Dagens læsning

< 2023 >
februar
«
»
sønmantironstorfrelør
   1
  • Onsdag i 4. alm. uge I

    Hele dagen
    01/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12, 4-7. 11-15

    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
    Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
    mist ikke modet, når du irettesættes af ham;
    for Herren tugter den, han elsker,
    han straffer hver søn, han holder af.
    For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som søn¬ner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?
    Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.
    Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.

    Vekselsang Sl 103,1-2.13-14.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    mod dem, der frygter ham.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

2
  • Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    02/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:
    Herrens fremstilling i templet fejres den 5. februar.


    Læsning Hebr 12,18-19.21-24

    Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, og synet var så frygteligt, at Moses sagde: “Jeg er forfærdet og skælver.” Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b -4.9.10-11

    R. Gud, vi har oplevet din troskab her i dit tempel.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,

    han giver sig til kende som værn.
    Som vi har hørt det,
    har vi nu set det
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by;
    Gud lader den bestå til evig tid.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

3
  • Fredag i 4. alm. uge I

    Hele dagen
    03/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:
    Ansgar fejres den 29. januar


    Læsning Hebr 13,1-8

    Lad broderkærligheden vare ved; glem ikke gæstfrihe¬den, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster. Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: “Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” Derfor kan vi frimodigt sige:
    Herren er min hjælper,
    jeg skal ikke frygte,
    hvad kan et menneske gøre mig?
    Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.

    Vekselsang Sl 27,1.3.5.8b-9

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Han gemmer mig i sin hytte
    på ulykkens dag,
    han skjuler mig i sit telt
    og løfter mig op på klippen.

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.
    Forkast mig ikke, svigt mig ikke,
    min frelses Gud!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark 6,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

4
  • Lørdag i 4. alm. uge I

    Hele dagen
    04/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)
    Blasiusvelsignelse
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Hebr 13, 15-17. 20 -1

    Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i. Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer. Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,

    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

5
  • HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET

    Hele dagen
    05/02/2023


    Søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET (KYNDELMISSE) (f)

    (5.ALM. SØNDAG)

    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Hærskarers Herre, han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.


    Luk 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

6
  • Mandag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    06/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Paul Miki og lidelsesfæller, martyrer († 1597) (m)

    Læsning 1 Mos 1,1-19

    I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
    Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
    Gud sagde: “Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
    Gud sagde: “Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!” Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.
    Gud sagde: “Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!” Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
    Gud sagde: “Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.” Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

    Gud sagde: “Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!” Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

    Vekselsang Sl 104,1-2a.5-6.10 & 12. 4 & 35c

    R. Herren skal glæde sig over sine værker.

    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Jorden gav du sin faste grundvold,
    den rokkes aldrig i evighed.
    Urdybet dækkede den som en dragt,
    vandet stod op over bjergene.

    Du lader kilder springe frem i dalene,
    mellem bjergene baner de sig vej.
    Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
    på grenene sidder de og kvidrer.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

7
  • Tirsdag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    07/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 1, 20-2,4a

    Gud sagde: “Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!” Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!” Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
    Gud sagde: “Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!” Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
    Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!” Gud sagde: “Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.” Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
    Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.
    Det var himlens og jordens skabelseshistorie.

    Vekselsang Sl 8,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn over hele jorden!

    Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
    månen og stjernerne, som du satte der,
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119, 36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Mark 7,1- 13

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; – og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæ¬erne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han sagde til dem: “Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: ‘Ær din far og din mor!’ og: ‘Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.’ Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.”

8
  • Onsdag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    08/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Hieronymus  Æmiliani, præst († 1537)
    ————Josephina Bakhita, jomfru († 1947)


    Læsning 1 Mos 2, 4b-9. 15-17

    Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
    Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
    Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: “Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!”

    Vekselsang Sl 104,1-2a.27-28. 29bc-30

    R. Min sjæl, pris Herren!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig os i sandheden!

    Evangelium Mark 7,14-23

    På den tid kaldte Jesus atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: -Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: “Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.” Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

9
  • Torsdag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    09/02/2023

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 2, 18-25
    Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.
    Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
    “Nu er det ben af mine ben
    og kød af mit kød.
    Hun skal kaldes kvinde,
    for af manden er hun taget.”
    Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.
    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.
    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.
    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,21bc
    Halleluja!
    Tag med sagtmodighed imod det ord,
    som kan frelse jeres sjæle.

