Læsninger

< 2018 >
juni
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
maj
maj
maj
maj
maj
1
  • Fredag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2018.06.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)


    Læsning 1 Pet 4,7-13

    Mine kære! Alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.

    I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer; men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares.

    Vekselsang Sl 96,10.11-12.13

    R. Herren kommer for at holde dom over jorden.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af frydfor Herren;

    for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt – siger Herren.

    Evangelium Mark 11,11-26
    Efter at være hyldet af folkeskaren kom Jesus ind i Jerusalem og ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv.

    Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” Og det hørte hans disciple.

    Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. Han belærte dem og sagde: “Står der ikke skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene’? Men I har gjort det til en røverkule.” Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære.

    Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: “Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.” Jesus sagde til dem: “Tro på Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”

2
  • Lørdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2018.06.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Jud 17,20b-25

    Mine kære, I skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle og opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop.

    Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

    Vekselsang Sl 63,2.3-4.5-6

    R. Min sjæl tørster efter dig, o Herre!

    Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig,
    min krop længes efter dig
    i det tørre, udpinte, vandløse land.

    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Kol 3,16a. 17c

    Halleluja!
    Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.
    Og sig Gud Fader tak ved Kristus!

    Evangelium Mark 11,27-33

    På den tid kom Jesus og disciplene igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham og spurgte: “Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?” Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Johannes’ dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!” De drøftede det med hinanden: “Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? Men skal vi så sige: Fra mennesker?” – de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. Og de svarede Jesus: “Vi ved det ikke.” Da sagde Jesus til dem: “Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.”

3
  • KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
    Hele dagen
    2018.06.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
    Helgener:
    Valfart til Øm


    1. læsning 2 Mos 24,3-8

    I de dage gik Moses ned fra Sinaibjerget og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: “Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.” Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: “Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.” Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: “Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.

    Vekselsang Sl 116,12-13.15&16bc.17-18

    R. Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    2. læsning Hebr 9,11-15

    Brødre og søstre! Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

    Gå til Akklamation til Evangeliet, hvis Sekvensen ikke læses/sunges.

    Sekvens

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangeliet Mark 14,12-16.22-26
    Den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«
    Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

4
  • Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.06.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

5
  • Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.06.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754) (m)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

6
  • Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.06.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Norbert, biskop († 1134)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R. Herre, jeg løfter mine øjne til dig.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

7
  • Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.06.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Tim 2,8-15

    Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed — troværdigt er det ord!

    For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
    holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
    fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
    er vi utro, forbliver han dog tro,
    thi fornægte sig selv kan han ikke.

    Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Vis mig dine veje, Herre.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 12, 28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, hen til ham og spurgte: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: +Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

8
  • JESU HJERTE FEST (h)
    Hele dagen
    2018.06.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    JESU HJERTE FEST(h)
    Helgener:
    International bededag for præsterne – Bededag for præsternes helliggørelse
    2. vesper til Jesu Hjerte fest


    1. læsning Hos 11,1. 3-4. 8c-9

    Så siger Herren:
    »Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.”«

    Vekselsang Es 12,2-3.4bcd.5-6

    R. I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    2. læsning Ef 3,8-12. 14-19

    Brødre og søstre! Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud.

    Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    eller: 1 Joh 4,10b

    Halléluja.
    Han har elsket os og sendt sin søn
    som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Joh 19,31-37

    Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: “Ingen af hans knogler må blive knust.” Og atter et andet skriftord siger: “De skal se hen til ham, de har gennemboret.”

9
  • Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.06.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Jomfru Marias rene hjerte (m)


    Læsning Es 61,9-11

    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

    Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.
    For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5ab.5cd-6.7-8d

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.

    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.
    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;

    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.
    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,45

    Halleluja!
    Salig er du, Jomfru Maria, fordi du troede,
    at det, som er talt til Dig af Herren, skal gå i opfyldelse.

    Evangelium Luk 2,41-51

    Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

    Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte.

10
  • 10. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.10

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    1. læsning 1 Mos 3,9-15

    Efter at Adam havde spist af træet, kaldte Gud Herren på Adam: “Hvor er du?” og han svarede: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.” Han spurgte: “Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: “Hvad er det, du har gjort?” Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.”

    Da sagde Gud Herren til slangen:
    “Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.”

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.

    Eller:

    Halléluja!

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    2. læsning 2 Kor 4,13-5,1

    Brødre og søstre! Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: “Jeg troede, derfor talte jeg,” så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade
    os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.

    Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

    Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden,
    vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Mark 3,20-35

    På den tid, da Jesus kom hjem, samledes der en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

    Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.” Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: “Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den,
    der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.” De havde jo sagt: “Han er besat af en uren ånd.”

    Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

11
  • Barnabas, apostel (m)
    Hele dagen
    2018.06.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 10. alm. uge (II Ps).
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning ApG 11,21b-26; 13,1-3

    Et stort antal kom til tro og vendte om til Herren. Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3a.3b-4.5-6

    R. Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    v6 til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19a. 20b

    Halleluja!
    Gør alle folkeslagene til mine disciple.
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Matt,10,7-13

    Jesus sagde til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.«

12
  • Tirsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 17,7-16

    Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. Da kom Herrens ord til ham: »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.« Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. For dette siger Herren, Israels Gud:

    Krukken skal ikke blive tom for mel
    og kanden ikke mangle olie,
    før Herren lader det regne på jorden.«

    Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias.

    Vekselsang Sl 4,2-3.4-5.7-8

    R. Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    Svar mig, når jeg råber,
    du min retfærdigheds Gud!
    Du, som har befriet mig i trængsler,
    vær mig nådig, og hør min bøn!

    I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære?
    I elsker tomhed og søger løgn.
    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!
    Du har givet mig større glæde i hjertet,
    end man har, når der er rigdom af korn og vin.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,16

    Halleluja!
    Således skal jeres lys skinne for mennesker,
    så de ser jeres gode gerninger
    og priser jeres fader, som er i himlene.

    Evangelium Matt 5,13-16

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

13
  • Onsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Antonius af Padova, præst og kirkelærer († 1231) (m)


    Læsning 1 Kong 18,20-39

    Akab sendte bud rundt til alle israelitterne, og han kaldte profeterne sammen på Karmels bjerg. Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba’al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord. Så sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er fire hundrede og halvtreds Ba’al-profeter. Lad os nu få to tyre. Så kan de vælge den ene tyr, skære den ud og lægge den på brændet, men uden at sætte ild til. Jeg vil så gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet uden at sætte ild til. I skal påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den gud, som svarer med ild, han er Gud.« Og hele folket gav deres bifald til kende.

    Så sagde Elias til Ba’al-profeterne: »Vælg I først jeres tyr, og bring den som offer, for I er jo de mange, og påkald jeres guds navn; men I må ikke sætte ild til.« De tog så den tyr, som han havde givet dem, ofrede den og påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag med ordene: »Ba’al, svar os!« Men der lød ingen stemme, intet svar, og de dansede haltende foran det alter, de havde bygget. Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: »Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!« De råbte højere og snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd.

    Da sagde Elias til hele folket: »Kom hen til mig!« og hele folket kom hen til ham. Han gav sig til at genopbygge Herrens alter, der var blevet revet ned. Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer. Det var til ham, Herrens ord havde lydt: Du skal hedde Israel. Af stenene byggede han et alter i Herrens navn, og rundt om alteret lavede han en rende, stor nok til at rumme to sea sædekorn. Han lagde brændet til rette, skar tyren ud og lagde den på brændet! Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand, og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Så sagde han: »Gør det igen!« og de gjorde det igen. »Tredje gang!« sagde han, og de gjorde det for tredje gang, så vandet flød rundt om alteret; også renden blev fuld af vand. Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.« Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op.

    Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: »Det er Herren, der er Gud! Det er Herren, der er Gud!«

    Vekselsang Sl 16,1-2a.4.5&8.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    De, som løber efter andre guder,
    rammes af mange lidelser.

    Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod,
    deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.

    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Sl 24,4c. 5a

    Halleluja!
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig.

    Evangelium Matt 5,17-19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.«

14
  • Torsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 18,41-46

    Elias sagde til Akab: »Drag op, spis og drik, for jeg kan høre den susende lyd af regn,« og Akab gik op for at spise og drikke. Imens var Elias gået op på toppen af Karmel. Dér krummede han sig sammen mod jorden med ansigtet nede mellem knæene og sagde til sin tjener: »Gå op og se ud mod havet!« Han gik op og så ud og sagde: »Der er ikke noget at se.« Syv gange sagde Elias: »Gør det igen!« Syvende gang sagde tjeneren: »Der er en lille sky, så stor som hånden på et menneske, på vej op af havet.« Elias sagde: »Gå så op og sig til Akab, at han skal spænde for og køre ned, for at ikke regnen skal standse ham.« I mellemtiden var himlen blevet sort af skyer, og det blev et vældigt regnvejr. Akab steg til vogns og kørte til Jizre’el. Men Herrens hånd greb Elias, så han bandt kjortlen op om lænderne og løb foran Akab lige til Jizre’el.

    Vekselsang Sl 65,10abcd. 10e-11.12-13

    R. Dig skal vi lovprise, Gud på Zion.

    Du tager dig af landet og giver det regn,
    du gør dets rigdom stor;
    Guds bæk er fuld af vand,
    du sørger for kornet, ja, det sørger du for.

    Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
    du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.

    Du kroner året med dine gode gaver,
    dine hjulspor driver af fedme,
    selv øde græsgange drypper,
    og højene ifører sig jubel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden., som jeg har elsket jer.

    Evangelium Matt 5,20-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

    I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«

15
  • Fredag i 10. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 19,9a. 11 – 16

    Dér gik Elisa ind i en hule og overnattede.
    Da lød det: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?« Han svarede: »Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« Herren sagde til ham: »Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram. Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet efter dig.

    Vekselsang Sl 27,7-8a. 8b-9abc. 13-14

    R. Herre, jeg søger dit ansigt.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!«

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Aklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Evangelium Matt 5,27-32

    I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

    Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

16
  • Lørdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2018.06.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Vilhelm, abbed († 1203) (m)


    Læsning 1 Kong 19,19-21

    Så drog Elias bort fra bjerget og traf Elisa, Shafats søn, som gik og pløjede med tolv spand okser foran sig; selv gik Elisa ved det tolvte. Elias gik hen til ham og kastede sin kappe over ham. Han forlod okserne, løb efter Elias og sagde: »Lad mig kysse min far og mor farvel, så kommer jeg og følger dig.« Elias svarede ham: »Vend tilbage, for hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!« Da vendte Elisa sig om, tog oksespandet og slagtede dem; han kogte kødet over ilden fra oksernes åg. Det gav han til folkene, og de spiste. Selv stod han op og fulgte Elias og kom i hans tjeneste.

    Vekselsang Sl 16,1-2a&5.7-8.9-10

    R. Herre, du min tilmålte del og mit bæger.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.«
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Matt 5,33-37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har også hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke sværge falsk, og: Du skal holde, hvad du har svoret Herren. Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.«

17
  • 11. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.17

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    11. alm. søndag (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 17,22-24

    Dette siger Gud Herren: »Jeg vil tage et sart skud fra toppen af det høje cedertræ, jeg river topskuddet af og planter det på det høje, knejsende bjerg. På Israels højeste bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo. Så skal alle skovens træer forstå, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det høje træ og ophøjer det lave, jeg lader det friske træ visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det.«.

    Vekselsang Sl 92,2-3.13-14.15-16

    R. Det er godt at takke Herren.

    Det er godt at takke Herren
    og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
    at forkynde din godhed om morgenen
    og din trofasthed om natten.

    Den retfærdige skyder op som palmen
    og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
    de er plantet i Herrens tempel,
    de skyder op i vor Guds forgårde.

    Selv i deres høje alder bærer de frugt,
    de er friske og grønne,
    så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;
    han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

    2. læsning  2 Kor 5,6-10

    Brødre og søstre! Vi er da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord, den som sår er Kristus;
    alle som finder ham, får det evige liv.

    Evangelium Mark 4,26-34

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”

    Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”

    Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

18
  • Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 21,1-16

    Senere skete der dette: Jizre’elitten Nabot havde en vingård i Jizre’el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den.« Men Nabot sagde til Akab: »Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!« Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre’elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: »Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?« Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre’elitten Nabot og sagt til ham: »Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet,« men at han havde sagt: »Jeg vil ikke overlade dig min vingård!« Hans hustru Jezabel sagde da til ham: »Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre’elitten Nabots vingård.«

    Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. I brevet skrev hun: »Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!« Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hans by, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen.« Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: »Nu er Nabot stenet til døde.« Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Tag nu jizre’elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død.« Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre’elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse.

    Vekselsang Sl 5,2-3.5-6.7

    R. Herre, læg mærke til min stønnen!

    Herre, lyt til mine ord,
    læg mærke til min stønnen!
    Hør mit råb om hjælp,
    min konge og min Gud!

    Jeg beder til dig.
    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Matt 5,38-42

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.«

19
  • Tirsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Romuald, abbed († 1029)


    Læsning 1 Kong 21,17-29

    Herrens ord kom til tishbitten Elias: »Gå ned og mød Akab, Israels konge i Samaria. Han er i Nabots vingård; dér er han gået ned for at tage den i besiddelse. Du skal sige til ham: Dette siger Herren: Har du myrdet og allerede overtaget ejendommen? Og du skal sige til ham: Dette siger Herren: På det sted, hvor hundene slikkede Nabots blod, skal hundene også slikke dit blod.« Akab sagde til Elias: »Du har nok fundet mig, min fjende!« Han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub. Og jeg vil gøre med dit hus, som jeg gjorde med Nebats søn Jeroboams hus og med Akijas søn Bashas hus. For du har krænket mig og forledt Israel til synd. Men også om Jezabel har Herren talt: Hundene skal æde Jezabel ved Jizre’els ringmur. Dem af Akabs slægt, som dør i byen, skal hundene æde, og dem, der dør på marken, skal himlens fugle æde.«

    Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det. Og helt afskyeligt var det, at han fulgte møgguderne, ganske som de amoritter havde gjort, som Herren havde drevet bort foran israelitterne.

    Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: »Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns.«

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.11&16

    R. Gud, vær os nådig,
    thi vi har syndet!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet.

    Vend dit ansigt bort fra mine synder
    og udslet al min skyld!
    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Matt 5,43-48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«

20
  • Onsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 2,1. 6-14

    Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal. Elias sagde til Elisa: »Bliv her, for Herren sender mig til Jordan.« Men han svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke!« Så fulgtes de ad. Halvtreds af profeterne gik med, og de blev stående på lang afstand, mens de to stillede sig ved Jordan. Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den, så vandet delte sig, og de gik begge tørskoet over.

    Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.« Elisa svarede: »Lad mig få to dele af din ånd!« »Det var et dristigt ønske,« sagde Elias, »men hvis du ser mig blive taget bort fra dig, skal du få det, ellers ikke.« Mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm. Elisa så det og råbte: »Min fader, min fader, du Israels vogne og heste!« og han kunne ikke længere se ham. Da greb han fat i sine klæder og flængede dem i to stykker. Så samlede han kappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: »Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?« Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over.

    Vekselsang Sl 31,20.21.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

21
  • Torsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Aloysius Gonzaga, ordensmand († 1591) (m)


    Læsning Sir 48,1-14

    Elias, en profet, fremstod. Han var som ild,
    hans ord brændte som en fakkel.
    Han bragte hungersnød over folket,
    og i sin nidkærhed gjorde han dem få i tal.
    Ved Herrens ord holdt han himlen lukket,
    og tre gange fik han så ild til at falde ned derfra.
    Hvor du vandt dig ære, Elias, ved dine undergerninger!
    Hvem kan rose sig af at være som du?
    Du vakte en død til live
    fra dødsriget ved den Højestes ord.
    Du styrtede konger i fordærv
    og højt ansete mænd i døden på deres leje.
    På Sinaj hørte du om straf,
    på Horeb om dom og gengældelse.
    Du salvede konger til at tage hævn
    og profeter til at være dine efterfølgere.
    Du blev taget bort i en ildstorm,
    i en vogn med ildheste.
    Du er, som der står skrevet, udpeget til i kommende tider
    at dæmpe vreden, inden den bryder ud,
    til at vende fædres hjerte til deres sønner
    og til at genrejse Jakobs stammer.
    Lykkelige er de, der fik dig at se,
    og de, der er sovet ind i kærlighed.
    For også vi skal leve.

    Da Elias var skjult i stormen,
    blev Elisa fyldt med hans ånd,
    og så længe han levede,
    fik ingen fyrste ham til at vakle,
    ingen fik magt over ham.
    Intet var ham for svært,
    selv i døden profeterede hans legeme.
    Mens han levede, gjorde han undere,
    tilmed efter hans død var hans gerninger underfulde.

    Trods alt dette vendte folket ikke om
    og ophørte ikke med deres synder,
    før de blev slæbt bort fra deres land som krigsfanger
    og spredt over hele jorden.
    Kun en lille del af folket blev ladt tilbage
    og med dem en fyrste af Davids hus.

    Vekselsang Sl 97,1-2.3-4.5-6.7

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Foran ham går ilden,
    og hans fjender omspændes af flammer.
    Hans lyn oplyser verden,
    jorden ser det og skælver.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes,
    de som roser sig af afguder.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Matt 6,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:

    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«

22
  • Fredag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Paulinus af Nola, biskop († 431)
    ————John Fisher, biskop, († 1535), og Thomas More, martyrer († 1535)


    Læsning 2 Kong 11,1-4. 9-18. 20

    Da Akazjas mor Atalja så, at hendes søn var død, gav hun sig til at udrydde hele kongeslægten. Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, og hun anbragte ham og hans amme i sengekammeret. De skjulte ham for Atalja, så han ikke blev dræbt. I seks år var han skjult hos hende i Herrens tempel, mens Atalja regerede i landet.

    I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen

    Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada. Præsten gav hundredførerne spydene og skjoldene, som havde tilhørt kong David, og som var i Herrens tempel. Da livvagten stod opstillet, hver med våben i hånd, fra templets sydside til dets nordside, foran alteret og templet, rundt om kongen, førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: »Kongen leve!« Da Atalja hørte råbet fra livvagten og folkemængden, gik hun ind til folkemængden i Herrens tempel, og der så hun kongen stå ved søjlen, som det var skik, mens sang og trompetfanfarer bølgede om ham, og alle storbønderne jublede og blæste i trompeter. Så flængede Atalja sine klæder og råbte: »Forræderi, forræderi!« Men præsten Jojada gav befaling til hærens beskikkede hundredførere og sagde til dem: »Før hende ud mellem rækkerne! Dem, der vil følge hende, skal I dræbe med sværdet.« For præsten havde sagt: »Hun må ikke lide døden i Herrens tempel.« Så greb de hende, og da hun ad vejen gennem Hesteporten var kommet til kongens palads, blev hun dræbt der.

    Jojada sluttede nu pagten mellem Herren og kongen og folket om, at de skulle være Herrens folk, samt pagten mellem kongen og folket. v18 Derpå gik alle storbønderne til Ba’als tempel og rev det og dets altre ned og knuste dets billeder fuldstændigt, og de dræbte Ba’als præst Mattan foran altrene. Præsten satte vagt ved Herrens tempel.

    Alle storbønderne glædede sig, og byen forholdt sig i ro. Men Atalja dræbte man med sværd i kongens palads.

    Vekselsang Sl 132,11.12.13-14.17-18

    R. Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig.

    Herren tilsvor David en ed,
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere
    vil jeg sætte på din trone.

    Hvis dine sønner holder min pagt
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo.

    Dér lader jeg et horn vokse frem for David
    og sørger for en lampe til min salvede.
    Hans fjender klæder jeg i skam,
    men på ham skal kronen stråle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 6,19-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

    Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke hvilket mørke!«

23
  • Johannes Døbers Fødsel (h)
    Hele dagen
    2018.06.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag aften. VIGILIEMESSE
    Helgener: Johannes Døbers fødsel


    1. læsning Jer 1,4-10

    Herrens ord kom til mig:
    »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig,
    før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig;
    jeg gjorde dig til profet for folkene.«
    Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!« Men Herren sagde til mig:
    »Du skal ikke sige: Jeg er ung!
    Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå,
    og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.
    Du skal ikke frygte dem,
    for jeg er med dig og frelser dig,«
    siger Herren.
    Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund, og Herren sagde til mig:

    Nu lægger jeg mine ord i din mund.
    Se, nu giver jeg dig myndighed
    over folkene og rigerne
    til at rykke op med rode og til at rive ned,
    til at ødelægge og til at jævne med jorden,
    til at bygge op og til at plante.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab.&17

    R. Fra fødslen har jeg støttet mig til dig.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang,
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    2. læsning 1 Pet 1,8-12

    Brødre og søstre! Jesus Kristus elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet alt det, som englene begærer at få indblik i.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,7; Luk 1,17

    Halleluja!
    Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
    han skulle vidne om lyset,
    for at skaffe Herren et folk, der er gjort rede.

    Evangelium Luk 1,5-17

    I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

    Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

  • Lørdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.06.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Krøn 24,17-25

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davidsbyen, men ikke i kongegravene.

    Vekselsang Sl 89,4-5.29-30.31-32.33-34

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Hvis hans sønner svigter min lov
    og ikke følger mine bud,
    hvis de bryder mine love
    og ikke holder mine befalinger,

    så straffer jeg deres overtrædelse med stok,
    deres synd med slag.
    Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,
    jeg svigter ikke min trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Matt 6,24-34

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

24
25
26
27
28
29
30