Læsninger

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
april
april
1
  • Tirsdag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Hele dagen
    2018.05.01

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Josef, Arbejderen
    Hvis Josef fejres læses følgende tekster


    Læsning ApG 14,19-28

    I de dage kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion, som fik folk overtalt, så de stenede Paulus; de slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. Men disciplene slog kreds om Paulus, og han rejste sig op og gik ind i byen. Næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe.

    De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne. Og de tilbragte ikke så kort tid dér sammen med disciplene.

    Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 21

    R. Dine venner, Herre,
    vil kundgøre dit kongedømmes herlighed.

    eller:

    Halleluja!

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Min mund skal forkynde Herrens pris,
    alle mennesker skal prise hans hellige navn,
    for evigt og altid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 24,26

    Halleluja.
    Kristus skulle lide og opstå fra de døde
    og gå ind til sin herlighed.

    Evangelium Joh 14, 27-31a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig.«

2
  • Onsdag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Hele dagen
    2018.05.02

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Athanasius, biskop og kirkelærer († 373( (m)


    Læsning ApG 15, 1-6

    I de dage kom der nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: »Hvis I ikke omskæres efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.« Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag.

    Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

    R. Med glæde drager vi ind i Herrens hus.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4. 5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer – siger Herren.
    Den, der bliver i mig bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.«

     

3
  • Torsdag. FILIP og JAKOB, apostle (f)
    Hele dagen
    2018.05.03

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener: FILIP og JACOB, apostle (f)


    Læsning 1 Kor 15, 1-8

    Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.

    Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6b&9c

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    Filip, den, der har set mig, har set Faderen.

    Evangelium Joh 14,6-14

    Jesus sagde til Filip: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

    Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«

4
  • Fredag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Hele dagen
    2018.05.04

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Helgener:


    Læsning ApG 15,22-31

    I de dage besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning.

    Vekselsang Sl 57,8-9.10-12

    R. Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre.

    eller:

    Halleluja!

    Mit hjerte er trygt, Gud,
    mit hjerte er trygt,
    jeg vil synge og spille.
    Vågn op, min sjæl,
    vågn op, harpe og citer,
    jeg vil vække morgenrøden.

    Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
    jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
    For din godhed når helt op til himlen,
    din troskab til skyerne.
    Løft dig højt over himlen, Gud,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja.
    Jeg kalder jer venner, siger Herren,
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader,
    har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Joh 15,12-17

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden..«

5
  • Lørdag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Hele dagen
    2018.05.05

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning ApG 16,1-10

    Paulus kom til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal.

    De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. Og om natten havde Paulus et syn: Der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem.

    Vekselsang Sl 100,2.3.5

    R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,1

    Halleluja!
    Når I nu er oprejst med Kristus,
    så søg det, som er i himlen,
    dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.

    Evangelium Joh 15, 18-21

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.«

6
  • 6. SØNDAG I PÅSKEN (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.06

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    6. søndag i påsken (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 10,25-26. 34-35. 44-48

    Just som Peter skulle til at gå ind i huset, kom Cornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. Men Peter bad ham rejse sig og sagde: “Rejs dig op, jeg er jo selv et menneske. Så tog Peter ordet og sagde: “Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: “Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?” Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3c-4

    R. Herren har kundgjort sin frelse, for folkenes øjne.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    2. læsning 1 Joh 4,7-10

    Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig,
    vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham.

    Evangelium Joh 15,9-17

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.«

7
  • Mandag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.07

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:
    23-årsdagen for biskop Kozon bispevielse (1995).
    Mindes i menighedens forbønner.


    Læsning ApG 16,11-15

    Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage.

    På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus’ ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Hun nødte os til det.

    Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a&9b

    R. Herren glæder sig over sit folk.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber,
    Zions sønner skal juble over deres konge.

    I dans skal de lovprise hans navn,
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk
    og smykker de ydmyge med frelse.

    De fromme fryder sig i herlighed,
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
    til herlighed for alle hans fromme.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,26b. 27a

    Halleluja!
    Sandhedens ånd, som udgår fra Faderen,
    skal han vidne om mig – siger Herren;
    Men også I skal vidne.

    Evangelium Joh 15, 26-16,4a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

    Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer.«

8
  • Tirsdag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.08

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 16,22-34

    I de dage gik folkeskaren løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.

    Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud.

    Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.7c-8

    R. Du rækker din hånd ud,
    og din højre hånd frelser mig.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
    og priser dit navn.

    For din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.
    du rækker din hånd ud,
    og din højre hånd frelser mig;

    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja.
    Jeg vil sende sandhedens ånd til jer – siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 16,5-11

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.«

9
  • Onsdag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.09

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 6. uge i påsken (II Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 17,15. 22-18,1

    Paulus’ ledsagere bragte ham til Athen og rejste så tilbage til Silas og Timotheus med besked om, at de skulle komme til ham så hurtigt som muligt. Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: Vi er også af hans slægt. Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.«

    Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« Dermed forlod Paulus forsamlingen. Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre.

    Derpå forlod Paulus Athen og kom til Korinth.

    Vekselsang Sl 148,1-2.11-12ab. 12c-14a. 14bcd

    R. Himmel og jord er fuld af din herlighed.

    eller:

    Halleluja!

    Lovpris Herren i himlen,
    lovpris ham i det højeste!
    Lovpris ham, alle hans engle,
    lovpris ham, hele hans hær!

    Alle jordens konger og folk,
    alle jordens stormænd og dommere,
    unge mænd og piger,
    gamle og unge!

    De skal lovprise Herrens navn,
    for hans navn alene er ophøjet,
    hans herlighed når ud over jord og himmel.

    Han løftede sit folks horn.
    Alle hans fromme skal lovprise ham,
    Israel, det folk, der står ham nær!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,16

    Halleluja!
    Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand,
    som skal være hos jer til evig tid.

    Evangelium Joh 16,12-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«

10
  • Torsdag. KRISTI HIMMELFART(h)
    Hele dagen
    2018.05.10

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. KRISTI HIMMELFART (h)
    Helgener:


    1. læsning ApG 1,1-11

    I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det, som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til de apostle, han havde udvalgt.

    Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – “om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.” Mens de nu var sammen, spurgte de ham: “Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” Han svarede: “Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.”

    Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem.

    De sagde: “Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.”

    Vekselsang Sl 47,2-3.6-7.8-9

    R. Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    For Gud er hele jordens konge,
    syng hyldestsang!
    Gud er konge over folkene,
    Gud sidder på sin hellige trone.

    2. læsning Ef 1,17-23 eller Ef 4,1-13 eller Ef 4,1-7. 11-13

    Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19-20

    Halleluja!
    Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, siger Herren;
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Mark 16,15-20

    På hin tid viste Jesus sig for de elleve og sagde til dem: “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.”

    Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.


    2. læsning Ef 4,1-13

    Brødre og søstre!Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; v6 én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. v8 Derfor hedder det:

    Han er steget op til det høje,
    han har ført fanger med,
    han har givet gaver til menneskene.

    Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

    2. læsning Ef 4,1-7. 11-13

    Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.

    Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

11
  • Fredag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.11

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Helgener:


    Læsning ApG 18,9-18

    Herren sagde til Paulus i et syn om natten: »Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by.« Så boede Paulus dér i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem.

    Men mens Gallio var statholder i Akaja, vendte jøderne sig alle som én imod Paulus, førte ham for domstolen og påstod: »Denne mand søger at overtale folk til at ære Gud på en måde, som strider mod loven.« Da Paulus skulle til at tage ordet, sagde Gallio til jøderne: »Hvis der var tale om en forbrydelse eller en grov slyngelstreg, jøder, så ville jeg naturligvis tage jeres klage til følge; men gælder det uenighed om lære, navne og jeres egen lov, bliver det jeres sag. Den slags vil jeg ikke være dommer over.« Så jog han dem væk fra domstolen. Da greb de alle fat i synagogeforstanderen Sosthenes og slog løs på ham foran domstolen. Men intet af dette tog Gallio sig af.

    Paulus blev der endnu en tid. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Forinden havde han ladet sit hår klippe af i Kenkreæ, for han havde aflagt et løfte.

    Vekselsang Sl 47,2-3.4-5.6-7

    R. Gud er hele jordens konge.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Han lægger folkene under os,
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os,
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    Akklamation til Evangeliet Luk 24,46

    Halleluja.
    Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
    og således skal han gå ind i sin herlighed.

    Evangelium Joh 16,20-23a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

    Den dag skal I ikke spørge mig om noget.«

12
  • Lørdag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Hele dagen
    2018.05.12

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 6. uge i påsken (II Ps)
    Helgener: Nereus og Achilleus, martyrer († 1. årh.)
    ————Pancratius, martyr († 304)


    Læsning ApG 18,23-28

    Efter nogen tids forløb drog Paulus ud igen. Han rejste fra sted til sted gennem det galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene.

    En jøde, der hed Apollos, og som stammede fra Alexandria, kom til Efesos. Han havde ordet i sin magt og var stærk i Skrifterne. Han var blevet oplært i Herrens vej, og med ildhu talte og underviste han udførligt om Jesus, skønt han kun havde kendskab til Johannes’ dåb. Han begyndte nu frimodigt at tale i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med sig og forklarede ham Guds vej mere udførligt. Apollos ville gerne rejse videre til Akaja, og brødrene skrev til disciplene dér og tilskyndede dem til at tage imod ham. Han ankom dertil og blev ved Guds nåde til stor hjælp for de troende. For han tilbageviste offentligt jøderne med stor kraft og påviste ud fra Skrifterne, at Jesus er Kristus.

    Vekselsang Sl 47,2-3.8-9.10

    R. Gud er hele jordens konge.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    For Gud er hele jordens konge,
    syng hyldestsang!
    Gud er konge over folkene,
    Gud sidder på sin hellige trone.

    Folkenes fyrster er samlet
    med Abrahams Guds folk,
    for jordens skjolde tilhører Gud.
    Højt er han ophøjet.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,28

    Halleluja!
    Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden;
    jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.

    Evangelium Joh 16, 23b-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.

    Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«

13
  • 7. SØNDAG I PÅSKEN (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.13

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    7. søndag i påsken (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 1,15-17. 20a. 20c-26

    I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre – der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve – og han sagde: “Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste. For i Salmernes Bog står der skrevet: ‘En anden skal overtage hans embede’. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.” De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: “Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.” Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

    Vekselsang Sl 103,1-2.11-12.19-20ab

    R. Herren har grundfæstet sin trone i himlen.

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Herren har grundfæstet sin trone i himlen,
    han hersker som konge over alle.
    Pris Herren, I hans engle,
    I stærke krigere, der udfører hans befaling.

    2. læsning 1 Joh 4,11-16

    Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

    Akklamation til Evangeliet Joh 4,18

    Halleluja!
    Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, siger Herren;
    jeg kommer til jer.

    Evangelium Joh 17,11b-19

    På den tid opløftede Jesus sine øjne mod himmelen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.«

14
  • Mandag. MATTIAS, apostel (f)
    Hele dagen
    2018.05.14

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Mattias, apostel


    Læsning ApG 1,15-17. 20-26

    I de dage rejste Peter sig i kredsen af brødre – der var samlet en skare på omkring et hundrede og tyve – og han sagde: »Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste.
    For i Salmernes Bog står der skrevet:
    Hans bolig skal blive øde,
    ingen skal bo i den,
    og:
    En anden skal overtage hans embede. Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os – en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De opstillede så to, Josef, der kaldtes Barsabbas med tilnavnet Justus, og Matthias, og bad: »Herre, du som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til.« Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

    Vekselsang Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Herren sætter ham mellem sit folks fyrster.

    Eller:

    Halleluja

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

    Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Jeg har udvalgt jer
    og sat jer til at gå hen og bære frugt,
    og dette en varig frugt.

    Evangelium Joh 15,9-17

    Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.

15
  • Tirsdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.15

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 20,17-27

    Fra Milet sendte Paulus bud til Efesos og kaldte menighedens ældste til sig.

    Da de var kommet, sagde han til dem: »I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser, som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. Hvad der vil møde mig dér, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. Og nu ved jeg, at I ikke mere skal få mig at se, alle I, som jeg kom til og forkyndte Riget for. Derfor bevidner jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje.

    Vekselsang Sl 68,10-11.20-21

    R. Jordens kongeriger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
    du sørgede for dit udpinte land.
    Der fandt dit folk en bolig,
    i din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    Lovet være Herren dag efter dag,
    Gud bærer os, han er vor frelse.
    Gud er for os en Gud til frelse,
    hos Gud Herren er der vej ud af døden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,16

    Halleluja!
    Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand,
    som skal være hos jer til evig tid.

    Evangelium Joh 17,1-11a

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham._Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herlig­gjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine;_alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. _Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. «

16
  • Onsdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.16

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 20,28-38

    I de dage talte Paulus til de ældste fra Efesos og sagde: »Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden._Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.
    Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen._I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: Det er saligere at give end at få.«
    Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. _Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet.

    Vekselsang Sl 68,29‑30.33‑35a.35b‑36c

    R. Jordens kongeriger, syng for Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Opbyd din styrke, Gud,
    den styrke, Gud, du har vist os,
    fra dit tempel i Jerusalem;
    konger skal bringe dig gaver.

    Jordens kongeriger, syng for Gud,
    lovsyng Herren,
    som rider hen over ældgamle himle,
    hør, han løfter sin røst, en vældig røst.

    Giv Gud hæder,
    hans højhed er over Israel,
    og hans styrke i skyerne.
    Lovet være Gud!

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Joh 17,11b‑19

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden._Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. «

17
  • Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.17

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 22,30; 23,6‑11

    Da kommandanten ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befale­de, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
    Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen.
    Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

    Vekselsang Sl 16,1‑2a &5.7‑8. 9‑10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.«

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,21

    Halleluja!
    At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig,
    at de også må være i os, for at verden skal tro,
    at du har udsendt mig ‑ siger Herren.

    Evangelium Joh 17,20‑26

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »_Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

18
  • Fredag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.18

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener: Erik, martyr († 1160) (m)


    Læsning ApG 18,9-18

    Herren sagde til Paulus i et syn om natten: »Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by.« Så boede Paulus dér i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem.

    Men mens Gallio var statholder i Akaja, vendte jøderne sig alle som én imod Paulus, førte ham for domstolen og påstod: »Denne mand søger at overtale folk til at ære Gud på en måde, som strider mod loven.« Da Paulus skulle til at tage ordet, sagde Gallio til jøderne: »Hvis der var tale om en forbrydelse eller en grov slyngelstreg, jøder, så ville jeg naturligvis tage jeres klage til følge; men gælder det uenighed om lære, navne og jeres egen lov, bliver det jeres sag. Den slags vil jeg ikke være dommer over.« Så jog han dem væk fra domstolen. Da greb de alle fat i synagogeforstanderen Sosthenes og slog løs på ham foran domstolen. Men intet af dette tog Gallio sig af.

    Paulus blev der endnu en tid. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Forinden havde han ladet sit hår klippe af i Kenkreæ, for han havde aflagt et løfte.

    Vekselsang Sl 47,2-3.4-5.6-7

    R. Gud er hele jordens konge.

    eller:

    Halleluja!

    Alle folkeslag, klap i hænderne,
    bryd ud i jubelråb for Gud!
    For Herren, den Højeste, er frygtindgydende,
    en mægtig konge over hele jorden.

    Han lægger folkene under os,
    folkeslagene under vore fødder.
    Han udvælger vort land til os,
    Jakobs stolthed, som han elsker.

    Gud drager op under jubelråb,
    Herren drager op til hornets klang.
    Syng for Gud, syng!
    Syng for vor konge, syng!

    Akklamation til Evangeliet Luk 24,46

    Halleluja.
    Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
    og således skal han gå ind i sin herlighed.

    Evangelium Joh 16,20-23a

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

    Den dag skal I ikke spørge mig om noget.«

19
  • Lørdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.19

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 7. uge i påsken (III Ps)
    Helgener: Johannes I, pave og martyr († 526) (m)
    Lørdag aften: Pinsevigilie


    Læsning ApG 28,16‑20. 30‑31

    Da vi var kommet ind til Rom, fik Paulus tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. Men jøderne gjorde indsi­gelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.«
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 11,4.5&7

    R. De retskafne skal se Herrens ansigt.
    eller:

    Halleluja!

    Herren er i sit hellige tempel,
    Herrens trone er i himlen.
    Hans øjne iagttager,
    hans blik prøver menneskene.

    Herren prøver retfærdige og uretfærdige,
    og han hader dem, der elsker vold.
    For Herren er retfærdig, han elsker ret,
    de retskafne skal se hans ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,7. 13

    Halleluja!
    Jeg vil sende sandhedens Ånd til jer, siger Herren;
    Han skal vejlede jer i hele sandheden.

    Evangelium Joh 21,20‑25

    Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elske­de, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?« Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« Da kom det forlydende ud blandt brødrene, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde ikke sagt, at han ikke skulle dø, men: Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?
    Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.
    Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.

  • Lørdag aften
    Hele dagen
    2018.05.19

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    PINSEVIGILIE (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b eller Ez 37,1-4 eller Joel 3,1-5

    Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.« Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

    Vekselsang Sl 104, 1-2a. 24&25c.27-28.29bc-304.7-8 & 9a

    R. Udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

    eller:

    Halleluja!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    2. læsning Rom 8,22-27

    Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

    Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 7,37-39

    På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: »Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand. « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.


    1. læsning 2 Mos 19, 3-8a. 16-20b

    Moses gik op til Gud. Herren råbte til ham fra bjerget og sagde: »Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.« Moses kom tilbage og kaldte folkets ældste til sig og forelagde dem alt det, Herren havde befalet ham, og folket svarede alle som én: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.«

    Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte, og Gud svarede ham, så det kunne høres. Herren steg ned på Sinajs bjerg, på toppen af bjerget; han kaldte Moses op på toppen af bjerget, og Moses gik derop.

    1. læsning Ez 37,1-4

    Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord!

    1. læsning Joel 3,1-5

    Det skal ske derefter:
    Jeg vil udgyde min ånd
    over alle mennesker.
    Jeres sønner og døtre skal profetere,
    jeres gamle skal have drømme,
    jeres unge skal se syner.
    Selv over jeres trælle og trælkvinder
    vil jeg udgyde min ånd i de dage.
    Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
    blod og ild og røgsøjler.
    Solen forvandles til mørke
    og månen til blod,
    før Herrens store og frygtelige dag kommer.
    Og enhver, som påkalder Herrens navn,
    skal frelses.
    For på Zions bjerg og i Jerusalem
    skal der være redning
    – som Herren har sagt –
    for de undslupne, som Herren kalder på.

20
  • PINSEDAG
    Hele dagen
    2018.05.20

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    PINSEDAG (h)
    Helgener:
    Påsketiden afsluttes efter komplet


    1. læsning ApG 2,1-11

    Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

    I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

    Vekselsang Sl 104,1ab&24ac. 29bc&30. 31& 34

    R. Udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Hvor er dine værker mange, Herre!
    jorden er fuld af dit skaberværk.

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Herrens herlighed skal vare evigt,
    Herren skal glæde sig over sine værker.
    Gid mit digt må være ham til behag,
    jeg har min glæde i Herren.

    2. læsning 1 Kor 12, 3b-7. 12-13

    Brødre og søstre. Ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

    Sekvens

    Kom, Helligånd, udsend fra himlen dit lyses stråle.
    Kom, de fattiges fader, kom, gavernes giver, kom, hjerternes lys.
    Bedste Trøster, sjælens kære gæst, søde kølighed.
    Hvile i arbejde, svale i hede, trøst i gråd.
    O salige lys, opfyld ganske dine troendes hjerter.
    Uden din guddom er mennesket intet, og intet uden fejl.
    Tvæt det urene, læsk det tørre, læg det sårede.
    Bøj det stridige, varm det kolde, led det vildfarende.
    Giv dine troende, som stoler på dig, den hellige syvfoldsgave.
    Giv dydens løn, giv frelsens udgang, giv evig glæde. Amen. Alleluja.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kom, Helligånd,
    opfyld dine troendes hjerter;
    og tænd kærlighedens ild i dem.

    Evangelium Joh 20,19-23

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

21
  • Jomfru Maria, Kirkens Moder (m)
    Hele dagen
    2018.05.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag efter Pinse
    Helgener: Jomfru Maria, Kirkens Moder (m)


    Læsning 1 Mos 3,9-15.20

    Efter at Adam havde spist af træet kaldte Gud Herren på ham: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.

    Eller Læsning ApG 1,12-14

    Efter at Jesus var optaget til himmelen, vendte apostlene tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinder ne og Jesu mor Maria og hans brødre. Dette er Guds ord.

    Vekselsang Sl 87,1-2.3+5.6-7

    R. Herlige ting siges om dig du Guds by.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.

    Herlige ting siges om dig
    du Guds by.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de: Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja, halleluja!
    Lykkelige Jomfru, som fødte Herren;
    du Kirkens salige Moder,
    som i os værner din søn
    Jesu Kristi Ånd!

    Evangelium Joh 19,25-34

    På den tid stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene ved Jesu kors. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over for det var en stor sabbatsdag bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.

22
  • Tirsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Rita af Cascia, ordenssøster († 1457)


    Læsning Jak 4,1-10

    Kære brødre! Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde«? Derfor hedder det:

    Gud står de hovmodige imod,
    de ydmyge viser han nåde.

    I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.

    Vekselsang Sl 55,7-8.9-10a.10b-11a. 23

    R. Kast din byrde på Herren,
    så vil han sørge for dig.

    Jeg siger:
    Gid jeg havde vinger som duen,
    så ville jeg flyve bort og finde et bosted.
    Jeg ville flygte langt bort
    og slå mig ned i ørkenen.
    Jeg ville skynde mig at finde ly
    for den rasende storm, for uvejret.
    Split dem, Herre,
    spalt deres tunger.

    For jeg ser vold
    og strid i byen.
    Dag og nat går de omkring den
    på dens mure.
    Kast din byrde på Herren,
    så vil han sørge for dig.
    I al evighed
    lader han ikke den retfærdige vakle.

    Akklamation til Evangeliet Gal 6,14

    Halleluja!
    Jeg er stolt af ikke andet end af vor Herre Jesu Kristi kors;
    ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

    Evangelium Mark 9,30-37

    Jesus og hans disciple brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

    Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?« Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: »Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.«

23
  • Onsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 4,13-17

    Nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« — I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. v17 Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.

    Vekselsang Sl 49,2-3.6-7.8-10.11

    R. Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Hør dette, alle folkeslag,
    lyt, alle mennesker i verden,
    høj og lav,
    rig såvel som fattig!

    Hvorfor skal jeg frygte i onde dage,
    når bedrageres ondskab omringer mig?
    De stoler på deres rigdom
    og praler af deres store formue.

    Ingen kan dog købe en broder fri
    eller betale Gud løsepenge for ham.
    — Løsesummen for deres liv er så høj,
    at man må opgive det for altid. —
    Ellers kunne han leve evigt
    uden at se graven.

    Men man ser, at vise mænd dør,
    tåbe og fæ går begge til grunde,
    de må efterlade deres rigdom til andre.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig – siger Herren.

    Evangelium Mark 9,38-40

    På den tid sagde Johannes til Jesus: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. Den, der ikke er imod os, er for os. For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn.

24
  • JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
    Hele dagen
    2018.05.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. JESUS KRISTUS – DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST (f)
    Helgener:


    Læsning Jer 31,31-34 eller Hebr 10,4-10

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

    Vekselsang Sl 110,1b-e.2.3

    R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.

    »Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender
    som en skammel for dine fødder!«

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
    hersk midt blandt dine fjender!

    Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
    »På hellige bjerge har jeg født dig
    som dug af morgenrødens moderskød.«

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt,
    før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.

    Evangelium Mark 14,22-25

    Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«

    Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.
    Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.


    Læsning Hebr 10,4-10
    Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.

    Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.

25
  • Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Beda den Ærværdige, præst og kirkelærer († 735)
    ———— Gregor VII, pave († 1085)
    ———— Maria Magdalene af Pazzi, jomfru († 1607)


    Læsning Jak 5,9-12

    Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren. Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt. Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde.

    Frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himlen eller ved jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være et ja, og jeres nej skal være et nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8-9.11-12

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17, 17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Mark 10,1-12

    Jesus brød op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.

    Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«

26
  • Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.05.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Filip Neri, præst († 1595) (m)


    Læsning Jak 5,13-20

    Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er. Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem.

    Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder..

    Vekselsang Sl 141,1-2.3&8

    R. Tag imod min bøn som et røgelsesoffer.

    Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig,
    lyt til mig, når jeg råber til dig.
    Tag imod min bøn som et røgelsesoffer
    og mine løftede hænder som et aftenoffer!

    Herre, sæt vagt ved min mund,
    vogt mine læbers dør!
    Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik,
    hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 10,13-16

    De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

27
  • DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST
    Hele dagen
    2018.05.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST (h)
    8. ALM. SØNDAG
    Helgener:
    Valfart til Åsebakken


    1. læsning 5 Mos 4,32-34. 39-40

    Moses talte til folket og sagde: »Spørg dog, om der nogen sinde, i gamle dage, før din tid, fra den dag Gud skabte menneskene på jorden, nogetsteds, fra den ene ende af himlen til den anden, har været noget så stort som dette, eller om man har hørt magen til. Mon noget folk har hørt Gud tale inde fra ilden, sådan som du har, og har bevaret livet? Eller har nogen gud før forsøgt at hente sig et folk ud af et andet folk ved hjælp af prøvelser, tegn og undere, med krig, med stærk hånd og løftet arm og med store og frygtindgydende gerninger, sådan som Herren jeres Gud gjorde med jer i Egypten for øjnene af dig.

    Og du skal i dag vide og lægge dig på sinde, at det er Herren, der er Gud oppe i himlen og nede på jorden; der er ingen anden. Hold derfor hans love og befalinger, som jeg giver dig i dag, for at det må gå dig og dine børn efter dig godt, og for at du må få et langt liv på den jord, som Herren din Gud vil give dig for al fremtid!«

    Vekselsang Sl 33,4-5.6&9.20&22

    R. Lykkeligt det folk,
    Gud han udvalgte sig til ejendom.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Ved Herrens ord blev himlen skabt,
    hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund;
    For han talte, og det skete,
    han befalede, og det stod der.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    2. læsning Rom 8,14-17

    Brødre og søstre! For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Åb 1,8

    Halleluja!
    Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
    Gud Herren, som er og som var og som kommer.

    Evangelium Matt 28,16-20

    På den tid gik de elleve disciple til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

28
  • Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2018.05.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Pet 1,3-9
    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    Vekselsang Sl 111,1-2.5-6.9&10c

    R. Herren husker på sin pagt for evigt.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Han har udfriet sit folk,
    han har sluttet sin pagt for evigt.
    Hans navn er helligt og frygtindgydende.
    At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
    enhver, der gør det, bliver såre klog.
    Herrens pris består til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesu Kristus blev for jeres skyld fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Mark 10,17 – 27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: “Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

29
  • Tirsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2018.05.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:
    (Ursula (Julia) Ledochowska, († 1939) kan fejres)


    Læsning 1 Pet 1,10-16

    Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet — alt det, som englene begærer at få indblik i.

    Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3c-4

    R. Herren har kundgjort sin frelse!

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har skjult dette for vise og forstandige
    og åbenbaret det for umyndige.

    Evangelium Mark 10, 28 – 31

    På den tid tog Peter ordet og sagde til Jesus: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.”

30
  • Onsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2018.05.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Pet 1,18-25

    I ved jo brødre og søstre, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.
    I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte; I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord; for
    alle mennesker er som græs,
    al deres herlighed som markens blomster.
    Græsset tørrer ind, blomsterne falder,
    men Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Vekselsang Sl 147,12-13.14-15.19-20

    R. Jerusalem, lovsyng Herren!

    Jerusalem, lovsyng Herren!
    Lovpris din Gud, Zion!
    For han har gjort dine portslåer stærke
    og velsignet dine sønner i dig.

    Han skaber fred i dit land
    og mætter dig med hvedens fedme.
    Han sender sit ord ud over jorden,
    hurtigt løber hans befaling.

    Han forkynder sit ord for Jakob,
    sine love og bud for Israel.
    Det har han ikke gjort for noget andet folk,
    de kender ikke hans bud.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Mark 10,32-45

    På den tid var disciplene på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: “Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.”

    Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, hen til Jesus og sagde til ham: “Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.” Han spurgte dem: “Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?” De sagde til ham: “Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus sagde til dem: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

31
  • JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f) (31.maj)
    Hele dagen
    2018.05.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f)


    Læsning Sef 3,14-18 eller Rom 12,9-16b

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har fjernet dine dommere
    og drevet dine fjender bort.
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.
    På den dag skal det siges til Jerusalem:
    »Frygt ikke, Zion,
    lad ikke hænderne synke!
    Herren din Gud er hos dig,
    helten, der bringer frelse.
    Han fryder sig i glæde over dig
    og viser dig sin kærlighed på ny.
    Han jubler over dig med fryd
    som på festens dag.«
    Dem, der har påført dig skam,
    fjerner jeg fra dig.

    Vekselsang Es 12,2-3.4bcd.5-6

    R. Stor i din midte er Israels Hellige!

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.

    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.
    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,45

    Halleluja!
    Halleluja. Salig er du, Jomfru Maria, fordi du troede,
    at det, som er talt til Dig af Herren, skal gå i opfyldelse.

    Evangelium Luk 1, 39-56

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

    Da sagde Maria:

    »Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    som han tilsagde vore fædre
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.«

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.


    Læsning Rom 12,9-16b

    Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave.

juni
juni