23. december

2017-12-23 Hele dagen

Adventstiden II


Helgener Johannes af Kenty, præst († 1473) kan ihukommes


Læsning Mal 3,1-4; 4,5-6

Se, jeg sender min engel,
han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger,
kommer med ét til sit tempel,
pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre.
Hvem kan udholde den dag, han kommer?
Hvem kan bestå, når han viser sig?
Han er som ilden i smelteovnen,
som den lud, man bruger til blegning.

Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

Se, jeg sender
profeten Elias til jer,
før Herrens dag kommer,
den store og frygtelige.
Han skal vende fædres hjerte til deres sønner
og sønners hjerte til deres fædre,
så jeg ikke skal komme
og slå landet med forbandelse.

Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

R. Ret jer og løft jeres hoveder,
thi jeres forløsning nærmer sig.

Vis mig dine veje, Herre,
lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed og belær mig,
for du er min frelses Gud.

Herren er god og retskaffen,
derfor belærer han syndere om vejen.
De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
han lærer ydmyge sin vej.

Herrens stier er altid godhed og troskab
for dem, der holder hans pagt og hans lov.
De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
gennem sin pagt vejleder han dem.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
kom og helbred mennesket,
som du formede af muld.

Evangelium Luk 1, 57-66

Tiden kom, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.