    Evangelium Mark 7,24-30

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

10
  • Fredag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    10/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Scholastica, jomfru († 543) (m)


    Læsning 1 Mos 3, 1-8

    Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
    Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.6- 7

    R. Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgavmin syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

11
  • Lørdag i 5. alm. uge I

    Hele dagen
    11/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Lourdes


    Læsning 1 Mos 3, 9-24

    Gud Herren kaldte på Adam: “Hvor er du?” og han svarede: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.” Han spurgte: “Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: “Hvad er det, du har gjort?” Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.”
    Da sagde Gud Herren til slangen:
    “Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.”
    Til kvinden sagde han:
    “Jeg vil gøre dit svangerskab
    plagsomt og pinefuldt,
    i smerte skal du føde børn.
    Du skal begære din mand,
    og han skal herske over dig.”
    Til Adam sagde han:
    “Fordi du lyttede til din kvinde
    og spiste af det træ,
    jeg forbød dig at spise af,
    skal agerjorden være forbandet for din skyld;
    med møje skal du skaffe dig føden
    alle dine dage.
    Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig,
    og du skal leve af markens planter.
    I dit ansigts sved
    skal du spise dit brød,
    indtil du vender tilbage til jorden,
    for af den er du taget.
    Ja, jord er du,
    og til jord skal du blive.”
    Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: “Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!” Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.5-6.12-13

    R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.
    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: “Vend tilbage, I mennesker!”

    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark 8,1-10

    I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: “Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; – og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.

12
  • 6. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    12/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Søndag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 15,15-20

    Hvis du vil, kan du holde buddene,
    at vise troskab er et spørgsmål om at vælge.
    Han har sat ild og vand foran dig;
    du kan række hånden ud efter det, du foretrækker.
    Foran sig har mennesket livet og døden,
    det, han vælger, får han.
    For Herrens visdom er stor;
    hans magt er stærk, og han ser alt.
    Hans øjne følger dem, der frygter ham,
    han kender enhver menneskelig handling.
    Han har ikke pålagt nogen at handle ugudeligt,
    og han har ikke givet nogen lov til at synde.

    Vekselsang Sl 119,1-2. 4-5. 17-18. 33-34

    R. Lykkelig den, som vandrer efter Herrens lov.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.

     Du har givet dine forordninger,
    de skal nøje overholdes.
    Gid min færden må være sikker,
    så jeg holder dine love.

     Gør vel imod din tjener, så jeg må leve,
    da vil jeg følge dine ord.
    Luk mine øjne op,
    så jeg kan iagttage underne i din lov.

    Herre, vis mig dine loves vej,
    så vil jeg følge den helt og fuldt.
    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    2. Læsning 1.Kor 2,6-10

    Visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere.  Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed.  Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre.  Men som der står skrevet:

    Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
    og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
    det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
    det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja.
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har skjult dette for vise og forstandige
    og åbenbaret det for umyndige;

    Evangelium Matt 5,17-37 eller Matt 5,20-22-22a.27-28.33-34a.37

    Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.  Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.  Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.  For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

     I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.  Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig,  så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.  Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.  Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

     I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.  Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med at hele dit legeme kastes i Helvede.  Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

     Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

     I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹  Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone,  eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.  Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort.  Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.


    For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

     I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen;

    I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.

    I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹  Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge. 

    Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.

13
  • Mandag i 6. alm. uge I

    Hele dagen
    13/02/2023

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 4,1 -15. 25

    Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.« Dernæst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker.

    Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.«

    Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« Kain sagde til Herren: »Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel.« Men Herren sagde til ham: »Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange.« Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel.

    Adam lå igen med sin kone, og hun fødte en søn og gav ham navnet Set. »For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel,« sagde hun.

    Vekselsang Sl 50,1 & 8.16bc-17.20-21

    R. Du skal bringe takoffer til Gud.

    Herren, gudernes Gud, taler,
    han kalder på jorden
    fra øst til vest.
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Der sidder du og bagtaler din bror,
    sætter skamplet på en søn af din mor.
    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ngen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Mark 8,11-13

    Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med Jesus, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.« Og han forlod dem og gik igen om bord og tog over til den anden bred.;

14
  • CYRILLUS OG METHODIUS

    Hele dagen
    14/02/2023


    Helgener: CYRILLUS, munk († 869) og METHODIUS, biskop (†885), værnehelgener for Europa (f)


    Læsning ApG 13,46-49

    Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.«

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet.

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden
    og prædik Evangeliet!

    Eller:

    Halléluja!

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4, 18-19

    Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Evangelium Luk 10,1-9

    Herren udpegede tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

15
  • Onsdag i 6. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    15/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 8,6‑13. 20‑22

    Efter fyrre dages forløb åbnede Noa den luge, han havde lavet i arken, og sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. Så sendte han en due ud for at se, om vandet var forsvundet fra jordens overflade. Men duen fandt ikke et sted, hvor den kunne sætte sig, så den vendte tilbage til ham i arken, fordi der var vand over hele jorden; Noa rakte hånden ud og tog den ind til sig i arken. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen. I det år, Noa blev 601 år, på den første dag i den første måned, var vandet tørret bort fra jorden, og da han fjernede overdækningen på arken og kiggede ud, så han, at jorden var tør.

    Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort.

    Så længe jorden står,
    skal såtid og høsttid,
    kulde og varme,
    sommer og vinter,
    dag og nat
    ikke ophøre.«

    Vekselsang Sl 116,12‑13.14‑15.18‑19

    R. Jeg bringer dig slagtoffer til tak.

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.
    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk,
    i forgårdene til Herrens tempel,i din midte, Jerusalem.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader,
    oplyser vore hjertes øjne,
    så vi forstår, til hvilket håbe han kalder os.

    Evangelium Mark 8,22-26

    Jesus og hans disciple kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: »Og du må ikke gå ind i landsbyen.«

16
  • Torsdag i 6. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    16/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 9,1‑13

    Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden. Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt. Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter. Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise. Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for; af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv.

    Den, der udgyder menneskets blod,
    skal få sit blod udgydt af mennesker.
    For i sit billede
    skabte Gud mennesket.
    Men I skal blive frugtbare og talrige,
    I skal vrimle på jorden og blive talrige på den.«

    Gud sagde til Noa og hans sønner: »Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere, med hvert levende væsen hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud af arken, alle jordens dyr. Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden.«

    Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden.

    Vekselsang Sl 102,16‑18.19‑21.29 & 22‑23

    R. Fra himlen ser Herren ned til jorden.

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.

    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.
    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Dine tjeneres børn skal bo i tryghed,
    deres efterkommere bestå for dit ansigt.
    Herrens navn skal forkyndes på Zion,
    hans lovsang lyde i Jerusalem,
    når folk og riger samles
    for at dyrke Herren.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,63b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord, Herre, er ånd og liv.
    Du har det evige livs ord.

    Evangelium Mark 8,27-33

    Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Du er Kristus.« Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen.

    Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

17
  • Fredag i 6. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    17/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Servitterordenen af den salige Jomfru Marias 7 grundlæggere († 13.årh.)


    Læsning 1 Mos 11,1‑9

    Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Da de brød op mod øst, stødte de på en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned. De sagde til hinanden: »Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!« De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: »Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.« Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: »Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.« Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.

    Vekselsang Sl 33,10‑11.12‑13.14‑15

    R. Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom.

    Herren gør folkenes råd til intet,
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Herren ser ned fra himlen,
    han ser alle mennesker.

    Fra sin bolig iagttager han
    alle dem, der bor på jorden.
    Han har skabt alle hjerter
    og giver agt på alle deres handlinger.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader,
    har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Mark 8,34-9,1

    Jesus kaldte skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv? For hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle.«

    Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde.«

18
  • Lørdag i 6. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    18/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 11,1‑7

    Brødre og søstre! Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død. I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro.

    Vekselsang Sl 145,2‑3.4‑5.10‑11

    R. Jeg vil prise dit navn for evigt og altid,
    min Gud, min konge.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Mark 9,7

    Halleluja!
    Himmelen åbnede sig, og der lød Faderens røst fra skyen:
    »Det er min elskede søn. Hør ham!«

    Evangelium Mark 9,2-13

    På den tid tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

    Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde. Så spurgte de ham: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme?« Han svarede dem: »Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet? Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham.«

19
  • 7. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    19/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  I


    Søndag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 3 Mos 19,1-2.17-18

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig.Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8&10.12-13

    Vekselsang Sl 103,1-2. 3-4. 8+10. 12-13

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.
    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

    2. læsning 1 Kor 3, 16-23

    Brødre og søstre! Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: “Han fanger de vise i deres snedighed,” og igen: Herren kender de vises tanker, han ved, at de er tomme.
    Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.

    Akklamation til Evangeliet 1Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Kristi ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Matt 5,38-48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “I har hørt, at der er sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
    I har hørt, at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”

20
  • Mandag i 7. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    20/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 1,1-10

    Al visdom kommer fra Herren,
    og hos ham forbliver den til evig tid.
    Hvem kan tælle havets sand,
    regnens dråber og evighedens dage?
    Hvem kan udforske himlens højde,
    jordens udstrækning, havets dyb — og visdommen?
    Som det første af alt blev visdommen skabt,
    klog indsigt findes fra evighed af.
    [Visdommens kilde er ord fra Gud i det høje,
    og dens veje er de evige bud.]
    Hvem fik visdommens rod afdækket,
    hvem har lært dens kløgtige planer at kende?
    [For hvem fik åbenbaret den indsigt, visdommen rummer,
    hvem har fattet den erfaring, visdommen rummer?]
    Der er én, der er vís og frygtindgydende:
    Herren, der sidder på sin trone.
    Det var ham, der skabte visdommen,
    han betragtede den og målte den
    og udgød den over alle sine værker.
    Den findes hos hvert menneske, alt efter hvad han giver;
    i rigt mål skænker han den til dem, der elsker ham.

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er konge! Han har klædt sig i højhed.

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.

    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden

    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 9,14-29

    Da Jesus kom ned fra bjerget til disciplene, så han en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«

    Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«

    Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.

    Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn o faste.«

21
  • Tirsdag i 7. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    21/02/2023


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Peter Damian, biskop og kirkelærer († 1072)
    Det almindelige kirkeår  afbrydes her og genoptages mandag den 29. maj (“2. pinsedag”).


    Læsning Sir 2,1-11

    Min søn, hvis du når frem til at tjene Herren,
    vær da forberedt på prøvelser.
    Vend dit hjerte til ham og hold ud,
    gør intet overilet, når noget rammer dig.
    Hold dig til ham og forlad ham ikke,
    så du får fremgang til sidst.
    Tag imod alt, der rammer dig,
    vær tålmodig under ydmygelser.
    For med ild prøves guld,
    i ydmygelsens smelteovn de, der har Guds velbehag.
    [Under sygdom og fattigdom skal du sætte din lid til ham.]
    Stol på ham, så vil han tage sig af dig.
    Følg den rette vej, og sæt dit håb til ham.
    I, som frygter Herren, vent på hans barmhjertighed,
    vig ikke fra ham, for at I ikke skal falde.
    I, som frygter Herren, stol på ham,
    så skal jeres løn ikke udeblive.
    I, som frygter Herren, sæt jeres håb til alt godt,
    til barmhjertighed og evig glæde,
    [for han gengælder jer med en evig gave og glæde.]
    Betragt nøje fortidens slægter:
    Hvem havde tillid til Herren og blev til skamme?
    Hvem levede i frygt for ham og blev ladt i stikken?
    Hvem påkaldte ham uden at blive hørt?
    For Herren er nådig og barmhjertig,
    han tilgiver synder og redder i trængselstider.

    Vekselsang Sl 37,3-4.18-19.27-28.39-40

    R. Overgiv din vej til Herren, så griber han ind.

    Stol på Herren, og gør det gode,
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren,
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

    Herren kender de retsindiges levedage,
    deres ejendom består til evig tid.
    De gøres ikke til skamme, når ulykken kommer,
    selv når der er hungersnød, bliver de mætte.

    Hold dig fra det onde, og gør det gode,
    så bliver du altid boende,
    for Herren elsker ret,
    og han svigter ikke sine trofaste.
    De bliver altid beskyttet,
    men de uretfærdiges børn udryddes.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Gal 6,14

    Halleluja! Jeg er stolt af ikke andet end af vor Herre Jesu Kristi kors;
    ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

    Evangelium Mark 9,30-37

    Jesus og hans disciple brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

    Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?« Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: »Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.«

22
  • Askeonsdag

    Hele dagen
    22/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Askeonsdag (IV Ps)
    Helgener:
    Fast- og abstinensdag.
    Askeindvielse kan foretages ved hver menighedsmesse eller ordets gudstjeneste
    Bodsdage- og bodstid


    1. læsning Joel 2, 12-18

    Selv nu
    siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte
    med faste, gråd og klage!
    Sønderriv jeres hjerte
    og ikke jeres klæder,
    vend om til Herren jeres Gud!
    For han er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab;
    han kan fortryde ulykken.
    Måske vender han om og fortryder
    og lader sin velsignelse blive tilbage,
    så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer
    til Herren jeres Gud.

    Stød i hornet på Zion!
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    I skal samle folket
    og hellige forsamlingen;
    I skal bringe de ældste sammen
    og samle børn
    og spæde.
    Brudgommen må forlade kammeret,
    bruden sit brudekammer.
    Mellem forhallen og alteret
    skal præsterne, Herrens tjenere,
    græde og sige:
    »Vær barmhjertig mod dit folk, Herre!
    Gør ikke din ejendom til spot,
    så folkeslagene håner den.
    Hvorfor skal man sige blandt folkene:
    Hvor er deres Gud?«

    Da brænder Herren af nidkærhed for sit land,
    han skåner sit folk.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

    R. Gud, vær os nådig, vi har syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    2. læsning 2 Kor 5, 20-6,2

    Vi er udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo:

    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Matt. 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«


    Bodsdage og bodstid. Alle fredage og hele fastetiden fra askeonsdag til langfredag er bodsdage.

    Bod er en vigtig bestanddel af et ægte kristent liv, fordi Jesus opfordrer os til stadig omvendelse. Bod handler om at ransage sin egen livsholdning og bringe den i overensstemmelse med buddet om at elske Gud og næsten. Man kan øve bod på forskellige måde, f.eks. ved at afholde sig fra kødspiser (abstinens), anden form for spise el. drikke som kaffe, øl, alkohol, fra tobak og lignende nydelsesmidler, fra fjernsyn og ved at faste, dvs. reducere mængden af det, man spiser eller ved slet ikke at spise.

    Til disse bodsøvelser bør der føjes særlige kærlighedsgerninger og fromhedsøvelser, og endelig bør man yde en ekstra indsats for trofast at opfylde sine daglige forpligtelser.

    Alle der fyldt 14 år, er forpligtet til at øve en eller anden form for afholdenhed på alle fredage som ovenfor beskrevet, hvis ikke de falder på en højtid. På askeonsdag og langfredag er alle fra 14 år og opefter forpligtet til at afholde sig fra kød. Alle, der er fyldt 18 år, og indtil de fylder 59 år, er desuden forpligtet til at faste askeonsdag og langfredag.

    At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

23
  • Torsdag efter askeonsdag

    Hele dagen
    23/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Torsdag (IV Ps)
    Helgener: Polycarpp, biskop og martyr kan ihukommes.


    Læsning 5 Mos 30,15-20

    Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.

    Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Omvend jer – siger Herren,
    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Luk 9,22-25

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

    Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?

24
  • Fredag efter askeonsdag

    Hele dagen
    24/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Fredag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 58,1-9a

    Så siger Herren vor Gud:
    Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
    løft din røst som hornet!
    Forkynd mit folk dets overtrædelse
    og Jakobs hus dets synder.
    Mig søger de dag efter dag,
    de ønsker at kende mine veje;
    som et folk, der øver retfærdighed
    og ikke svigter sin Guds bud,
    spørger de mig om lov og ret,
    de ønsker at være Gud nær.
    – “Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
    og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.”
    På fastedagen driver I handel,
    og jeres arbejdere jager I med.
    I faster i kiv og strid
    og kaster med sten i ondskab.
    Når I faster, som I nu gør,
    bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
    Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
    at mennesket spæger sit legeme,
    hænger med hovedet som et siv
    og ligger i sæk og aske?
    Er det det, I kalder faste,
    en dag til Herrens behag?
    Nej, den faste, jeg ønsker,
    er at løse ondskabens lænker
    og sprænge ågets bånd,
    at sætte de undertrykte i frihed,
    og bryde hvert åg;
    ja, at du deler dit brød med den sultne,
    giver husly til hjemløse stakler,
    at du har klæder til den nøgne
    og ikke vender ryggen til dine egne.
    Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
    og dit sår skal hurtigt læges;
    din retfærdighed går i spidsen for dig,
    og Herrens herlighed er bag dig.
    Da kalder du, og Herren vil svare,
    da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.18-19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    For du vil ikke have slagtoffer
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Am 5,14

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.
    Så vil Herren være med jer.

