Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)

View Calendar
2018-01-27 Hele dagen

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 
SØNDAGSTEKSTRÆKKE B
HVERDAGSTEKSTRÆKKE II


INDLEDNING AF DAGEN
LÆSNINGERNES TIDEBØN
MORGENBØN
MIDDAGSBØN
1. VESPER TIL Sankt ANSGAR
BØN FOR NATTEN


Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
1. vesper til ANSGAR, bispedømmets Københavns værnehelgen
Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540)


INDLEDNING AF DAGEN

Salme 95                                     Opfordring til at lovprise Gud.

V. Herre, oplad mine læber.
A. Og min mund skal forkynde din pris.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

Kom, lad os juble for Herren, *
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang, *
bryde ud i lovsang til ham.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

For Herren er en stor Gud, *
en mægtig konge over alle guder.
I hans hånd er jordens dybder, *
bjergenes tinder tilhører ham.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

Havet tilhører ham, for han skabte det, *
hans hænder formede landjorden.
Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, *
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud, †
og vi er hans folk, *
de får, han vogter.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

Om I dog i dag ville lytte til ham! *
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen, †
da jeres fædre udæskede mig *
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, †
og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, *
og de kender ikke mine veje.
Så svor jeg i min vrede: *
De skal aldrig komme ind til min hvile.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Herrens er jorden og dens fylde. * Kom, lad os tilbede!

 

Tilbage til sidens begyndelse

 

LÆSNINGERNES TIDEBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Almægtige og kære Gud,
halleluja,
nu folder skabningen sig ud,
halleluja,
i lys og sang, i blomst og frugt,
halleluja,
for du gør alting godt og smukt,
halleluja, pris vor skaber,
pris vor skaber, halleluja!

2. Skønt ingen skabning véd dit navn,
har du al verden i din favn,
som broder Sol med velbehag
omfavner alt ved højlys dag.
3. Pris være dig for moder Jord,
hun føder os med alt, som gror;
på denne jord din Søn har trådt,
og hvor han er, blir alting godt.

4. Vi bøjer os i tak for den,
som blev vor søster, bror og ven,
vor far og mor, som i dit sted
i kærlighed har båret med.

5. Dit ansigt, intet øje så,
dit navn, hver skabning grunder på,
forklares i en solopgang,
hvor alting foldes ud i sang.

6. Så pris med hjerte, mund og hånd,
halleluja,
Gud Fader, Søn og Helligånd,
halleluja!
Den mindste kerne, lyd og gnist,
halleluja,
lovsynger dig fra først til sidst,
halleluja, pris vor skaber,
pris vor skaber, halleluja!
Frans af Assisi 1225 og 1226.
Johannes Jørgensen 1895.
Johannes Johansen 1978.

SALMODI

Salme 107       

Gud fører sit folk gennem dets historie

Det er det ord, han sendte til Israels børn,
da han forkyndte fred ved Jesus Kristus (ApG. 10, 36)

1. ant. Lad dem takke Herren * for hans miskundhed,
for hans underværker mod menneskenes børn.

I

Tak Herren, for han er god, *
hans trofasthed varer til evig tid.
Det skal Herrens løskøbte sige, *
dem, som han løskøbte fra fjendens magt
 og samlede fra landene, *
fra øst og vest, fra nord og syd.
De flakkede om i ørkenen og ødemarken, *
de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
 de sultede og tørstede, *
deres liv var ved at ebbe ud.
Da råbte de til Herren i deres nød, *
og han reddede dem ud af deres trængsler.
 Han førte dem ad den rette vej, *
så de kom til en by, hvor de kunne bo.
De skal takke Herren for hans trofasthed *
og for hans undere mod mennesker,
for han gav den tørstige at drikke *
og mættede den sultne med gode gaver.

De sad i mulm og mørke, *
som fanger i lidelse og lænker,
 for de havde trodset Guds bud *
og ladet hånt om den Højestes råd.
Han kuede dem med plager, *
de snublede, og ingen hjalp dem.
 Da råbte de til Herren i deres nød, *
og han frelste dem fra deres trængsler.
 Han førte dem ud fra mulm og mørke *
og sprængte deres lænker.
De skal takke Herren for hans trofasthed *
og for hans undere mod mennesker,
 for han knuste bronzeporte
og huggede jernslåer over.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

1. ant. Lad dem takke Herren * for hans miskundhed,
for hans underværker mod menneskenes børn.

