Fredag i 1. alm. uge (I Ps)

2018-01-12 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Fredag i 1. alm. uge (1 Ps)
Helgener


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Tak Herren, * thi hans miskundhed varer evindelig!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Jeg elsker dig, min stav, min styrke ,
jeg elsker dig,  min  fred, min fryd,
jeg elsker dig og vil dig  dyrke
med håb og higen, dåd og dyd;
jeg elsker dig, min sol, min dag,
til døden standser hjertet s slag.

2. Du sandheds sol bag alle skyer
og kærlighedens flammebål,
mit væsens ophav og fornyer,
og al din skabnings sidste mål,
du evighedens faste fjeld
og salighedens kildevæld!

 

3. Hvi har så sent jeg på min bane
dig skimtet, skønhed uden skår?
Hvi lærte jeg så sent at ane
din kærligheds de rige kår?
Al godheds væld, det er  mit nag,
at  jeg har  spildt så  mangen dag!

 

4. Min fod gik fejl, mit øje, sløvet,
dit lyse fodspor havde tabt,
og, himmelsk sans og syn berøvet,
jeg fulgte lys,  der  kun  var skabt.
Nu  er  det  sket,  at  nåden  vandt,
og for min sjæl  dit  gry oprandt.

 

5. Jeg elsker dig, mit væsens ære,
jeg elsker dig, min Gud, mit skjold;
kun dig til  løn  jeg vil begære
og  kærlighed  som krigersold.
O Gud, gør selv mit løfte sand,
og vær min troskabs underpant!

 

T:   Johs. Frederiksen. 1860-1932
M: J. B. König, 1738. 
M: G. Neumark , 1657

 SALMODI

Salme 35,1-3.9-1922-23.27-28
Herren frelser i forfølgelsens tid

De samledes og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel (Matt 26,3-4).

1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
thi du er stærk. (Halleluja).

I

Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, *
før krig mod dem, der fører krig mod mig.
Grib rundskjold og langskjold, *
rejs dig og kom mig til hjælp!
Løft spyd og økse, *
gå imod mine forfølgere!
Sig til mig: *
Jeg er din redning.

Min sjæl skal juble over Herren, *
glæde sig over hans frelse.
Hele min krop vil sige: *
Herre, hvem er som du?
Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, *
den hjælpeløse og den fattige fra røveren.

Falske vidner står frem *
og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til.
De gengælder godt med ondt, *
de lurer på mit liv.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Rejs dig for min sag, * til mit forsvar, Herre,
thi du er stærk. (Halleluja).

II

2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

Da de var syge, *
klædte jeg mig i sæk
og spægede mit legeme med faste.†
Jeg bad med bøjet hoved,  *
som var det min ven eller bror;
jeg gik omkring som i sorg over min mor, *
sørgende og nedbøjet.

Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, *
de samledes mod mig,
selv fremmede, jeg ikke kender, *
råbte uden ophør.
I gudløshed spottede de mig uophørligt, *
de skar tænder imod mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Almægtige Herre, * træd frem og beskyt mig. (Halleluja).

III

3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

Herre, hvor længe vil du se på det? †
Red mit liv fra de brølende dyr, *
mit dyrebare liv fra løverne.
Jeg vil takke dig i den store forsamling, *
lovprise dig i den mægtige folkeskare.

Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, *
lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig.

Du har set det, Herre, vær ikke tavs, *
Herre, hold dig ikke borte fra mig!
Vågn op, stå op, skaf mig ret! *
Min Gud og min Herre, før min sag!

Men de, der vil min ret, *
skal juble og glæde sig;
de skal altid sige: †
Stor er Herren, *
som vil sin tjeners lykke.
Min tunge skal forkynde din retfærdighed *
og lovprise dig dagen lang.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Min tunge * skal forkynde din retfærd dagen igennem. (Halleluja).

VERS

V. Min søn, vogt mine ord.
R. Vogt mine bud, så skal du leve.

LÆSNINGER

1. læsning Sir. 43, 13-33

Lovprisning af Gud i hans skaberværk

Ved sin befaling får han sneen til at fyge
og lynene til at jage af sted, som han har bestemt.
Derfor åbnes forrådskamrene,
og skyerne flyver ud som fugle.
 I sin vælde presser han skyerne sammen,
og de splintres i haglsten.
 Hans tordenrøst får jorden til at skælve,
 og ved hans tilsynekomst ryster bjergene.
Efter hans vilje blæser søndenvinden,
 nordenstormen og hvirvelvinden;
han strør sneen ud som fugle, der daler ned,
og den falder som en græshoppesværm, der slår ned.
  Øjet undres over, hvor dejlig hvid den er,
og hjertet bliver slået med forbavselse, når den falder.
  Også rimen spreder han over jorden som salt,
og når den fryser sammen, bliver den til spidse torne.
 Nordenvinden blæser koldt,
og vandet fryser til is,
der lægger sig, hvor som helst der står vand.
Det er, som om vandet tager en brynje på!
 Han lægger bjergene øde og afsvider ørkenen,
som ilden får han det grønne til at forsvinde.
  Men tågen bringer snart alt til live,
og duggen kommer og bringer friskhed efter heden.
Efter sin plan bragte han urdybet til ro
og anbragte øer i det.
De, der sejler på havet, kan fortælle om dets farer,
og vi undrer os over, hvad vi hører:
dér findes de mærkeligste og forunderligste skabninger,
alle mulige slags dyr, en verden af havuhyrer.
 Ved hans hjælp lykkes alt for hans sendebud,
og ved hans ord bliver alt opretholdt.
Meget kunne vi sige, og det ville dog aldrig være nok.
Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«
 Hvordan skulle vi formå at vise ham ære?
Han er den store, større end alle sine værker.
  Frygtindgydende er Herren og uendelig stor,
forunderlig er hans magt.
  Vis Herren ære, og ophøj ham,
så meget I kan – han er mere endda!
Ophøj ham af hele jeres styrke
uden ophør – det vil dog aldrig være nok!
  Hvem har set ham og kan berette om ham,
hvem kan skildre ham, stor som han er?
 Meget, der er større end dette, er skjult;
for kun få af hans værker har vi set.
 Alt har Herren skabt,
og de gudfrygtige har han skænket visdom.

VEKSELSANG

A.  Meget kunne vi sige, og det ville dog aldrig være nok. *
Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«
F. Hvordan skulle vi formå at vise ham ære?
Han er den store, større end alle sine værker.

A. Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«

2. LÆSNING

Læsning fra den hellige biskop Athanasius’ skrift Mod hedningerne

Gennem Ordet føjer alle ting sig sammen til en guddommelig harmoni

Af alt det, som består og opstår, er der intet, som ikke er skabt og opretholdes i Ordet og gennem Ordet, således som også teologen lærer det med disse ord: »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til«.

Ligesom en musiker stemmer sin lyre harmonisk, kunstfærdigt afpasser de lave toner til de høje, mellemtonerne til de andre og danner en harmoni, således holder også Guds visdom hele verden som en lyre, forbinder det, der findes i luften, med det på jorden, det i himlen med det i luften, knytter hver enkelt ting til det hele, bevæger alt med sit vink og efter sin vilje og skaber således smukt og netop harmonisk  én verden og én verdensorden. Selv forbliver Guds Ord imidlertid ubevægelig hos Faderen, medens han bevæger alt ved sin egen naturs bestandighed, således som Faderen vil det. Kort sagt det er hans gave, at alting lever  og opretholdes  alt  efter sin  egen  natur.

Det er gennem ham, at alting føjer sig sammen til en vidunderlig og i sandhed guddommelig harmoni.