    Evangelium Matt 9,14-15

    På den tid kom Johannes’ disciple hen til Jesus og spurgte: “Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?” Jesus svarede dem: “Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste.”

25
  • Lørdag efter askeonsdag

    Hele dagen
    25/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Lørdag efter askeonsdag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 58, 9b-14

    Hvis du fjerner åget
    og holder op at pege fingre og tale ondt,
    rækker den sultne dit brød
    og mætter den forkuede,
    så skal dit lys bryde frem i mørket
    og dit mulm blive til højlys dag.
    Herren vil altid lede dig,
    selv i øde egne vil han mætte dig.
    Han vil styrke din krop,
    så du bliver som en frodig have,
    som et kildevæld,
    hvis vand ikke svigter.
    Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
    du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
    Du skal kaldes den, som tætner revner,
    den, som gør det nedrevne beboeligt.
    Hvis du tager dig i vare på sabbatten
    og ikke driver handel på min hellige dag,
    hvis du kalder sabbatten frydefuld
    og Herrens hellige dag ærværdig,
    hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer,
    drive handel og træffe aftaler,
    så skal du glæde dig over lykken hos Herren.
    Jeg vil føre dig frem over landets høje
    og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom.
    Herren selv har talt.

    Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

    R. Vis mig din vej, Herre,
    så jeg kan vandre i din sandhed.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast,
    frels din tjener, du min Gud,
    jeg stoler på dig.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Akklamation til Evangeliet Ez 33,11

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død,
    men at han vender om fra sin vej, så han bevarer livet.

    Evangelium Luk 5,27- 32

    På den tid så Jesus en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: “Følg mig!” Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.

    Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: “Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?” Jesus svarede dem: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.”

26
  • 1. SØNDAG I FASTEN – A

    Hele dagen
    26/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække I


    1. søndag i fasten (I Ps)
      Helgener:
      Electioceremoni i Domkirken.

    1. læsning 1 Mos 2,7-9. 3, 1-7

    Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

    Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

    Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

    R. Gud, vær os nådig i din godhed,
    thi vi har syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    2. læsning Rom 5,12-19*
    Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

    * I stedet for foranstående læsning kan følgende kortere anvendes:

    Rom 5,12. 17-19:
    Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

    Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 4,1-11

    På den tid blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.” Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ ” Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

    Han vil give sine engle befaling,
    og de skal bære dig på hænder,
    så du ikke støder din fod på nogen sten.”

    Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: “Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

27
  • Mandag i 1. uge i fasten.

    Hele dagen
    27/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Mandag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Georg Narek, abbed og kirkelærer († ca. 1003/1011) kan ihukommes.


    Læsning 3 Mos 19,1-2. 11-18

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. I må ikke stjæle, I må ikke lyve, og I må ikke bedrage jeres landsmænd. I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!

    Du må ikke undertrykke din næste eller udplyndre ham. Du må ikke holde din daglejers løn tilbage til næste dag. Du må ikke forbande en døv, og du må ikke få en blind til at snuble. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren!

    I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed. Du må ikke løbe med sladder om dine landsmænd. Du må ikke stræbe din næste efter livet. Jeg er Herren!

    Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.15

    De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Tag nådigt imod min munds ord
    og mit hjertes tanke,
    Herre, min klippe og forløser!

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 6,2b

    Se, nu er det den nåderige tid,
    se, nu er det frelsens dag!

    Evangelium Matt 25,31-46

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”
    nbsp;

28
  • Tirsdag i 1. uge i fasten

    Hele dagen
    28/02/2023


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Tirsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 55, 10 – 11

    Det siger Herren:
    “For som regnen og sneen
    falder fra himlen
    og ikke vender tilbage dertil,
    men væder jorden,
    befrugter den og får den til at spire
    og giver udsæd til den, der vil så,
    og brød til den, der vil spise,
    sådan er mit ord, som udgår af min mund;
    det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
    men det gør min vilje
    og udfører mit ærinde.”

    Vekselsang Sl 34,4 – 5.6 – 7.16 – 17.18 -19

    R. Herren befrier dem fra alle deres trængsler.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 6,7 – 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:
    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”