Torsdag i 1. alm. uge

2018-01-11 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Torsdag i 1. alm. uge (1 Ps)
Helgener


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Kom, lad os bøje os ned for Herren, * thi han er vor Gud.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

2. Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.

3. Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?

5. Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?

6. Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?

7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

8.Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

9. Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

10. Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!
Hans Adolph Brorson 1734. L: 219
SALMODI

Salme 18,31-51
Herren viser sig som Frelser

Er Gud for os, hvem kan så være imod os? (Rom. 8,31)

1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
der sætter deres tillid til ham. (Halleluja). 

IV

Guds vej er fuldkommen, *
Herrens ord er lutret,
han er skjold for alle, *
der søger tilflugt hos ham.
Hvem er Gud om ikke Herren? *
Hvem er klippe om ikke vor Gud?
Gud er den, der væbner mig med styrke *
og gør min vej fuldkommen.
Han gør min fod let som hindens *
og giver mig fodfæste på højderne.
Han opøver mine hænder til krig *
og mine arme til at spænde kobberbuen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herrens ord, * er skjold for alle,
der sætter deres tillid til ham. (Halleluja).

V

2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

Du giver mig din frelse som skjold, †
din højre hånd støtter mig, *
din hjælp giver mig styrke.
Du skaffer plads for mine skridt, *
og mine ankler giver ikke efter.
Jeg sætter efter mine fjender og når dem, *
jeg vender ikke om, før de er tilintetgjort.
Jeg knuser dem, så de ikke kan rejse sig, *
de ligger faldne under mine fødder.

Du væbner mig med styrke til krig, *
du tvinger mine modstandere i knæ.
Mine fjender slår du på flugt, *
og jeg gør det af med mine modstandere.
De råber om hjælp, men ingen hjælper, *
de råber til Herren, men han svarer dem ikke.
Jeg knuser dem til støv for vinden, *
jeg kaster dem ud som gadeskarn.

Du redder mig, når folkene strides, †
du gør mig til folkeslagenes hersker, *
et folk, jeg ikke kender, skal tjene mig.
Ved rygtet om mig må de adlyde, *
fremmede skal krybe for mig,
de fremmede giver op *
og kommer skælvende frem fra deres skjul.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Du omgjordede mig * med kraft til kampen. (Halleluja).

VI

3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

Herren lever! Lovet være min klippe! *
Min frelses Gud er ophøjet.
Gud er den, der giver mig hævn *
og lægger folkene under mig;
du udfrier mig fra mine fjender, †
ja, du løfter mig op fra mine modstandere *
og redder mig fra voldsmænd.
Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre, *
jeg vil lovsynge dit navn.

Han giver sin konge store sejre †
og viser troskab mod sin salvede, *
mod David og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Herren lever, * ophøjet være min frelses Gud. (Halleluja).

 

V. Oplad mine øjne, Herre.
A. Og jeg kan skue de underfulde ting i din lov.

LÆSNINGER

1. læsning Sir. 42, 15 – 43,12

Gud lovprises i sine skabninger

 Nu vil jeg minde om Herrens værker
og fortælle om, hvad jeg har set.
Herrens værker er blevet til ved hans ord,
[og hans afgørelse er bestemt af hans vilje.]
Den strålende sol ser ned over alting,
og Herrens værk er fuld af hans herlighed.
 Herren har ikke gjort det muligt for sine hellige
at fortælle om alle de undere,
som han, den Almægtige, udførte i sin styrke,
så at alt kunne stå fast ved hans herlighed.
 Han har udforsket urdybet og menneskenes hjerte
og gennemskuet deres kløgtige planer.
For den Højeste besidder al kundskab,
og han har blikket rettet imod det, der angiver tidens gang,
så han kan forkynde, hvad der har været, og hvad der skal komme,
og åbenbare sporene af det skjulte.
Ingen tanke er gået ham forbi,
ikke et eneste ord er skjult for ham.
I sin visdom har han tilrettelagt sine storværker,
han, som er til fra evighed til evighed.
Intet kan føjes til eller trækkes fra,
han behøver ingen rådgiver.
Hvor herlige er ikke alle hans værker,
man ser dem i et glimt!
Det skal alt sammen leve og bestå i evighed
til hver sit formål; alt adlyder ham.
Alt er parvis: det ene over for det andet,
og han skabte intet, der er ufuldstændigt;
 det ene fremhæver det andets værd.
Hvem kan se sig mæt på hans herlighed?

Pragtfuldt hæver den klare hvælving sig,
himlen er herlig at skue!
Når solen står op, forkynder den ved sin tilsynekomst,
hvor forunderlig den er. Den er den Højestes værk!
 Når den står på sin middagshøjde, udtørrer den landet;
hvem kan udholde dens hede?
Den, der fyrer op under ovnen, arbejder i hede;
tre gange stærkere brænder solen på bjergene,
hede flammer udgår fra den,
den udsender lysende stråler, som blænder øjnene.
Stor er Herren, som skabte den;
på hans ord iler den ad sin bane.
Og månen – han lader den træde frem, når det er dens tid,
til at fastsætte tidernes skiften og angive tidens gang.
 Månen angiver årets festtider,
et lys, der begynder at tage af, når det har nået sin fulde størrelse.
Den giver navn til månederne,
den vokser og forandrer sig på forunderlig måde,
som et felttegn for hærskarerne i det høje
lyser den på himmelhvælvingen.
Himlens skønhed er stjernernes glans,
et smykke, der lyser på Herrens høje himmel.
På den Helliges ord stiller de sig, hvor han har bestemt,
og aldrig bliver de udmattet på deres post.
Se regnbuen, og pris ham, der skabte den.
Skøn er den i sin stråleglans!
Den hvælver sig under himlen med sin herlige bue,
den Højeste har udspændt den med sine hænder.

VEKSELSANG

A.  Værdig er du, vor Herre og Gud, * til at få pris og ære og magt;
for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.
F. Du har skabt alt, himmel og jord, alt hvad der er under himmel er værd at beundre.
A. Du er al tings Herre. for du har skabt alle ting, * af din vilje blev de til og blev skabt.

2. LÆSNING

Fra  den hellige biskop Athanasius’ skrift Mod hedningerne

 Guds Ord  indretter, ordner og  holder alting sammen

Kristi Fader, den hellige og over al skabningen ophøjede, ligner en god styrmand. Med sin egen visdom og sit eget Ord, vor Herre og Frelser  Kristus,  leder  han alle ting overalt til frelse, ordner og virker, som han finder det ret. Og det  er  ret, at  alt er således,  som det er blevet til og bliver til for vore øjne, fordi han vil det således, hvad vel ingen vil nægte. Thi hvis skabningen levede uden nogen fornuftig orden, og verden udviklede sig uden nogen plan, ville man med ret og rimelighed fæste mistillid til det, der er  blevet sagt. Men hvis verden er skabt efter en fornuftig orden, med visdom og indsigt og er vel indrettet,  så  kan den, der har skabt og ordnet den,  nødvendigvis  ikke  være nogen anden  end  Guds Ord.

Jeg mener den levende og skabende Gud, der er selve det gode, alle tings Gud, han der selv er Ordet, forskellig fra alt  det  skabte,  han  som alene er den gode  Faders eget Ord,  han  hvis forsyn  oplyser hele denne verden, som han også har skabt. Han, som er en gode Faders gode Ord, har lagt en plan for alting, forbundet modsætninger og forenet dem med hinan­ den. Han er den ene og enbårne Gud, der er fremgået af Faderen, ligesom det gode vand kommer fra en god kilde, og han indretter, ordner og holder alting sammen.

Gud, der ved sit evige Ord har skabt alt og givet skabningen liv, har ikke villet tillade, at den blev overladt til sig selv og var i sin egen naturs vold, så at den måske ville vende tilbage til intet. Nej, da Gud er god, styrer og opretholder han hele naturen ved sit Ord, som også selv er Gud, for at naturen ved Ordets forsyn, ledelse og gerning må oplyses og få kraft til at blive ved med at  være til. Naturen må jo selv have del i Faderens Ord, som i sandhed har liv, og fra ham få hjælp, for at den kan være til og ikke skal ophøre at være til. Den ville ophøre at være til, hvis den ikke blev opretholdt af Ordet, der selv er  den  usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen. For alt opretholdes ved ham og i ham, både det synlige og det usynlige, og han er hovedet for Kirken, således som sandhedens tjenere lærer det i Den hellige Skrift. Dette Faderens almægtige og hellige Ord gennemtrænger alting og udfolder sin kraft overalt. Alt synligt og usynligt oplyser han, holder det sammen og holder det fast i sig selv. Intet lader han således være uden for sin magt. Alt hvert for sig og alt under et skænker han samtidig liv og bevarer det hele gennem alle ting.

A.  Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
som det første af sine værker dengang. * Fra evighed er jeg dannet,
fra begyndelsen, før jorden blev til.
F. Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet.
A. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vi beder dig om,
at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nu sol fremgår i gylden glans,
og blindhed viger fra vor sans,
som ikke skelned hvidt fra sort
og førte os fra vejen bort.
2. Det lys os bringer klarheds bud,
i renhed står vi frem for Gud,
vi taler ikke løgnens spind,
ej lader svig formørke sind.
3. O Gud, mens dagens timer gå,
giv at for dig vi rene stå,
vogt du vor gerning og vor id
hjælp os at bruge et vor flid.
4. En vægter i det høje står,
hans blik til os hernede går,
han følger os i al vor id
fra årle gry til nattetid.
5. Dig, Gud, som lys fremvælde lod
dig, Kristus, som af grav opstod,
dig Helligånd, vor trøst og fred,
ske lov og pris i evighed.

T:   Sol ecce surgit igneus, Prudentius

       Benedicte Ramsing, 1957 
M:  Antifonale Monasticum s. 65
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533
SALMODI

Salme 57
Tillid til Gud i lidelsen

Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig. (Joh. 17,1)

1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, *
for hos dig søger jeg tilflugt;
i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, *
til ulykken er drevet over.
Jeg råber til Gud den Højeste, *
til Gud, der fører min sag igennem.
Han sender mig hjælp fra himlen, †
gør den, der jager mig, til spot. *
Gud sender sin godhed og troskab.

Jeg ligger blandt løver, *
der hungrer efter menneskekød;
deres tænder er spyd og pile, *
deres tunge er et skarpt sværd.

Løft dig højt over himlen, Gud, *
lad din herlighed komme over hele jorden.

De lagde et net ud for mine fødder, *
men jeg undgik det;
de gravede en grav for mig, *
men de faldt selv i den.

Mit hjerte er trygt, Gud, †
mit hjerte er trygt, *
jeg vil synge og spille.
Vågn op, min sjæl, †
vågn op, harpe og citer, *
jeg vil vække morgenrøden.
Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, *
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
For din godhed når helt op til himlen, *
din troskab til skyerne.

Løft dig højt over himlen, Gud, *
lad din herlighed komme over hele jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Harpe og citer, * vågn op, jeg vil vække morgenrøden.

Bibelsk lovsang Jer. 31, 10-14
 Gud samler sit folk i glæde

 Jesus skulle dø for folket for at samle Guds spredte børn til ét (Joh. 11, 51. 52)

2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

Hør Herrens ord, I folkeslag, *
forkynd på de fjerne øer, og sig:
Han, som spredte Israel, samler dem, *
han vogter dem som hyrden sin hjord.
For Herren har udfriet Jakob *
og løskøbt ham fra hans overmand.
Jublende kommer de til Zions bjerg, *
de stråler af glæde over Herrens gode gaver,
over korn og vin og olie, *
over får og køer.
Selv bliver de som en frodig have, *
de skal ikke mere sygne hen.
Da skal jomfruer danse af glæde, *
unge og gamle skal juble.
Jeg vender deres sorg til fryd, *
jeg trøster og glæder dem, der klager.
Præsterne giver jeg rigeligt af fede ofre, †
mit folk mættes med mine gode gaver, *
siger Herren.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Mit folk, * siger Herren, skal fyldes med min velsignelse.

Salme 48
Gud er sit folks ære og frelse

Englen førte mig i Ånden op på et stort,
højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem (Aab. 21,10)

3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad. †

Herren er stor *
og højt lovprist
i vor Guds by. *
Hans hellige bjerg
knejser smukt *
til fryd for hele jorden,
Zions bjerg i det yderste nord, *
den store konges by.
Gud er i dens borge, *
han giver sig til kende som værn.

For kongerne sluttede sig sammen *
og rykkede frem i flok.
Men da de så op, blev de målløse *
og flygtede i rædsel,
på stedet blev de grebet af angst, *
af veer som den fødende.
Med østenstormen *
knuser du Tarshish-skibe.

Som vi har hørt det, †
har vi nu set det *
i Hærskarers Herres by,
i vor Guds by; *
Gud lader den bestå til evig tid.
Gud, vi har oplevet din troskab *
her i dit tempel.
Som dit navn er, Gud, *
sådan skal din lovsang lyde
til jordens ender; *
din højre hånd er fuld af retfærdighed.
Zions bjerg skal glæde sig, †
Judas døtre skal juble *
over dine domme.

Gå omkring Zion, †
gå rundt om den, *
og tæl dens tårne.
Læg mærke til dens ringmur, †
gå gennem dens borge, *
så I kan fortælle den kommende slægt,
at sådan er Gud, †
vor Gud i al evighed, *
han skal lede os!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Stor og højlovet * er vor Gud i sin stad.

LÆSNING       Es. 66, 1-2

Dette siger Herren:
Himlen er min trone,
jorden min fodskammel.
Hvilket hus skulle I kunne bygge mig,
eller hvilket sted skulle være min bolig?
Min hånd har skabt alt dette,
sådan blev det hele til, siger Herren.
Det er den hjælpeløse, jeg ser til,
den modløse og den, der skælver for mit ord.

VEKSELSANG

F. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.
F. Jeg agter på dine vedtægter.
A. 
Svar mig, Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg råber af hele mit hjerte, * svar mig, Herre.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Lad os tjene Herren * i fromhed,
og han vil udfri os af vore fjenders hånd.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os takke Kristus, som giver os en ny dags lys, og påkalde ham:

R. Vær vort lys og vor sandhed!

Du hengav dig selv som sonoffer for vor synd,
– velsign vort arbejde, såvel det nye, vi begynder,
som det gamle, vi skal fortsætte.

R. Vær vort lys og vor sandhed!

Du bringer os glæden ved en ny dags opståen,
– lad din morgenstjerne opgå i vore hjerter.

R. Vær vort lys og vor sandhed!

Giv os styrke tl at være tålmodige overfor dem, vi møder i dag,
– og således efterligne dig.

R. Vær vort lys og vor sandhed!

Lad os fra tidlig morgen være vågne for din barmhjertighed,
– og lad din styrke være vor glæde.

R. Vær vort lys og vor sandhed!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige evige Gud,
vi beder til dig hele dagen igennem:
uddriv syndens mørke af vore hjerter
og lad os til din sandheds lys, Jesus Kristus, Han,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

2. Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

Salme 119, 17-24

Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, *
da vil jeg følge dine ord.
Luk mine øjne op, *
så jeg kan iagttage underne i din lov.
Jeg er en fremmed på jorden, *
skjul ikke dine befalinger for mig!
Altid hentæres min sjæl *
af længsel efter dine bud.
Du truer de overmodige; *
forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
Tag hån og foragt bort fra mig, *
for jeg overholder dine formaninger.
Selv når stormænd sidder og taler om mig, *
grunder din tjener over dine love.
Ja, dine formaninger er min opmuntring, *
de er mine rådgivere.

  Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Oplad mine øjne, Herre, *
at jeg må skue de underfulde ting i din lov.

Salme 25
Bøn om Guds tilgivelse og frelse

Håbet gør ikke til skamme (Rom 5,5)

2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

I

Jeg længes efter dig, Herre, *
 jeg stoler på dig, min Gud.
Lad mig ikke blive til skamme, *
lad ikke mine fjender frydes over mig.
Ingen, der håber på dig, bliver til skamme, *
men det bliver de, der er troløse til ingen nytte.
Vis mig dine veje, Herre, *
lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed og belær mig, †
for du er min frelses Gud, *
til dig sætter jeg altid mit håb.
Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed, *
som har været til fra evighed.
Glem min ungdoms synder og overtrædelser, †
husk mig i din trofasthed, *
fordi du er god, Herre.
Herren er god og retskaffen, *
derfor belærer han syndere om vejen.
De ydmyge vejleder han i retfærdighed, *
han lærer ydmyge sin vej.
Herrens stier er altid godhed og troskab *
for dem, der holder hans pagt og hans lov.
For dit navns skyld, Herre, *
skal du tilgive min synd, for den er stor.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herre, led mig på din sandheds vej.

3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
thi jeg er ene og arm.

II
Den mand, der frygter Herren, *
ham belærer han om den vej, han skal vælge.
Han selv skal leve i lykke, *
og hans afkom skal få landet i arv og eje.
De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, *
gennem sin pagt vejleder han dem.
Mine øjne er altid rettet mod Herren, *
for han befrier min fod fra nettet.
Vend dig til mig, og vær mig nådig, *
for jeg er ene og hjælpeløs.
Gør mit hjerte fri af angsten, *
og før mig ud af mine trængsler!
Se min nød og elendighed, *
og tilgiv alle mine synder!
Se, hvor mange fjender jeg har, *
de nærer et voldsomt had til mig.
Bevar mit liv og red mig, †
lad mig ikke blive til skamme, *
for jeg søger tilflugt hos dig.
Uskyld og retskaffenhed skal beskytte mig, †
for jeg sætter mit håb til dig. *
Gud, udfri Israel af alle dets trængsler!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Vend dig til mig * og vær mig nådig,
thi jeg er ene og arm.

 LÆSNING

Formiddag    Am. 4, 13

Se, han, som dannede bjergene og skabte vinden,
og som kan fortælle et menneske, hvad det tænker,
han, som gør morgenrøde til mørke,
og som går hen over jordens høje,
hans navn er Jahve, Hærskarers Gud.

VERS
V. Lovpris Herren, alle I Herrens værker.
A. Lovpris og ophøj ham i evighed.

BØN

Herre, vi beder dig:
Du som skænker apostlene Helligånden,
mens de bad i den tredje time,
giv også os del i Åndens nåde.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Middag   Am. 5, 8

Han, som skabte Syvstjernen og Orion,
som forvandler mulm til morgen
og gør dagen til mørk nat,
han, som kalder på havets vand
og øser det ud over jorden,
hans navn er Jahve.

VERS
V. Majestæt og pragt går foran hans åsyn.
A. Magt og glans i hans Helligdom.

BØN

Almægtige, evige Gud, hos dig er intet mørkt
og intet skjult.
Opfyld os med din stråleglans,
så at vi må følge dine bud og trofast vandre at dine veje
med et glad hjerte.
Ve Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag     Am. 9, 6

Han, som bygger sin højsal i himlen
og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
han, som kalder på havets vand
og øser det ud over jorden,
hans navn er Jahve.

VERS
V. Himlen forkynder Guds ære.
A. Hvælvingen kundgør hans hænders værk.

 BØN

Herre, vi beder dig:
giv os at efterligne din enbårne Søns tålmodighed
og giv os udholdenhed i modgang
Ved  Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Al skabervældes Gud, som lod
livs-vrimlen født i vandes flod,
dels flyve højt mod himlen blå,
dels ned i haves dybder gå.
2. Du fisk i vand neddykket har,
mens fugl mod himlen flugten ta’r,
af samme kim de to udgik,
og hver sit verdensrum de fik.
3. Giv os, som tjener dig i tro,
i blodets strøm os rene tó,
fra syndefald os frelse du
og redde os fra dødens gru.4. Lad skyld ej tynge os nedslå,
lad hovmod ej i højden gå,
at knuget sjælen knuses ej
og stolt ej snubler på sin vej.
5. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
med Ånden ét i herlighed,
højlovet i al evighed.
T:     Magnae Deus potentiae, Gregor den Store,
         6. årh. Benedicte Ramsing, 1957
M:    Antifonale Monasticum s. 153
SALMODI

Salme 30
Taksigelse for at være undsluppet døden

Kristus opstanden fra de døde, giver evig tak til sin Fader (Cassiodorus).

1. ant. Herre, min Gud * jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

Herre, jeg priser dig, †
for du har trukket mig op fra dybet; *
du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
Herre min Gud, †
jeg råbte til dig om hjælp, *
og du helbredte mig.
Herre, du løftede mig op fra dødsriget, *
du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
Lovsyng Herren, I hans fromme, *
tak hans hellige navn!
For hans vrede varer et øjeblik, *
hans nåde hele livet;
om aftenen slår gråden sig ned, *
om morgenen er der jubel.

Jeg sagde i min tryghed: *
Jeg skal aldrig vakle.
Herre, i din nåde *
gjorde du mit bjerg til en fæstning;
men du skjulte dit ansigt, *
og jeg blev grebet af rædsel.
Til dig, Herre, råbte jeg, *
jeg bad Herren om nåde:
Hvad vinder du ved mit blod, *
når jeg går i graven?
Kan støvet takke dig *
og fortælle om din trofasthed?
Hør mig, Herre, og vær mig nådig, *
Herre, kom mig til hjælp!

Du forvandlede min klage til dans, †
du tog min sørgedragt af mig *
og klædte mig i glæde.
Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; *
Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

han, som bygger sin højsal i himlen
og har grundfæstet sin hvælving på jorden,
han, som kalder på havets vand
og øser det ud over jorden,
hans navn er Jahve.

Salme 32
Lykkelig den, hvis synd er tilgivet

Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere (Joh. 8,11)

2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, *
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske, †
som Herren ikke tilregner skyld, *
og i hvis sind der ikke er svig.
Da jeg tav, sygnede min krop hen, *
mens jeg stønnede dagen lang.
For dag og nat *
lå din hånd tungt på mig,
min livskraft svandt ind *
i sommerens hede.
Min synd bekendte jeg for dig, *
og jeg skjulte ikke min skyld.
Jeg sagde: Jeg vil bekende *
mine overtrædelser for Herren,
og du tilgav *
min syndeskyld.

Derfor beder †
alle fromme til dig, *
når du er at finde.
Bruser de vældige vande frem, *
skal de ikke nå dem.
Hos dig søger jeg skjul, †
du beskytter mig mod trængsel; *
du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, *
jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.
Vær ikke som heste og muldyr uden forstand, †
deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, *
når de ikke vil komme hen til dig.
Mange plager rammer den ugudelige, *
men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, *
alle I oprigtige skal juble!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. 2. ant. Lykkelig den, * Herren ej tilregner synd.

Bibelsk lovsang Aab. 11,17-18; 12,10b-12a
Guds dom

3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
og alle folkene skal være hans tjenere.

Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, *
fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.
Folkeslagene rasede, *
men din vrede er kommet,
den time, da de døde skal dømmes, *
og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, *
og til de hellige og til dem, der frygter dit navn,
både små og store, *
og ødelægge dem, der ødelægger jorden.

Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds *
og herredømmet hans salvedes,
for vore brødres anklager er styrtet, *
han som dag og nat anklagede dem for Gud.
De har besejret ham ved Lammets blod †
og ved deres vidnesbyrds ord. *
De havde ikke livet for kært til at gå i døden. *
Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
og alle folkene skal være hans tjenere.

LÆSNING       1. Pet. 1, 6-9

Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags,
for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild,
kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.
Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde,
når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

VEKSELSANG

F. Herren har næret os * med hvedens fedme.
A. Herren har næret os * med hvedens fedme.
F. Mættet os med honning fra klippen.
A.
Mmed hvedens fedme.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herren har næret os * med hvedens fedme.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herre * har styrtet mægtige fra tronen og ophøjet ringe.

FORBØNNER

Vort håb er i Gud, vor hjælper;
lad os andagtsfuldt påkalde ham og sige:

R. Herre, se til dine børn!

Herre vor Gud, du har indgået en evig pagt med dit folk,
– lad os altid ihukomme dine store gerninger.

R. Herre, se til dine børn!

Lad dine præster vokse til fuldkommen kærlighed,
– og bevar altid dine troende i Åndens enhed ved fredens bånd.

R. Herre, se til dine børn!

Lad os altid opbygge vort jordiske samfund med dig,
– så at vort arbejde ikke skal være forgæves.

R. Herre, se til dine børn!

Send arbejdere til din vingård,
– så at dit navn forherliges blandt alle folkeslag.

R. Herre, se til dine børn!

Byd vore afdøde slægtninge, venner og velgørere velkommen bland dine hellige,
– og lad os en dag få del i deres lyksalighed.

R. Herre, se til dine børn!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du oplyser natten og bringer morgengry
for at sprede mørket.
Lad os tilbringe denne nat i tryghed,
fri os fra den Ondes magt, og lad os stå op i morgen
for at takke og prise dig.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Hvo, som har lid til Herrens ord
og i hans vingers skygge bor,
han siger glad: Min Gud er mig
en hjælper tro på al min vej.

2. Han frygter ikke mørkets magt,
ej verdens hånsord og foragt.
I nødens tid, på sorgens dag,
hans glæde er Guds velbehag.

3. Og når vor jord til sidst forgår
og verdens ende forestår,
Gud vende skal hans korte srid
til salig fryd i evig tid.

4. Højlovet være Herrens navn!
Han er vor tilflugt og vor havn,
han er vort skjold, vor faste borg
i farens stund, i nød og sorg.

5. Gud, Fader, Søn og Ånd os vær
med nådegaver altid nær!
Du hellige Treenighed,
dig være pris i evighed.

T:   E. Evers

SALMODI

Salme 16
Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, 
for at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14, 2-3.

Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
v2  Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
ingen anden end du er min lykke.«
De hellige, som er i landet, *
og de mægtige glæder jeg mig altid over.
De, som løber efter andre guder, *
rammes af mange lidelser.
Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
du sikrer min lod.
Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
jeg kan fryde mig over min ejendom.
Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje, *
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej, †
du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
du har altid herlige ting i din højre hånd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

LÆSNING     1.Tess. 5,23

Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd
og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre vor Gud, styrk os med en rolig søvn,
så at vi kan hvile ud efter dagens møje
og genskabte på sjæl og legeme tjene dig
med fornyede kræfter.
Ved Kristus vor Herre.

A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse