Læsninger

< 2018 >
oktober 07 - oktober 13
  • 07
    07.oktober.søndag

    27. ALM. SØNDAG. (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    27. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 2,18-24

    Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

    Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

    “Nu er det ben af mine ben
    og kød af mit kød.
    Hun skal kaldes kvinde,
    for af manden er hun taget.”

    Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5.6

    R.Herren velsigne os alle vort livs dage.

    Eller:

    Halléluja!

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Og så du får dine sønners sønner at se.
    Fred over Israel!

    2. læsning Hebr 2,9-11

    Brødre og søstre! Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre..

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Ingen har nogensinde set Gud,
    men hvis vi elsker hinanden,
    bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Mark 10,2-16 eller 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

    Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.


    Kort læsning: Mark 10,2-12

    På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

  • 08
    08.oktober.mandag

    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 1,6-12

    Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.

    Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener. For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.

    Vekselsang Sl 111,1-2.7-8.9&10c

    R. Herren husker på sin pagt for evigt.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans gerninger er sandhed og ret,
    alle hans forordninger er pålidelige,
    urokkelige for evigt og altid,
    fastlagt i sandhed og retskaffenhed.

    Han har udfriet sit folk,
    han har sluttet sin pagt for evigt.
    Hans navn er helligt og frygtindgydende.
    Herrens pris består til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer – siger Herren:
    I skal elske hinanden, Som jeg har elsket jer.

    Evangelium Luk 10,25-37

    På den tid rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

  • 09
    09.oktober.tirsdag

    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Dionysius, biskop og lidelsesfæller, martyrer († 268)
    ———— Johannes Leonardi, præst († 1609)


    Læsning Gal 1,13-24

    I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den. Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer. Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage; men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn! Dernæst tog jeg til Syrien og Kilikien. Jeg var personlig ukendt for Kristi menigheder i Judæa; de havde bare hørt om, at han, der før forfulgte os, nu forkynder den tro, han tidligere ville udrydde, og de priste Gud for mig.

    Vekselsang Sl 139,1-3.13-14ab. 14c-15

    R. Led mig ad evigheds vej, o Herre!

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Du ved, om jeg sidder eller står,
    på lang afstand er du klar over min tanke;
    du har rede på, om jeg går eller ligger,
    alle mine veje er du fortrolig med.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger,
    jeg ved det fuldt ud!

    Mine knogler var ikke skjult for dig,
    da jeg blev formet i det skjulte,
    blev vævet i jordens dyb.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

  • 10
    10.oktober.onsdag

    Onsdag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 2,1-2. 7-14

    Efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves.

    Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre.

    Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden og prædik evangeliet.

    eller

    Halleluja!

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Luk 11,1-4

    Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:

    Fader!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige;
    giv os hver dag vort daglige brød,
    og forlad os vore synder,
    for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
    og led os ikke ind i fristelse.«

  • 11
    11.oktober.torsdag

    Torsdag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes XXIII, pave († 1963)


    Læsning Gal 3,1-5
    Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? Er alt det sket med jer til ingen nytte hvis det da virkelig var til ingen nytte? Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro?

    Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75

    R. Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.

    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:

    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,

    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Luk 11,5-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

    Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«

  • 12
    12.oktober.fredag

    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 3,7-14

    I skal vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.« Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.

    Vekselsang Ps 111,1-2.3-4.5-6

    R. Herren husker på sin pagt for evigt.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans værk er herligt og prægtigt,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    Han har skabt sig et ry ved sine undere,
    Herren er nådig og barmhjertig.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Luk 11,15-26

    På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

    Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

  • 13
    13.oktober.lørdag

    Lørdag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 3,22-29

    Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror.

    Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

    Vekselsang Sl 105,2-3.4-5.6-7

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    eller:

    Halléluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav.

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«.