BØN FOR NATTEN

24/12/2017 22:32 - 22:32 Europe/Copenhagen

Forbeder: Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede.
Alle: Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Kort stilhed med samvittighedsransagelse. Beder man i fællesskab kan en af messens formler for syndsbekendelse anvendes.

HYMNE

  1. Før dagens lys er helt forbi,
    alverdens Skaber, beder vi,
    at du med vanlig kærlighed
    vil se til os som vægter ned.
  2. Lad ingen syndig drøm i nat
    og intet mørkets kogleri
    et mærke på vor sjæl få sat,
    men os fra Satans snare fri.
  3. Bønhør os, Fader, almagts Gud,
    ved Jesum Krist, vor Herre kær.
    Med Ånden, som går fra jer ud,
    tilbedet og højlovet vær.
T:  Te lucis ante terminum,
Peter Schindler, 1892-1967
M: Antifonale Romanum,s. 59

eller

  1. Nu gik solen ned,
    det er tid at gå til hvile.
    Snart vil aftenstjernen smile
    i den stille aftens fred.
  2. Frem jeg lægger for din fod
    alle fejltrin, alle syner.
    Tag – før nattens mulm begynder –
    du en stille bøn imod.
  3. Tilgiv hvert uagtsomt ord,
    hver en ond, ukærlig handling.
    Fuldbyrd du en sjæls forvandling
    til at vandre i dit spor.
  4. Herre! Nu gik solen ned.
    Giv, at hvert et sorgfuldt hjerte
    glemmer had og hån og smerte
    i din dybe, stille fred.
T:   H.H.Hafstrøm, 1894-1974
M:  Tysk, 1531. L. 480.

SALMODI

Salme 4             Takkebøn ved aftentid

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Svar mig, når jeg råber, *
du min retfærdigheds Gud!

Du, som har befriet mig i trængsler, *
vær mig nådig, og hør min bøn!

I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? *
I elsker tomhed og søger løgn.
I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, *
Herren hører, når jeg råber til ham.

Bliv blot vrede, men synd ikke! *
Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
Bring de rette ofre, *
og stol på Herren!

Mange siger: Hvem lader os opleve lykke? *
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

Du har givet mig større glæde i hjertet, *
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
I fred kan jeg lægge mig og sove, *
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

1.ant. Vær mig nådig, Herre, du min Gud, * når jeg kalder,
så hører du min stemme. (Halleluja.)

Salme 134          Vi velsigner Gud

Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, små og store (Aab 19,5)

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

Pris Herren, *
alle hans tjenere,
I som står i Herrens tempel *
nat efter nat.
Løft jeres hænder mod helligdommen *
og pris Herren!

Herren velsigne dig fra Zion, *
han som skabte himlen og jorden.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

2. ant. Lovsyng Herren, * hans tjenere ved nattetid.

LÆSNING     5.Mos 6,4-7

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner;
du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.

VEKSELSANG

V. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
A. befaler jeg min ånd, og Herre.
V. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
A. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, og Herre.

Simeons Lovsang      Luk 2,29-32

Kristus folkenes lys.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. (Halleluja.)

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred *
efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, *
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger *
og en herlighed for dit folk Israel.

Ære være Faderen og Sønnen *
og Helligånden,
som det var i begyndelsen, så nu og altid *
og i al evighed. Amen.

Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger;
beskyt du os, når vi sover,
og la os våge med Kristus og i din fred finde hvile. (Halleluja.)

BØN

Herre besøg denne bolig, og hold alle fjendens anslag fjernt fra den.
Dine hellige engle dvæle herinde og vogte os i fred,
og din velsignelse være bestandig over os.
Ved Kristus vor Herre.
A. Amen.

VELSIGNELSE

V. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
A. Amen.

MARIA-ANTIFON

Frelserens hellige Moder,
som er og stedse forbliver
havets så strålende stjerne
og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
vi atter nåden vil eje.

Moder, som underfuldt fødte
på jord din Herre og Skaber,
uplettet jomfru forinden
og jomfru ukrænket siden!
Gabriels »Hil« du fornemme;
os arme aldrig du glemme!

T:    Alma redemptoris mater, Hermann den Lamme
11. årh. H. Kejser, 1868-1916
M:   Komponist ukendt. L. 536