2. ant. De blev vidne * til Herrens gerninger,
hans underværker i dybet.

II

De blev dårer ved deres overtrædelser *
og blev plaget på grund af deres synder;
de væmmedes ved al slags mad, *
de kom nær til dødens porte.
 Da råbte de til Herren i deres nød, *
og han frelste dem fra deres trængsler.
Han sendte sit ord og helbredte dem *
og reddede deres liv fra graven.
De skal takke Herren for hans trofasthed *
og for hans undere mod mennesker.
De skal bringe takofre *
og fortælle om hans gerninger med jubel.

De stod til søs med deres skibe *
og drev handel på de store have;
 de så Herrens gerninger *
og hans undere på havdybet.
Når han talte, brød stormvejret løs, *
det rejste havets bølger;
  de steg mod himlen, sank ned i dybet. *
De blev grebet af rædsel i ulykken,
tumlede rundt og ravede som berusede, *
al deres kløgt var til ingen nytte.
Da råbte de til Herren i deres nød, *
og han førte dem ud af deres trængsler.
Han fik stormen til at stilne, *
og havets bølger lagde sig;
de blev glade, fordi det faldt til ro, *
og han førte dem til den havn, de ønskede.
De skal takke Herren for hans trofasthed *
og for hans undere mod mennesker.
I folkets forsamling skal de hylde ham, *
i de ældstes kreds skal de prise ham.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

2. ant. De blev vidne * til Herrens gerninger,
hans underværker i dybet.

3. ant. De oprigtige * ser det og glædes
lægger sig Herrens nåde på sinde.

III

Han kan gøre floder til ørken, *
kildevæld til udtørret jord,
 frugtbart land til saltørken *
på grund af beboernes ondskab.
Han kan gøre ørken til oase, *
den tørre jord til kildevæld;
 dér lod han de sultende bo, *
og de grundlagde en by, hvor de kunne bo.
De tilsåede marker og plantede vingårde *
og høstede deres afgrøde.
Han velsignede dem, og de blev talrige, *
han gav dem rigeligt kvæg.
Men de blev få, og de bøjedes *
under tryk af ulykke og møje.
 Han, som overdænger stormænd med foragt, *
lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde.
Han reddede den fattige af nød *
og gjorde slægterne talrige som småkvæg.

De retskafne skal se det og glæde sig, *
munden skal lukkes på al uretfærdighed.
 Den vise skal mærke sig dette, *
han skal give agt på Herrens trofasthed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid,*
og al evighed. Amen.

3. ant. De oprigtige * ser det og glædes
lægger sig Herrens nåde på sinde.


V.
 Herre, din trofasthed når til skyerne.
A. Dine domme er som det store dyb.

 

LÆSNINGER

1. læsning 5. Mos. 32, 48 – 52. 34, 1 – 12

Moses død

Netop denne dag talte Herren til Moses og sagde:  »Gå op på Abarimbjerget, på Nebobjerget i Moab over for Jeriko, og se ud over Kana’an, som jeg vil give israelitterne til ejendom.   Du skal dø på det bjerg, du går op på, og gå til din slægt, ligesom din bror Aron døde på bjerget Hor og gik til sin slægt,   fordi I var troløse mod mig blandt israelitterne ved Meribat-Kadeshs vand i Sins ørken og ikke helligede mig blandt israelitterne.  Du skal få landet at se på afstand, men du kommer ikke ind i det land, jeg vil give israelitterne.«

Fra Moabs sletter gik Moses op på Nebobjerget, til Pisgas tinde, over for Jeriko, og Herren lod ham se hele landet: Gilead op til Dan,  hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land over til havet i vest,  Sydlandet og Jordandalen, dalen ved Jeriko, Palmebyen, ned til Soar.   Og Herren sagde til ham: »Det er det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!«  Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er. Moses var 120 år, da han døde, hans øjne var ikke blevet svage, hans livskraft ikke svundet. Israelitterne græd over Moses i tredive dage på Moabs sletter; så var sørgetiden for Moses forbi.

Josva, Nuns søn, var fuld af visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham. Israelitterne lyttede til ham og fulgte de befalinger, Herren havde givet Moses.

Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt.  Tænk blot på de tegn og undere, som Herren satte ham til at udføre i Egypten mod Farao og mod alle hans hoffolk og hele hans land,   eller på alt det, hans stærke hånd udrettede, alt det store og frygtindgydende, Moses gjorde for øjnene af hele Israel.

VEKSELSANG

F/A. Ordet tog bolig iblandt os, fuld af nåde og sandhed. Af hans fylde har vi alle fået,
nåde over nåde. For loven blev givet ved Moses, * nåden og sandheden kom
ved Jesus Kristus.

F: Moses gav Jakob Loven   i arv.
A. Nåden og sandheden kom vd Jesus Kristus.

2. LÆSNING

Læsning fra 2. Vatikankoncils pastorale konstitution om Kirken i verden af i dag (Nr. 18. 22)

Dødens mysterium

Det er over for døden, at menneskelivets gåde bliver størst. Mennesket hjemsøges ikke blot af lidelse og legemets tiltagende opløsning, men også – og endnu mere – af frygt for en evig undergang. Hjertets instinkt tager ikke fejl, når det afskyr og afviser personlig­ hedens fuldstændige udslettelse og uigenkaldelige bortgang. Evighedens kim, som vi bærer i os, lader sig ikke helt føre tilbage til materien og gør derfor oprør mod døden. Og alverdens tekniske fremskridt, selv de nyttigste, formår ikke at udrydde menneskers  angst; en biologisk forlængelse af livet tilfredsstiller ikke det ønske om et liv efter dette, som hjertet uimodståeligt nærer.

Mens al forestillingsevne bliver magtesløs over for døden, lærer Kirken, oplyst som den er af Guds åbenbaring, at mennesket er skabt af Gud til en salighed, som findes uden for den jordiske elendighed. Bortset fra at mennesket ville have undgået den legemlige død, hvis det ikke havde syndet, lærer den kristne tro, at denne død vil blive besejret og mennesket genindsat af den almægtige og barmhjertige forløser i den frelses tilstand, som det var blevet berøvet ved sin egen skyld. Gud har kaldet og kalder mennesket til med hele sit væsen at blive forenet med ham  ved evigt  at  få del  i hans  uforgængelige, guddommelige liv. Kristus har vundet denne sejr ved at opstå til nyt liv efter at have befriet mennesket fra døden ved sin egen død. Troen giver enhver, der tænker alvorligt efter, et holdbart og begrundet svar på hans angst for fremtiden og en mulighed for fællesskab i Kristus med de afdøde, han havde kær; thi troen giver håb om, at de er nået frem  til det sande liv hos Gud.

For den kristne er det ganske vist en nødvendighed og en pligt at kæmpe mod det onde gennem mange trængsler og at lide døden; men han får del i påskens mysterium, og ved at være ligedannet med Kristus i hans død går  han  styrket i  håbet opstandelsen i møde. Dette gælder ikke blot  de  kristne  men også alle mennesker af god vilje, der i deres hjerte er åbne for nådens skjulte gerning. Kristus er jo død for alle, og til syvende og sidst  har  alle  mennesker  et fælles kald, som er guddommeligt. Derfor må vi fastholde, at Helligånden giver  alle  mulighed  for  at tage del i dette påskens mysterium på en måde, som alene Gud  kender.

Så stort og ophøjet er altså menneskets mysteri­um, således som det fremtræder for de troende gennem den kristne åbenbaring. Ved Kristus og i ham belyses  lidelsens  og dødens  gåder,  som  uden hans evangelium knuser os. Kristus er opstanden, han har overvundet   døden  ved  sin   egen  død,  og  han har skænket os livet, for at vi, der gennem Sønnen er blevet  Guds sønner, kan råbe i Ånden: Abba, Far!

VEKSELSANG

F/A. Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? *
Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?
F. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig.
A.
Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?

AFSLUTTENDE BØN

Almægtige, evige Gud,
led vore handlinger efter din vilje,
så at vort liv må bære rig frugt
i din elskede Søns navn.
Han, som lever og råder med dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen

Ved fælles bøn afsluttes med

V. Lad os lovprise Herren.
A. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MORGENBØN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre.
Stort er hans navn, og højlovet det evig skal være!
Himmel og jord
hylde ham, lyde hans ord,
Herren er han til Guds ære.

2. Hvo vil da frygte? Med kraft han beskytter sit rige,
lad end al verden med vold og med list det bekrige.
Hvad han har bygt,
står på en klippe så trygt;
Fjenden med skam må bortvige.

3. Ud over jorden og indtil dens yderste ende
vil han sit budskab om fred og om nåde udsende.
Føle skal hver,
Jesus en frelser os er;
ham skal al jorden bekende.

4. Højt over himlenes himle han troner, den Herre.
Jorderig råbe med glæde og give ham ære!
Synger i kor!
Lad os med idræt og ord
tak ham af hjertet frembære!
Henrik Kampmann 1791-1794.
Bearbejdet 1798.

SALMODI

Salme 119, 145 – 152  

 1. ant. Du er os nær * i alle dine vidnesbyrd.

Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, *
jeg vil overholde dine love.
 Jeg råber til dig, frels mig, *
så vil jeg overholde dine formaninger.
  Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, *
jeg sætter mit håb til dit ord.
  Mine øjne er vågne i nattetimerne, *
og jeg grunder over dit ord.
Hør mit råb i din godhed, *
Herre, hold mig i live ved dine bud!
  De, der jager efter skændsel, er nær, *
de er langt borte fra din lov.
  Du er nær, Herre, *
og alle dine befalinger er sandhed.
 For længst ved jeg fra dine formaninger, *
at du har grundfæstet dem for evigt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

 1. ant. Du er os nær * i alle dine vidnesbyrd.

Bibelsk lovsang Visd. 9, 1 – 6. 9 – 11       

Herre, giv mig visdom

Jeg vil give jer mund og mæle og en visdom,
som ingen af jeres modstandere skal kunne modstå (Luk. 21, 15).

2. ant. Forund mig visdom, o Herre, *
til at lede mine gerninger.

Mine fædres Gud, barmhjertighedens Herre, *
du, som har skabt alle ting ved dit ord
 og med din visdom har sat mennesket i stand til *
at herske over de skabninger, du har ladet blive til,
 at styre verden med fromhed og retfærdighed *
og holde dom med retskaffenhed:
Skænk mig visdommen, hende som har pladsen ved siden af din trone, *
udeluk mig ikke fra dine tjeneres flok.
For jeg er din træl, søn af din trælkvinde, †
jeg er et svagt menneske og lever kun kort, *
jeg forstår mig kun lidt på lov og ret.
 Selv den, der er fuldkommen blandt menneskenes børn, *
vil være for intet at regne, hvis han ikke har visdommen, der stammer fra dig.

Hos dig er visdommen, hun som kender dine gerninger, *
som var til stede, da du skabte verden,
som ved besked om, hvad der er godt i dine øjne, *
og hvad der er ret efter dine bud.
Send hende ud fra den hellige himmel, *
ja, send hende fra din herligheds trone,
for at hun kan være sammen med mig og arbejde, *
og jeg kan lære, hvad der er dig til behag.
 For hun ved og forstår alting, †
klogt vil hun vejlede mig i mine handlinger *
og beskytte mig med sin herlighed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Forund mig visdom, o Herre, *
til at lede mine gerninger.

Salme 117       

 Lovprisning af Guds kærlige barmhjertighed

Hvad jeg siger, er, at hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed (Rom. 15, 8. 9).

3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

Lovpris Herren, alle folkeslag! *
Lovsyng ham, alle folk!
For hans godhed mod os er stor, *
Herrens troskab varer til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Lovpris Herren. Halleluja, halleluja.

LÆSNING       Fil. 2, 14 – 15

Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger,
så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie
børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt,
hvor I stråler som himmellys i verden

VEKSELSANG

F. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.
F. Min del er du i de levendes land.
A. Du er min tilflugt, Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Jeg løfter min røst og råber: * Du er min tilflugt, Herre.

ZAKARIAS LOVSANG             Luk 1, 68-79

Ant. Herre, * skin for dem,
som sidder i mørke og dødens skygge.

Lovet være Herren, Israels Gud, *
thi han har besøgt og forløst sit folk
og oprejst os et frelsens horn *
i sin tjener Davids hus,
som han havde lovet ved sine profeters mund *
fra fordums tid:

en frelse fra vore fjender *
og fra alle vore haderes hånd,
for at øve barmhjertighed mod vore fædre *
og ihukomme sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, *
at han ville give os,
at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, *
må tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærd *
for hans åsyn alle vore dage.

Og du, barnlille! Skal kaldes den Højestes profet; *
thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen *
ved deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, *
ved hvilken Solopgangen fra det Høje vil besøge os
for at skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, *
og lede vore fødder ind på fredens veje.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed.  Amen.

Ant. Herre, * skin for dem,
som sidder i mørke og dødens skygge.

FORBØNNER OG INDVIELSE AF DAGEN

Herre, du som ville, at Maria, Kristi Moder, skulle stråle
fremfor alle andre skabninger i Himmel og på jord,
vi beder dig tillidsfuldt:

R. Herre, lyt til Marias bøn!

Barmhjertighedens Fader, vi takker dig, at  du gav os
Maria som moder og forbillede,
– helliggør os ved hendes forbøn.

R. Herre, lyt til Marias bøn!

Du, som lod Maria lytte til dit ord og gjorde hende
til din trofaste tjenerinde,
– giv os din Helligånds frugter ved hende forbøn.

R. Herre, lyt til Marias bøn!

Du, som styrkede Maria ved korsets fod
og fyldte hende med glæde ved opstandelsen,
– hjælp os i vore trængsler og styrk os i vort håb
ved hendes forbøn.

R. Herre, lyt til Marias bøn!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, du er vor frelses ophav og kilde.
Giv, at vi hver dag med vort liv må
forkynde din herlighed således,
at vi også i Himlen evigt kan synge din pris.
Ved vor Herre, Jesus Kristus din Søn,
som lever og regerer sammen med Dig
i Helligåndens enhed,
en Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgis handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

MIDDAGSBØN

HYMNE

 Formiddag
  1. Gud Helligånd, kom til os ned,
    dvæl i vort hjerte med din fred,
    jag synden bort, gør sjælen ren,
    du, som med Fader, Søn er én.
  2. Mund, tunge, hjerte, kraft og mod
    lovsynge højt vor Fader god;
    tænd i vor sjæl din stærke ild
    af næstekærligheden mild.
  3. O, lad os skue dybt i løn
    ved dig Gud Fader og Gud Søn
    og dig i Guddoms herlighed,
    Gud Helligånd, Gud Kærlighed.

T:   v. 1-2 Nunc, Sancte, nobis, Spiritus,
       Benedicte Ramsing, 1957; v. 3 Veni
       Creator, v. 6, Hrabanus Maurus, d.
       849, Joh. Frederiksen, 1860-1932
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

Middag

  1. Du stærke Herre, sande Gud,
    som klæder dag i flammeskrud
    ved morgenrødens varme mild
    og middagssolens stærke ild.
  2. Udsluk du hadets bitre glød,
    dæmp lysters ild i hjertets skød,
    giv legemet med fred at bo,
    skænk sjælene en salig ro.
  3. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rector potens, verax Deus,
       Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug 1533


Eftermiddag

  1. Du, evig Gud, som alt på jord
    behersker ved dit almagtsord,
    du lader skumring følge dag,
    thi så det er dit velbehag.

Forlen os lys ved aftenstid,
bevar vort livslys, Fader blid,
en salig død os alle giv
og hist hos dig et evigt liv.

  1. Bønhør os, Fader, nåderig,
    Gud Søn, din Fader evigt lig,
    med Ånden ét i herlighed,
    højlovet i al evighed.

T:   Rerum, Deus, tenax vigor
Benedicte Ramsing, 1957
M:  Efter gregoriansk/Klug, 1533.

 

SALMODI

Salme 119, 121 – 128
1. ant. Herre, * gå i borgen for din tjener.

Jeg øver ret og retfærdighed, *
overlad mig ikke til mine undertrykkere!
 Stå inde for din tjeners lykke, *
lad ikke de overmodige undertrykke mig!
 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse *
og efter dit retfærdige ord.
Vis godhed mod din tjener, *
og lær mig dine love!
Jeg er din tjener, giv mig indsigt, *
så jeg kan lære dine formaninger at kende.
  Det er tid at gribe ind, Herre, *
de har brudt din lov.
Derfor elsker jeg dine befalinger *
mere end det reneste guld.
 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, *
jeg hader alle falskheds veje.

  Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.
1. ant. Herre, * gå i borgen for din tjener.

Salme 34     

Gud de retfærdiges frelse

I har smagt, at Herren er god (1. Pet. 2, 3).

2. ant. Se hen til Herren * og strål af glæde.

I

Jeg vil prise Herren til alle tider, *
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren, *
de ydmyge hører det med glæde.
 Ophøj Herren sammen med mig, *
sammen vil vi hylde hans navn!

Jeg søgte Herren, og han svarede mig, *
han befriede mig for al min frygt.

De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, *
deres ansigter skal ikke forgræmmes.
Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, *
han frelste ham af alle hans trængsler.
Herrens engel lejrer sig †
omkring dem, der frygter ham, *
og han udfrier dem.

 Smag og se, at Herren er god; *
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

Frygt Herren, I hans hellige, *
for de, der frygter ham, lider ingen mangel.

Løver kan lide nød og sulte,
men de, der søger Herren, mangler intet godt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Se hen til Herren * og strål af glæde.

3. ant. Heren er nær * hos dem, hvis hjerte er knust.

II

Kom og hør mig, børn, *
jeg vil lære jer at frygte Herren.

Du, som er glad for livet
og elsker at se lykkelige dage, *
du skal vogte din tunge for ondskab *
og dine læber for at tale svig;
du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, *
søge freden og stræbe efter den.

 Herrens øjne hviler på de retfærdige, *
hans ører hører deres råb om hjælp.
Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt, *
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem, *
og han befrier dem fra alle deres trængsler.
Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, *
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Mange ulykker rammer den retfærdige, *
dog redder Herren ham ud af dem alle.
Han beskytter alle hans knogler, *
ingen af dem bliver knust.

Ulykke slår den ugudelige ihjel, *
og den retfærdiges fjender straffes.
Herren udfrier sine tjenere, *
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Heren er nær * hos dem, hvis hjerte er knust.


 LÆSNING

Formiddag    1. Sam. 15, 22

Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
end lydighed mod Herren?
Nej, at adlyde er bedre end offer,
at lytte er bedre end vædderes fedt.

VERS

F. Den som bringer takoffer, ærer mig.
A. Den retfærdige skal se min frelse.

BØN

Herre, vor Gud, almægtige Fader,
udøs din Helligånds lys i os,
som tjener din majestæt således,
at vi skærmet mod alle fjenders angreb,
altid kan finde vor glæde i at lovprise dig.
Ved Kristus, vor Herre.

 

Middag   Gal. 5, 26; 6, 2

Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.
Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.

VERS
F. Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor sammen.
A. Thi dér sender Herren velsignelse ned.

BØN

Herre, fyld os med din evige kærligheds lys,
for at vi altid, opildnet af din kærlighed,
kan elske dig over alle ting
og for din skyld elske vore brødre og søstre
me den samme kærlighed.
Ve Kristus vor Herre.

A. Amen

Eftermiddag     Mika 6, 8

Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig:
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed
og årvågent vandre med din Gud.

VERS
F. Min glæde er at overholde dine bud.
A. Jeg glemmer ikke dine ord.

 BØN

Herre, hør os og giv os den fuldkomne fred,
så at vi som med glæde vier hele vor liv til dig,
på den salige Jomfru Marias forbøn,
trygt og sikker må nå frem til dig
Ved Kristus, vor Herre.

A. Amen

 

Ved fælles bøn afsluttes med
V. Lad os lovprise Herren.
R. Gud ske tak og lov.

Tilbage til sidens begyndelse

VESPER TIL SANKT ANSGARbiskop, bispedømmet Københavns værnehelgen

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

HYMNE

1. Vær hilset, Sankt Ansgar,
som af Guds nåde kåret,
hans glade budskab har
til Nordens lande båret.
Dig mindes vi med lov
og tak og ydmyg pris,
du sejerskronte helt
i Himlens Paradis.

2. Et helligt liv i Gud,
ved nåden fra det høje,
med kærlighedens ord
kan hårde hjerter bøje,
og troens skjult kraft,
i gerning åbenbar,
kan tænde åndens lys,
hvor dybest mørke var.

3. Du herlig sejer vandt,
thi afgudstroen blegned,
og falske guders glans
for korsets vælde segned.
En stordådstid oprandt
for Danmarks folk og land;
vi bragte Kristi tro
til fjerne hedningstrand.

4. Så tag vor tak, o Gud,
for hvert et lifligt minde,
hvori på kampens dag
vi trøst og kraft kan finde,
for ham, som bragte først
til Danmark livets ord,
for hver, som fulgte tro
i vor apostels spor.

5. Og du, Guds sendebud,
som grunded Nordens Kirke,
bed for hver viet præst,
som her blandt os skal virke,
bed, at den glade dag
med gyldenglans må gry,
da Danmarks folk i Gud
er blevet ét på ny.

T:   C. F. W. S. Karup, 1829 – 1870
M:  Joh. Grûger, 1647

 SALMODI

Salme 113

1. ant. Vi drager med frydesang *
op til Gud Herrens helligdom. 

Lovpris, I Herrens tjenere, *
lovpris Herrens navn!

 Lovet være Herrens navn *
fra nu af og til evig tid!
  Fra øst til vest *
skal Herrens navn lovprises.
 Herren er ophøjet over alle folkene, *
hans herlighed er ophøjet over himlen.

Hvem er som Herren, vor Gud, *
i himmel og på jord,
  så højt som han troner, *
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage, *
fra skarnet løfter han den fattige,
han sætter ham blandt fyrster, *
blandt sit folks fyrster.
 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde *
som lykkelig mor til sønner.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

1. ant. Vi drager med frydesang *
op til Gud Herrens helligdom.  

Salme 146

2. ant. Jeg vil selv røgte min hjord: *
de vildfarne dyr vil jeg opsøge,
de adsplittede vil jeg bringe tilbage.

Min sjæl, lovpris Herren! †
Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, *
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.

Stol ikke på stormænd, *
på mennesker, de kan ikke frelse.
 De udånder og vender tilbage til jorden, *
og den dag er deres planer blevet til intet.
 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, *
hvis håb står til Herren, hans Gud,
 ham som har skabt himlen og jorden †
og havet med alt, hvad de rummer, *
ham som bevarer sin troskab til evig tid,
som skaffer de undertrykte ret †
og giver de sultne føde. *
Herren sætter de fangne i frihed,
Herren åbner de blindes øjne, †
Herren rejser de nedbøjede, *
Herren elsker de retfærdige.
 Herren beskytter de fremmede, †
han bringer faderløse og enker på fode, *
men fører de ugudelige på vildspor.

Herren er konge for evigt, *
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Jeg vil selv røgte min hjord: *
de vildfarne dyr vil jeg opsøge,
de adsplittede vil jeg bringe tilbage.

Bibelsk lovsang Ef. 1, 3 – 10   

3. ant. Den gode hyrde * sætter sit liv til for fårene.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, †
som i Kristus har velsignet os *
med al himlens åndelige velsignelse.
For før verden blev grundlagt, †
har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige *
og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.

 I sin gode vilje forudbestemte han os †
til barnekår hos sig ved Jesus Kristus
til lov og pris for hans nådes herlighed, *
som han har skænket os i sin elskede søn.
I ham har vi forløsning ved hans blod, *
tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.

Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt *
ved at lade os kende sin viljes hemmelighed
ud fra den gode beslutning, *
han selv forud havde fattet
  om den frelsesplan for tidernes fylde: †
at sammenfatte alt i Kristus, *
både det himmelske og det jordiske.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid, *
og i al evighed. Amen.

3. ant. Den gode hyrde * sætter sit liv til for fårene.

LÆSNING       Es. 49, 1 – 4 

Hør mig, I fjerne øer,
lyt, I folk langt borte:
Herren har kaldet mig fra moders liv,
fra fødslen kaldte han mig ved navn.
Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
han gjorde mig til en spids pil,
i sit kogger holdt han mig gemt.
Han sagde til mig: Du er min tjener,
Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
Dog, min ret er hos Herren,
min løn er hos min Gud.

VEKSELSANG

F. Han er som et træ, plantet ved bække. * Halleluja, halleluja.
A. Han er som et træ, plantet ved bække. * Halleluja, halleluja.
F. Der bærer sin frugt til rette tid.
A. Halleluja, halleluja.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. Han er som et træ, plantet ved bække. * Halleluja, halleluja.

JOMFRU MARIAS LOVSANG             Luk 1, 46b-55

Ant. Hellige Ansgar, * du er at ligne ved den kloge mand,
som byggede sit hus på klippegrund. Halleluja.

Min sjæl ophøjer Herren, *
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. *
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. *
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, *
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, *
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, *
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, *
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel *
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre – *
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Hellige Ansgar, * du er at ligne ved den kloge mand,
som byggede sit hus på klippegrund. Halleluja.

FORBØNNER

Kristus er indsat i sin tjeneste af Gud tilypperterpræst
for mennesker. Lad os ydmygt påkalde ham,
som er værdig til al pris:

R. Herre, frels dit folk!

På underfuld måde har du oplyst din Kirke ved
hellige og fremragende ledere,
– lad de kristne altid kunne glæde sig over dette
strålende lys.

R. Herre, frels dit folk!

Du har tilgivet dit folk dets synder, når hellige
præster ligesom Moses gik i forbøn for det,
– lad din Kirke ved deres bøn stadig renses og
helliges.

R. Herre, frels dit folk!

Du salvede dine hellige i menighedens midte og
sendte din Helligånd over dem,
– lad Åndens fylde komme over dit folks ledere.

R. Herre, frels dit folk!

Du sendte Ansgar ud for at arbejde på din mark,
– giv os på hans forbøn præster, som formår at
løfte deres øjne og se, at markerne er hvide til
høsten.

R. Herre, frels dit folk!

Ved Kirkens hyrder giver du det evige liv til hjorden,
– lad ingen rives ud af din hånd, men frels de afdøde,
for hvem du har givet dit liv.

R. Herre, vi stoler på dig!

 

(Frie forbønner)

FADER VOR

Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn.
Komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød.
Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere.
Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

BØN

Gud, efter din vilje sendtes den salige biskop Ansgar
til Nordens folk for at bringe Evangeliets lys.
Giv os på hans forbøn bestandig at vandre
i din sandheds lys.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med  dig
i Helligåndens enhed,
Gud fra evighed til evighed.

A. Amen.

 

Hvis en præst eller diakon leder tidebønnen, lyser han velsignelsen.

V.
Herren være med jer.
R. Og med din ånd.

V. Den almægtige Gud,
Fader, Søn og Helligånd  velsigne jer.

Hvis der herefter ikke følger nogen anden liturgisk handling, afsluttes med:

V. Gå ud med Kristi fred.
R. Gud ske tak og lov.

Hvis tidebønnen ikke ledes af en præst eller diakon, og når man beder den for sig selv, følger ingen udsendelse.
I stedet afsluttes med:

V. Herren velsigne os og værne os og føre os til det evige liv.
R. Amen.

Tilbage til sidens begyndelse

 

BØNNEN FOR NATTEN

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle:Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med selvransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
      Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Herre! Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 4

Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134 

Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid. (Halleluja.)

LÆSNING     5. Mos. 6, 4 – 7

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
Derfor skal du elske Herren din Gud
af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,
og du skal gentage dem for dine sønner;
du skal fremsige dem, både når du er hjemme,
og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. 

BØN

Herre,  vi beder dig besøge os i denne nat,
og når morgenen gryr,
lad os da stå op i din kraft,
medens vi tænker på Kristi opstandelse med glæde.
Han som lever og råder i evighed.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
        11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536

 

Tilbage til sidens begyndelse