Dette store kan gøres forståeligt ved et billede: lad os tænke på et stort kor som eksempel. I et kor,  der er sammensat af forskellige slags mennesker, drenge, kvinder, gamle og unge mænd og ledes af en dirigent, synger enhver efter sin natur og evne, manden som mand, drengen som dreng, den gamle mand som en gammel mand, den unge som en ung mand, men alle udgør de dog en harmoni. Således forholder det sig også med vor person. På samme tid påvirkes vore sanser efter hver enkelts natur. Øjet ser, øret hører, hånden føler, lugtesansen lugter, smags­ sansen smager og andre af kroppens dele  fungerer også ofte, f.eks. går fødderne. Således forholder det sig også med hele verden. Selvom det kun er et svagt eksem pel, skal det dog lære os en dybere forståelse.

På et eneste mægtigt vink af Guds Ord styres alting på en gang, og det i den grad, at hver enkelt del handler efter sin egen natur og dog udgør alle delene tilsammen  en  eneste  fuldendt  rdensorden.

VEKSELSANG

A. Pris Gud, og tak ham for det gode, han har gjort mod jer, mens alle levende hører på, * så de kan prise ham og lovsynge hans navn.
F.  Med ærefrygt skal I forkynde Guds ord for alle mennesker og ikke tøve med at takke ham.
Han er den sande Gud og det evige liv.
A. Så de kan prise ham og lovsynge hans navn.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vi beder dig om,
at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Gud, himmelherlig, evig rig,
et saligt håb for dødelig,
du Faderens enbårne Søn,
født af jomfru, ren og skøn.

2. Når vi står op, da giv os hånd,
vort legem vågne med vor ånd
og brændende som aldrig før
dig yde ære som sig bør.
3. Alt oprandt morgenstjernen prud,
den melder sol i flammeskrud
nu svinder nattens mørke ind,
o Guddomslys, fyld du vort sind.
4. Bliv hos os, dvæl i sind og hu,
bortjage mørket kan kun du!
Og lad ti verdens sidste dag
for dig kun banke hjertets slag.

5. Den tro, du gav os i vor dåb,
du dybt forankre med vort håb,
i hjerte, sjæl, i sind og ånd,
knyt stærkest kærlighedens bånd.

6. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
dig, Kristus, som af grav opstod,
dig, Helligånd, vor trøst og fred,
ske lov og pris i evighed.

T:     Aeterna coeli gloria, 5. årh.,
         Benedicte Ramsing, 1957
M:    Antifonale Monasticum s. 72
M:    Klug, 1543
SALMODI

Salme 51
En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

1. ant. Herre, * du har behag i rette ofre på dit alter.

Gud, vær mig nådig i din godhed, *
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser, *
og min synd har jeg altid for øje.

Mod dig alene har jeg syndet, *
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager, *
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, *
du lærer mig visdom i det skjulte.

Rens mig med isop for synd, *
vask mig hvidere end sne!
Forkynd mig fryd og glæde, *
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder *
og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig, *
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse, *
styrk mig med en villig ånd!

Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber, *
så min mund kan forkynde din pris.
For du vil ikke have slagtoffer, *
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
Gør i din nåde godt mod Zion, *
opbyg Jerusalems mure!
Da vil du tage imod de rette ofre, †
brændoffer og heloffer; *
da skal tyre ofres på dit alter.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * du har behag i rette ofre på dit alter.

Bibelsk lovsang Es 45, 15-25
 Alle folkeslag skal omvende sig til Herren

 I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig (Fil. 2,10)

2. ant. Ved Herren * når al Israels æt til sin ret og jubler!

Du er en Gud, der skjuler dig, *
Israels Gud er frelser.
De er alle blevet til spot og spe, *
billedskærerne går bort med skam.
Men Israel frelses ved Herren, *
en evig frelse.
I bliver ikke til spot og spe, *
aldrig i evighed!

Dette siger Herren, *
himlens skaber, han som er Gud,
han som dannede jorden og frembragte den, *
han som grundfæstede den;
han skabte den ikke i tomhed, *
men dannede den til beboelse:
Jeg er Herren, der er ingen anden. †
Jeg har ikke talt i det skjulte, *
på et mørkt sted i verden.
Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: *
Søg mig i tomheden!
Jeg, Herren, taler retfærd, *
fortæller, hvad der er ret.

I skal samle jer †
og komme nærmere, *
I som undslap fra folkene!
De forstår ingenting, †
de som bærer deres gudebillede af træ, *
og som beder til en gud, der ikke kan frelse.
Fortæl det, og fremlæg det, *
læg råd op sammen!
Hvem har forkyndt det i fortiden *
og fortalt det for længst?
Er det ikke mig, Herren? *
Der er ingen anden Gud end mig,
en retfærdig Gud, en Gud der frelser, *
der er ingen anden end mig.

Vend dig til mig, og bliv frelst, †
hele du vide jord! *
For jeg er Gud, der er ingen anden.
Jeg sværger ved mig selv, †
sandhed udgår af min mund, *
ord, der ikke vender tilbage:
For mig skal hvert knæ bøje sig, *
hver tunge skal sværge ved mig.
Om mig skal man sige: Kun hos Herren *
er der retfærdighed og styrke.
Alle, der raser mod ham, *
skal komme til ham og blive til skamme.
Hele Israels slægt *
får ret og fryder sig over Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Ved Herren * når al Israels æt til sin ret og jubler!

Salme 100
Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

Herren kalder sit forløste folk til at synge sejrens sange (Athanasius)

3. ant. Træd frem* for Herrens åsyn med jubel!

Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
Tjen Herren under glædessang, *
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud, †
han har skabt os, og ham hører vi til, *
vi er hans folk og de får, han vogter.

Gå ind ad hans porte med takkesang, †
ind i hans forgårde med lovsang, *
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god, †
hans trofasthed varer til evig tid, *
hans troskab i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Træd frem* for Herrens åsyn med jubel!

LÆSNING       Ef. 4, 29-32

Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse,
så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.
Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag.
Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab;
men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.

VEKSELSANG

F. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.
A. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.
F. Lær mig den vej, jeg skal gå.
A. Thi jeg stoler på dig.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Lad mig årle høre  din miskundhed, * thi jeg stoler på dig.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herren har besøgt * og forløst sit folk.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herren har besøgt * og forløst sit folk.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Kristus, du som ved dit kors har forløst menneskeslægten,
vi tilbeder dig og påkalder dig i tro:

R. Forbarm dig over os, Herre!

kristus, du opgående Sol, varm os med dine stråler
– og afhold os denne årle morgen fra alle onde indskydelser.

R. Forbarm dig over os, Herre!

Våg over vor tanke, ord og gerning,
– så vi i dag kan finde behag for dit åsyn.

R. Forbarm dig over os, Herre!

Skjul dit åsyn for vore synder,
– udslæt al vor misgerning.

R. Forbarm dig over os, Herre!

Ved dit kors og din opstandelse
– fyld os med din Helligånds trøst.

R. Forbarm dig over os, Herre!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du sejrer over vor uvidenheds mørke
ved dit Ords lys.
Styrk i vort hjerte den tro,
du har givet,
og lad ikke nogen fristelse
kvæle den ild,
som du har tændt ved din kærlighed.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

2. Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

PSALMODI

Salme 119, 25-32
1. ant. Jeg vil løbe dine buds vej, *
thi du giver mit hjerte at ånde frit.

Min sjæl klæber til støvet, *
hold mig i live efter dit ord!
Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. *
Lær mig dine love,
giv mig indsigt i dine forordningers vej, *
så jeg kan grunde over dine undere.
Min sjæl er plaget af bekymring, *
rejs mig efter dit ord!
Hold falskheds vej borte fra mig, *
og giv mig i nåde din lov!
Jeg vælger sandhedens vej, *
jeg har dine bud for øje.
Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, *
gør mig ikke til skamme!
Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe,  *
for du har gjort mit hjerte fri.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Jeg vil løbe dine buds vej, *
thi du giver mit hjerte at ånde frit.

Salme 26  

Den uskyldiges tillidsfulde bøn

 Gud   har ham udvalgt os i Kristus til
at stå hellige og uden fejl for hans ansigt (Ef 1,4).

2. ant. Uden at vakle * stoler jeg på Herren.

Skaf mig ret, Herre, *
for jeg vandrer retsindigt
og stoler på Herren, *
jeg skal ikke vakle.
Prøv mig, Herre, undersøg mig, *
ransag hjerte og nyrer!

Jeg har din godhed for øje, *
jeg vandrer i din trofasthed.
 Jeg sidder ikke blandt løgnere, *
jeg kommer ikke hos hyklere.
 Jeg hader de ondes forsamling, *
blandt ugudelige sidder jeg ikke.
 Jeg vasker mine hænder i uskyld, *
jeg kan gå omkring dit alter, Herre,
og med takkesange forkynde *
og fortælle om alle dine undere.
Herre, jeg elsker dit hus, *
det sted, hvor din herlighed bor.

Riv mig ikke bort sammen med syndere, *
riv ikke mit liv bort sammen med mordere,
hvis hænder er fulde af skændighed, *
hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
Jeg vandrer retsindigt, *
udfri mig og vær mig nådig!
Nu står min fod på den faste grund. *
I forsamlingerne vil jeg prise Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Uden at vakle * stoler jeg på Herren.

Salme 28, 1-3. 6-9

Påkaldelse og taksigelse

Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig (Joh. 11,41).

3. ant. Mit hjerte *stoler på Herren, jeg fik hjælp.

Til dig, Herre, råber jeg, *
min klippe, vær ikke døv for mig,
vær ikke tavs imod mig, *
så jeg bliver som de, der gik i graven.
Hør min tryglen, *
når jeg råber til dig om hjælp,
når jeg løfter mine hænder *
mod dit tempels Allerhelligste.
Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, *
med de forbrydere,
der taler med hinanden som venner, *
men har hjertet fuldt af ondskab.

Lovet være Herren, *
for han har hørt min tryglen.
 Herren, min styrke, mit skjold, *
på ham stoler mit hjerte.
Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, *
jeg takker ham med sang.
Herren er styrke for sit folk, *
han er værn og redning for sin salvede.
Frels dit folk, †
og velsign din ejendom, *
vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 3. ant. Mit hjerte *stoler på Herren, jeg fik hjælp.


 LÆSNING

Formiddag    Fil. 2, 2b-4

Ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.
Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed,
men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.
Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.

VERS
F. Alle Herrens veje er barmhjertighed og trofashed.
A. For alle, som bevarer hans pagt og hans lovbud.

BØN

Herre Jesus Kristus,
vi beder dig i denne time,
hvor mørket dækkede hele jorden,
og du uden skyld blev løftet op på korset
for at forløse os.
Giv os altid det lys,
der kan lede os til det evige liv.
Du, som lever og råder i al evighed.

A. Amen.

Middag   2.Kor. 13,4

Han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt,
og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt.

VERS
F. Herre, jeg ligger i støvet.
A. Hold mi i livet efter dit ord.

BØN

Herre Jesus Kristus,
du som i den sjette time uskyldig steg op på korsets træ,
mens hele verden blev lagt i mørke,
giv os altid det lys,
som viser os vejen til det evige liv.
Du, som lever og råder i al evighed.

A. Amen.

Eftermiddag     Kol. 3, 12-13

Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede,
inderlig barmhjertighed, godhed,
ydmyghed, mildhed, tålmodighed.
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden,
hvis den ene har noget at bebrejde den anden.
Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.

VERS
V. Barmhjertig og nådig er Herren.
A. Langmodig og rig på miskundhed.

BØN

Herre Jesus Kristus,
du som førte den angrende røver
fra korsets lidelse ind i dit rige,
vi bekender vore synder,
og tillidsfuldt  beder  efter døden
at føre os jublende ind igennem paradisets port.
Du som lever og råder fra evighed til evighed.

A. Amen.

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. O Gud, som skabte os af jord,
alt ledes af dit visdomsord,
du bød, og straks hver art fremstod
af krybdyr, vilddyr for din fod.
2. Hvert væsen, som du gav et liv
ved blot det ene magtord: Bliv!
for dig at tjene, visdoms Gud,
du bød dem lyde Adams bud.

3. Hold fjernt fra os, som tjener dig,
alt lavt og urent på vor vej,
som i vor færd sig sniger ind
og pletter både sans og sind.

4. Giv os som løn din glæde sød,
din nåde, som os fri’r af nød,
løs kivens lænke, gør os fri,
led os ad fredens lyse sti.

5. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.

T.     Plasmator hominis Deus, Gregor den Store,
6. årh., Benedite Ramsing, 1957
M:   Antifonale Monasticum s. 157-158

SALMODI

Salme 41   

En sygs tillidsfulde bøn

En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig (Mark. 14,18).

1. ant. Herre, * helbred min sjæl,
jeg har syndet mod dig.

Lykkelig den, der har omsorg for den svage, *
på ulykkens dag redder Herren ham.
Herren beskytter ham og giver ham liv, *
han prises lykkelig i landet.
Giv ham ikke i hans fjenders vold! †
Herren støtter ham på sygelejet, *
hver gang han ligger syg, gør du ham rask.

 Jeg siger: Herre, vær mig nådig, *
helbred mig, for jeg har syndet mod dig.
Mine fjender taler ondt imod mig: *
Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!
 Hvis en kommer på besøg, hykler han; †
han samler ondskabsfuldheder, *
og så går han ud og fortæller det.
 Alle, der hader mig, hvisker om mig, *
de udtænker ondt imod mig:
»Noget grufuldt har ramt ham; *
han ligger der og skal ikke mere rejse sig!«
 Selv min ven, som jeg stolede på, †
og som spiste brødet med mig, *
har løftet hælen imod mig.

Men du, Herre, vær mig nådig og rejs mig, *
så jeg kan gøre gengæld mod dem.
Når min fjende ikke kan triumfere over mig, *
så ved jeg, at du holder af mig.
Du støtter mig, fordi jeg er uskyldig, *
og du vil altid lade mig stå for dit ansigt.

Lovet være Herren, Israels Gud, †
fra evighed og til evighed. *
Amen, amen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * helbred min sjæl,
jeg har syndet mod dig.

Salme 46       

Gud er vor tilflugt og styrke

De skal give ham navnet  Immanuel –
det betyder: Gud med os (Matt. 1,23)

2. ant. Hærskarers Herre * er med os.
Jakobs Gud er vor faste borg.

Gud er vor tilflugt og styrke, *
altid at finde som hjælp i trængsler.
Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver *
og bjergene vakler i havets dyb,
når vandet larmer og bruser *
og rejser sig, så bjergene bæver.

Flodløb glæder Guds by, *
den Højestes hellige bolig.
Gud er i dens midte, den rokkes ikke, *
Gud bringer den hjælp ved daggry.
Folkene larmer, rigerne vakler, *
når han lader sin røst lyde, ryster jorden.

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Kom og se Herrens gerninger, *
de ødelæggelser, han har voldt på jorden.
Han gør ende på krige *
over hele jorden,
han brækker buen og knækker spyddet, *
stridsvognene brænder han op.
 Stands, og forstå, at jeg er Gud, *
ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!

Hærskarers Herre er med os, *
Jakobs Gud er vor borg.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Hærskarers Herre * er med os.
Jakobs Gud er vor faste borg.

Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4         

Tilbedelse

3. ant. Herre, alle folk * skal komme
og tilbede dig.

Store og underfulde er dine gerninger, *
du Herre, Gud, Almægtige,
retfærdige og sande er dine veje, *
du folkenes konge.
Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
og ære dit navn?
For du alene er hellig, †
alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herre, alle folk * skal komme
og tilbede dig.

LÆSNING       Rom. 15, 1-3

Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder
og ikke tænke på os selv.
Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse.
For heller ikke Kristus tænkte på sig selv,
men som der står skrevet: »Mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.«

VEKSELSANG

F. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.
A. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.
F. Han har gjort os til konger og til præster for sin Gud og Fader.
A. og har løst os af vore synder med sit blod.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. F. Kristus elskede os * og har løst os af vore synder med sit blod.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Gud Herren * har antaget sig os, sine tjenere,
og ihukommet sin miskundhed.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Gud Herren * har antaget sig os, sine tjenere,
og ihukommet sin miskundhed.

FORBØNNER

Velsignet være Gud, som hører de betrængtes bøn
og mætter de hungrige med gode gaver.
Lad os da i tillid påkalde ham og sige:

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

Mildeste Fader, på korset fuldbragte Jesus dig et aftenoffer,
– vi beder dig for for alle de lidende medlemmer af din Kirke.

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

Herre, løs de fangne, åbn de blindes øjne,
– giv enkerne og de faderløse husly.

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

Ifør dine troende din fulde rustning,
– for at de kan holde stand mod djævelens snigløb.

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

Vær os nær med din barmhjertighed i vor dødstime, Herre,
må vi blive fundet trofaste og kunne forlade denne verden i din fred.

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

Led de afdøde ind i lyset, hvor du bor,
– så at de må skue dig til evig tid.

R. Lad os skue din miskundhed, Herre!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, vi dine tjenere, beder dig:
lad os tage ved lære af din Søns lidelse,
så at vi altid må findes egnede til
at bære hans milde åg.
Han, som lever og råder med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Se, dagen alt er svunden hen,
og natten kommer nu igen.
Før vi til eng og søvn skal gå,
o Gud, vort suk du ej forsmå.

2. Gud Fader, som af kærlighed
gav os din Søn, som for os led,
du alle ting med ham os giv,
som tjene kan til sjæl og liv!

3. O Jesus Krist, vor Frelser sød,
som gik for os i dødens nød,
tilregn os din retfærdighed
og lad os hvile i din fred!

4. Gud Helligånd, vor Trøster kær,
den rette tro og vej os lær.
I dødens nød os bistand gør
og åbne for os Himlens dør!

5. Vær lovet, Fader, Søn og Ånd,
ët i fuldkommenhedens bånd!
Du hellige Treenighed,
Vær lovet højt i evighed.

T:    Norsk forfatter
M:   s. 1332 – 1334

SALMODI

Salme 88

Klage og bøn i yderste nød

Ant. Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig. †

Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig;
 lad min bøn nå dig, *
vend dit øre mod min klage!
For min sjæl er mæt af ulykker,*
mit liv er nået til dødsriget,
 jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, *
jeg er blevet som en mand uden kraft.
Blandt de døde er jeg spærret inde, *
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker, *
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav, *
i det mørke dyb.
Din vrede hviler tungt på mig, *
alle dine brændinger lader du skylle over mig.
Mine bekendte har du taget fra mig †
og givet dem afsky for mig; *
jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud.
Mit øje er sløvet af lidelser, †
hver dag råber jeg til dig, Herre, *
og rækker mine hænder op imod dig.
 Gør du undere for de døde? *
Rejser dødninge sig og takker dig?
Fortæller de i graven om din troskab, *
i underverdenen om din trofasthed?
Kender de i mørket til dine undere, *
i glemselens land til din retfærdighed?

  Jeg råber til dig om hjælp, Herre, *
hver morgen kommer min bøn til dig.
 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, *
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, *
dine rædsler omgiver mig.
Din harme slår ind over mig, *
dine grusomheder gør det af med mig;
  de omslutter mig altid som vand *
de slår sammen over mig.
 Ven og frænde har du taget fra mig, *
mine bekendte er borte i mørket.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig.

 

LÆSNING     Jer. 14, 9b

 Du bor dog hos os, Herre,
dit navn er nævnt over os;
gå ikke fra os!

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Giv os, almægtige Gud,
at vi må blive forenet med din Søn
i hans død og gravlæggelse,
så at vi kan opstå til det nye liv med ham
Han, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse