5. JANUAR

View Calendar
2018-01-05 Hele dagen


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Onsdag i juletiden (1 Ps)
Jesu hellige navn


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus er os født! * Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Guds godhed vil vi prise,
de store med de små;
den bedste nytårsvise,
som vi kan finde på,
er tak af hjertens grund
for gave god fuldmangen
til os i år forgangen
af Gud så rig og rund.

2 Fik føde vi og klæde,
gik frit vi ind og ud,
har vi haft hjertens glæde,
det alt er fra vor Gud;
og satte han med fred
i kirke og i skole
ej nådig til os stole
midt i sin kristenhed?

3

3. Vi føle må med smerte,
det alt er ufortjent,
men Gud har faderhjerte
til synder hver omvendt;
tror vi kun på hans Søn,
tilgiver han os brøden,
formindsker daglig nøden,
forøger troens løn.

4.Vor Fader i det høje,
som var i år så mild!
Vi nåde for dit øje
har fundet hidindtil;
i Jesu Kristi navn
vi beder dig så såre:
Vær dobbelt mild ad åre!
Råd bod på alle savn!
Paul Eber (1571). Rasmus Katholm 1575.
N.F.S. Grundtvig 1845. L. 336

SALMODI

Salme 35,1-3.9-1922-23.27-28             Herren frelser i forfølgelsens tid

De samledes og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel (Matt 26,3-4).

1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
thi du er stærk. (Halleluja).

I

Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, *
før krig mod dem, der fører krig mod mig.
Grib rundskjold og langskjold, *
rejs dig og kom mig til hjælp!
Løft spyd og økse, *
gå imod mine forfølgere!
Sig til mig: *
Jeg er din redning.

Min sjæl skal juble over Herren, *
glæde sig over hans frelse.
Hele min krop vil sige: *
Herre, hvem er som du?
Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, *
den hjælpeløse og den fattige fra røveren.

Falske vidner står frem *
og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
De gengælder godt med ondt, *
de lurer på mit liv.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
thi du er stærk. (Halleluja).

II

2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

Da de var syge, *
klædte jeg mig i sæk
og spægede mit legeme med faste.†
Jeg bad med bøjet hoved,  *
som var det min ven eller bror;
jeg gik omkring som i sorg over min mor, *
sørgende og nedbøjet.

Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, *
de samledes mod mig,
selv fremmede, jeg ikke kender, *
råbte uden ophør.
I gudløshed spottede de mig uophørligt, *
de skar tænder imod mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

III

3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

Herre, hvor længe vil du se på det? †
Red mit liv fra de brølende dyr, *
mit dyrebare liv fra løverne.
Jeg vil takke dig i den store forsamling, *
lovprise dig i den mægtige folkeskare.

Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, *
lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.

Du har set det, Herre, vær ikke tavs, *
Herre, hold dig ikke borte fra mig!
Vågn op, stå op, skaf mig ret! *
Min Gud og min Herre, før min sag!

Men de, der vil min ret, *
skal juble og glæde sig;
de skal altid sige: †
Stor er Herren, *
som vil sin tjeners lykke.
Min tunge skal forkynde din retfærdighed *
og lovprise dig dagen lang.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

VERS

V. Ordet er det sande lys.
R. Som oplyser ethvert menneske.

LÆSNINGER

1. læsning Kol 4,2-18

Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

Alt her hos mig vil Tykikos, den kære broder og trofaste tjener og medarbejder i Herren, give jer besked om. Jeg sender ham til jer, netop for at I kan kende til vore forhold, og for at han kan trøste jeres hjerte. Sammen med ham sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her.

Hilsen fra Aristark, min medfange, og Markus, Barnabas’ fætter; ham har I fået påbud om – tag godt imod ham, når han kommer til jer. Og fra Jesus med tilnavnet Justus. De er de eneste jøder, som arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været mig til trøst. Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje. Jeg kan bevidne, at han har megen møje for jeres skyld og for dem i Laodikea og Hierapolis.  Hilsen fra den kære Lukas, lægen, og fra Demas.

Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus! Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse. Sig til Arkippos: Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren.

Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Husk mig i mine lænker. Nåden være med jer!

VEKSELSANG

R.  Bed om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, *
så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden,
V. Herre, åbn vore læber, så vor mund kan forkynde din pris.
Så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden

2. LÆSNING

Fra  den hellige biskop Augustins prædiken

Al vor længsel vil blive opfyldt, når vi ser dit Ord

Intet menneske kender alle de visdommens kundskabens skatte, der er skjult i Kristus, gemt under hans menneskeskikkelses fattigdom. »For vor skyld blev han fattig, da han var rig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige.«Da han iførte sig vort dødelige kød og tilintetgjorde vor død, kom han i fattig skikkelse. Men han lovede os rigdomme, som han midlertidig gav afkald på, men som han ikke var blevet berøvet eller havde mistet.

Hvor overvældende stor er ikke den godhed, han gemmer til dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der frygter ham, og som han viser mod dem, der lider på ham! Nu erkender vi kun stykkevis, indtil det fuldkomne kommer. Det var for at gøre os i stand til at rumme hans fylde, at han, der ved sin guddommelige natur er Faderens lige, tog tjenerskikkelse på og gjorde os Gud lig. Ved at Guds enbårne Søn er blevet menneskesøn, gør han de mange menneskesønner til Guds sønner. Ved at vise sig i en tjeners skikkelse styrker han tjenerne og giver dem friheden og evnen til at se ham i hans guddoms natur.

»Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. «Skulle hans visdoms og kundskabs skatte, hans guddommelige rigdomme, ikke være tilstrækkelige for os? Skulle hans overvældende godhed ikke være os nok? »Vis os Faderen, og det er os nok.«

I en af Salmerne siges der til Herren af én, som både taler i os og for os: »Jeg skal mættes, når din herlighed åbenbares.« Men da han og Faderen er ét, ser den, der ser ham, også Faderen. »Hærskarers Herre, han er ærens konge.« Han skal føre os tilbage til sig, hans ansigt skal lyse over os, og da skal vi blive frelst. Vi bliver mætte, og han vil være os nok.

Indtil alt dette indtræffer, og han viser os, hvad der er os nok – indtil vi skal drikke af livets kilde og blive mætte, medens vi vandrer i tro, men endnu er landflygtige fjernt fra ham, er hungrige og tørstige efter retfærdighed og fortæres af længsel efter at se ham i hans guddommelige herlighed, lad os da, medens vi venter, i from hengivenhed fejre hans fødsel i en tjener skikkelse.

Vi er endnu ikke i stand til at skue, at han blev født Faderen før morgenstjernen, men lad os være til stede ved hans natlige fødsel af en jomfru. Vi fatter endnu ikke, at hans navn er til før solen, men lad os i stedet erkende, at han »rejste et telt under solen.« Vi ser ham endnu ikke som den enbårne Søn, der altid er hos Faderen, men lad os betragte ham som brudgommen,der går ud af sit kammer. Vi er endnu ikke værdige til at sidde til bords med vor Fader, men lad os lære at betragte vor Herres Jesu Kristi krybbe.

VEKSELSANG

R. Livet blev åbenbaret. Vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, *
som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.
V.  Vi ved, at Guds søn er kommet og har givet os forstand,
så vi kan kende den sande Gud og være i hans sande Søn.
Han er den sande Gud og det evige liv.
Som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, ved din enbårne Søns fødsel
har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
så at vi må lade os lede af dig
og nå til den løn i herligheden,
som du har lovet os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nu vil vi os forsamle
i Jesu Kristi navn,
de unge med de gamle
skal løbe ham i favn;
han er vor julegave,
vor glæde, lyst og liv,
i ham vi og vil have
vor jule-tidsfordriv.

2. O Jesus, dig at finde
er vores fulde agt;
ak, giv os ret i sinde
at gå med samlet magt
din krybbe at omringe
med hjertens tak og tro,
så salmerne kan klinge
i hver mands hus og bo!
Hans Adolph Brorson 1732. Bearbejdet 1844. L. 332
SALMODI

Salme 51   En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
for at frelse mennesket fra synden.

Gud, vær mig nådig i din godhed, *
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser, *
og min synd har jeg altid for øje.

Mod dig alene har jeg syndet, *
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager, *
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, *
du lærer mig visdom i det skjulte.

Rens mig med isop for synd, *
vask mig hvidere end sne!
Forkynd mig fryd og glæde, *
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder *
og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig, *
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse, *
styrk mig med en villig ånd!

Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber, *
så min mund kan forkynde din pris.
For du vil ikke have slagtoffer, *
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
Gør i din nåde godt mod Zion, *
opbyg Jerusalems mure!
Da vil du tage imod de rette ofre, †
brændoffer og heloffer; *
da skal tyre ofres på dit alter.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Ordet blev født i synligt køds skikkelse *
for at frelse mennesket fra synden. 

Bibelsk lovsang Es 45, 15-25      Alle folkeslag skal omvende sig til Herren

 I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig (Fil. 2,10)

2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
Herre Jesus, menneskenes Frelser.

Du er en Gud, der skjuler dig, *
Israels Gud er frelser.
De er alle blevet til spot og spe, *
billedskærerne går bort med skam.
Men Israel frelses ved Herren, *
en evig frelse.
I bliver ikke til spot og spe, *
aldrig i evighed!

Dette siger Herren, *
himlens skaber, han som er Gud,
han som dannede jorden og frembragte den, *
han som grundfæstede den;
han skabte den ikke i tomhed, *
men dannede den til beboelse:
Jeg er Herren, der er ingen anden. †
Jeg har ikke talt i det skjulte, *
på et mørkt sted i verden.
Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: *
Søg mig i tomheden!
Jeg, Herren, taler retfærd, *
fortæller, hvad der er ret.

I skal samle jer †
og komme nærmere, *
I som undslap fra folkene!
De forstår ingenting, †
de som bærer deres gudebillede af træ, *
og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
Fortæl det, og fremlæg det, *
læg råd op sammen!
Hvem har forkyndt det i fortiden *
og fortalt det for længst?
Er det ikke mig, Herren? *
Der er ingen anden Gud end mig,
en retfærdig Gud, en Gud der frelser, *
der er ingen anden end mig.

Vend dig til mig, og bliv frelst, †
hele du vide jord! *
For jeg er Gud, der er ingen anden.
Jeg sværger ved mig selv, †
sandhed udgår af min mund, *
ord, der ikke vender tilbage:
For mig skal hvert knæ bøje sig, *
hver tunge skal sværge ved mig.
Om mig skal man sige: Kun hos Herren *
er der retfærdighed og styrke.
Alle, der raser mod ham, *
skal komme til ham og blive til skamme.
Hele Israels slægt *
får ret og fryder sig over Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Sandelig * du er en Gud, som er skjult.
Herre Jesus, menneskenes Frelser.

Salme 100         Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

Herren kalder sit forløste folk til at synge sejrens sange (Athanasius)

3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
Tjen Herren under glædessang, *
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud, †
han har skabt os, og ham hører vi til, *
vi er hans folk og de får, han vogter.

Gå ind ad hans porte med takkesang, †
ind i hans forgårde med lovsang, *
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god, †
hans trofasthed varer til evig tid, *
hans troskab i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Kend, * at Herren er Gud.

LÆSNING       Visd. 7,26-27

Visdommen er en glans af det evige lys,
et pletfrit spejl, der viser Guds virken,
et billede af hans godhed.
Skønt hun kun er én, formår hun alt,
skønt hun hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle
og gør dem rede til at være Guds venner og profeter,

VEKSELSANG

V. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.
V. Åbenbart sin retfærd for folkenes øjne.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt, * Halleluja, hallelluja.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Gud har besøgt * og forløst sit folk.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os love Kristus, som er blevet os visdom fra Gud,
både retfærdighed, helliggørelse og forløsning.
Lad os med tillid påkalde ham:

R. Herre, frels os ved din fødsel!

Universets Konge, som hyrderne fandt svøbt og liggende i en krybbe,
– giv os at være villige til at tage del i din enkle fattigdom.

R. Herre, frels os ved din fødsel!

Himlens Herre, fra din kongelige trone kom du ned til denne fattige jord,
– lær os at ære vore brødre og søstre, som lever i fattigdom.

R. Herre, frels os ved din fødsel!

Kristus, evige Lys, du påtog dig vort kød, dog uden synd,
– giv, at vi bruger jordens goder uden at forurene den.

R. Herre, frels os ved din fødsel!

Du er Kirkens guddommelige Brudgom, du er i dens midte et uovervindeligt skjold,
– hjælp dens børn til at være udholdende, så at de kan nå frem til frelsen.

R. Herre, frels os ved din fødsel!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, ved din enbårne Søns fødsel
har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
så at vi må lade os lede af dig
og nå til den løn i herligheden,
som du har lovet os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

1. Forunderligt at sige
og sært at tænke på,
at kongen til Guds rige
i stalden fødes må,
at himlens lys og ære,
det levende Guds ord,
skal husvild blandt os være,
som armods søn på jord!

2. Selv spurven har sin rede,
kan bygge dér og bo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro.
De vilde dyr i hule
har hver sin egen vrå, –
skal sig min frelser skjule
i fremmed stald på strå?

3. Nej, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind,
ja bede, synge, sukke:
Kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed bolig,
du den har dyre købt!
Her skal du hvile rolig
i kærligheden svøbt.

Forunderligt at sige
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
Melodi: Carl Nielsen, 1919 L. 325
Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

Salme 119, 25-32

Min sjæl klæber til støvet, *
hold mig i live efter dit ord!
Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. *
Lær mig dine love,
giv mig indsigt i dine forordningers vej, *
så jeg kan grunde over dine undere.
Min sjæl er plaget af bekymring, *
rejs mig efter dit ord!
Hold falskheds vej borte fra mig, *
og giv mig i nåde din lov!
Jeg vælger sandhedens vej, *
jeg har dine bud for øje.
Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, *
gør mig ikke til skamme!
Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe,  *
for du har gjort mit hjerte fri.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 26       Den uskyldiges tillidsfulde bøn

 Gud   har ham udvalgt os i Kristus til
at stå hellige og uden fejl for hans ansigt (Ef 1,4).

Skaf mig ret, Herre, *
for jeg vandrer retsindigt
og stoler på Herren, *
jeg skal ikke vakle.
Prøv mig, Herre, undersøg mig, *
ransag hjerte og nyrer!

Jeg har din godhed for øje, *
jeg vandrer i din trofasthed.
 Jeg sidder ikke blandt løgnere, *
jeg kommer ikke hos hyklere.
 Jeg hader de ondes forsamling, *
blandt ugudelige sidder jeg ikke.
 Jeg vasker mine hænder i uskyld, *
jeg kan gå omkring dit alter, Herre,
og med takkesange forkynde *
og fortælle om alle dine undere.
Herre, jeg elsker dit hus, *
det sted, hvor din herlighed bor.

Riv mig ikke bort sammen med syndere, *
riv ikke mit liv bort sammen med mordere,
hvis hænder er fulde af skændighed, *
hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
Jeg vandrer retsindigt, *
udfri mig og vær mig nådig!
Nu står min fod på den faste grund. *
I forsamlingerne vil jeg prise Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Salme 28, 1-3. 6-9                  Påkaldelse og taksigelse

Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig (Joh. 11,41).

Til dig, Herre, råber jeg, *
min klippe, vær ikke døv for mig,
vær ikke tavs imod mig, *
så jeg bliver som de, der gik i graven.
Hør min tryglen, *
når jeg råber til dig om hjælp,
når jeg løfter mine hænder *
mod dit tempels Allerhelligste.
Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, *
med de forbrydere,
der taler med hinanden som venner, *
men har hjertet fuldt af ondskab.

Lovet være Herren, *
for han har hørt min tryglen.
 Herren, min styrke, mit skjold, *
på ham stoler mit hjerte.
Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, *
jeg takker ham med sang.
Herren er styrke for sit folk, *
han er værn og redning for sin salvede.
Frels dit folk, †
og velsign din ejendom, *
vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

 Formiddag
Ant. Josef og Maria, Jesu moder, * undrede sig over, hvad der blev sagt om ham.
Middag
Ant. Maria * gemte alle dise ord i sit hjerte og grundede over dem.
Eftermiddag
Ant. Mine øjne * har set din frelse,  som du har beredt for folkenes åsyn.

 LÆSNING

Formiddag    Ez 20, 41-42a

Jeg tager nådigt imod jer som liflig offerduft,
når jeg fører jer bort fra folkene og samler jer fra de lande,
hvor I blev spredt, og jeg viser min hellighed på jer for øjnene af folkene.
Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer jer til Israels land

VERS
V. Herren har udvalgt sin tjener.
A. Sin trofasthed mod Israels hus. Halleluja!

Middag   Ez 34, 11b-12

Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.
Som hyrden holder øje med sin hjord,
når hans får er spredt rundt om ham,
således vil jeg holde øje med mine får
og udfri dem fra alle de steder,
hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

VERS
V. Jordens yderste grænser har set, Halleluja!
A. Frelsen fra vor Gud, Halleluja!

Eftermiddag     Mika 2,12

Jeg vil samle dig, Jakob,
jeg vil samle Israels rest;
jeg bringer dem sammen som får i en fold,
som en hjord på en græsgang,
en larmende mængde mennesker.

VERS
V. Kærlighed skal mødes med sandhed. Halleluja!
A. Retfærdighed skal omfavne fred. Halleluja!.

AFSLUTTENDE BØN

Gud, ved din enbårne Søns fødsel
har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
så at vi må lade os lede af dig
og nå til den løn i herligheden,
som du har lovet os.
Ved Jesus Kristus, vor Herre.

A. Amen

 

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.

2. Julebudet i vinterens vånde,
det er Gud Faders varme ånde,
menneskefaldet til frelse vendt,
menneskets adel på ny erkendt,
hjertets ret til at kæmpe og vinde
evig fastslået, trods hver en fjende.

3. Julebud under storm og torden
melder og giver fred på jorden,
fred til at stride vor strid med mod,
fred til at vente på enden god,
højt under medbør og dybt i sorgen,
fred for både i går og i morgen.

4. Julebudet til dem, der græde,
det er vældet til evig glæde.
Glæd dig da kun, du menneskesjæl,
stinger end ormen endnu din hæl!
Favn kun trøstig, hvad Gud har givet,
løft dit hoved, og tak for livet!
J. Chr. Hostrup 1881 og 1884. L. 323

SALMODI

Salme 41          En sygs tillidsfulde bøn

En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig (Mark. 14,18).

1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

Lykkelig den, der har omsorg for den svage, *
på ulykkens dag redder Herren ham.
Herren beskytter ham og giver ham liv, *
han prises lykkelig i landet.
Giv ham ikke i hans fjenders vold! †
Herren støtter ham på sygelejet, *
hver gang han ligger syg, gør du ham rask.

 Jeg siger: Herre, vær mig nådig, *
helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
Mine fjender taler ondt imod mig: *
Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
 Hvis en kommer på besøg, hykler han; †
han samler ondskabsfuldheder, *
og så går han ud og fortæller det.
 Alle, der hader mig, hvisker om mig, *
de udtænker ondt imod mig:
»Noget grufuldt har ramt ham; *
han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«
 Selv min ven, som jeg stolede på, †
og som spiste brødet med mig, *
har løftet hælen imod mig.

Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, *
så jeg kan gøre gengæld mod dem.
Når min fjende ikke kan triumfere over mig, *
så ved jeg, at du holder af mig.
Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, *
og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.

Lovet være Herren, Israels Gud, †
fra evighed og til evighed. *
Amen, amen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Min retfærdige tjener * skal retfærdiggøre mange.

Salme 46        Gud er vor tilflugt og styrke

De skal give ham navnet  Immanuel –
det betyder: Gud med os (Matt. 1,23)

2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

Gud er vor tilflugt og styrke, *
altid at finde som hjælp i trængsler.
Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
og bjergene vakler i havets dyb,
når vandet larmer og bruser *
og rejser sig, så bjergene bæver.

Flodløb glæder Guds by, *
den Højestes hellige bolig.
Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
Gud bringer den hjælp ved daggry.
Folkene larmer, rigerne vakler, *
når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Kom og se Herrens gerninger, *
de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
Han gør ende på krige *
over hele jorden,
han brækker buen og knækker spyddet, *
stridsvognene brænder han op.
 Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Se, Jomfruen har født en søn, * Immanuel »Gud-med-os«.

Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4          Tilbedelse

3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

Store og underfulde er dine gerninger, *
du Herre, Gud, Almægtige,
retfærdige og sande er dine veje, *
du folkenes konge.
Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
og ære dit navn?
For du alene er hellig, †
alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Du alene er hellig, * du alene er Herre.

LÆSNING       1. Joh. 5,20

Vi ved, at Guds søn er kommet,
og at han har givet os forstand,
så vi kan kende ham, som er den Sande;
og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus.
Han er den sande Gud og det evige liv.

VEKSELSANG

V. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.
V. Og tog bolig iblandt os.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Ordet blev kød. * Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Han, som Moses i loven * og ligeledes profeterne har skrevet om,
ham, har vi fundet,Jesus, Josefs søn fra Nazaret.

FORBØNNER

Lad os prise Kristus, »Gud-med-os«, som Jomfruen undfangede og fødte, og påkalde ham:

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du gav Maria moderskabets glæder,
– giv alle forældre at kunne glæde sig over deres børn.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du Freds Fyrste, dit herredømme er retfærd og fred,
– hjælp os at søge fredens veje.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du kom for at gøre os til en udvalgt slægt, et helligt folk,
– lad alle folkeslag erkende din kærligheds forenende kraft.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Ved din fødsel styrkede du familiens bånd,
– lad enheden vokse i familierne.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

Du fødte ind i tiden,
– giv, at vore afdøde brødre og søstre må fødes ind i evigheden.

R. Søn af Jomfru Maria, bønhør os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, ved din enbårne Søns fødsel
har du på underfuld måde begyndt dit folks forløsning.
Giv os, der tjener dig, en urokkelig tro,
så at vi må lade os lede af dig
og nå til den løn i herligheden,
som du har lovet os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

 

Salme 4             Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134          Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

LÆSNING     Aab 22,4-5

Herrens tjenere skal tilbede ham,  og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse