Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

2018-01-13 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
1. VESPER TIL 2. SØNDAG I KIREKEÅRET
BØN FOR NATTEN


  1. vesper til 2. søndag i kirkeåret (II Ps)
    Helgener

INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os ham tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Du godheds kilde, store Gud,
alt ledes her på dine bud,
du én i magt og herlighed,
dog trefold i personlighed.

2. Vi synge ydmygt her for dig,
lad vore  tårer  finde vej,
så hjertet rent og syndefrit
kan elske  dig,  og hvad er dit.

3. Bønhør os, Fader, nåderig,
Gud Søn, din Fader evigt lig,
Gud Helligånd i herlighed ,
højlovet i  al evighed.

T:  Summae Deus clemcntiae,
      Benedicte Ramsing. 1957
M: Liber Hymnarius s. 209

 

eller


1. Gud skal alting mage,
som mig alle dage
favner i sit skød,
han, som mig udvalgte
og  blandt  sine  talte,
førend jeg blev fød,
han, som ved
så god besked
udi livet og i døden,
hvad  jeg  har fornøden.

 

2. Gud skal alting mage!
Han så  mangen plage
haver fra mig vendt,
underholdet livet,
mad  og drikke givet,
som det mig har tjent;
og  når  tit
en anden sit
bar  med  suk og sorg fordøjet,
har  han mig fornøjet.

 

3. Gud skal alting mage,
dig ved hånden tage,
når du synke skal;
når du vil fortvivle,
finder ingen hvile
udi modgangs dal,
Gud da vil
selv træde til,
da skal al din kummer endes
som et strå forbrændes!

 

4. Gud skal alting mage,
mægtig i de svage
han sig altid ter,
skulle eller kunne
nogen gå til grunde,
som på Herren ser?
Allesteds
da vel tilfreds!
Alting står udihans hænder,
al din trang han kender.

 

5. Gud skal alting mage,
selv når du skal smage
dødens beske skål,
da vil han det gøre,
selv vil han dig føre
til det rette mål;
lad den pagt
kun stå ved magt,
at du skal til gravven drage,
Gud skal sjælen tage!

 

6. Gud skal alting mage,
som den sorte drage
mægtig overvandt;
fører han end sine
gennem kors og pine
underlig iblandt,
vær bered
til strid og fred,
til at give og at tage,
Gud skal alting mage!

 

T:     E.Stockmann, 1701, Brorson 1734
M:    Joh. Crüger, 1653. L. 229

 

SALMODI

Salme 131       

Barnlig tillid til Gud

Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet (Matt. 11,29)

1. ant. Den, der ydmyger sig som et barn, *
han er den største i himmeriget.

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, *
mine øjne er ikke stolte.
Jeg omgås ikke med store planer, *
der er for underfulde for mig.
v2  Nej, jeg bringer min sjæl *
til hvile og ro;
som barnet hos sin mor, *
som barnet er min sjæl i mig.
Israel, vent på Herren
fra nu af og til evig tid! *

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Den, der ydmyger sig som et barn, *
han er den største i himmeriget.

Salme 132 

Guds løfter til Davids hus

Gud Herren skal give ham hans Fader Davids trone (Luk. 1,32).

2. ant. Min Gud, * af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt.

I

Herre, husk David *
for al hans møje,
dengang han aflagde den ed til Herren, *
og det løfte til Jakobs Mægtige:
Jeg går ikke ind i min bolig, *
jeg bestiger ikke mit leje,
jeg under ikke mine øjne søvn *
eller mine øjenlåg hvile,
før jeg har fundet et sted til Herren, *
en bolig til Jakobs Mægtige.

Vi hørte, den var i Efrata, *
vi fandt den på Ja’ars mark.
Lad os gå til hans bolig, *
lad os kaste os ned for hans fodskammel.

Herre, bryd op til dit hvilested *
sammen med din magtfulde ark!
Dine præster skal klæde sig i retfærdighed, *
dine fromme skal juble.
For din tjener Davids skyld *
må du ikke afvise din salvede.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Min Gud, * af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt.

3. ant. Herren * tilsvor David et troværdigt løfte:
Han har grundfæstet hans kongedømme til evig tid.

II

Herren tilsvor David en ed,*
et pålideligt ord, han ikke går fra:
Mænd blandt dine efterkommere *
vil jeg sætte på din trone.
Hvis dine sønner holder min pagt *
og min lov, som jeg lærer dem,
så skal også deres sønner for evigt *
sidde på din trone.

For Herren har udvalgt Zion, *
han har ønsket det som sin bolig:
Det er mit hvilested til evig tid, *
her ønsker jeg at bo.
Dets føde vil jeg velsigne, *
dets fattige mætter jeg med brød;
dets præster klæder jeg i frelse, *
og dets fromme skal juble.
Dér lader jeg et horn vokse frem for David *
og sørger for en lampe til min salvede.
Hans fjender klæder jeg i skam, *
men på ham skal kronen stråle.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Herren * tilsvor David et troværdigt løfte:
Han har grundfæstet hans kongedømme til evig tid.

 


V.
Kom hid og se på Herrens værk.
A. Han har udført herlige ting ting på jord.

LÆSNINGER

1. læsning Sir. 44, 1-2. 16 – 45,5

Vi vil nu lovprise berømte mænd,
vore fædre, dem vi stammer fra;
 megen herlighed har Herren skabt,
sin storhed har han vist fra evighed:

Enok havde Herrens velbehag, og han blev taget bort,
et eksempel, der skulle føre kommende slægter til omvendelse.
Noa blev fundet udadlelig og retfærdig,
og i vredens tid blev han et pant på livet;
på grund af ham blev en rest tilbage på jorden,
da vandfloden kom.
  Med ham blev sluttet en evig pagt:
aldrig mere skal alt levende udslettes af en vandflod.
Abraham var stor, fader til en mængde folkeslag,
og der blev ikke fundet en plet på hans ære.
Han holdt den Højestes lov
og indgik en pagt med ham;
han satte pagtstegnet på sit legeme,
og i prøvelsen blev han fundet tro.
Derfor lovede Herren ham med en ed,
at folkeslagene skulle velsignes i hans afkom,
han ville gøre ham talrig som jordens støv
og ophøje hans efterkommere som stjernerne;
de skulle få landet i eje
fra hav til hav og fra floden til jordens ende.
Det lovede han ligeledes Isak
på grund af hans far Abraham.
Velsignelsen til alle mennesker og pagten
 lod han også hvile på Jakobs hoved.
Han udmærkede ham med sine velsignelser
og gav ham landet i arv og eje;
han delte det op i lodder
og fordelte dem til de tolv stammer.

Fra ham lod han en mand nedstamme, der fik del i barmhjertigheden,
vandt yndest i alles øjne og var elsket af Gud og mennesker:
Moses, velsignet være hans minde!
Ham gjorde han lige med sine hellige i herlighed
og stor ved den frygt, han indgød fjenderne.
Ved hans ord lod han tegn følge på tegn,
han herliggjorde ham i kongers påsyn,
gav gennem ham befalinger til sit folk
og lod ham se glimt af sin herlighed.
Han gjorde ham hellig på grund af hans trofasthed og sagtmodighed,
han udvalgte ham blandt alle mennesker.
 Han lod ham høre sin røst
og førte ham ind i mulmet,
og ansigt til ansigt gav han ham budene,
livets og kundskabens lov,
for at han skulle lære Jakob pagten
og Israel retsreglerne.

VEKSELSANG

A. Hør, Israel, og følg de bud, Herren har givet dig. * Herren din Gud er den trofaste Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham.
F: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl og af hele din magt.
A. Herren din Gud er den trofaste Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham. 

2. LÆSNING

Læsning af den hellige pave Clemens l’s 1. brev til korinterne

Ved tro har Gud retfærdiggjort alle fra begyndelsen

Lad os da klynge os fast til Guds velsignelse og lad os se, hvilke veje der fører til velsignelsen. Lad os påny overveje, hvad der skete i begyndelsen. Hvorfor blev vor fader Abraham velsignet? Mon det ikke var, fordi han i tro øvede retfærdighed og sandhed? Isak var tillidsfuld, fordi han kendte fremtiden, og lod sig villigt blive bragt som offer. Jakob drog ydmygt på grund af sin broder ud fra sit land til Laban og tjente ham; og sceptret over Israels tolv stammer blev givet til ham.

Hvis nogen da uhildet vil overveje dette nærmere, vil han erkende storheden i de gaver, der blev givet af Gud. For fra Jakob stammer alle præster og levit­ter, der tjener for Guds alter. Fra ham stammer Herren Jesus efter kødet; fra ham stammer konger, fyrster og herskere over Judas stamme. Og resten af hans stammer har ikke ringe anseelse, fordi Herren lovede: »Dit afkom skal blive som himlens stjerner«. De blev altså alle ansete og mægtige, ikke ved sig selv eller ved deres egne gerninger eller det retskafne liv, som de førte, men ved hans vilje. Også vi, der efter hans vilje er blevet kaldet i Kristus Jesus, er  derfor ikke blevet retfærdiggjort ved os selv, hverken ved vor visdom eller forstand eller fromhed eller de handlinger, som vi har udført i hjertets hellighed, men ved troen, ved hvilken den almægtige Gud fra begyndelsen har retfærdiggjort alle. Ham være ære i evigheders evigheder. Amen.

Hvad skal vi da gøre, brødre? Skal vi ophøre med gode gerninger og opgive kærligheden? Nej, gid Herren aldrig vil tillade, at dette sker blandt os, men lad os omhyggeligt med hjertets iver stræbe efter at fuldføre al god gerning. For alle tings Skaber og Herre jubler over sine egne værker . For han har befæstet himlene med sin overvældende store magt og smykket dem i sin ufattelige visdom; han har også skilt jorden fra vandet, der omgiver den og fastgjort den på sin egen viljes urokkelige grundvold; og dyrene, der rører sig på den, befalede han på sit eget bud at være til. Også havet og de levende væsener i det havde han skabt i forvejen og i sin magt sat grænser for det.

I tilgift til alt dette dannede han med sine hellige og lydefri hænder det ypperste og ved sin forstand højest stående væsen, mennesket, som et aftryk af sit eget billede. For Gud siger således: »Lad os gøre et menneske, så det ligner os. Og Gud skabte mennesket, som mand og kvinde skabte han dem«. Da han så havde fuldført alle disse ting, priste han dem, velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og mangfoldige!« Lad os lægge mærke til, at alle de retfærdige er blevet smykket med gode gerninger, og at også Herren selv glædede sig, da han smykkede sig med gode gerninger. Når vi altså har dette forbillede, så lad os uden tøven følge hans vilje og af al vor kraft gøre retfærdighedens gerninger!

 

VEKSELSANG

F/A. Herren er en stor og forfærdelig Gud som holder sin pagt og viser miskundhed mod dem som elsker ham, * og som holder hans bud.
F. Vi ved, at alt tjener til det gode for dem, som elsker Gud.
A. Og som holder hans bud.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vi beder dig om,
at du for din kærligheds skyld vil opfylde dit folks ønsker,
så at vi både må indse, hvad vi bør gøre,
og få styrke til at gøre, hvad vi indser.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og regerer med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Nu farves himlen morgenrød,
og dag fremgår af nattens skød,
nu glitrer lys i stråleglans:
vig bort hver frister af vo sans!
2. Vig bort hvert natligt gøglespil,
vig bort, hvad ånden svække vil,
hvad nattens mulm har ruget ud
af skam og skyld og synd for Gud.
3. Da, i det sidste morgengry,
– på knæ vi ser dig, Krist i sky –
et evigt lys vil strømme ud
og fylde os, som priser Gud.
4. Dig, Gud, som lys fremvælde lod,
dig, Kristus, som af grav opstod,
dig, Helligånd, vor trøst og fred,
ske lov og pris i evighed.

T:     Aurora iam spargit polum, Gregor den Store
         6. årh., Benedicte Ramsing, 1957
M:    Antifonale Monasticum s.80
M:    Genève, 1551

SALMODI

Salme 119, 145-152   

 Guds lovs litani

1. ant. Ved morgengry *
bier mine øjne på dig, Herre. (Halleluja.)

Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, *
jeg vil overholde dine love.
Jeg råber til dig, frels mig, *
så vil jeg overholde dine formaninger.
Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, *
jeg sætter mit håb til dit ord.
Mine øjne er vågne i nattetimerne, *
og jeg grunder over dit ord.
Hør mit råb i din godhed, *
Herre, hold mig i live ved dine bud!
De, der jager efter skændsel, er nær, *
de er langt borte fra din lov.
Du er nær, Herre, *
og alle dine befalinger er sandhed.
For længst ved jeg fra dine formaninger, *
at du har grundfæstet dem for evigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Ved morgengry *
bier mine øjne på dig, Herre. (Halleluja.)

Bibelsk lovsang 2. Mos. 15,1-4a. 8-13. 17-18       

Sejrsang efter overgangen over Det røde Hav

 De, der havde sejret over dyret, sang Guds tjener Moses’ sang (Aab. 15, 2. 3).

2. ant. Herren er min styrke * og blev mig til frelse.

Jeg vil synge for Herren, *
for han er højt ophøjet,
heste og ryttere *
styrtede han i havet.

Herren er min styrke og lovsang, *
han blev min frelse.
Han er min Gud, ham vil jeg prise, *
min faders Gud, ham vil jeg hylde.
Herren er kriger, †
Jahve er hans navn. *
Faraos vogne og hær kastede han i havet,

For din fnysende vrede tårnede vandet sig op, †
strømmene stod som en vold, *
vandmasserne stivnede midt i havet.
Fjenden sagde: *
Jeg forfølger og indhenter dem,
jeg fordeler byttet *
og stiller min hunger på dem;
jeg trækker mit sværd, *
min hånd tilintetgør dem.
Du pustede med din ånde, *
havet lukkede sig over dem,
de sank som bly *
i de mægtige vande.
Hvem er som du *
blandt guder, Herre?
Hvem er så mægtig og hellig, †
frygtindgydende og glorværdig, *
hvem gør undere som du?
    Du løftede din højre hånd, *
og jorden slugte dem.

I din trofasthed ledte du *
det folk, du havde udfriet,
i din styrke førte du dem *
til din hellige bolig.

Du førte dem ind *
og plantede dem på det bjerg, du ejer,
det sted, du har gjort til din bolig, Herre, †
den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre. *
Herren er konge i al evighed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Herren er min styrke * og blev mig til frelse.

Salme 117       

 Lovprisning af Guds kærlige barmhjertighed

Hvad jeg siger, er, at hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed (Rom. 15, 8. 9).

3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

Lovpris Herren, alle folkeslag! *
Lovsyng ham, alle folk!
For hans godhed mod os er stor, *
Herrens troskab varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

LÆSNING       2.Pet. 1, 10-11

,I  skal arbejde  brødre, med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse;
gør I det, vil I aldrig snuble.
For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

VEKSELSANG

F. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
F. Min del er du i de levendes land.
A. Du er min tilflugt, Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * skin for dem,
som sidder i mørke og dødens skygge.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * skin for dem,
som sidder i mørke og dødens skygge.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os lovprise Kristus, som for at blive vor trofaste og barmhjertige Ypperstepræst
for Faderens trone valgte at blive en af os, en broder i alle ting:

R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

Retfærd igheds Sol, vi indvier  denne dag  til dig,
– du, som oplyste os i vor dåb.

R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

I  hver  af  dagens timer giver vi dig pris,
– dit navn lover  vi i alt.

R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

Maria, din Moder, var lydig imod dit ord,
– lad ved dette ord vore skridt blive faste.

R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

Vort liv er omgivet af  forgængelige  ting.
Lad  os stræbe efter den  himmelsk e uforgængelighed,
– så at v1 gennem tro, håb og kærlighed  allerede nu  kan få en forsmag
på din  herlighed  og glæde.

R. Herre, giv os  del  i  din  rige  kærlighed!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Herre, lad opstandelsens stråleglans sprede dø­dens mørke.
Lad den gry i vore hjerter og bringe os til det evige livs klarhed.
Ved vor Herre, Jesus Kristus din Søn,
som lever og regerer sammen med Dig
i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

 Formiddag
  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533


Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 33 – 40
1. ant. Herre, * før mig ad dine lovbuds sti.

Herre, vis mig dine loves vej, *
så vil jeg følge den helt og fuldt.
Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov *
og holder den af hele mit hjerte.
Før mig ad den sti, du befaler, *
for den holder jeg af.
Vend mit hjerte til dine formaninger *
og ikke til vinding!
Vend mine øjne bort fra løgn, *
hold mig i live på dine veje!
Bekræft dit ord for din tjener, *
så jeg må frygte dig.
Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, *
for dine bud er gode.
Jeg længes efter dine forordninger, *
hold mig i live i din retfærdighed!

  Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Herre, * før mig ad dine lovbuds sti.

Salme 34     

Gud de retfærdiges frelse

I har smagt, at Herren er god (1. Pet. 2, 3).

2. ant. De, der søger Herren, *
dem fattes intet godt.

I

Jeg vil prise Herren til alle tider, *
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren, *
de ydmyge hører det med glæde.
 Ophøj Herren sammen med mig, *
sammen vil vi hylde hans navn!

Jeg søgte Herren, og han svarede mig, *
han befriede mig for al min frygt.

De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, *
deres ansigter skal ikke forgræmmes.
Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, *
han frelste ham af alle hans trængsler.
Herrens engel lejrer sig †
omkring dem, der frygter ham, *
og han udfrier dem.

 Smag og se, at Herren er god; *
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

Frygt Herren, I hans hellige, *
for de, der frygter ham, lider ingen mangel.

Løver kan lide nød og sulte,
men de, der søger Herren, mangler intet godt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. De, der søger Herren, *
dem fattes intet godt.

3. ant. Søg fred * og jag derefter.

II

Kom og hør mig, børn, *
jeg vil lære jer at frygte Herren.

Du, som er glad for livet
og elsker at se lykkelige dage, *
du skal vogte din tunge for ondskab *
og dine læber for at tale svig;
du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, *
søge freden og stræbe efter den.

 Herrens øjne hviler på de retfærdige, *
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, *
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, *
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, *
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Mange ulykker rammer den retfærdige, *
dog redder Herren ham ud af dem alle.
Han beskytter alle hans knogler, *
ingen af dem bliver knust.

Ulykke slår den ugudelige ihjel, *
og den retfærdiges fjender straffes.
Herren udfrier sine tjenere, *
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Søg fred * og jag derefter.


 LÆSNING

Formiddag    1. Kong. 8,60-61

Alle jordens folk kan vide, at Herren og ingen anden er Gud.
I skal være helhjertet med Herren vor Gud,
så I følger hans love og holder hans befalinger, som I gør i dag.

VERS

F. Herre min Gud, lær mig dine stier.
A. Led mig på din sandheds vej.

BØN

Herre, vor Gud, almægtige Fader,
udøs din Helligånds lys i os,
som tjener din majestæt således,
at vi skærmet mod alle fjenders angreb,
altid kan finde vor glæde i at lovprise dig.
Ved Kristus, vor Herre.

 

Middag   Jer. 17,9-10

Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
Jeg, Herren, udforsker hjertet
og ransager nyrerne.
Jeg giver enhver efter hans færd
og efter hans gerninger.

VERS
F. Herre, rens mig for mine skjulte fejl.
A. Fri din tjener fra hovmod.

BØN

Herre, fyld os med din evige kærligheds lys,
for at vi altid, opildnet af din kærlighed,
kan elske dig over alle ting
og for din skyld elske vore brødre og søstre
me den samme kærlighed.
Ve Kristus vor Herre.

A. Amen

Eftermiddag     Visd. 7, 27a; 8,1

Skønt visdommen hviler i sig selv, gør hun alting nyt;
i slægt efter slægt flytter hun ind hos fromme sjæle.
Hun strækker sig gennem verden fra ende til anden med magt,
og hun styrer alting godt.

VERS
F. Hvor vidunderlige er dine værker, Herre.
A. Hvor dybe er dine tanker.

 BØN

Herre, hør os og giv os den fuldkomne fred,
så at vi som med glæde vier hele vor liv til dig,
på den salige Jomfru Marias forbøn,
trygt og sikker må nå frem til dig
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

 

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

1. VESPER TIL 2. SØNDAG I KIRKEÅRET

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Dig vandre vi så gerne med,
opstandne Jesus milde!
Med dig til Himlens hvilested
vi gerne følges ville.

2. O, kom til os og slip os ej,
men drag os, når vi ikke
er raske nok på Himlens vej,
hvor torne foden stikke!

3. Vor aftenstund er altid nær
i hver en livets alder;
o, vær vort lys med lifligt skær,
når aftenduggen falder.

4. Når da vor dunkle pilgrimsfærd
ved målet er til ende,
vi skal med himmelsk klarhed dér
dig og din Fader kende.
Thomas Kingo 1689.
N.F.S. Grundtvig 1853.
 SALMODI

Salme 119, 105-112

Dette er mit bud, at I skal elske hverandre (Joh 15,12)         

1. ant. Herrens ord * er et lys på mine stier.  (Halleluja.)

Dine ord er en lygte for min fod, *
et lys på min sti.
Jeg har svoret, og det står jeg ved, *
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
  Jeg er blevet dybt ydmyget, *
Herre, hold mig i live efter dit ord.
Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, *
og lær mig dine bud.
Jeg sætter altid livet på spil, *
men din lov glemmer jeg ikke.
 De ugudelige lægger fælder for mig, †
men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger. *
Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, for de er mit hjertes fryd.
Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love *
fuldt og helt, i evighed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Herrens ord * er et lys på mine stier.  (Halleluja.)

Salme 16 

Takkesang efter åbenbaringen af Guds frelse

Gud gjorde en ende på dødens veer og lod Jesus opstå (ApG. 2,24).

2. ant. Dit åsyn, Herre, * fylder mig med glæde. (Halleluja.)

Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. †
 Jeg siger til Herren: »Du er min herre, *
ingen anden end du er min lykke.«
 De hellige, som er i landet, *
og de mægtige glæder jeg mig altid over.
De, som løber efter andre guder, *
rammes af mange lidelser.
Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, *
deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.
Herre, du min tilmålte del og mit bæger, *
du sikrer min lod.
 Målesnorene tildelte mig herlige steder, *
jeg kan fryde mig over min ejendom.

Jeg vil prise Herren, som råder mig, *
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
 Jeg har altid Herren for øje, *
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, *
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
  For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, *
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej, †
du mætter mig med glæde for dit ansigt, *
du har altid herlige ting i din højre hånd.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Dit åsyn, Herre, * fylder mig med glæde. (Halleluja.)

 Bibelsk lovsang Fil. 2, 6-11   

Kristus, Guds tjener  

3. ant. I Jesu navn * skal hvert knæe bøje sig
i himmel og på jord og under jorden. Halleluja.

Kristus Jesus, som havde Guds skikkelse, †
regnede det ikke for et rov *
at være lige med Gud,
men gav afkald på det, *
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig; *
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig †
og blev lydig indtil døden, *
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham *
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn †
hvert knæ skal bøje sig, *
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende: †
Jesus Kristus er Herre, *
til Gud Faders ære.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. I Jesu navn * skal hvert knæe bøje sig
i himmel og på jord og under jorden. Halleluja.

LÆSNING       Kol. 1, 3-6a 

Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer;
for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus
og om jeres kærlighed til alle de hellige,
udsprunget af det håb, som venter jer i himlene.
Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet,
som nu er hos jer, sådan som det i hele verden
bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer.

VEKSELSANG

F. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.
A. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.
F. I himlene og på jorden.
A.S kal Herrens navn lovprises.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Fra sol i opgang til sol i bjerge * skal Herrens navn lovprises.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Her er jeg, Herre, * du kaldte på mig.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Her er jeg, Herre, * du kaldte på mig.

FORBØNNER

Gud hjælper og beskytter det folk, som han har udvalgt til sin arvelod,
for at vi skal blive hellige.
Lad os takke ham og ophøje hans godhed:

R. Herre, vi stoler på dig!

Lad os bede for vor pave Frans og for vor biskop Czeslaw,
– beskyt dem og helliggør dem ved din kraft.

R. Herre, vi stoler på dig!

Må de syge føle sig forenede med den lidende Kristus
– og vide, at de altid vil få del i hans trøst.

R. Herre, vi stoler på dig!

Hav i din godhed medynk med de hjemløse,
– hjælp dem i deres søgen efter menneskeværdig bolig.

R. Herre, vi stoler på dig!

Giv os i din godhed jordens frugter og bevar dem
– så at der hver dag er brø nok til alle.

R. Herre, vi stoler på dig!

Beskyt nådigt vort folk mod alt ondt,
– så at det kan leve i din fred og have fremgang.

R. Herre, vi stoler på dig!

Herre, stå de døende bi i din store barmhjertighed,
– og giv dem en evig bolig i himlen.

R. Herre, vi stoler på dig!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
du, som styrer både Himmel og jord.
Bønhør nådigt dit folk og lad din fred
herske i vore dage.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Herre! Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 4             Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134          Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

LÆSNING     5. Mos. 6,4-7

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
Derfor skal du elske Herren din Gud
af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,
og du skal gentage dem for dine sønner;
du skal fremsige dem, både når du er hjemme,
og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  vi beder dig besøge os i denne nat,
og når morgenen gryr,
lad os da stå op i din kraft,
medens vi tænker på Kristi opstandelse med glæde.
Han som lever og råder i evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse