Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-02-03 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
1. VESPER TIL HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET
BØN FOR NATTEN


  1. vesper til Herrens Fremstilling i templet (f). (5. ALM. SØNDAG)

    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)
    Bededag for præste- og ordens kald
    Blasiusvelsignelse


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Lad os lytte til Herrens røst, *
at vi kan gå ind til hans hvile.

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

1. Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!

2. Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod.

3. Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen.

4. Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse vor Herre lod nåden i hast.
Langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last.

5. Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.
6. Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans.
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!
Sl 103
N.F.S. Grundtvig 1836.

SALMODI

Salme 50       

Sand og falsk gudsdyrkelse

Af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv,
Guds er gaven (Ef. 2, 8).

1. ant. Herren * stævner himmel og jord
for at dømme sit folk.

I

Herren, gudernes Gud, taler, †
han kalder på jorden *
fra øst til vest.
  Fra Zion, skønhedens krone, *
træder Gud frem i stråleglans,
  vor Gud kommer, han tier ikke. †
Foran ham går en fortærende ild, *
omkring ham raser en vældig storm.

  Han indkalder himlen deroppe og jorden, *
han vil holde dom over sit folk.
Kald mine trofaste sammen hos mig, *
dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
  Og himlen forkynder hans retfærdighed, *
for Gud selv er dommer.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Herren * stævner himmel og jord
for at dømme sit folk.

2. ant. Kald på mig * på nødens dag,
og jeg vil udfri dig.

II

Lyt, mit folk, jeg vil tale, †
Israel, jeg vil advare dig, *
jeg er Gud, din Gud!
 Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre, *
og dine brændofre har jeg altid for øje.
  Jeg tager ikke tyre fra dit hus *
eller bukke fra dine folde,
  for alt skovens vildt er mit, *
dyrene på de tusinder af bjerge.
 Jeg kender alle fuglene i bjergene, *
markens dyr hører mig til.
  Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig, *
for jorden er min, med alt, hvad den rummer.

 Behøver jeg at spise tyrekød *
eller drikke bukkeblod?
 Du skal bringe takoffer til Gud *
og indfri dine løfter til den Højeste.
Råb til mig på nødens dag, *
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. Kald på mig * på nødens dag,
og jeg vil udfri dig.

3. ant. Taksigelsesoffer * skal give mig ære.

III

Men til den ugudelige siger Gud: †
Hvor vover du at remse mine bud op *
og tage min pagt i din mund,
  når du dog hader irettesættelse *
og kaster mine ord bag dig?

  Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, *
du gør fælles sag med horkarle.
 Du lader munden løbe med ondskab *
og spænder tungen for bedragets vogn.
 Der sidder du og bagtaler din bror, *
sætter skamplet på en søn af din mor.

  Sådan gør du, skulle jeg så tie? †
Tænker du dig, at jeg er som du? *
Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

  Forstå det dog, I som glemmer Gud, †
ellers sønderriver jeg jer, *
uden at nogen kan redde.
  Den, der bringer takoffer, ærer mig, *
ham lader jeg se Guds frelse.

 Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. Taksigelsesoffer * skal give mig ære.


V.
Vi ophører ikke med at bede for jer.
A. Og ønsker, at I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje.

LÆSNINGER

1. læsning 2. Tess. 3, 1 – 18

Råd og formaninger

I øvrigt, brødre, bed for os om, at Herrens ord må få frit løb og æres, som det allerede sker hos jer,  og at vi kan fries fra vanartede og onde mennesker; for det er ikke alle, der har troen.   Men trofast er Herren, han vil styrke jer og bevare jer fra det onde.   Vi har i Herren den tillid til jer, at I både gør og vil gøre, hvad vi påbyder jer.   Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed!

 Vi påbyder jer, brødre, i vor Herre Jesu Kristi navn at holde jer fra enhver broder, der lever et uordentligt liv og ikke holder sig til den overlevering, de modtog af os.  I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer,   og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde,   ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os.   For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.   Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved.  Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.   Men I, brødre, må ikke blive trætte af at gøre det gode. Hvis nogen ikke adlyder, hvad vi har sagt her i brevet, så mærk jer ham og hav ikke noget med ham at gøre, så at han kan skamme sig;   dog skal I ikke regne ham for en fjende, men vejlede ham som en broder.  Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!

  Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Det er et kendetegn i ethvert brev; sådan skriver jeg.
  Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle!

VEKSELSANG

F/A. Da I modtog Guds ord, * tog I ikke imod det som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.
F. I har hørt sandhedens ord, Evangeliet om jeres frelse.
A. I tog  ikke imod det som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.

2. LÆSNING

Læsning fra 2. Vatikankoncils pastorale konstitution om Kirken i verden af i dag, Gaudium et spes. Nr. 35 – 36

Den menneskelige aktivitet

Den menneskelige aktivitet udgår ikke blot fra mennesket, men skal også rettes mod mennesket. Ved sine handlinger forandrer mennesket nemlig ikke blot tingene eller samfundet, men det fuldbyrder også sig selv. Det lærer mange ting, udvikler sine evner og går ud over sine egne grænser ved stadig at nå længere og højere. En vækst af denne art er, når man forstår den rigtig, mere værdifuld end den ydre rigdom, som man kan samle sig. Mennesket er mere værd i kraft af, hvad det er, end i kraft af, hvad det har. Ligeledes er alt det, som mennesket gør for at opnå mere retfærdighed, mere omfattende broderskab og en mere menneskelig samfundsorden, af større værdi end tekniske fremskridt. De tekniske fremskridt danner på en måde grundlaget for menneskets fremgang, men de er langtfra tilstrækkelige til at skabe fremgangen.

Målestok for al menneskelig aktivitet er derfor, om den er i overensstemmelse med menneskehedens sande vel, i pagt med Guds vilje og plan, og om den giver mennesket, både som individ og som medlem af samfundet, mulighed for at følge og fuldbyrde sit kald i dets helhed.

Mange mennesker i vor tid synes imidlertid at frygte en nær forbindelse mellem menneskelig aktivitet og religion som en mulig trussel mod menneskenes, samfundenes og videnskabernes selvstændighed.

Hvis man ved selvstændighed på det jordiske plan mener, at skabningerne individuelt og kollektivt har deres egen værdi og deres egne love, som mennesket skridt for skridt skal erkende, bruge og forme, så er kravet om en sådan selvstændighed et fuldtud rimeligt krav, som ikke blot fremsættes af vor tids mennesker, men som også svarer til Skaberens vilje. Ved selve skabelsen dannes alle ting med deres egen faste, iboende sandhed, værdi, lovmæssighed og mål, som mennesker bør respektere og erkende ved hjælp af videnskabelige og tekniske metoder .

Man må derfor beklage den indstilling, der undertiden netop findes blandt kristne på grund af en kortsynet opfattelse af videnskabens berettigede selvstændighed. Denne indstilling har bragt strid og konflikt og forledt mange til at mene, at tro og videnskab er modsætninger.Men udtrykket »selvstændighed på det jordiske plan« kan også forstås således, at de skabte ting ikke er afhængige af Gud, og at mennesket kan bruge dem uden hensyn til Skaberen. Da vil ingen, som erkender Gud, være i tvivl om, at en sådan opfattelse er forkert. Thi uden Skaberen synker skabningen ned i intet.

VEKSELSANG

F/A. Herren din Gud har jo velsignet dig i al din gerning;
han har fulgt dig på din vandring i denne store ørken. *
Herren din Gud  har været med dig, og du har intet manglet.
F. Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig,
som en mand opdrager sin søn.
A.
Herren din Gud  har været med dig, og du har intet manglet.

AFSLUTTENDE BØN

Herre, vor Gud,
lad os af hele vort hjerte
ære dig og lær os at have ægte
kærlighed til alle mennesker
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

 

HYMNE

 1. Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe, giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.

2. Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.

3. Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!

4. Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser véd dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!

5. Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!
Sl 103
Joachim Neander 1679. Dansk 1740.

SALMODI

Salme 92  

 Guds forsyn er visdom og retfærd

Derved er min Fader herliggjort,
at I bærer megen frugt og bliver mine disciple (Joh. 15, 8)

1. ant. Ved daggry, Herre Gud, * forkyndes
din trofasthed, (Halleluja.)

Det er godt at takke Herren *
og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
 at forkynde din godhed om morgenen *
og din trofasthed om natten,
 til tistrenget lyre og til harpe, *
til strengespil på citer.

Du har glædet mig ved din gerning, Herre, *
jeg jubler over dine hænders værk.
Hvor er dine gerninger vældige, Herre, *
og dine tanker uransagelige!
  De uforstandige forstår ikke, *
og tåberne fatter ikke,
 at de uretfærdige skyder op som planter, *
og at alle forbrydere blomstrer,
blot for at blive tilintetgjort for evigt; *
 men du bor for evigt i det høje, Herre.
  For dine fjender, Herre, †
ja, dine fjender går til grunde, *
og alle forbryderne spredes.
 Men du løfter mit horn som vildoksen, *
du salver mig med den friske olie.
  Roligt kan jeg se på mine fjender, *
og høre om de onde, der står mig imod.
 Den retfærdige skyder op som palmen *
og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
 de er plantet i Herrens tempel, *
de skyder op i vor Guds forgårde.
  Selv i deres høje alder bærer de frugt, *
de er friske og grønne,
  så de kan forkynde, at Herren er retskaffen; *
han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Ved daggry, Herre Gud, * forkyndes
din trofasthed, (Halleluja.)

Bibelsk lovsang Ez. 36, 24 – 28 

Herren fornyer sit folk

Han skal bo hos dem, og de skal være hans folk,
og Gud selv skal være hos dem (Aab. 21, 3).

2. ant. Jeg giver * Åndens fylde som gave.

Jeg vil hente jer fra folkene †
og samle jer fra alle landene *
og bringe jer til jeres eget land.

Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. †
Jeg renser jer for al jeres urenhed *
og for alle jeres møgguder;

Jeg giver jer et nyt hjerte *
og en ny ånd i jeres indre.
Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop *
og giver jer et hjerte af kød.
Jeg giver jer min ånd i jeres indre, †
så I følger mine love *
og omhyggeligt holder mine bud.

  I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; †
I skal være mit folk, *
og jeg vil være jeres Gud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jeg giver * Åndens fylde som gave.

Salme 8       

Herrens guddomsvælde og menneskets værdighed

»Alt lagde han under hans fødder«, og ham gav han som
hoved over alle ting til Kirken (Ef. 1, 22).

3. ant. Herre, du er vor Herre, * hvor herligt er dit
store navn over hele jorden.

Herre, vor Herre! *
Hvor herligt er dit navn over hele jorden,
du som har bredt din pragt *
ud på himlen!
  Af børns og spædes mund †
har du grundlagt et værn mod dine modstandere *
for at standse fjender og hævngerrige.
  Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, *
månen og stjernerne, som du satte der,
  hvad er da et menneske, at du husker på det, *
et menneskebarn, at du tager dig af det?
  Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, *
med herlighed og ære har du kronet det.
  Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, *
alt har du lagt under dets fødder,
 får og okser i mængde, *
selv de vilde dyr,
  himlens fugle og havets fisk, *
dem som færdes ad havenes stier.

  Herre, vor Herre! †
Hvor herligt er dit navn *
over hele jorden!

3. ant. Herre, du er vor Herre, * hvor herligt er dit
store navn over hele jorden.

LÆSNING       2.Pet. 3, 13 – 14

Efter hans løfte venter vi nye himle og
en ny jord, hvor retfærdighed bor.
 Derfor, mine kære, når I ser frem til dette,
så vær ivrige for at stå uplettede og
lydefrie for ham i fred.

VEKSELSANG

F. Juble skal mine læber * og velsigne dig evigt.
A. Juble skal mine læber * og velsigne dig evigt.
F. Min tunge skal forkynde din retfærd.
A.
Og velsigne dig evigt.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Juble skal mine læber * og velsigne dig evigt.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * led vore fødder ad fredens vej.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * led vore fødder ad fredens vej.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Lad os tilbede Gud, som ved sin Søn har givet håb
og liv til verden, og lad os ydmygt bede ham:

R. Herre, hør vor bøn!

Herre, alles Fader, som har ladet os komme til
denne dags begyndelse,
– lad os leve med Kristus til lov og pris for din
herlighed.

R. Herre, hør vor bøn!

Lad tro, håb og kærlighed, som du har udgydt i
vore hjerter,
– altid være rodfestet i os.

R. Herre, hør vor bøn!

Herre, lad altid vore øjne være løftede mod dig,
– så at vi straks kan svare på dit kald.

R. Herre, hør vor bøn!

Bevar os fra den Ondes baghold og forførelse,
– og beskyt os imod synden på alle vore veje.

R. Herre, hør vor bøn!

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud, du er det strålende lys
og den evige dag. Du giver os med tidens
kredsløb atter en morgen. Spred syndens
nattemørke og lad lyset fra dit komme
skinne i vore hjerter.
Ved vor Herre, Jesus Kristus din Søn,
som lever og regerer sammen med Dig
i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

 Formiddag
  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533


Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 169 – 176
1. ant. Lad din hånd * være mig til hjælp,
thi jeg valgte dine befalinger.

Gid mit klageråb må nå dig, Herre, *
giv mig indsigt efter dit ord!
  Gid min tryglen må komme til dig, *
red mig efter dit ord!
  Fra mine læber strømmer lovsang, *
for du lærer mig dine love.
 Min tunge skal lovsynge dit ord, *
for alle dine befalinger er retfærdige.
  Gid din hånd må komme mig til hjælp, *
for jeg har valgt dine forordninger.
  Jeg længes efter din frelse, Herre, *
og din lov er min opmuntring.
  Gid jeg må leve og lovprise dig, *
gid dine bud må være mig til hjælp!
 Flakker jeg om som et vildfarent får, †
led da efter din tjener, *
for jeg glemmer ikke dine befalinger.

  Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Lad din hånd * være mig til hjælp,
thi jeg valgte dine befalinger.

Salme 45   

Sang ved kongens bryllup

Se, brudgommen er der, gå ham i møde (Matt. 25, 6).

2. ant. O Gud, * din trone står evigt fast.

I

Mit hjerte strømmer over med skønne ord, †
jeg fremsiger mit digt for kongen, *
min tunge er som hurtigskriverens pen.

Du er den smukkeste blandt mennesker, *
ynde er udgydt på dine læber,
derfor velsigner Gud dig *
til evig tid.
 Spænd dit sværd om lænden, du helt, *
i højhed og pragt!
 Drag ud med lykke †
for sandheds og retfærdigheds sag, *
din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
  Dine hvæssede pile sidder †
i hjertet på kongens fjender, *
folkene falder omkring dig.

Din trone, Gud, står til evig tid, *
dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
  Du elsker ret og hader uret, †
derfor har Gud, din Gud, salvet dig *
med glædens olie frem for dine lige.
 Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; *
strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. O Gud, * din trone står evigt fast.

3. ant. Jeg så det ny Jerusalem, *
rede som en brud smykket for sin brudgom.

II

Kongedøtre går dig i møde, †
dronningen står ved din højre side, *
smykket med Ofir-guld.

Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: *
Glem dit folk og din fars hus!
Kongen begærer din skønhed, *
han er din herre, kast dig ned for ham!
 Tyrus’ døtre kommer til dig med gaver, *
rigmænd i folket søger din gunst.

  Hvor er kongedatteren prægtig! *
Hendes kjole har guldindfattede perler,
  i brogede klæder føres hun til kongen, †
jomfruerne er i hendes følge, *
hendes veninder føres til dig.
  De føres til dig under glædessang og jubel, *
og træder ind i kongens palads.

Dine sønner skal træde i dine fædres sted, *
du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
  Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt, *
derfor skal folkene prise dig for evigt og altid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Jeg så det ny Jerusalem, *
rede som en brud smykket for sin brudgom.


 LÆSNING

Formiddag    Dan. 6, 27b – 28a

For han er den levende Gud,
han forbliver i evighed,
hans kongerige kan ikke gå til grunde,
hans herredømme er uden ende.
Han redder og befrier,
han gør tegn og undere
i himlen og på jorden.

VERS

F. Hold op! I må indse, at jeg er Gud.
A. Ophøjet over folkene, højt ophøjet over hele jorden.

BØN

Herre, vor Gud, almægtige Fader,
udøs din Helligånds lys i os,
som tjener din majestæt således,
at vi skærmet mod alle fjenders angreb,
altid kan finde vor glæde i at lovprise dig.
Ved Kristus, vor Herre.

 

Middag   Rom. 15, 5 – 7

Udholdenhedens og trøstens Gud give jer
ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus
vil det,  så I enigt med én mund lovpriser
Gud, vor Herre Jesu Kristi fader!
Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus
har taget imod jer til Guds ære.

VERS
F. Herren har behag i sit folk.
A. Han smykker de ydmyge med frelse.

BØN

Herre, fyld os med din evige kærligheds lys,
for at vi altid, opildnet af din kærlighed,
kan elske dig over alle ting
og for din skyld elske vore brødre og søstre
me den samme kærlighed.
Ve Kristus vor Herre.

A. Amen

Eftermiddag     Fil. 4, 8. 9b

I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt,
hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad
der er rent, hvad der er værd at elske,
hvad der er værd at tale godt om, kort
sagt: det gode og det rosværdige, det skal
I lægge jer på sinde.  Og fredens Gud vil
være med jer.

VERS
F. Jeg vil ophøje dig, min Gud og min konge.
A. Og prise dit navn for evigt.

 BØN

Herre, hør os og giv os den fuldkomne fred,
så at vi som med glæde vier hele vor liv til dig,
på den salige Jomfru Marias forbøn,
trygt og sikker må nå frem til dig
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

 

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

1. VESPER TIL HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Et barn er os ved Herrens store nåde
til verden født, som os Esajas spå’de;
en Søn er os fra Himlens trone givet,
som selv er livet.

2. Se, kristensjæl, til denne Søn og Herre,
som har al herredom, stor magt og ære,
du kan i sorg og nød dig til hans vælde
i troen hælde.

3. Han kaldes evig Fader, thi hans hjerte
forbarmes over dig i nød og smerte,
ved denne Fader, ham, som dig forløste,
skal du dig trøste.

4. Han kaldes Fredens Fyrste; fred på jorden,
som engle synger, er ved ham nu vorden;
du finder for din synd og Satans pile
i Jesus hvile.

5. Ved sådan nåde skal du ret dig glæde
og med din lovsang frem for Herren træde,
Gud Fader, Søn og Helligånd tillige
din tak at sige.

T:   B. C. Ægidius, 1673 – 1733
M:  Responsoriale Monasticcum s. 212
 SALMODI

Salme 113

1. ant. Maria og Josef * bragte Jesus op til Jerusalem
for at fremstille ham for Herren.

Lovpris, I Herrens tjenere, *
lovpris Herrens navn!

Lovet være Herrens navn *
fra nu af og til evig tid!
Fra øst til vest *
skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene, *
hans herlighed er ophøjet over himlen.

Hvem er som Herren, vor Gud, *
i himmel og på jord,
så højt som han troner, *
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage, *
fra skarnet løfter han den fattige,
 han sætter ham blandt fyrster, *
blandt sit folks fyrster.
Han lader den ufrugtbare kvinde sidde *
som lykkelig mor til sønner.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Maria og Josef * bragte Jesus op til Jerusalem
for at fremstille ham for Herren.

Salme 147,12-20

2. ant. Sion, * samyk dit brudekammer,
og modtag Kristus, din Konge.

Jerusalem, lovsyng Herren! *
Lovpris din Gud, Zion!
For han har gjort dine portslåer stærke *
og velsignet dine sønner i dig.
Han skaber fred i dit land *
og mætter dig med hvedens fedme.
Han sender sit ord ud over jorden, *
hurtigt løber hans befaling
Han lader sneen falde, som var det uld, *
og spreder rim, som var det aske,
han slynger hagl, som var det brødkrummer; *
hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
Når han sender sit ord, smelter sneen, *
når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
Han forkynder sit ord for Jakob, *
sine love og bud for Israel.
Det har han ikke gjort for noget andet folk, *
de kender ikke hans bud.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Sion, * samyk dit brudekammer,
og modtag Kristus, din Konge.

Bibelsk lovsang Fil 2,6-11

3. ant. Velsignet * er du, Simeon, du tog Kristus
i dine arme, ham, som frelste dit folk.

Da Kristus Jesus var i Guds skikkelse, *
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på *
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske, †
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,*
ja, døden på et kors.

Derfor har Gud højt ophøjet ham *
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig, *
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende: *
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Velsignet * er du, Simeon, du tog Kristus
i dine arme, ham, som frelste dit folk.

LÆSNING       Hebr. 10, 5 – 7

Kristus siger, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.‹

VEKSELSANG

F. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
A. Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.
F. Åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A.  Sin frelse har Herren gjort kendt. * Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Oldingen Simeon * holdt barnet Jesus i sine
ame, men barnet ledte oldingen. Maria, barnets
Jomfrumoder, tilbad verdens Frelser, som hun
havde født til verden.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Oldingen Simeon * holdt barnet Jesus i sine
ame, men barnet ledte oldingen. Maria, barnets
Jomfrumoder, tilbad verdens Frelser, som hun
havde født til verden.

FORBØNNER

Lad os tilbede vor Frelser, der blev fremstillet i
templet, og bede:

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

Kristus, vor Frelser, du er det lys, der skal
åbenbares for hedningerne,
– oplys dem, som ikke kender dig, så at de må tro
på dig som den sande Gud.

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

Vor Forløser, du er dit folk Israels herlighed,
– lad din Kirke være ophøjet blandt folkeslagene.

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

Jesus, du er alle folkeslags håb, og den retfærdige
Simeons øjne har skuet din frelse,
– før alle mennesker til denne din frelse.

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

Herre, ved din fremstilling i templet blev det spået
din Moder Maria, at et smertens sværd skulle
gennemtrænge hendes hjerte,
– giv os styrke, når vi må udholde modgang i din tjeneste.

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

Kristus, du er de helliges fryd, og Simeon så dig
før sin død, således som han brændende ønskede,
– vis dig i dit rige for vore afdøde, der længes efter
at skue dig.

R. Lad vore øjne skue din frelse, Herre!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Almægtige, evige Gud,
du er den Hellige, som på denne dag
lod din enbårne Søn i vor menneskenatur
blive fremstillet i templet.
Vi bønfalder dig om, at du ligeledes
engang vil lade os blive fremstillet for dig
med rene hjerter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Herre! Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 4             Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134          Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

LÆSNING     5. Mos. 6,4-7

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
Derfor skal du elske Herren din Gud
af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,
og du skal gentage dem for dine sønner;
du skal fremsige dem, både når du er hjemme,
og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  vi beder dig besøge os i denne nat,
og når morgenen gryr,
lad os da stå op i din kraft,
medens vi tænker på Kristi opstandelse med glæde.
Han som lever og råder i evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse