Onsdag i 1. alm. uge

2018-01-10 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Helgener Onsdag i 1. alm. uge (1 Ps)


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Lad os knæle * for Herren , vor Skaber!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Du verdens Skaber, Herre stor,
se nådigt ned til os på jord,
bevar os fra alt drømmeri,
som bort os fører fra din sti.

 

2. O Krist, alhellig, hør vor bøn,
tilgiv vor synd i hjertets løn,
før nattens ro end er forbi,
dig priser, lover, takker vi.

 

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

 

T:     Rerum creator optime.
         Benedicte Ramsing, 1957
M:    Liber Hymnarius s. 209

SALMODI

Salme 18,2-30             Taksigelse for frelse og sejr

I den samme stund kom der et stort jordskælv (Aa 11,13)

1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). †

I

Jeg elsker dig, Herre, min styrke; *
Herren er min klippe, min borg, min befrier,
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, *
mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
Jeg råber til Herren, den lovpriste, *
og bliver frelst fra mine fjender.
Dødens bånd omgav mig, *
undergangens floder slog mig med rædsel.
Dødsrigets bånd snørede sig om mig, *
dødens snarer truede mig.
I min nød råbte jeg til Herren, *
jeg råbte til min Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sit tempel, *
mit råb nåede hans ører.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * jeg har dig hjerteligt kær, min styrke. (Halleluja). 

II

2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

Da rystede og skælvede jorden, †
bjergenes grundvolde rokkede, *
de rystedes, fordi han var vred.
Røg stod ud af hans næse, †
fortærende ild af hans mund, *
gløder flammede op fra ham.
Han sænkede himlen og steg ned *
med mørke skyer under sine fødder.
Han red på keruber og fløj, *
fór frem på vindens vinger.
Han skjulte sig i mørket omkring ham, *
han dækkede sig i regnsorte skymasser.
Fra lysskæret foran ham kom skyer frem *
med hagl og glødende kul.
Herren tordnede i himlen, †
den Højeste løftede sin røst *
med hagl og glødende kul.
Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, *
han forfærdede dem med sine mange lyn.
Havets bund kom til syne, *
og jordens grundvolde blottedes
ved din trussel, Herre, *
ved din fnysende vrede.

Han rakte ud fra det høje og greb mig, *
han trak mig op af de vældige vande.
Han reddede mig fra min mægtige fjende, *
fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
De truede mig på min ulykkes dag, *
men Herren var min støtte.
Han førte mig ud i det åbne land, *
han befriede mig, for han holder af mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Herren frelste mig, * thi han havde behag i mig. (Halleluja).

III

3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

Herren lønnede mig for min retfærdighed, *
han gengældte mig mine hænders renhed.
For jeg har fulgt Herrens veje *
og ikke forbrudt mig mod min Gud.
Alle hans bud har jeg for øje, *
hans love har jeg ikke tilsidesat.
Jeg er retskaffen i hans øjne, *
og jeg tager mig i agt for synd.
Herren gengældte mig min retfærdighed, *
mine hænders renhed har han for øje.
Du er trofast mod den trofaste, *
retsindig mod den retsindige mand.
Du er oprigtig mod den oprigtige, *
men over for den falske forstiller du dig.
Du frelser de hjælpeløse, *
du ydmyger de hovmodiges blik.

Du lader min lampe lyse, Herre, *
min Gud spreder lys i mit mørke.
Ved din hjælp stormer jeg volde, *
ved min Guds hjælp springer jeg over mure.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Herre, lad min lampe lyse, og opklar mit mørke. (Halleluja).

 

VERS

V. alle undrede sig over de livsalige ord.
A. Som udgig af Jesu mund.

LÆSNINGER

1. læsning Sir. 24, 1-23

Visdommens lovprisning

Visdommen lovpriser sig selv
og roser sig midt i sit folk.
I den Højestes forsamling tager hun ordet
og roser sig over for hans hærskarer:
 Jeg udgik af den Højestes mund,
og som en tåge dækkede jeg jorden.
Jeg tog bolig i det høje,
og min trone stod på en skysøjle.
Jeg alene vandrede på himmelbuen
og færdedes i afgrundens dyb.
 Over havets bølger, over hele jorden,
over ethvert folk og folkeslag fik jeg magt.
 Blandt alle dem søgte jeg et hvilested.
I hvis land skulle jeg slå mig ned?
 Da fik jeg en befaling af ham, der har skabt alt,
og han, der har skabt mig, gav mig til sidst bolig
og sagde: »Tag bolig i Jakob,
og tag land i eje i Israel.«
  Før tidernes begyndelse skabte han mig,
og indtil tidernes ende vil jeg ikke ophøre med at være til.
  I det hellige telt gjorde jeg tjeneste for hans ansigt,
og sådan blev Zion det sted, jeg kom til at bo.
Han gav mig dermed bolig i sin elskede by,
og jeg fik magt i Jerusalem.
 Jeg slog rod i det folk, han herliggjorde,
i det land, der tilhører Herren, fik jeg ejendom.
 Som en ceder på Libanon skød jeg i vejret,
som en cypres på Hermons bjerge.
  Som en palme i En-Gedi skød jeg i vejret,
som rosenbuske i Jeriko,
som et smukt oliventræ på sletten,
som en platan skød jeg i vejret.
Jeg udbredte vellugt som kanel og krydret balsam,
som udsøgt myrra, som galban-gummi, mollusk-olie og stakte-dråber,
som røgelsesskyen i teltet.
Som terebinten udstrakte jeg mine grene,
og mine grene var herlige og yndefulde.
Som en vinstok frembragte jeg yndefulde ranker,
og mine blomster gav herlig og rig frugt.
[Jeg er moder til den skønne kærlighed og gudsfrygt,
til kundskab og det hellige håb.
Sammen med alle mine børn giver jeg
evige goder til dem, der udvælges af ham.]
Kom til mig, I, som længes efter mig,
og mæt jer med mine frugter.
For at tænke på mig er sødere end honning,
at eje mig bedre end flydende honning.
De, der spiser mig, er sultne efter mere;
de, der drikker mig, tørster efter mere.
Den, der adlyder mig, bliver ikke til skamme,
de, der gør brug af mig, synder ikke.

Alt dette er den højeste Guds pagtsbog,
loven, som Moses pålagde os
og gav i arv til Jakobs menigheder.

VEKSELSANG

A. Jeg er vejen og sandheden og livet; * ingen kommer til Faderen uden ved mig.
F.  Før tidernes begyndelse skabte han mig,
og indtil tidernes ende vil jeg ikke ophøre med at være til.
A. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.

2. LÆSNING

Læsning af den hellige biskop Irenæus’ skrift Mod Vranglærdomme

Erkendelse af Faderen er åbenbaring af Sønnen

Ingen kan erkende Faderen uden Guds Ord, det vil sige kun ved en åbenbaring af Sønnen, og ingen kan erkende Sønnen, uden at Faderen vil det. Hvad der er Faderens gode vilje, det fuldfører Sønnen. Faderen er den, der sender, men Sønnen er den, der sendes og kommer. Faderens eget Ord erkender ham, der for os er usynlig og ubegrænset, og han forkynder ham for os, skønt han er ufattelig. Omvendt er det kun Faderen, der kender sit eget Ord. At det forholder sig således med begge dele, har Herren forkyndt. Og det er derfor, Sønnen ved sin åbenbaring gør det muligt at erkende Faderen. Thi erkendelse af Faderen er åbenbaring af Sønnen, for alle ting åbenbares nemlig gennem Ordet.

Men derfor har Faderen åbenbaret Sønnen, for at alt skal blive åbenbaret gennem ham, og for at han med retfærdighed kan modtage alle, som tror på ham, i uforkrænkelighed og den evige hvile. At tro på ham er nemlig det samme som at gøre hans vilje.

Allerede gennem skabelsen åbenbarer Ordet Gud som Skaberen; gennem verden åbenbarer Ordet Gud som den, der har bygget verden op; gennem kunst­ værket åbenbarer Ordet Gud som kunstneren, der har formet kunstværket; og gennem Sønnen åbenbares Gud som Faderen, der har avlet Sønnen. Dette ud­ trykker alle ganske vist på samme måde, men de tror alligevel ikke på samme måde. Men gennem loven og profeterne forkyndte Ordet derimod både sig selv og Faderen på samme måde. Og hele folket hørte det ganske vist på samme måde, men alle troede de det ikke på samme måde. Men Ordet blev synligt og håndgribeligt og derigennem åbenbaredes Faderen. Skønt ikke alle troede på ham på samme måde, har dog alle set  Faderen i Sønnen.  Thi det  usynlige hos Sønnen er Faderen, men det synlige hos Faderen er Sønnen.

Alle ting har  Sønnen  fuldført  i sin  tjeneste for Faderen lige fra begyndelsen til enden, og uden ham kan ingen erkende Gud. For erkendelse af Faderen er Sønnen, og erkendelse af Sønnen er i Faderen og åbenbaret   gennem  Sønnen.  Derfor   sagde Herren: »Ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen og dem, for hvem Sønnen vil åbenbare ham«. »For hvem Sønnen vil åbenbare ham« er ikke blot sagt om fremtiden, som om Ordet først begyndte at åbenbare Faderen, da han blev født af Maria, men udtrykket gælder generelt om hele tiden. Lige fra begyndelsen har Sønnen stået sin skabning bi og åbenbaret Faderen for alle, for hvem Faderen vil, når han vil, og på hvilken måde han vil. Derfor er der i alt og gennem alt kun en Gud, Faderen, kun et Ord, Sønnen, kun en Ånd, og kun en frelse for alle, der tror på ham.

VEKSELSANG

A. Ingen har nogen sinde set Gud;  *den Enbårne, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.
F.  Ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
A. D
en Enbårne, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vi beder dig om,
at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nat, mulm og dunkelhedens sky,
forvirring, uklarhed må fly!
Nu bryder lyset hvælvet brat,
Krist kommer! borte er al nat!
2. Nu flænges jordens tåge grå
af stråler, som fra tinder gå.
I glade farver males alt,
hvor himmellysets øje faldt.

3. O. Kristus, alle sjæles sol,
du lyser fra din kongestol,
opklar vort hjerte, sans og sind,
så kun, hvad dit er, stråler ind.

4. Ak, megen glans er kun et skin,
men lyset dit gør falskhed ren;
du morgenstjerne, mild og blid,
oplys vort sind til hver en tid.

5. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
Dig, Kristus, som af grav opstod,
Dig, Helligånd, vor trøst og fred,
ske lov og pri i evighed.

T:   Nox et tenebrae et nubila, Prudentius.
       Benedicte Ramsing, 1957.
M:  Antifonale Monasticum s. 57-58

SALMODI

Salme 36     Synderens ondskab og Guds godhed

Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12)

1. ant. Herre, * i dit lys skuer vi lys.

Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, *
gudsfrygt har han ikke for øje.
Den indsmigrer sig hos ham, *
så man kan finde hans skyld og hade ham.
Ordene fra hans mund er ondskab og svig, *
han er holdt op med at handle klogt og godt.
Han planlægger ondskab på sit leje, †
han holder sig til en vej, der ikke er god, *
og forkaster ikke det onde.
Herre, din godhed når til himlen, *
din trofasthed til skyerne.
Din retfærdighed er som Guds bjerge, *
dine domme som det store dyb.

Herre, du frelser mennesker og dyr. †
Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! *
Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
De mætter sig ved overfloden i dit hus, *
du lader dem drikke af din herlige bæk;
for hos dig er livets kilde, *
i dit lys ser vi lyset.
Bevar din troskab mod dem, der kender dig, *
og din retfærdighed mod de oprigtige!
Lad ikke de hovmodige træde på mig, *
lad ikke de ugudelige jage mig bort!
Da skal forbryderne falde, *
de stødes ned og kan ikke rejse sig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * i dit lys skuer vi lys.

Bibelsk lovsang Judith 16,1-2. 13-15        Herren, verden Skaber, beskytter sitfolk

 Salig er hun, som troede (Luk. 1,45)

2. ant. Herre, * du er stor og herlig, underfuld i kraft.

Stem i for min Gud til pauker, *
syng for min herre til cymbler,
lad salme og lovsang lyde for ham, *
ophøj og påkald hans navn.
For Herren er den Gud, der afgør kampen; †
han førte mig ind i sin lejr, midt blandt folket, *
han udfriede mig af mine forfølgeres hånd.
Jeg vil synge en ny sang for min Gud. †
Herre, stor og herlig er du, *
underfuld i styrke, uovervindelig.
Dig skal alle dine skabninger tjene, *
for du talte, og de blev til,
du udsendte din ånd, og den formede dem; *
der er ingen, som kan modsætte sig din befaling.
For bjerge skal ryste i deres grundvold, *
når vandene kommer i oprør,
klipper skal smelte som voks foran dig; †
men mod dem, der frygter dig, *
mod dem er du barmhjertig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * du er stor og herlig, underfuld i kraft.

Salme 47         Herren er al jordens konge

Han sidder ved Faderens højre hånd, og påhans rige skal der ikke være ende (Credo).

3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

Alle folkeslag, klap i hænderne, *
bryd ud i jubelråb for Gud!
For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, *
en mægtig konge over hele jorden.
Han lægger folkene under os, *
folkeslagene under vore fødder.
Han udvælger vort land til os, *
Jakobs stolthed, som han elsker.

Gud drager op under jubelråb, *
Herren drager op til hornets klang.
Syng for Gud, syng! *
Syng for vor konge, syng!
For Gud er hele jordens konge, *
syng hyldestsang!

Gud er konge over folkene, *
Gud sidder på sin hellige trone.
Folkenes fyrster er samlet *
med Abrahams Guds folk,
for jordens skjolde tilhører Gud. *
Højt er han ophøjet.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Bryd ud * i jublende lovsang for Gud.

LÆSNING       Tob. 4, 15a. 16a. 18a. 19ac

Gør ikke mod andre, hvad du selv hader.

Del dit brød med den, der sulter, og dine klæder med den, der er nøgen.
Søg altid råd hos den kloge.
Pris altid Gud, og bed ham om, at du altid må være på den rette vej,  må lykkes.
Husk mine bud og lad dem aldrig blive slettet af dit hjerte.

VEKSELSANG

F. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.
A. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.
F. Hold mig i live ved dit ord.
A. Lad mig følge din lov.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Bøj mit hjerte til dit vidnesbyrd, o Herre, * lad mig følge din lov.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * øv barmhjertighed imod os og ihukom din hellige pagt.

thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * øv barmhjertighed imod os og ihukom din hellige pagt.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os takke Kristus og bestandig lovprise  ham,
som ikke har skammet sig ved at kalde os
sine brødre  og søstre:

A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

Giv, at vi renhjertet må begynde denne dag
til ære for  din opstandelse,
– og at vi må gøre hele dagen velbehagelig for dig
ved at arbejde på vor helliggørelse.

A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

Til vor frelse og vor glæde giver du os denne nye dag
som tegn på din kærlighed,
– forny os daglig for din  herligheds skyld.

A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

Lær os i dag at erkende dit nærvær i alle menne­sker,
– særlig i de fattige og i dem, som sørger.

A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

Giv os i dag at leve  i fred med alle mennesker
– og ikke gengælde ondt med ondt.

A. Herre , hjælp os at vokse i hellighed!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du som har frelst os, bønhør os,
at vi må være ivrige efter at følge lyset og øve sandheden.
Giv, at vi, som ved at fødes af dig er blevet lysets børn,
må vidne om dig for vore medmennesker.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

Formiddag

1. Gud Helligånd, kom til os ned,
dvæl i vort hjerte med din fred,
jag synden bort, gør sjælen ren,
du, som med Fader, Søn er én.

2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
lovsynge højt vor Fader god;
tænd i vor sjæl din stærke ild
af næstekærligheden mild.

3. O, lad os skue dybt i løn
ved dig Gud Fader og Gud Søn
og dig i Guddoms herlighed,
Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

1. Du stærke Herre, sande Gud,
som klæder dag i flammeskrud
ved morgenrødens varme mild
og middagssolens stærke ild.

2. Udsluk du hadets bitre glød,
dæmp lysters ild i hjertets skød,
giv legemet med fred at bo,
skænk sjælene en salig ro.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

1. Du, evig Gud, som alt på jord
behersker ved dit almagtsord,
du lader skumring følge dag,
thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 9-16
1. ant. Lovet være du, Herre, * lær mig dine vedtægter.
Hvordan holder den unge sin sti ren? *
Ved at følge dine ord!
Af hele mit hjerte søger jeg dig, *
led mig ikke vild fra dine befalinger.
Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, *
for ikke at synde mod dig.
Lovet være du, Herre, *
lær mig dine lovbud!
Med mine læber opregner jeg *
alle de bud, du har givet.
Jeg glæder mig over at følge dine formaninger *
som over alverdens rigdom.
Jeg grunder over dine forordninger *
og har dine veje for øje.
Jeg opmuntres ved dine love *
og glemmer ikke dine ord.
 
 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Lovet være du, Herre, * lær mig dine vedtægter.

Salme 17, 1-14a. 15         Frels mig Herre, fra dem, som hader mig

Han har i sit jordelivs dage opsendt bønner,
og han blev bønhørt (Hebr. 5,7)

2. ant. Herre, * mine skridt fulgte dine spor.

I

Herre, hør en retfærdig sag! *
Lyt til min klage,
hør på min bøn *
fra mine læber uden svig!
Fra dig skal min ret komme, *
dine øjne iagttager retskaffenhed.
Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, †
ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! *
Min mund forløber sig ikke.
Hvad end mennesker gjorde, †
vogtede jeg mig for voldsmandens veje *
ved dit ord.
Mine skridt styrede efter dine spor, *
mine fødder vaklede ikke.
Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, *
vend dit øre mod mig, hør mine ord,
vis din underfulde troskab! †
Med din højre hånd frelser du dem, *
der søger tilflugt for deres modstandere.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * mine skridt fulgte dine spor.

3. ant. Rejs dig, Herre, * udfri min sjæl.

II

Vogt mig som din øjesten, *
skjul mig i dine vingers skygge
for de ugudelige, som øver vold mod mig, *
for mine fjender, som i had omringer mig.
De har lukket deres hjerte til med fedt, *
med munden taler de store ord.
De opsporer mig, nu omringer de mig, *
de har i sinde at kaste mig til jorden.
De ligner løven, der hungrer efter rov, *
ungløven, der ligger i skjul.

Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, *
red mit liv fra den ugudelige!
Dit sværd skal dræbe dem, †
Herre, din hånd skal dræbe dem, *
før de når deres tilmålte livslængde.
Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, †
lad deres børn mættes *
og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!

I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, *
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Rejs dig, Herre, * udfri min sjæl.

 

 LÆSNING

Formiddag    1. Pet. 1, 15-16

Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne,
og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.
Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed

VERS
F. Vis mig, Herre, dine veje.
A. Lær mig dine stier.

BØN

Herre, hellige Fader, du trofaste Gud,
du som sendte Ånden, som var lovet
for at forene menneskene, som synden havde splittet,
giv os at fremme enhedens og fredens sag i denne verden.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen.

 

Middag   1. Pet. 1, 15-16

Ligesom han, der har kaldet jer, er hellig,
skal også I være hellige i hele jeres livsførelse,
for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«

VERS
F. Dine præster skal klæde sig i retfærdighed.
A. Dine hellige skal juble af glæde.

BØN

Almægtige og barmhjertige Gud,
du giver os hvile i denne middagsstund.
Se i nåde til det arbejde, vi har påbegyndt,
gør godt, hvad vi har forsømt,
og giv os at fuldføre vort værk til dit behag.
Ved Kristus, vor Herre.

Eftermiddag     Jak. 4, 7-8a. 10

I skal altså underordne jer under Gud;
og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.
Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.
Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

VERS
V. Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham.
A. Og på dem, som håber på hans miskundhed.

 BØN

Herre Jesus Kristus,
du udstrakte dine hænder på korset
for at frelse mennesker.
Giv os at handle således.
at din frelsergerning må blive kendt i verden.
Ved Kristus, vor Herre

A. Amen

 

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Højhellig Gud, hvis hånd har lagt
i verdensrummet lysets magt,
har malet det med ildens glans,
dertil som pryd en stjernekrans.

2. Den fjerde dag du solen bød
oplyse jorden ved sin glød,
du månens bane gjorde fri
og angav stjerners fjerne sti.

3. Ved sol og måne, dag og nat,
du tidens plan har nøje sat;
og uger, måneder og år
ved himmeltegn en plads de får.

4. Oplys, o Gud, hver sjæl, hvert sind,
din renhed finde vejen ind.
Løs syndens lænke og befri
os fra al syndens tyranni.

5. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T:    Coeli Deus sanctissime, Gregor den Store,
        6. årh., Benedicte Ramsing, 1957
M:   Antifonale Monasticum s. 148

SALMODI

Salme 27          Tillid til Gud i farer

Se, nu er Guds bolig hos menneskene (Aab. 21,3)

1. ant. Herren, * er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg frygte? †

I

Herren er mit lys og min frelse, *
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv, *
hvem skal jeg da være bange for?
Når de onde nærmer sig *
for at fortære mig,
de, som er mine fjender og modstandere, *
skal de snuble og falde.
Selv om en hær belejrer mig, *
er mit hjerte uden frygt;
selv om der føres krig imod mig, *
er jeg dog tryg.
Kun ét ønsker jeg fra Herren, *
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus, *
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed *
og søge svar fra ham i hans tempel.
Han gemmer mig i sin hytte *
på ulykkens dag,
han skjuler mig i sit telt *
og løfter mig op på klippen.
Nu knejser mit hoved *
over fjender, der omringer mig.
I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, *
jeg vil synge og spille for Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

Nogle stod frem  og vidnede falsk imod Jesus (Mark. 14, 57)

1. ant. Herren, * er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg frygte? 

2. ant. Jeg længes *
efter at skue dig, Herre, skjul ikke dit åsyn for mig!

Hør mig, Herre, når jeg råber, *
vær mig nådig og svar mig!
Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« *
Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig; †
vis ikke din tjener bort i vrede, *
thi du er min hjælp.
Forkast mig ikke, svigt mig ikke, *
min frelses Gud!

  Min far og mor har forladt mig, *
men Herren tager mig til sig.
Vis mig din vej, Herre, †
før mig ad den jævne sti *
til værn mod mine fjender.
Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, †
for falske vidner har rejst sig mod mig, *
de udspyr løgn.

Men jeg stoler på, †
at jeg skal se Herrens godhed *
i de levendes land.

 Sæt dit håb til Herren, †
vær stærk, fat mod, *
sæt dit håb til Herren!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jeg længes *
efter at skue dig, Herre, skjul ikke dit åsyn for mig!

Bibelsk lovsang Kol. 1, 12-20   
Kristus, den førstefødte forud for al skabningen, den førstefødte af de døde

3. ant. Han er den førstefødte *
forud for al skabningen, han er den ypperste af alle.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige *
til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt *
og flyttede os over i sin elskede søns rige;
i ham har vi forløsningen, *
syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede, *
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt *
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige, *
troner og herskere,
magter og myndigheder. *
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, *
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken. †
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, *
for at han i alle ting skulle være den første.
For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig *
 og ved ham at forsone alt med sig,
på jorden som i himlene, *
ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Han er den førstefødte *
forud for al skabningen, han er den ypperste af alle.

LÆSNING       Jak. 1, 22. 25

Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.
Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den
og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører,
han skal være salig ved det, han gør.

VEKSELSANG

 

F. Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!
A. Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!
F. Bortriv ikke min sjæl med syndere.
A.  Vær mig nådig!
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A.  Forløs mig, Herre, * vær mig nådig!

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod mig,
helligt er hans navn.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Den Mægtige * har gjort store ting imod mig,
helligt er hans navn.

FORBØNNER

Må Herrens navn være lovet i alle ting,
for han omgiver sit udvalgte folk med uendelig kærlighed:

R. Herre, vis os din kærlighed!

Herre, ihukom din Kirke,
– bevar den fra alt ondt
og lad den vokse til din kærligheds fylde.

R. Herre, vis os din kærlighed!

Lad folkeslagene erkende, at du er den ene, sande Gud;
– og at Jesus er din Søn, din Salvede, som du har sendt.

R. Herre, vis os din kærlighed!

Giv vore nærmeste lykke,
– velsign dem og giv dem livet i al evighed.

R. Herre, vis os din kærlighed!

Trøst dem, der er trætte og tyngede af byrder,
– forsvar de foragtedes værdighed.

R. Herre, vis os din kærlighed!

Lad Himlens porte åbne sig for dem,
som er døde i dag,
– og modtag dem i dit rige.

R. Herre, vis os din kærlighed!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, hør vore bønner og våg over os dag og nat,
så at vi midt i livets omskiftelser altid må ledes af dig
og styrkes ved din uforanderlige kærlighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.



V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Når dagens lys forsvunden er,
lys du for mig, o Herre kær,
lad mig og mine hvile trygt
i nådens favn, foruden frygt.

2. Se til de trætte hjerter ned,
giv alle syge sjælefred;
send dem, som er i dødens ve,
et stråleglimt fra korsets træ!

3. Gud Fader, Søn og Ånd forbliv
os altid nær og nåde giv!
Den hellige Treenighed
ske lov og pris i evighed.

 

SALMODI

 

Salme 31, 1-6
Den plagedes tillidsfulde bøn

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd (Luk. 23, 46)


1, ant. Vær mig , Gud, * en klippeborg til min frelse.

Herre, hos dig søger jeg tilflugt, †
lad mig ikke for evigt blive til skamme, *
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig,*
red mig i hast,
vær min tilflugts klippe, *
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg, *
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net, †
de har lagt ud for mig, *
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd, *
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1, ant. Vær mig , Gud, * en klippeborg til min frelse.

Salme 130
Bodfærdighed og tillid til Gud

Han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt. 1, 21).

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre. †

 

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. *
 Herre, hør mit råb,
lad dine ører lytte *
til min tryglen!
Hvis du, Herre, vogtede på skyld, *
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse, *
for at man skal frygte dig.

Jeg håber på Herren, †
min sjæl håber; *
jeg venter på hans ord,
min sjæl venter på Herren †
mere end vægterne på morgen, *
end vægterne på morgen.

Israel, vent på Herren, †
for hos Herren er der troskab, *
hos ham er der altid udfrielse.
Han udfrier Israel *
fra al dets skyld.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Fra det dybe * råber jeg til dig, Herre.

LÆSNING     Ef. 4, 26-27

 Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,
og giv ikke plads for Djævelen.

F. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
F. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre Jesus Kristus,
du lægger dit gavnlige åg dem, som følger dig;
sagtmodig og ydmyg af hjertet rækker du
dem din lette byrde.
Modtag på denne dag vor bøn og vort arbejde
og giv os den hvile, som gør os stadig mere rede
til at tjene dig i troskab.
Du, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse