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Når dagens lys forsvunden er,
lys du for mig, o Herre kær,
lad mig og mine hvile trygt
i nådens favn, foruden frygt.

 

2. Se til de trætte hjerter ned,
giv alle syge sjælefred;
send dem, som er i dødens ve,
et stråleglimt fra korsets træ.

 

3. Gud Fader, Søn og Ånd forbliv
os altid nær og nåde giv!
Den hellige Treenighed
ske log og pris i evighed!

T:    S. Bonnevie

SALMODI

Salme 31, 1 – 6

Den plagedes tillidsfulde bøn 

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd (Luk. 23, 46).

1. ant. Vær mig Gud, * en klippeborg til min frelse.

Herre, hos dig søger jeg tilflugt, †
lad mig ikke for evigt blive til skamme, *
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig, *
red mig i hast,
vær min tilflugts klippe, *
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg, *
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net, †
de har lagt ud for mig, *
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd, *
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vær mig Gud, * en klippeborg til min frelse.

Salme 130

Bodfærdighed og tillid til Gud

Han skal frelse sit folk fra dets synder (Matt. 1, 21).

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre. †

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
 Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
 min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre.

LÆSNING    Ef. 4, 26 – 27

  Bliv blot vrede, men synd ikke.
Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,
og giv ikke plads for Djævelen.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Here Jesus Kristus, du lægger dit gavnlige åg på dem,
som følger dig; sagtmodig og ydmyg af hjertet
rækker du dem din lette byrde.
Modtag på denne dag vor bøn og vort arbejde
og giv os den hvile, som gør os stadig mere rede til
at tjene dig i troskab.
Du, som lever og råder i evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

 

Tilbage til sidens begyndelse