21. december

2017-12-21 Hele dagen

Adventstiden II


Helgener Peter Canisius – præst og kirkelærer († 1597) kan ihukommes


Læsning Højs 2,8-14 eller Zef 3,14-17

Hør, der er min elskede!
Se, der kommer han
springende hen over bjergene,
dansende hen over højene.
Min elskede er som en gazelle,
som en hjortekalv.
Se, nu står han
bag vores mur,
han kigger ind ad vinduet,
spejder gennem gitteret.
Så siger min elskede til mig:
Stå op, min kæreste,
kom dog, min smukke!
For nu er regntiden ovre,
regnen er hørt op, den er borte.
Blomsterne kommer til syne i landet,
sangens tid er inde,
turtelduens kurren høres i vores land.
Figentræets frugt modnes,
vinstokkens blomster dufter.
Stå op, min kæreste,
kom dog, min smukke!
Min due sidder i bjergkløften,
i skjul på klippevæggen.
Lad mig se din skikkelse,
lad mig høre din stemme;
for din stemme er dejlig,
din skikkelse er yndig.


Zef 3,14-17

Råb af fryd, Zions datter,
bryd ud i jubel, Israel,
glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
Jerusalems datter!
Herren har fjernet dine dommere
og drevet dine fjender bort.
Israels konge, Herren, er hos dig,
du skal ikke mere frygte ondt.
På den dag skal det siges til Jerusalem:
»Frygt ikke, Zion,
lad ikke hænderne synke!
Herren din Gud er hos dig,
helten, der bringer frelse.
Han fryder sig i glæde over dig
og viser dig sin kærlighed på ny.
Han jubler over dig med fryd
som på festens dag.«


Vekselsang Sl 33,2-3.11-12.20-21

R. Jubler i Herren, I retfærdige,
en ny sang synge I ham.

Pris Herren med citer,
spil for ham på tistrenget harpe.
Syng en ny sang for ham,
spil dejligt til jubelråb.

Herrens råd står fast til evig tid,
hans planer varer i slægt efter slægt.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Du, Immanuel,
vor Hersker og vor Dommer,
kom og frels os, Herre vor Gud.

Evangelium Luk 1,39-45

I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«