Læsninger

< 2018 >
august
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
juli
juli
juli
1
  • Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Alfons Maria de’Liguori, biskop og kirkelærer († 1787) (m)


    Læsning Jer 15,10. 16-21

    Ve mig, mor, at du fødte mig!
    Jeg anklages og fordømmes af hele landet.
    Jeg har hverken ydet eller modtaget lån,
    men alle forbander mig.
    Jeg fandt dine ord og slugte dem;
    dine ord blev til fryd for mig
    og til hjertets glæde,
    for dit navn er nævnt over mig,
    Herre, Hærskarers Gud.
    Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag,
    tvunget af din hånd må jeg sidde alene,
    for du har fyldt mig med din vrede.
    Hvorfor er min smerte uden ende?
    Hvorfor kan mit sår ikke læges
    og ikke helbredes?
    Du er blevet mig en bæk uden vand,
    et upålideligt vandløb.

    Derfor siger Herren:
    Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om,
    så du kan stå i min tjeneste.
    Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak,
    skal du være min mund.
    De vil vende sig til dig,
    men du må ikke vende dig til dem.
    Over for dette folk gør jeg dig
    til en stejl bronzemur;
    de skal angribe dig,
    men ikke besejre dig,
    for jeg er med dig,
    jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.
    Jeg redder dig fra de ondes magt
    og udfrier dig fra voldsmænds hånd.

    Vekselsang Sl 59,2-3.4-5a.10-11.17.18

    R. Herren er min tilflugt, når jeg er i nød.

    Red mig fra mine fjender, Gud,
    beskyt mig mod mine modstandere;
    red mig fra forbryderne,
    frels mig fra morderne!

    For de lægger baghold for mig,
    stærke mænd angriber mig,
    selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre.
    Skønt jeg er uden skyld,
    stimler de sammen imod mig.

    Min styrke, dig vil jeg holde mig til,
    for Gud er min borg.
    Min Gud kommer mig i møde med sin troskab,
    Gud lader mig frydes over mine fjender.

    Men jeg vil synge om din styrke,
    juble om morgenen over din trofasthed.
    For du er min borg,
    en tilflugt, når jeg er i nød.

    Min styrke, dig vil jeg lovsynge,
    for Gud er min borg,
    min trofaste Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, siger Herren;
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Matt 13,44-46

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

2
  • Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Eusebius af Vercelli, biskop († 371)
    ————Peter Julian Eymard, præst († 1868)


    Læsning Jer 18,1-6

    Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: »Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre.« Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.

    Da kom Herrens ord til mig: »Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.«

    Vekselsang Sl 146,2abc.2d-4.5-6

    R. Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud.

    Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
    jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.

    Stol ikke på stormænd,
    på mennesker, de kan ikke frelse.
    De udånder og vender tilbage til jorden,
    og den dag er deres planer blevet til intet.

    Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud,
    hvis håb står til Herren, hans Gud,
    ham som har skabt himlen og jorden
    og havet med alt, hvad de rummer,
    ham som bevarer sin troskab til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Matt 13,47-53

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«

    Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra.

3
  • Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: ————


    Læsning Jer 26,1-9

    I begyndelsen af Josijas søn kong Jojakim af Judas regering kom dette ord fra Herren: Dette siger Herren: Stil dig i forgården til Herrens tempel; til alle dem fra Judas byer, som kommer ind for at tilbede i Herrens tempel, skal du sige alt det, jeg har befalet dig, uden at trække noget fra. Måske vil de høre og vende om fra deres onde vej; så vil jeg fortryde den ulykke, jeg har planlagt mod dem på grund af deres onde gerninger. Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Hvis ikke I adlyder mig og følger den lov, jeg gav jer, og hører mine tjenere, profeterne, som jeg igen og igen har sendt til jer, men som I ikke ville høre, så vil jeg gøre med dette tempel som med Shilo, og jeg vil gøre denne by til en forbandelse for alle jordens folk.

    Præsterne, profeterne og hele forsamlingen hørte Jeremias tale alt dette i Herrens tempel, og da han var færdig med at tale alt det, Herren havde befalet ham at tale til forsamlingen, greb præsterne, profeterne og hele forsamlingen ham og sagde: »Du skal dø! Hvorfor profeterer du i Herrens navn, at det skal gå dette tempel som Shilo, og at denne by skal ligge i ruiner, så ingen kan bo der?« Alle i Herrens tempel samledes om Jeremias.

    Vekselsang Sl 69,5.8-10.14

    R. Svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!

    De, der hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved;
    mange vil gøre det af med mig,
    med urette er de mine fjender.
    Det, jeg ikke har røvet,
    skal jeg alligevel levere tilbage.

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.
    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Matt 13,54-58

    På den tid kom Jesus til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

4
  • Johannes Maria Vianney
    Hele dagen
    2018.08.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859)


    Evangelium Matt 9,35-10,1

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. v38 Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

    Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.

  • Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)
    Ad libitum læsning af J.M. Vianney Ev. Matt. 9,35 – 10,1
    Bededag for præste-og ordenskald
    BbA————


    Læsning Jer 26,11-16. 24

    Præsterne og profeterne sagde til stormændene og til hele forsamlingen: »Denne mand er skyldig til døden, for han har profeteret mod denne by, sådan som I har hørt med egne ører.«

    Da sagde Jeremias til alle stormændene og til hele forsamlingen: »Herren har sendt mig for at profetere alt det, I nu har hørt, mod dette tempel og denne by. Men I skal gøre jeres færd og jeres gerninger gode og adlyde Herren jeres Gud, så Herren fortryder den ulykke, han har truet jer med. Jeg er i jeres hånd; gør med mig, hvad I finder godt og rigtigt! Men I skal vide, at hvis I dræber mig, bringer I uskyldigt blod over jer selv og over denne by og dens indbyggere, for det er i sandhed Herren, der har sendt mig til jer for at tale alt dette til jer.«

    Men stormændene og hele forsamlingen sagde til præsterne og profeterne: »Denne mand er ikke skyldig til døden, for han har talt til os i Herren vor Guds navn.«

    Men Shafans søn Ahikam holdt hånden over Jeremias, så han ikke kom i hænderne på folket og blev dræbt.

    Vekselsang Sl 69,15-16.30-31.33-34

    R. I nådens tid, svar mig, Herre.

    Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
    red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
    Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
    lad ikke dybet opsluge mig,
    lad ikke brønden lukke sig over mig!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 14,1-12

    På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

    Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.

5
  • 18. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Hele dagen
    2018.08.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    18. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 16,2-4. 12-15

    I de dage gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron i ørkenen og sagde til dem: “Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Da sagde Herren til Moses: “Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.” Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: “Det er det brød, Herren giver jer at spise.”

    Vekselsang Sl 78,3&4bc.23-24.25&54

    R. Herren gav dem korn fra himlen at spise.

    Eller:

    Halléluja!

    Det, vi har hørt og erfaret,
    det, vore fædre har fortalt os,
    vi fortæller den kommende slægt
    om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
    om de undere, han har gjort.

    Han gav befaling til skyerne deroppe,
    han åbnede himlens døre
    og lod det regne over dem med manna,
    korn fra himlen gav han dem at spise.

    Mennesker spiste engles brød,
    han sendte dem føde, så de blev mætte.
    Han førte dem ind i sit hellige land,
    det bjergland, hans højre hånd havde vundet.

    2. læsning  Ef 4,17.20-24

    Brødre og søstre. Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 6,24-35

    På den tid, da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”

    Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’ ” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”

6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
september