Torsdag i 2. alm. uge

18/01/2018 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
2. VESPER
BØN FOR NATTEN


Torsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Lad os træde frem * for Guds åsyn med jubel.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Sl 36, 6-10
B.S. Ingemann 1845.
 SALMODI

Salme 44

Folkets genvordigheder

Under al trængsel og angst mere end sejrer vi  ved ham,
som elskede os ( jfr. Rom. 8,37)

1. ant. Du har frelst os, Herre, *
dit navn vil love for evigt.  (Halleluja). 

I

Gud, med egne ører har vi hørt det, *
vore fædre har fortalt os
om den gerning, du gjorde i deres dage, *
i gamle dage, med din hånd:
Folkeslag drev du bort, men dem plantede du i landet, *
folk undertrykte du, men dem lod du brede sig.
De tog ikke landet i eje med sværd; *
det var ikke deres arm, der gav sejr,
men din højre hånd, din arm †
og lyset fra dit ansigt, *
for du holdt af dem.

Du er min konge, min Gud, *
der sender Jakob sejr;
med din hjælp støder vi vore fjender ned, *
i dit navn tramper vi vore modstandere ned.
 Jeg stoler ikke på min bue, *
mit sværd giver mig ikke sejr;
men du giver os sejr over vore fjender, *
du gør vore modstandere til skamme.
Gud lovpriser vi dagen lang, *
dit navn takker vi til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Du har frelst os, Herre, *
dit navn vil love for evigt.  (Halleluja).

2. ant.  Herre, * spar dog dit folk!
Overgiv ej din arv til skændsel. (Halleluja).

II

Men nu har du forstødt os og gjort os til skamme. *
Du drog ikke ud med vore hære;
 du lod os vige for fjenden, *
vore modstandere plyndrede, som de ville.
Du gjorde os til slagtefår *
og spredte os blandt folkene.
Du solgte dit folk til spotpris *
og blev ikke rig ved salget.
Du har gjort os til nar blandt vore naboer, *
til spot og spe for vore omgivelser.
 Du lod folkene synge spottesange om os, *
alle folkeslag ryster på hovedet ad os.
Dagen lang har jeg min skændsel for øje, *
skamrødme dækker mit ansigt
 ved lyden af spot og hån, *
ved fjendens og den hævngerriges blik.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant.  Herre, * spar dog dit folk!
Overgiv ej din arv til skændsel. (Halleluja).

3. ant. Herre * stå op og forløs os
for din miskundheds skyld. (Halleluja).

III

  Alt dette har ramt os, †
skønt vi ikke glemte dig *
og ikke svigtede din pagt.
 Vort hjerte veg ikke fra dig, *
vore skridt forlod ikke din vej.
 Men du knuste os, hvor sjakaler bor, *
du dækkede os med mørke.

 Glemmer vi vor Guds navn *
og breder vore hænder ud mod en fremmed gud,
så gennemskuer Gud det, *
for han kender hjertets hemmeligheder.
  På grund af dig dræbes vi dagen lang, *
vi regnes for slagtefår.

 Vågn op, hvorfor sover du, Herre? *
Stå op, forstød os ikke for evigt!
Hvorfor skjuler du dit ansigt *
og glemmer vor nød og trængsel?
 Vor sjæl synker ned i støvet, *
vor krop klæber til jorden.
  Rejs dig, kom os til hjælp! *
Udfri os, så sandt du er trofast.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Herre * stå op og forløs os
for din miskundheds skyld. (Halleluja).

 

V.  Herre, til hvem skal vi gå hen?
A. Du har deet evige livs ord..

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 9, 7 – 21. 25 – 29

Folkets synder og Moses forbøn for dem

 I de dage talte Mose til folket og sagde: Husk det, og glem ikke, at du vakte Herren din Guds vrede i ørkenen! Fra den dag du drog ud af Egypten, til I kom til dette sted, har I trodset Herren.  Ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren blev så vred på jer, at han ville udrydde jer. Det var, dengang jeg gik op på bjerget for at hente stentavlerne, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med jer; jeg blev på bjerget i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, og Herren gav mig de to stentavler, som Guds finger selv havde skrevet på. Dér stod alle de ord, Herren havde talt til jer på bjerget inde fra ilden, den dag I var forsamlet. Da der var gået fyrre dage og fyrre nætter, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler,   og sagde til mig: »Skynd dig ned herfra, for dit folk, som du har ført ud af Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg befalede dem at følge. De har støbt sig et gudebillede!«

Og Herren sagde til mig: »Jeg har set, at dette folk er et stivnakket folk. Lad mig nu udrydde dem og udslette deres navn under himlen; så vil jeg gøre dig til et folk, der er mægtigere og talrigere end det.«

Jeg begav mig så ned ad bjerget, mens det stod i lys lue, og jeg bar pagtens to tavler i hænderne.   Da jeg så, hvordan I havde syndet mod Herren jeres Gud ved at støbe jer et billede af en tyrekalv og hurtigt var veget fra den vej, Herren havde befalet jer at følge,  greb jeg fat i de to tavler og slyngede dem til jorden, så de knustes for øjnene af jer. Jeg kastede mig ned for Herrens ansigt i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, ligesom forrige gang, på grund af den synd, I havde begået ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og krænke ham.   Jeg gruede for, at Herren skulle udrydde jer i den vrede og harme, han nærede mod jer; men Herren hørte mig også denne gang.   Også Aron blev Herren så vred på, at han ville tilintetgøre ham; men jeg bad dengang for Aron. Og tyrekalven, det syndige gudebillede, I havde lavet, tog jeg og brændte; jeg knuste den til det fineste støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løb ned ad bjerget.

Jeg kastede mig altså ned for Herrens ansigt de fyrre dage og fyrre nætter, for Herren havde sagt, at han ville udrydde jer.  Og jeg bad til Herren og sagde: »Gud Herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du i din storhed har udfriet og ført ud af Egypten med stærk hånd.  Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Tag dig ikke af dette folks hårdhed, dets ondskab og dets synd; ellers vil folk i det land, du førte os ud af, sige: ›Fordi Herren ikke magtede at føre dem ind i det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud for at lade dem dø i ørkenen.‹  De er dog dit folk og din ejendom, som du har ført ud med din store kraft og din løftede arm«.

VEKSELSANG

F/A.  Moses bønfald Herren sin Gud og sagde: Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk?
Tag din brændende vrede tilbage; kom Abraham, Isak og Jakob ihu.
Du svor at give dem et land, som flyder med mælk og honning. *
Da opgav Herren sin vrede og og førte ikke ulykke over folket.
F. Herren sagde til Mose: Du har fundet nåde hos mig, og jeg kender dig ved navn.
A. Da opgav Herren sin vrede og og førte ikke ulykke over folket.

2. LÆSNING

Læsning fra et brev af den hellige biskop Fulgentius af Ruspe

Kristus lever evigt og går forbøn  for os

Først og fremmest skal man lægge mærke til, at  vi i en bøns slutning siger »Ved din Søn Jesus Kristus vor Herre« og ikke siger »Ved Helligånden «. Ikke uden grund beder hele den katolske kirke  netop  således med henblik på det mysterium, at mennesket Jesus Kristus er blevet mellemmand mellem Gud og mennesker. Han er præst evindelig på Melchisedeks vis og gik med sit eget blod en gang for alle ind i helligdom­ men, ikke en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Him­len, hvor han sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Dette præsteembede har apostelen for øje, når han siger: »Lad os da ved ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det er: frugt af læber, som bekender hans navn«. Ved ham ofrer vi da vor
lovprisning og bøn som et offer, fordi vi ved hans død er blevet forligt, medens vi var fjender. Ved ham, som af nåde er blevet en offergave for os, kan vort  offer  findes velbehageligt for Guds åsyn. Derfor  formaner den salige Petrus os med ordene: »Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud«. Det er  altså derfor vi beder til Gud Fader »ved din Søn Jesus Kristus, vor Herre«.

Når vi taler om ypperstepræst er det  med  henblik på Herrens fødsels mysterium, at Guds Søn, »da han var i guddomsskikkelse, tømte sig selv og tog tjenerskikkelse på«. I denne skikkelse »ydmygede han sig selv og blev lydig til døden«. Han var nemlig »en kort tid blevet gjort ringere end englene«, og dog  var han den ene Faders lige. På den måde blev Sønnen nemlig gjort ringere, at han stadig var Faderens lige, skønt han nådigt blev mennesker lig. Men han  gjorde sig selv ringe, da han tømte sig selv og tog tjenerskik­kelse på. Da Kristus gjorde sig ringe, tømte  han  sig selv. Og han tømte ikke sig selv  på anden  måde end ved  at  tage  tjenerskikkelse på.

Kristus blev altså ved med at være i Guds skikkelse, den enbårne Søn. Til ham sammen med Faderen bringer vi vore ofre. Han har taget tjenerskikkelse på og er blevet ypperstepræsten, ved hvem vi kan bringe det levende, hellige og Gud velbehageli­ge offer. Vi kunne ikke have bragt nogen offergave, hvis Kristus ikke var blevet en offergave for os. I ham er selve vor slægts natur den sande frelsebringende offergave.

Thi når  vi viser, at vore bønner bringes ved den evige ypperstepræst, vor Herre Kristus, bekender vi, at han i sandhed har påtaget sig vor slægts kød efter apostelens ord: »Thi enhver ypperstepræst, som udtages blandt mennesker, indsættes, til gavn for mennesker, i sin tjeneste for Gud,  til  at  frembære både ublodige og blodige ofre for synder«. Og når vi siger »din Søn« og tilføjer: »han som med dig lever og råder i Helligåndens enhed«, så tænker vi på den enhed, som Faderen og Sønnen og Helligånden har efter deres væsen. Deraf fremgår, at det er den samme Kristus, som udfører præstetjeneste for os, og som efter sit væsen er et  med Faderen og Helligånden.

VEKSELSANG

F/A: Lad os frimodigt træde frem for nådens trone, *
for at søge miskundhed og finde Guds nådes hjælp i rette tid.
F: Vi har ikke en ypperstepræst som er ude af stand til at have
medlidenhed med os i vor svaghed.
A: For at søge miskundhed og finde Guds nådes hjælp i rette tid.

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Jeg vil din pris udsjunge
i denne morgenstund,
o Gud, med røst og tunge
af ganske hjertens grund,
ved din Søn, Jesus Krist,
som er vor frelser kære
og vil vor talsmand være;
al pris bør ham for vist.

2. For hans skyld jeg af nåde
er nu bevaret vel
i denne nat fra våde
til legeme og sjæl;
jeg be’r ydmygelig:
Du mig min synd tilgive,
hvormed jeg her i live
har tit fortørnet dig.
3. Lad dine engle blive
hos mig i farens tid
og Satans list fordrive!
Thi det er al hans id
at bringe mig i fald;
sin ondskab vil han øve,
at han kan mig bedrøve
i denne jammerdal.

4. Gud skal for alting råde,
thi alting han formår,
han ved bedst vej og måde,
hvorved sit mål han når;
til ham står al min lid,
han skal mig vel bevare
og vogte for al fare
i al mit levneds tid.
Georg Niege før 1582.
Hans Christensen Sthen efter 1592.
Jacob Madsen senest 1600.
SALMODI

Salme 80

Klagesang over den ødelagte vnstok

Kom, Herre Jesus!dig. (Aab. 22, 20)

1. ant. Herre, * opbyd din vælde og kom til vor frelse.

Lyt, Israels hyrde, *
du, der fører Josef som en hjord.
Du, der troner på keruberne, †
træd frem i stråleglans *
 for Efraim, Benjamin og Manasse.
Opbyd din styrke, *
og kom os til hjælp!
  Gud, rejs os igen, *
lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

Herre, Hærskarers Gud, †
hvor længe vil du være vred *
trods dit folks bøn?
 Du gav dem tårebrød at spise, *
gav dem tårer at drikke i rigt mål.
Du lod vore naboer strides om os, *
vore fjender spotter os.
Hærskarers Gud, rejs os igen, *
lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

Du rykkede en vinstok op i Egypten *
og plantede den, hvor du drev folkeslag bort;
du beredte jorden for den, *
den slog rødder og fyldte landet.
  Bjergene blev skjult af dens skygge, *
Guds cedertræer af dens grene;
den strakte sine ranker til havet *
og sine skud til floden.
Hvorfor har du revet dens gærde ned, *
så alle, der går forbi, kan plukke af den?
Skovens vildsvin gnaver af den, *
markens dyr græsser på den.

Hærskarers Gud, vend tilbage, *
se dog ned fra himlen!
Tag dig af denne vinstok, *
 det skud, din hånd har plantet.
De har brændt det som skarn, *
lad dem gå til grunde for din trussel!
Hold din hånd over manden ved din højre hånd, *
over det menneske, du gav styrke,
så vil vi ikke vige fra dig. *
Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.
Herre, Hærskarers Gud, rejs os igen, *
lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herre, * opbyd din vælde og kom til vor frelse.

Bibelsk lovsang  Es. 12, 1-6

De løskøbtes lovsang

 Om nogen tørster, han komme til mig og drikke (Joh. 7, 37).

2. ant. Stort har Herren øvet, *
lad det blive kendt på den vide jord.

Jeg takker dig, Herre; du var vred på mig, *
men din vrede lagde sig, og du trøstede mig.
Gud er min frelse, *
jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.

I skal øse vand med glæde *
af frelsens kilder.

På den dag skal I sige: *
Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene, *
forkynd, at hans navn er ophøjet!
Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, *
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd, *
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Stort har Herren øvet, *
lad det blive kendt på den vide jord.

Salme 81

Højtidelig fornyelse af pagten

Se til, at der aldrig i nogen af jer skal findes
et ondt, vantro hjerte (Hebr. 3, 12).

3. ant. Jubler * for Gud, vor styrke.

Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, *
bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!
Istem sangen, lad pauken lyde, *
den dejlige citer og harpen.
 Stød i vædderhornet på nymånedagen *
og på vor festdag ved fuldmåne.
Det er en lov i Israel, *
det er et bud fra Jakobs Gud.
Han gjorde det til en vedtægt i Josef, *
da de drog ud af Egypten.

Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte: †
Jeg befriede hans skulder for byrden, *
hans hænder slap fri for kurven.
I din nød råbte du, og jeg reddede dig, †
skjult i tordenen svarede jeg dig, *
jeg prøvede dig ved Meribas vand.
Hør, mit folk, jeg vil advare dig, *
gid du ville høre på mig, Israel!
Du må ikke have nogen fremmed gud, *
du må ikke tilbede en anden gud.
 Jeg er Herren din Gud, †
som førte dig op fra Egypten. *
Luk munden op, så skal jeg fylde den.

Men mit folk ville ikke adlyde mig, *
Israel ville ikke vide af mig.
  Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, *
og de fulgte deres egne planer.

Gid mit folk ville høre mig, *
gid Israel ville vandre ad mine veje!
 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender *
og vende min hånd mod deres modstandere.
 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, *
én gang for alle skulle deres tid være omme.
  Men dig ville jeg give hvedens fedme, *
jeg ville mætte dig med honning fra klippen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jubler * for Gud, vor styrke.

LÆSNING       Rom. 14, 17 – 19

For Guds rige er ikke mad og drikke,
men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.
Den, der tjener Kristus sådan,
er Gud til behag og bliver agtet af mennesker.
Lad os derfor stræbe efter det,
der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.

VEKSELSANG

F. I nattevagterne tænker jeg på dig, Herre,
thi du er netop blevet min hjælp.
A. I nattevagterne tænker jeg på dig, Herre,
thi du er netop blevet min hjælp.
F. Jeg jubler i dine vingers skygge
A. 
Thi du er netop blevet min hjælp.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I nattevagterne tænker jeg på dig, Herre,

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * lær os at kende frelsen ved
vore synders forladelse.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * lær os at kende frelsen ved
vore synders forladelse.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Velsignet være Gud, vor Fader, som værner sine børn
og ikke ringeagter deres bøn.
Lad os i ydmyghed påkalde ham:

R. Herre, lys for os og lys i os!

Vi takker dig, fordi du har oplyst os ved din Søn,
– lad os mættes vd hans lys den ganske dag.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Lad din visdom lede os i dag,
– så at vi kan vandre i et helt nyt liv.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Lad os i al modgang holde fastved dig,
– så at vi bestandig kan tjene dig af et ærligt hjerte.

R. Herre, lys for os og lys i os!

Led vore tanker, følelser og handlinger i dag,
– så at vi beredvilligt kan følge dit forsyns ledelse.

R. Herre, lys for os og lys i os!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, du er det sande lys og lysets kilde.
Lad os i tro vende vore tanker mod,
hvad der er helligt, så at vi altid må leve
i din klarheds lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed
fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

Formiddag

  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533

Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

2. Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

1. ant. Herre, * din munds lov er mig mere værd
end guld og sølv i dynger.

Salme 119, 17-24

Du har handlet godt mod din tjener *
efter dit ord, Herre.
Giv mig dømmekraft og kundskab, *
for jeg stoler på dine befalinger.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, *
men nu følger jeg dit ord.
Du er god, og du handler godt, *
lær mig dine love!
 De overmodige sværter mig med løgn, *
men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
  Deres hjerte er sløvt af fedt, *
men jeg glædes ved din lov.
 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, *
så jeg kunne lære dine love.
 Den lov, du har givet, er bedre for mig *
end tusind stykker guld og sølv.

  Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Herre, * din munds lov er mig mere værd
end guld og sølv i dynger.

Salme 56, 2-7. 9-14

Tillid til Gud i prøvelsen

Denne salme viser Kristus i hans lidelse (Hieronymus)

2. ant. Jeg stoler på Gud, * jeg frygter ikke,
hvad kan et menneske gøre mig.

 Vær mig nådig, Gud, for mennesker jager mig, *
dagen lang trænger krigere mig tilbage.
 Mine fjender jager mig dagen lang, *
mange fører forbitret krig mod mig.

  Når jeg gribes af frygt, stoler jeg på dig; *
ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord.
Jeg stoler på Gud og frygter ikke; *
hvad kan dødelige gøre mig?

Dagen lang krænker de mine ord, *
de har kun ondt i sinde mod mig.
De angriber mig, lurer på mig, †
vogter på mine skridt, *
for de vil mig til livs.

Du fører bog over min elendighed, †
mine tårer er samlet i din lædersæk, *
de står i din bog.

 Men den dag jeg råber, †
skal fjenden vige. *
Det ved jeg: Gud er med mig.
  Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord; *
når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.
Jeg stoler på Gud og frygter ikke. *
Hvad kan mennesker gøre mig?

De løfter, jeg har givet dig, Gud, *
vil jeg indfri med takofre.
 For du har reddet mit liv fra døden *
og min fod fra at snuble,
så jeg kan vandre for Guds ansigt *
i livets lys.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jeg stoler på Gud, * jeg frygter ikke,
hvad kan et menneske gøre mig.

Salme 57

Tillid til Gud i lidelsen

Fader! timen er kommet; herliggør din Søn,
så Sønnen kan herliggøre dig (Joh. 17, 1).

3. ant. Herre, * din miskundhed når til himlen.

Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, *
for hos dig søger jeg tilflugt;
i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, *
til ulykken er drevet over.
 Jeg råber til Gud den Højeste, *
til Gud, der fører min sag igennem.
Han sender mig hjælp fra himlen, †
gør den, der jager mig, til spot. *
Gud sender sin godhed og troskab.

 Jeg ligger blandt løver, *
der hungrer efter menneskekød;
deres tænder er spyd og pile, *
deres tunge er et skarpt sværd.

  Løft dig højt over himlen, Gud, *
lad din herlighed komme over hele jorden.

 De lagde et net ud for mine fødder, *
men jeg undgik det;
de gravede en grav for mig, *
men de faldt selv i den.

 Mit hjerte er trygt, Gud, †
mit hjerte er trygt, *
jeg vil synge og spille.
  Vågn op, min sjæl, †
vågn op, harpe og citer, *
jeg vil vække morgenrøden.
Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, *
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
For din godhed når helt op til himlen, *
din troskab til skyerne.

 Løft dig højt over himlen, Gud, *
lad din herlighed komme over hele jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herre, * din miskundhed når til himlen.

 LÆSNING

Formiddag    Gal. 5, 13 – 14

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som
et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed.
For hele loven er opfyldt i det ene ord:
»Du skal elske din næste som dig selv.«

VERS
V. Herre, jeg vil løbe dine budords vej.
A. For du har lettet mit hjerte for angst.

BØN

Herre, vi beder dig:
Du som skænker apostlene Helligånden,
mens de bad i den tredje time,
giv også os del i Åndens nåde.
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

Middag   Gal. 5, 16 – 17

Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden
og ikke følge kødets lyst.
For kødets lyst står Ånden imod,
og Ånden står kødet imod.
De to ligger i strid med hinanden,
så I ikke kan gøre, hvad I vil.

VERS
V. Herre, gør med din tjener efter din miskundhed.
A. Lær mig dine vedtægter.

BØN

Almægtige, evige Gud, hos dig er intet mørkt
og intet skjult.
Opfyld os med din stråleglans,
så at vi må følge dine bud og trofast vandre at dine veje
med et glad hjerte.
Ve Kristus, vor Herre.

A. Amen.

Eftermiddag    Gal. 5, 22. 23a. 25

Men Åndens frugt er kærlighed, glæde,
fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,
mildhed og selvbeherskelse.
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.

VERS
V. Lær mig at kende den vej, jeg skal gå.
A. Ad trygge stier lede mig din gode Ånd.

 BØN

Herre, vi beder dig:
giv os at efterligne din enbårne Søns tålmodighed
og giv os udholdenhed i modgang
Ved  Kristus, vor Herre.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

2. VESPER

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE
1. Led, milde Lys, igennem mulm mit fjed.
Led du mig frem!
Langt har jeg hjem, og natten er så mørk,
led du mig frem!
Jeg ønsker ej at skue langt og vidt-
et skridt er nok!- Led du mig skridt for skridt.

2. Ej altid kom fra hjertets dyb min bøn:
Led du mig, Gud!
At se og vælge ønsked jeg i løn,
mod visdoms bud.
Jeg elsked solklar dag og medbør blid-
o, milde Gud, forglem den svundne tid!

3. Din magt mig signer end, og vist den vil
mig lede frem,
hen over vildmark, bjerg og flod, indtil
jeg finder hjem.
Da viger nat; med smil i morgengry
mig hilser elskte engle mildt på ny.

T:    John N. Newmann, 1801 – 1890.
        E. Rosenørn-Lehn, 1871 – 1945
        A. Eltzholtz, 1846 – 1934
M:   C. H. Purday, 1799 – 1885

SALMODI

Salme 72

Fredskongen oghans rige

Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig,
at jeg skal gå med glædesbud til fattige (Luk. 4, 18a).

1. ant. Jeg har gjort dig * til hedningernes lys,
at min frelse må nå til jordens ende.

Gud, overdrag dine domme til kongen, *
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed *
og dine hjælpeløse med retsindighed.
Bjergene skal bære fred for folket, *
og højene retfærdighed.
Han skaffer folkets hjælpeløse ret, †
han hjælper de fattige *
og knuser undertrykkerne.

Han skal leve, så længe solen *
og månen er til, slægt efter slægt.
Som regnen falder på nyslåede enge, *
som regndråber væder jorden,
skal retfærdighed blomstre i hans dage *
og freden være stor, til månen forgår.

Han skal herske fra hav til hav *
og fra floden til jordens ender.
Hans modstandere skal falde på knæ for ham, *
hans fjender skal slikke støv.
Konger fra Tarshish og fjerne øer *
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger *
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham, *
alle folkeslag skal tjene ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Jeg har gjort dig * til hedningernes lys,
at min frelse må nå til jordens ende.

2. ant. Heren * vil frelse fattiges børn og fri
deres sjæle fra uret.

Han redder den fattige, der råber om hjælp, *
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige, *
han redder de fattiges liv;
fra undertrykkelse og vold udfrier han dem, *
deres blod er dyrebart i hans øjne.

Gid han må leve *
og modtage af Sabas guld!
De skal bestandig bede for ham, *
velsigne ham dagen lang.

Gid der må være overflod af korn i landet, *
på bjergtoppene skal det bølge;
som Libanon skal dets frugt modnes, *
dets korn skal stå som græsset på marken.

Gid hans navn må leve for evigt, *
så længe solen er til, skal hans navn vokse.
De skal velsigne sig i ham, *
alle folk skal prise ham lykkelig.

Lovet være Gud Herren, Israels Gud, †
han som alene gør undere, *
og lovet være hans herlige navn i evighed!*
Hans herlighed skal fylde hele jorden. *
Amen, amen.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Heren * vil frelse fattiges børn og fri
deres sjæle fra uret.

Bibelsk lovsang Aab. 11,17-18; 12,10b-12a

Guds dom

3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
og alle folkene skal være hans tjenere.

Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, *
fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.
Folkeslagene rasede, *
men din vrede er kommet,
den time, da de døde skal dømmes, *
og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, *
og til de hellige og til dem, der frygter dit navn,
både små og store, *
og ødelægge dem, der ødelægger jorden.

Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds *
og herredømmet hans salvedes,
for vore brødres anklager er styrtet, *
han som dag og nat anklagede dem for Gud.
De har besejret ham ved Lammets blod †
og ved deres vidnesbyrds ord. *
De havde ikke livet for kært til at gå i døden. *
Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Herren * gav ham riget og magten og æren,
og alle folkene skal være hans tjenere.

LÆSNING       1. Pet. 1, 22 – 23

I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle
til at have oprigtig broderkærlighed,
skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte;
 I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en
uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord;

VEKSELSANG

F. Herren er min hyrde, * mig skal intet fattes.
A. Herren er min hyrde, * mig skal intet fattes.
F. Han lader mig ligge på grønne vange.
A.
Mig skal intet fattes.
F. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Herren er min hyrde, * mig skal intet fattes.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Hungrige * har Herren mættet med
retfærdighed og gode gaver.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Hungrige * har Herren mættet med
retfærdighed og gode gaver.

FORBØNNER

Lad os løfte vore hjerter i tak mod vor Herre og Frelser,
som velsigner sit folk med al åndelig velsignelse:

R. Herre, velsign dit folk!

Barmhjertige Gud, styrk vor hellige Fader,
pave Frans og vor biskop Czeslaw,
bevar dem på sjæl og legeme til gavn for din Kirke.

R. Herre, velsign dit folk!

Herre, bevar vort land og vor Kirke,
– fri os fra alt ondt.

R. Herre, velsign dit folk!

Kald unge til at tjene dig ved dit alter
– og følge dig i kyskhed, fattigdom og lydighed.

R. Herre, velsign dit folk!

Drag omsorg for dine indviede jomfruer,
– så at de må følge dig, Guds Lam, hvor du end går.

R. Herre, velsign dit folk!

Giv de afdøde hvile i din evige fred,
– og lad os sammen med dem få del i dine nådegaver
i de helliges samfund.

R. Herre, velsign dit folk!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Barmhjertig Fader, lyt til aftenlovsang,
og tillad aldrig, at vort hjerte holder op med at grude
på din kærligheds lov, men skænk os
som løn evige livs lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

1. Hvo, som har lid til Herrens ord
og i hans vingers skygge bor,
han siger glad: Min Gud er mig
en hjælper tro på al min vej.

2. Han frygter ikke mørkets magt,
ej verdens hånsord og foragt.
I nødens tid, på sorgens dag,
hans glæde er Guds velbehag.

3. Og når vor jord til sidst forgår
og verdens ende forestår,
Gud vende skal hans korte srid
til salig fryd i evig tid.

4. Højlovet være Herrens navn!
Han er vor tilflugt og vor havn,
han er vort skjold, vor faste borg
i farens stund, i nød og sorg.

5. Gud, Fader, Søn og Ånd os vær
med nådegaver altid nær!
Du hellige Treenighed,
dig være pris i evighed.

T:   E. Evers

SALMODI

Salme 16
Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, 
for at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14, 2-3.

Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
ingen anden end du er min lykke.«
De hellige, som er i landet, *
og de mægtige glæder jeg mig altid over.
De, som løber efter andre guder, *
rammes af mange lidelser.
Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
du sikrer min lod.
Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
jeg kan fryde mig over min ejendom.
Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje, *
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej, †
du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
du har altid herlige ting i din højre hånd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Mit kød * skal bo i tryghed.

LÆSNING     1.Tess. 5,23

Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd
og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre vor Gud, styrk os med en rolig søvn,
så at vi kan hvile ud efter dagens møje
og genskabte på sjæl og legeme tjene dig
med fornyede kræfter.
Ved Kristus vor Herre.

A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse