Timotheus og Titus, biskopper (III Ps)

View Calendar
2018-01-26 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener: Timotheus og Titus, biskopper  (m)


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kristus er den store Hyrde. * Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

 

1. Hyrden er én, og så hans hjord,
er end fuldmange hans folde,
enbåren i sin Faders gård
Sønnen skal alting beholde;
Sønnen er sandhed, først og sidst,
virkelig være, her og hist,
kan kun, hvad sandhed besjæler.

2. Kilden er én, og floden med,
er end småbækkene mange,
engene er ved flodens bred
alle de skønne græsgange;
kilde og flod er dåbens ord,
engene er vor Herres bord,
føden er kærligheds fylde.

3

3. Jesus han er den hyrde god,
som haver hjorden til eje,
dyrt har han købt den med sit blod,
sanket på vildsomme veje;
driver sin hjord han op og ned,
altid med staven »Liflighed«1
vogter han flokkene sine.

4

4. Tidernes løb er sent og sært,
hyrdernes tid synes omme,
dog har os tidens fylde lært,
senest den bedste kan komme;
hyrden, som spået soleklart,
kommer igen med lynets fart,
himmelblå ere hans telte.
Joh 10,14-16
N.F.S. Grundtvig 1855.

  SALMODI

Salme 69, 2 – 22. 30 – 37

Nidkærhed for dit hus har fortæret mig

Du gav ham vin blandet med malurt at drikke  (Matt. 27, 34).

1. ant. Træt har jeg skreget mig * af at bie på dig, min Gud.

I

Frels mig, Gud, *
for vandet når mig til halsen,
jeg er sunket i bundløst dynd *
og kan ikke få fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand, *
strømmen skyller sammen over mig.
 Jeg er udmattet af at råbe, *
min strube er blevet hæs,
mine øjne har stirret sig trætte *
af at vente på min Gud.

 De, der hader mig uden grund, *
er flere end hårene på mit hoved;
mange vil gøre det af med mig, *
med urette er de mine fjender.
Det, jeg ikke har røvet, *
skal jeg alligevel levere tilbage.

 Du kender min dårskab, Gud, *
min skyld er ikke skjult for dig.
Lad ikke dem, der håber på dig, *
blive gjort til skamme ved mig,
Herre, Hærskarers Herre! *
Lad ikke dem, der søger dig,
blive til spot ved mig, *
Israels Gud!

På grund af dig må jeg bære skændsel, *
skamrødme dækker mit ansigt.
Jeg er blevet en fremmed for mine brødre, *
en udlænding for min mors sønner.
Nidkærhed for dit hus fortærer mig, *
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

Jeg græd og holdt faste, *
men det hånede de mig for.
Jeg klædte mig i sæk, *
og de sang spottesange om mig.
De, der sidder i porten, snakker om mig, *
svirebrødrene synger nidviser om mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Træt har jeg skreget mig * af at bie på dig, min Gud.

2. ant. Malurt * gav de mig at spise, slukkede min tørst med eddike.

II

Men jeg beder til dig *
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud, *
med din sikre hjælp!
 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, *
red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, †
lad ikke dybet opsluge mig, *
lad ikke brønden lukke sig over mig!

Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, *
vend dig til mig i din store barmhjertighed!
 Skjul ikke dit ansigt for din tjener, *
for jeg er i nød, svar mig i hast!
 Kom mig nær og befri mig, *
udfri mig fra mine fjender!

Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, †
hvor jeg bliver til spot og spe, *
du har alle mine fjender for øje;
 deres hån har knust mit hjerte, *
det kan ikke læges.
Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, *
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
De gav mig malurt at spise *
og eddike til at slukke min tørst.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Malurt * gav de mig at spise, slukkede min tørst med eddike.

3. ant. I som søger Gud, * jeres hjerte oplives.

III

 Men jeg er hjælpeløs, jeg lider, *
lad din hjælp beskytte mig, Gud!

Jeg vil lovprise Guds navn med sang *
og ophøje ham med tak.
 Det vil Herren hellere have end okser, *
hellere end tyre med horn og klove.
Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig, *
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige, *
han ringeagter ikke sine fangne.
 Himmel og jord skal lovprise ham, *
havene og alt, hvad der rører sig i dem.
 For Gud frelser Zion †
og opbygger Judas byer, *
så de kan bo der og få landet i eje.
Det skal gå i arv til hans tjeneres børn, *
de, der elsker hans navn, skal bo i det.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. I som søger Gud, * jeres hjerte oplives.

VERS

V. Herren skal lære os sine veje.
R. At vi kan gå på hans stier.

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 31, 1 – 15. 23

Da Moses havde holdt denne tale til hele Israel,  sagde han til dem: »Jeg er nu 120 år og kan ikke færdes som før, og Herren har sagt til mig: ›Du kommer ikke over Jordan‹. Herren din Gud vil selv rykke over i spidsen for dig og udrydde disse folk foran dig, så du får dem fordrevet. Josva skal rykke over i spidsen for dig, sådan som Herren har sagt, og Herren skal gøre det samme ved de folk, som han gjorde ved amoritterkongerne Sihon og Og og deres land, dengang han udryddede dem.  Herren skal overgive dem til jer, og I skal gøre med dem, ganske som jeg har befalet jer. v6  Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«

 Derpå kaldte Moses Josva til sig og sagde til ham i hele Israels påhør: »Vær modig og stærk, for du skal føre dette folk ind i det land, som Herren lovede jeres fædre at give dem, og du skal give dem det i eje. Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!«

Da Moses havde skrevet denne lov, gav han den til præsterne, levitterne, som bar Herrens pagts ark, og til alle Israels ældste,   og Moses gav dem denne befaling: »Hvert syvende år, på den fastsatte tid i gældseftergivelsesåret, ved løvhyttefesten,  når hele Israel kommer for at se Herren din Guds ansigt på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov op for hele Israel.  Kald folket sammen, mænd, kvinder og børn og de fremmede i dine byer, for at de må høre den og lære at frygte Herren jeres Gud og omhyggeligt følge alle ordene i denne lov,  for at deres sønner, som endnu ikke kender loven, må høre den og lære at frygte Herren jeres Gud, så længe I lever på den jord, som I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan.«

 Herren sagde til Moses: »Nu nærmer dit liv sig sin afslutning. Kald på Josva, og stil jer i Åbenbaringsteltet, så jeg kan indsætte ham.« Moses og Josva gik da hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet,   og Herren viste sig ved teltet i en skysøjle, og skysøjlen blev stående ved teltets indgang.

 

 Så indsatte han Josva, Nuns søn, og sagde: »Vær modig og stærk, for det er dig, der skal føre israelitterne ind i det land, jeg lovede dem. Jeg vil være med dig!«

VEKSELSANG

F/A.  Vær modig og stærk! Herren selv går foran dig.  Han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; * vær ikke bange, og mist ikke modet.
F.  Sæt din lid til Herren, han skal vogte din fod for fælden.
A. Vær ikke bange, og mist ikke modet.

2. LÆSNING

Mangler

AFSLUTTENDE BØN

Gud, du har udrustet de salige Timotheus og Titus
med apostolisk kraft.
Giv os på deres forbøn at leve med retsind
og kærlighed i denne verden og fortjene at nå
til vort sande fædreland i Himlen.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

 1. Vidunderligst af alt på jord
er Jesu Kristi rige,
dets herlighed er og så stor,
at det har ingen lige.

2. Usynligt vel som sjæl og sind
det nemt dog er at kende,
alt som en stad på bjergetind,
der ses til verdens ende.

3. Dets gåde er et Guddoms-ord,
som skaber, hvad det nævner,
som fylder dale trindt på jord
og klipperne udjævner.

4. Med det indvies Jesu dåb,
velsignes Jesu bæger,
så hist udspringer livets håb,
og her det vederkvæger.

5. Med ordet skabes gode kår
for barnekæmper lave,
så de kan le ad banesår
og springe over grave.

6. Med det der skabes vin af vand
og paradis af ørke,
med det der skabes lys om land,
mens verden går i mørke.

7. Lad hvisle kun i ormegård,
at riget er lagt øde,
Gud kroner ligefuldt dets år
med frugtbarhed og grøde.

8. Dets glans opstår som aks i vang,
som maj i bøgeskove,
ja, prægtig under fuglesang
som gyldensol af vove.

9. Det er den store konges glans,
som kun på korset døde,
for at med livets rosenkrans
jordklimpen ham kan møde.

10. Ja, når han kommer i det blå,
er kristnes kamp til ende,
hvad troende i spejlet så,
skal salige erkende.

11. Da riget er med solekår
til syne og til stede
i evighedens gyldenår
med ret og fred og glæde.
N.F.S. Grundtvig 1829 og 1853.

SALMODI

Salme 51

En synders bekendelse og tillidsfulde bøn

I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske (Ef. 4,23.24)

1. ant. Herre, * mod dig har jeg syndet, vær mig nådig.

Gud, vær mig nådig i din godhed, *
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld, *
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser, *
og min synd har jeg altid for øje.

Mod dig alene har jeg syndet, *
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager, *
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, *
i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, *
du lærer mig visdom i det skjulte.

Rens mig med isop for synd, *
vask mig hvidere end sne!
Forkynd mig fryd og glæde, *
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder *
og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, *
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig, *
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse, *
styrk mig med en villig ånd!

Jeg vil lære lovbrydere dine veje, *
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, *
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber, *
så min mund kan forkynde din pris.
For du vil ikke have slagtoffer, *
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, *
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
Gør i din nåde godt mod Zion, *
opbyg Jerusalems mure!
Da vil du tage imod de rette ofre, †
brændoffer og heloffer; *
da skal tyre ofres på dit alter.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * mod dig har jeg syndet, vær mig nådig.

Bibelsk lovsang Jer. 14, 17 – 21

Klagesang under hunger og krig

Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på Evangeliet (Mark. 1, 15).

2. ant. Herre, * vi kender vor gudløshed, thi vi syndede mod dig.

Du skal sige dette til dem: *
Tårer strømmer fra mine øjne,
nat og dag uden ophør,  †
jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet, *
såret vil slet ikke læges.
Går jeg ud på marken, *
ligger de der, dræbt af sværdet;
går jeg ind i byen, *
ligger de der, udtærede af sult.
Både profet og præst *
slæbes bort til et land, de ikke kender.
Har du helt forkastet Juda? *
Har du vraget Zion?
Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt? †
Vi håbede på fred, men der kom intet godt, *
på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel.
Herre, vi kender vor ondskab †
og vore fædres skyld, *
vi har syndet mod dig.
Forkast, foragt ikke din herligheds trone †
for dit navns skyld; *
husk din pagt med os, bryd den ikke!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, * vi kender vor gudløshed, thi vi syndede mod dig.

Salme 100

Glæde ved at gå ind i Herrens tempel

Herren kalder sit forløste folk til at synge
sejrens sange (Athanasius)

3. ant. Herren er Gud, * vi er hans folk og den hjord, han vogter.

Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! †
Tjen Herren under glædessang, *
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud, †
han har skabt os, og ham hører vi til, *
vi er hans folk og de får, han vogter.

Gå ind ad hans porte med takkesang, †
ind i hans forgårde med lovsang, *
tak ham, pris hans navn!
 For Herren er god, †
hans trofasthed varer til evig tid, *
hans troskab i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren er Gud, * vi er hans folk og den hjord, han vogter.

LÆSNING       Hebr. 13, 7 – 9a

Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer,
betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro.
Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.
Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme.

VEKSELSANG

F. Jeg stiller vogtere *  på dine mure, Jerusalem.
A. Jeg stiller vogtere *  på dine mure, Jerusalem.
F. Aldrig skal de tie, hverken nat eller dag, men forkynde Herrens navn.
A. På dine mure, Jerusalem.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A.
Jeg stiller vogtere *  på dine mure, Jerusalem. 

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Prædik ordet, * træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt,
forman med al langmodighed og belæring.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Prædik ordet, * træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt,
forman med al langmodighed og belæring.

 

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Kristus, den gode Hyrde, har sat livet til for sine får.
Lad os takke og bønfalde ham:

R.  Herre, vogt dit folk!

Kristus, du har ladet os se din barmhjertighed og kærlighed
gennem dine hellige hyrder,
– lad altid din barmhjertighed nå til os gennem dem.

R.  Herre, vogt dit folk!

Gennem dine stedfortrædere fortsætter du med at udføre
dit hverv som sjælenes hyrde,
– ophør ikke selv at lede os ved vore hyrder.

R.  Herre, vogt dit folk!

Vd dine hellige, dit folks ledere, giver du os lægedom
på sjæl og legeme,
– ophør aldrig med at helbrede os til liv og hellighed.

R.  Herre, vogt dit folk!

Du oplyste din hjord ved dine helliges klogskab og kærlighed,
– lad os bestandig vokse i hellighed under vor hyrdes ledelse.

R.  Herre, vogt dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du har udrustet de salige Timotheus og Titus
med apostolisk kraft.
Giv os på deres forbøn at leve med retsind
og kærlighed i denne verden og fortjene at nå
til vort sande fædreland i Himlen.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

 

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

2. Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

PSALMODI

Salme 22
Den lidende tjeners bøn og bøhørelse
Jesus råbte med høj røst og sagde: »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig« (Matt. 27, 46).
1. ant. Vi så ham ringeagtet, * en smerternes mand
og kendt med sygdom.
I

 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? *
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, *
og om natten, men jeg finder ikke ro.

Du troner som den hellige, *
du, som Israel lovsynger.
Vore fædre stolede på dig, *
de stolede på dig, og du udfriede dem.
De klagede til dig og blev reddet, *
de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
Men jeg er en orm, ikke en mand, *
en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
Alle, der ser mig, spotter mig, *
de vrænger mund og ryster på hovedet:
 »Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, *
han må redde ham, han holder jo af ham!«

 Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv *
og gav mig tryghed ved moders bryst.
Til dig var jeg overladt fra min fødsel, *
fra moders liv var du min Gud.
 Hold dig ikke borte fra mig, †
for nøden er nær, *
og ingen hjælper mig!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vi så ham ringeagtet, * en smerternes mand
og kendt med sygdom.

2. ant. De delt Jesu klæder mellem sig *
og kastede lod om hans klædebon.

II

 Stærke tyre omgiver mig, *
Bashanbøfler omringer mig;
rovgriske og brølende løver *
spærrer gabet op mod mig.
 Jeg er som vand, der hældes ud, *
alle mine knogler falder fra hinanden,
mit hjerte er som voks, *
det smelter i livet på mig.
Min gane er tør som et potteskår, †
min tunge klæber til gummerne, *
du lægger mig i dødens støv.

 Hunde omgiver mig, †
en flok af forbrydere står omkring mig; *
de har gennemboret mine hænder og fødder,
jeg kan tælle alle mine knogler. *
De ser på mig med skadefryd,
de deler mine klæder mellem sig, *
de kaster lod om min klædning.

Men du, Herre, hold dig ikke borte, *
du, min styrke, skynd dig til hjælp!
 Red mit liv fra sværdet, *
mit dyrebare liv fra hundene,
 frels mig fra løvens gab, †
fra vildoksernes horn!
Du har svaret mig!
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, *
i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. De delt Jesu klæder mellem sig *
og kastede lod om hans klædebon.

3. ant. Folkenes slægter * skal tilbede for hans åsyn.

III

 Lovpris Herren, I der frygter ham, †
vis ham ære, hele Jakobs slægt, *
frygt ham, hele Israels slægt!
 For han viste ikke foragt og afsky *
for den hjælpeløses nød;
han skjulte ikke sit ansigt for ham, *
men hørte, da han råbte om hjælp.

 Du er min lovsang i den store forsamling, *
jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
Herren.
De ydmyge skal spise og mættes, †
de, der søger Herren, skal lovprise ham, *
og de skal få nyt mod for evigt.

Hele den vide jord skal huske Herren *
og vende tilbage til Herren;
alle folkenes slægter *
skal kaste sig ned for dig.
For kongemagten tilhører Herren, *
han hersker over folkene.
Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, *
alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.
Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
tjene ham. *
Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
 man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der
fødes, *
for han greb ind!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Folkenes slægter * skal tilbede for hans åsyn.

LÆSNING

Formiddag    Rom. 1, 16b – 17

Det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror,
både for jøde, først, og for græker.   For i det
åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro –
som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

VERS
F. Vort hjerte fryder sig i Herren.
A. Hans hellige navn er vor tilflugt..

BØN

Herre Jesus Kristus,
vi beder dig i denne time,
hvor mørket dækkede hele jorden,
og du uden skyld blev løftet op på korset
for at forløse os.
Giv os altid det lys,
der kan lede os til det evige liv.
Du, som lever og råder i al evighed.

A. Amen.

Middag   Rom 3, 21 – 22

Nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov,
bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed
ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror.
Der er ingen forskel.

VERS
F. Herrens forskrifter er rette, de glæder hjertet.
A. Herrens bud er purt, giver øjet glans.

BØN

Herre Jesus Kristus,
du som i den sjette time uskyldig steg op på korsets træ,
mens hele verden blev lagt i mørke,
giv os altid det lys,
som viser os vejen til det evige liv.
Du, som lever og råder i al evighed.

A. Amen.

Eftermiddag     Ef. 2, 8 – 9

For af den nåde er I frelst ved tro.
Og det skyldes ikke jer selv,
gaven er Guds.  Det skyldes ikke
gerninger, for at ingen skal have
noget at være stolt af.

VERS
V. Dine veje skal blive kendt på jorden.
A. Din frele blandt folkeslag.

BØN

Herre Jesus Kristus,
du som førte den angrende røver
fra korsets lidelse ind i dit rige,
vi bekender vore synder,
og tillidsfuldt  beder  efter døden
at føre os jublende ind igennem paradisets port.
Du som lever og råder fra evighed til evighed.

A. Amen.

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
riget skal stå,
salighed folket opnå
trods alle åndernes krige.

2. Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
thi med Guds ord
følges Guds-Ånden på jord,
blus han på bjergene tænder.

3. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
Hos os du bliv!
Vær du vort lys og vort liv,
alt, hvad vort hjerte begære!

4. Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.

5.Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
og dine små skal til konger og præster opfødes,
vokse i løn
bruden som solen så skøn,
alting af kærlighed sødes.
N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.
 SALMODI

Salme 135

Lovprisning af Herrens velgerninger

I er en udvalgt slægt … I skal forkynde hans guddomskraft,
som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys (1. Pet. 2, 9).

1. ant. Herren er stor, * vor Herre er større end alle guder.

I

Lovpris Herrens navn, *
lovpris, I Herrens tjenere,
 I som står i Herrens tempel, *
i forgårdene til vor Guds hus.
Lovpris Herren, for Herren er god, *
lovsyng hans navn, for det er herligt!

Herren har udvalgt sig Jakob, *
han har gjort Israel til sin ejendom.
Ja, jeg ved, at Herren er stor, *
vor Herre er den største af alle guder.

Alt, hvad Herren vil, †
gør han i himlen og på jorden, *
i havene og de store dyb.
 Han samler skyer fra jordens ender, †
han skaber lyn sammen med regn, *
han slipper stormen løs fra forrådskamrene.

 Han dræbte Egyptens førstefødte, *
både mennesker og kvæg;
han sendte tegn og undere ind i Egypten *
mod Farao og alle hans folk.
 Han slog store folkeslag *
og dræbte mægtige konger,
amoritterkongen Sihon, †
Bashans konge Og *
og alle Kana’ans kongedømmer,
og han gav deres land i eje, *
i eje til Israel, hans folk.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herren er stor, * vor Herre er større end alle guder.

2. ant. Lov Herren, * Israels hus, lovsyng hans navn,
thi lifligt er det.

II

Herre, dit navn lever evigt, *
Herre, dit ry består i slægt efter slægt.
For Herren vil skaffe sit folk ret, *
han forbarmer sig over sine tjenere.
Folkenes gudebilleder er sølv og guld, *
menneskehænders værk.
Nok har de mund, men de kan ikke tale, *
nok har de øjne, men de kan ikke se,
 nok har de ører, men de kan ikke høre, *
der er end ikke åndedræt i deres mund.
 Sådan bliver også de, der har lavet dem, *
alle der stoler på dem.

Pris Herren, Israels hus! *
Pris Herren, Arons hus!
 Pris Herren, Levis hus! *
Pris Herren, I der frygter Herren!
Lovet være Herren fra Zion, *
han som bor i Jerusalem.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lov Herren, * Israels hus, lovsyng hans navn,
thi lifligt er det.

Bibelsk lovsang Aab 15, 3-4         

Tilbedelse

3. ant. Herre, * alle folk skal komme og tilbede dig.

Store og underfulde er dine gerninger, *
du Herre, Gud, Almægtige,
retfærdige og sande er dine veje, *
du folkenes konge.
Hvem må ikke frygte dig, Herre, *
og ære dit navn?
For du alene er hellig, †
alle folkeslag skal komme og tilbede dig, *
for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herre, * alle folk skal komme og tilbede dig.

LÆSNING       1. Pet. 5, 1 – 4

Jeres ældste formaner jeg som medældste og
som vidne om Kristi lidelser og som den, der
har del i den herlighed, som skal åbenbares:
Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den,
ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det,
ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne.
Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret
for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden
over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens
uvisnelige sejrskrans.

VEKSELSANG

F. Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.
A.  Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.
F. Han gav sit liv for brødrene.
A. 
Og beder for sit folk.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A.  Han elsker sine brødre * og beder for sit folk.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Lad os leve * retskaffent og gudfrygtigt i forventning
om det salige håb og Herrens komme.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Lad os leve * retskaffent og gudfrygtigt i forventning
om det salige håb og Herrens komme.

FORBØNNER

Kristus er indsat i sin tjeneste for Gud som ypperstepræst
for menneskene. Lad os ydmygt påkalde ham,
som er værdig til al pris:

R. Herre, frels dit folk!

Du oplyste vidunderligt din Kirke ved hellige
og fremragende ledere,
– lad de kristne altid glæde sig over denne stråleglans.

R. Herre, frels dit folk!

Du tilgav dit folks synder, når hellige hyrder
ligesom Moses gik i forbøn for det,
– lad din Kirke ved deres forbøn stadig renses og helliggøres.

R. Herre, frels dit folk!

Du salvede dine hellige midt blandt brødrene og søstrene
og gav dem din Helligånd,
– fyld alle, der skal lede dit folk, med den samme Ånd.

R. Herre, frels dit folk!

Du er selv blevet dine hellige præsters arvelod,
– tillad ikke, at nogen af dem, du har vundet ved dit blod,
skilles fra dig.

R. Herre, frels dit folk!

Ved Kirkens hyrder giver du det evige liv til hjorden,
lad ingen rives ud af din hånd,
– men frels de afdøde, for hvem du har givet dit liv.

R. Herre, frels dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du har udrustet de salige Timotheus og Titus
med apostolisk kraft.
Giv os på deres forbøn at leve med retsind
og kærlighed i denne verden og fortjene at nå
til vort sande fædreland i Himlen.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Se, dagen alt er svunden hen,
og natten kommer nu igen.
Før vi til eng og søvn skal gå,
o Gud, vort suk du ej forsmå.

2. Gud Fader, som af kærlighed
gav os din Søn, som for os led,
du alle ting med ham os giv,
som tjene kan til sjæl og liv!

3. O Jesus Krist, vor Frelser sød,
som gik for os i dødens nød,
tilregn os din retfærdighed
og lad os hvile i din fred!

4. Gud Helligånd, vor Trøster kær,
den rette tro og vej os lær.
I dødens nød os bistand gør
og åbne for os Himlens dør!

5. Vær lovet, Fader, Søn og Ånd,
ët i fuldkommenhedens bånd!
Du hellige Treenighed,
Vær lovet højt i evighed.

T:    Norsk forfatter
M:   s. 1332 – 1334

SALMODI

Salme 88

Klage og bøn i yderste nød

Nu er det jeres time, og mørket har magten (Luk. 22, 53).

Ant. Herre min Gud, * jeg råber om dagen,
om natten når mit skrig til dig. †

Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig;
 lad min bøn nå dig, *
vend dit øre mod min klage!
For min sjæl er mæt af ulykker,*
mit liv er nået til dødsriget,
 jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, *
jeg er blevet som en mand uden kraft.
Blandt de døde er jeg spærret inde, *
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker, *
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav, *
i det mørke dyb.
Din vrede hviler tungt på mig, *
alle dine brændinger lader du skylle over mig.
Mine bekendte har du taget fra mig †
og givet dem afsky for mig; *
jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud.
Mit øje er sløvet af lidelser, †
hver dag råber jeg til dig, Herre, *
og rækker mine hænder op imod dig.
 Gør du undere for de døde? *
Rejser dødninge sig og takker dig?
Fortæller de i graven om din troskab, *
i underverdenen om din trofasthed?
Kender de i mørket til dine undere, *
i glemselens land til din retfærdighed?

  Jeg råber til dig om hjælp, Herre, *
hver morgen kommer min bøn til dig.
 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, *
hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, *
dine rædsler omgiver mig.
Din harme slår ind over mig, *
dine grusomheder gør det af med mig;
  de omslutter mig altid som vand *
de slår sammen over mig.
 Ven og frænde har du taget fra mig, *
mine bekendte er borte i mørket.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre, min frelses Gud, *
dag og nat råber jeg til dig.

 

LÆSNING     Jer. 14, 9b

 Du bor dog hos os, Herre,
dit navn er nævnt over os;
gå ikke fra os!

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Giv os, almægtige Gud,
at vi må blive forenet med din Søn
i hans død og gravlæggelse,
så at vi kan opstå til det nye liv med ham
Han, som lever og råder i al evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse