søn man tir ons tor fre lør 1
Mandag i 18. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIMandag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Alfons Maria de Liguori, biskop og kirkelærer († 1778) (m)Læsning Jer 28,1-17
I dette år, i begyndelsen af kong Sidkija af Judas regering, i det fjerde år, i den femte måned, talte profeten Hananja, Azzurs søn, fra Gibeon, til mig i Herrens tempel. I nærværelse af præsterne og hele forsamlingen sagde han: »Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil bryde babylonerkongens åg. Alle de kar fra Herrens tempel, som Babylons konge Nebukadnesar tog fra dette sted og bragte til Babylon, bringer jeg om et par år tilbage til dette sted. Og Judas konge Jekonja, Jojakims søn, og alle de landflygtige fra Juda, som er kommet til Babylon, fører jeg tilbage til dette sted, siger Herren. Ja, jeg bryder babylonerkongens åg.«
Profeten Jeremias svarede profeten Hananja i nærværelse af præsterne og hele den forsamling, som stod i Herrens tempel. Han sagde: »Det ske! Måtte Herren handle sådan! Måtte Herren stadfæste de ord, du har profeteret, og bringe karrene fra Herrens tempel og alle de landflygtige tilbage fra Babylon til dette sted. Men hør nu de ord, jeg taler til dig og til hele forsamlingen: De profeter, der levede i gamle dage, før din og min tid, profeterede om krig, ulykke og pest for store lande og mægtige riger. Men hvis en profet profeterer om fred, kan man vide, at det virkelig er Herren, der har sendt ham, ved at hans ord går i opfyldelse.« Da tog profeten Hananja åget af profeten Jeremias’ nakke og brækkede det. Og Hananja sagde i nærværelse af hele forsamlingen: »Dette siger Herren: Sådan vil jeg om et par år bryde det åg, babylonerkongen Nebukadnesar har lagt på alle folkenes nakke.« Så gik profeten Jeremias sin vej.
Men efter at profeten Hananja havde brækket åget på profeten Jeremias’ nakke, kom Herrens ord til Jeremias: Gå hen og sig til Hananja: Dette siger Herren: Du brækkede et åg af træ; i stedet skal du lave et åg af jern. For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg lægger et jernåg over alle disse folks nakke, for at de skal trælle for Babylons konge Nebukadnesar; de skal trælle for ham. Selv de vilde dyr giver jeg ham.
Profeten Jeremias sagde til profeten Hananja: »Hør, Hananja! Du er ikke sendt af Herren! Du har fået dette folk til at sætte sin lid til løgn. Derfor siger Herren: Nu vil jeg sende dig bort fra jorden! Du skal dø i år, for du har prædiket frafald fra Herren.«
Profeten Hananja døde samme år i den syvende måned.
Vekselsang Sl 119,29.43.79.80.95.102
R. Lær mig dine love, Herre !
Hold falskheds vej borte fra mig,
og giv mig i nåde din lov!
Riv ikke sandhedens ord ud af min mund,
for jeg sætter mit håb til dine bud.Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig,
dem der kender dine formaninger.Gid jeg helhjertet må følge dine love,
for at jeg ikke skal beskæmmes.De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig,
men jeg giver agt på dine formaninger.Jeg viger ikke fra dine bud,
for du har selv lært mig dem.Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b
Halleluja!
Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.Evangelium Matt 14,22-36
Da Jesus hørte om Johannes Døbers død, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!« Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
2
Tirsdag i 18. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Eusebius af Vercelli, biskop († 371)
———— Peter Julian Eymard, præst († 1868)Læsning Jer 30,1-2. 12-15. 18-22
Det ord, som kom til Jeremias fra Herren:
Dette siger Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord, jeg har talt til dig, ned i en bog!Dette siger Herren:
Din lidelse er uhelbredelig,
dit sår vil ikke læges;
ingen fører din sag,
såret vil ikke gro sammen og heles.
Alle dine elskere glemmer dig,
de søger ikke til dig.
For med fjendeslag har jeg slået dig,
en grusom straf,
fordi din skyld var stor
og dine synder mange.
Hvorfor skriger du over din lidelse,
over din ubodelige smerte?
Fordi din skyld var stor
og dine synder mange,
har jeg gjort dette mod dig.Dette siger Herren:
Nu vender jeg skæbnen for Jakobs telte
og forbarmer mig over hans boliger.
Byer skal genopbygges på deres ruinhøje,
borge skal stå, som de stod.
Der skal lyde lovsang
og glædeslatter fra dem.
Jeg gør dem talrige, få skal de ikke være;
jeg gør dem herlige, ringe skal de ikke være.
Jakobs sønner skal være som før,
hans menighed skal bestå for mit ansigt.
Jeg straffer alle deres undertrykkere.
Deres hersker skal være en af deres egne,
den mægtige skal udgå af deres midte.
Jeg lader ham komme nær og træde frem for mig.
For hvem ellers vil sætte livet på spil
ved at træde frem for mig? siger Herren.
I skal være mit folk,
og jeg vil være jeres Gud.Vekselsang Sl 102,16-18.19-21. 9&22-23
R. Herren genopbygger Zion,
han viser sig i sin herlighed.Folkene skal frygte Herrens navn,
alle jordens konger skal frygte din herlighed.
For Herren genopbygger Zion,
han viser sig i sin herlighed.
Han vender sig til de nøgnes bøn,
han afviser ikke deres bøn.Det skal skrives ned til den kommende slægt,
det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
fra himlen ser han ned til jorden;
han hører fangernes stønnen,
han sætter de dødsdømte i frihed.Dine tjeneres børn skal bo i tryghed,
deres efterkommere bestå for dit ansigt.
Herrens navn skal forkyndes på Zion,
hans lovsang lyde i Jerusalem,
når folk og riger samles
for at dyrke Herren.Akklamation til Evangeliet Joh 1,49b
Halleluja!
Rabbi, du er Guds søn,
du er Israels konge!Evangelium Matt 15,1-2. 10-14
På den tid kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte: »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«
Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.«
3
Onsdag i 18. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIOnsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener:Læsning Jer 31,1-7
Til den tid, siger Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slægter, og de skal være mit folk.
Dette siger Herren:
Det folk, som var undsluppet sværdet,
fandt nåde i ørkenen,
Israel vandrede og fandt ro.
I fortiden viste Herren sig for dem.
Med evig kærlighed har jeg elsket dig,
derfor bevarer jeg min troskab mod dig.
Jeg bygger dig op, Israels jomfru,
du skal bygges op på ny.
Atter skal du gribe din pauke
og gå med i de glades dans.
Atter skal du plante vingårde
i Samarias bjergland;
de, som planter dem, skal selv tage dem i brug.
For der kommer en dag,
da vogterne råber i Efraims bjergland:
Kom, lad os drage op til Zion,
til Herren vor Gud!Dette siger Herren:
Råb af glæde over Jakob,
bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
forkynd under lovsang:
Herren har frelst sit folk,
Israels rest!Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13
R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.
Hør Herrens ord, I folkeslag,
forkynd på de fjerne øer, og sig:
Han, som spredte Israel, samler dem,
han vogter dem som hyrden sin hjord.For Herren har udfriet Jakob
og løskøbt ham fra hans overmand.
Jublende kommer de til Zions bjerg,
de stråler af glæde over Herrens gode gaver.Da skal jomfruer danse af glæde,
unge og gamle skal juble.
Jeg vender deres sorg til fryd,
jeg trøster og glæder dem, der klager.Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.Evangelium Matt 15,21-28
På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.
4
Torsdag i 18. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITorsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)Læsning Jer 31,31-34
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.
Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.18-19
R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
ast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.Akklamation til Evangeliet Matt 16,18
Halleluja!
Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.Evangelium Matt 16,13-23
Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.
Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
5
Fredag i 18. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIFredag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Kirkevielsesfest for Kirken Santa Maria MaggioreLæsning Nah 2,1.3.; 3,1-3. 6-7
Hør budbringerens fodtrin
hen over bjergene,
han forkynder fred!
Du skal fejre dine fester, Juda,
og indfri dine løfter!
For ondskaben skal ikke
overgå dig igen;
den er helt ryddet bort.
For Herren genopretter
Jakobs stolthed, Israels stolthed.
Hærværksmænd hærgede,
de ødelagde vinrankerne.
Ve blodets by,
altid falsk,
fyldt med rov,
aldrig mangler den bytte!
Hør piskens smæld,
hjulenes larm,
galoperende heste
og raslende vogne!
Fremstormende ryttere,
flammende sværd
og lynende spyd,
mængder af dræbte,
masser af døde,
utallige lig,
man snubler over lig!
Jeg dænger dig til med skarn,
jeg fornedrer dig og stiller dig til skue.
Enhver, der ser dig,
vil flygte for dig og sige:
»Nineve er ødelagt,
hvem ynker hende?
Hvor finder jeg nogen,
der vil trøste dig?«Vekselsang 5 Mos 32,35cd-36ab.39abcd.41
R. Det er mig, der dræber og gør levende.
Deres ulykkes dag er nær,
snart skal de indhentes af deres skæbne.
For Herren vil skaffe sit folk ret,
forbarme sig over sine tjenere.Indse dog, at det er mig, kun mig,
der er ingen Gud ved siden af mig;
det er mig, der dræber og gør levende,
har jeg knust, er det mig, der læger;Jeg vil hvæsse mit lynende sværd
og min hånd gribe fat om koggeret;
jeg tager hævn over mine fjender,
gør gengæld mod dem, der hader mig.Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b
Halleluja!
Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.Evangelium Matt 16,24-28
Jesus sagde til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«
6
HERRENS FORKLARELSE C
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITirsdag. HERRENS FORKLARELSE (f)
Helgener:
Bededag for præste- og ordenskald
Der kan vælges enten 1. eller 2. læsning1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14
Jeg Daniel så dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.
Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9
R. Gud er vor Herre og Konge.
Eller:
Halléluja!
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.2.Læsning 2 Peter 1,16-19
Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!Evangelium Luk 9,28b-36
Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.
7
19. ALM. SØNDAG C
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II19. ALM. SØNDAG (III Ps)
Helgener:
1. læsning Visd 18,6-9
Om denne nat, i hvilken du, Herre, lod Ægypterne omkomme, havde vore fædre i forvejen fået underretning, for at de i sikker forvisning om de edelige tilsagn, de havde skænket tiltro, kunne være ved godt mod.
Så ventede da dit folk frelse for de retfærdige, men undergang for fjenderne.
Thi det, du benyttede som et middel til afstraffelse af modstanderne, det samme anvendte du også til at kalde os og give os herlige kår.
I det skjulte frembar nemlig de fromme arvinger til frelsesgoderne deres offer, og idet de allerede i forvejen havde istemt fædrenes lovsange, vedtog de enstemmigt af følge den guddommelige lovbestemmelse: at de hellige i lige grad skulle have del i de samme fordele og farer.
Vekselsang Sl 33,1&12.18-19.20&22
R. Lykkeligt det folk, Gud udvalgte sig til ejendom.
Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
lovsang er dejlig for de retskafne.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.2. læsning Hebr 11,1-2.8-19 eller 11,1-2. 8-12
Som kortere afsnint kan læses Hebr 11,1-2. 8-12. Fra begyndelsen indtil tegnet +++).
Brødre og søstre! Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle.
I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred. +++)
Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem.
I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: “Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;” for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage.
Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a,44
Halleluja!
Våg, for Menneskesønnen kommer i den time,
I ikke venter det.Evangelium Luk 12,32-48 eller 12,35-40
Som kortere afsnit kan læses Luk 12,35-40 fra tegnet +++) indtil samme tegn.
På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
+++) I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” +++)
Peter spurgte: “Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?” Herren svarede: “Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid?
Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.
8
Mandag i 19. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIMandag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Dominikus, præst († 1221) (m)Læsning Ez 1,2-5. 24-28c
På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet ført i eksil, kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar. Dér kom Herrens hånd over ham.
Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker;Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille, sænkede de vingerne. Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham.
Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed, og da jeg så den, kastede jeg mig ned.
Vekselsang Sl 148,1-2.11-12.13.14
R. Himmelen og jorden er fulde af din herlighed.
eller:Halléluja!
Lovpris Herren i himlen,
lovpris ham i det højeste!
Lovpris ham, alle hans engle,
lovpris ham, hele hans hær!Alle jordens konger og folk,
alle jordens stormænd og dommere,
unge mænd og piger,
gamle og unge!De skal lovprise Herrens navn,
for hans navn alene er ophøjet,
hans herlighed når ud over jord og himmel.Han løftede sit folks horn.
Alle hans fromme skal lovprise ham,
Israel, det folk, der står ham nær!Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14
Halleluja!
Gud kaldte jer også ved vort evangelium,
for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.Evangelium Matt 17,22-27
Mens disciplene færdedes sammen med Jesus i Galilæa, sagde han til dem: »Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag.« Og de blev meget bedrøvede.
Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«
9 10 11
Torsdag i 19. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITorsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Klara, jomfru († 1253) (m)Læsning Ez. 12, 1 – 12
Herrens ord kom til mig: Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk. Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk. Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage af sted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus.
Jeg gjorde, hvad jeg havde fået befaling om. Mens det var dag, satte jeg de ting udenfor, jeg kunne have med i landflygtighed. Da det blev aften, brød jeg hul i muren og drog af sted i bælgmørke. Jeg tog mine ting på skulderen, mens de så på det. Om morgenen kom Herrens ord til mig: Menneske, har Israel, det genstridige folk, ikke spurgt dig, hvad det er, du gør? Sig til dem: Dette siger Gud Herren: Det, du bærer på, er fyrsten i Jerusalem og hele Israel, som er i byen. Du skal sige: Jeg er et varsel for jer. Sådan som jeg har gjort, skal det ske med dem: De skal gå i landflygtighed og fangenskab. Fyrsten blandt dem skal tage sine ting på skulderen i bælgmørke og gå ud gennem muren, som man har brudt hul i, for at han kan gå ud gennem det. Han skal tildække sit ansigt, for at han ikke skal se landet.
Vekselsang Sl. 78, 56 – 57. 58 – 59. 61 – 62
R. Glem ikke Herren gerninger.
De udæskede og trodsede Gud den Højeste,
de overholdt ikke hans formaninger.
De faldt fra og var troløse som deres fædre,
de svigtede som en slap bue.De vakte hans trods med deres offerhøje
og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
Det hørte Gud, og han blev vred
og forkastede Israel helt og fuldt.Han overgav sit folk til sværdet,
han blev vred på sin ejendom.Akklamation til evangeliet Sl. 119, 135
Halleluja.
Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!Evangelium Matt. 18, 21 – 19,1
På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.
Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«
Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa.
12
Fredag i 19. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIFredag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)Læsning 16,1-15.60.63 eller Læsning Ez. 16, 59 – 63
Herrens ord kom til mig: Menneske, fortæl Jerusalem om dens afskyelige handlinger, og sig: Dette siger Gud Herren til Jerusalem: Du stammer fra kana’anæernes land, og dér blev du født; din far var amorit og din mor hittit. Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren og gnedet med salt, og du blev ikke lagt i svøb. Ingen forbarmede sig over dig og gjorde blot én af disse ting af medlidenhed med dig. Du blev smidt ud på marken, den dag du blev født, fordi man kastede vrag på dig.
Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet! Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken.« Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.
Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren. Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie. Jeg klædte dig i broget tøj, gav dig sandaler af delfinskind på fødderne, bandt et skærf af fint linned om dig og dækkede dit hoved med et finvævet slør. Jeg gav dig smykker, ringe på armene og kæde om halsen. Jeg gav dig næsering og øreringe og satte en prægtig krone på dit hoved. Du smykkede dig med guld og sølv, du var klædt i fint linned, finvævet slør og broget tøj, din føde var finmel, honning og olie. Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed. Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren.
Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Med dit hor overøste du enhver, der kom forbi, og du blev hans.
Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten. Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig. Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig. Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren. Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.
Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig. Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.
Læsning Ez 16, 59 – 63
Dette siger Gud Herren:
Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten. Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig. Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig. Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren. Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.Vekselsang Es. 12, 2 – 3. 4cd -. 5 – 6
R. Din vrede svandt, og du blev mig til trøst.
Gud er min frelse,
jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.I skal øse vand med glæde
af frelsens kilder.
Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene,
forkynd, at hans navn er ophøjet!Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13
Halleluja!
Tag mod Guds ord, ikke som menneskeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.Evangelium Matt 19,3-12
På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«
13
Lørdag i 19. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II1Lørdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer († 3.årh.)Læsning Ezek. 18, 1 – 10. 13b. 30 – 32
Herrens ord kom til mig: Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land:
Fædrene spiser sure druer,
og sønnerne får stumpe tænder.Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel. Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!
Når en mand er retfærdig, øver han ret og retfærdighed. Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru og ligger ikke hos en kvinde, der har sine blødninger. Han udnytter ikke nogen, men giver skyldneren hans pant tilbage. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne. Han låner ikke ud mod renter og driver ikke åger. Han holder sig fra uret og fælder redelig dom mand og mand imellem. Han følger mine love og holder mine bud og handler redeligt. Han er retfærdig, han skal bevare livet, siger Gud Herren.
Så får han en søn, der bliver voldsmand og udgyder blod og gør blot én af de ting. Skal han så leve? Nej, han skal ikke leve! Han har gjort alle disse afskyelige ting, og han skal lide døden. Hans blod skal komme over ham selv.
Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld. Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!
Vekselsang Sl 51, 12- 13. 14 – 15. 18 – 19
R. Skab et rent hjerte i mig, Gud!
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.Akklamation til Evangeliet Matt 11,25
Halleluja!
Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.Evangelium Matt 19,13-15
På den tid bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.
14
20. ALM. SØNDAG C
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II20. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
Helgener:1. læsning Jer 38,4-6. 8-10
Da sagde stormændene til kongen: “Denne mand skal lide døden! Han tager modet fra de krigere, der er tilbage i byen, og fra hele folket, når han taler sådan til dem. For denne mand tilstræber ikke folkets lykke, men dets ulykke.” Kong Sidkija sagde: “Han er i jeres hånd!” For kongen kunne intet stille op mod dem. Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtgården; de firede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun dynd, og Jeremias sank ned i dyndet.
Ebed-Melek kom fra paladset og sagde til kongen: “Herre konge, det er ondt, hvad de mænd har gjort mod profeten Jeremias; de har kastet ham i en cisterne, og dér vil han dø af sult, for der er ikke mere brød i byen.” Kongen befalede nubieren Ebed-Melek: “Tag tredive mænd med dig, og træk profeten Jeremias op af cisternen, før han dør “.
Vekselsang Sl 40,2.3.4.18
R. Skynd dig til hjælp, Herre!
Eller:
Halléluja!
Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;Han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen,
så jeg stod fast.Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Mange skal se det og frygte,
og de skal stole på Herren.Jeg er hjælpeløs og fattig,
Herren vil tage sig af mig.
Du er min hjælper og befrier,
tøv ikke, min Gud.2. læsning Hebr 12,1-4
Brødre og søstre! Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.
Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
og de følger mig.Evangelium Luk 12,49-53
På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget. Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor det knuger mig, indtil den er fuldendt. Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid. Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor.”
15
Mandag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIMandag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Ez 24,15-24
Herrens ord kom til mig: Menneske, nu tager jeg dine øjnes lyst fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. Suk i stilhed, hold ikke sorg, tag dit hovedklæde og dine sandaler på! Du skal ikke tilhylle dit ansigt, og du skal ikke spise sørgebrød.
Om morgenen talte jeg til folket. Om aftenen døde min hustru, og næste morgen gjorde jeg, hvad jeg havde fået befaling om. Da sagde folket til mig: Fortæl os dog, hvad det, du gør, betyder. Jeg svarede dem: Herrens ord kom til mig: Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes lyst, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet. I skal komme til at gøre, som jeg har gjort. I skal ikke tilhylle ansigtet, og I skal ikke spise sørgebrød; tag jeres hovedklæde på, og tag sandaler på fødderne; I skal ikke holde ligklage, og I skal ikke græde. I skal rådne op på grund af jeres synder, mens I sidder sammen og jamrer.
Ezekiel skal være et varsel for jer; alt, hvad han gør, vil I komme til at gøre. Når det kommer, skal I forstå, at jeg er Gud Herren.
Vekselsang 5 Mos 32,18-19.20.21
R. Gud, der fødte dig, forsømte du.
Den klippe, der fødte dig, forsømte du,
du glemte den Gud, der bragte dig til verden.
Herren så det og forkastede dem,
for hans sønner og døtre havde krænket ham.Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem,
jeg vil se, hvad der bliver af dem;
de er en svigefuld slægt,
børn man ikke kan stole på.De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud,
vakt min trods med deres tomme guder.
Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk,
vække deres trods med et tåbeligt folk.Akklamation til Evangeliet Matt 5,3
Halleluja!
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.Evangelium Matt 19,16-22
På den tid kom der en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv. «Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
16
Tirsdag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITirsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Stefan af Ungarn († 1038)Læsning Ez 28,1-10
Herrens ord kom til mig: Menneske, sig til Tyrus’ fyrste: Dette siger Gud Herren:
Dit hjerte blev hovmodigt,
og du sagde: »Jeg er en gud!
Jeg sidder på en gudetrone
midt ude i havet!«
Men du er et menneske, ikke en gud,
og du har gjort dit hjerte til et gudehjerte!
Du er visere end Daniel,
ingen hemmelighed kan skjules for dig.
Med visdom og indsigt vandt du dig rigdom,
du skaffede guld og sølv til dine skatkamre.
Ved din store visdom i handel
blev du meget rig;
men dit hjerte blev hovmodigt over din rigdom.Derfor siger Gud Herren:
Fordi du har gjort dit hjerte til et gudehjerte,
sender jeg fremmede mod dig,
grusomme folkeslag;
de skal trække deres sværd imod din skønne visdom
og vanære din strålende glans.
De styrter dig i graven,
og du dør en voldsom død,
midt ude i havet.
Vil du virkelig sige: »Jeg er en gud!«
ansigt til ansigt med ham, der slår dig ihjel?
Du er menneske, ikke en gud,
i dine drabsmænds hænder.
Du skal dø uomskårnes død
for fremmedes hånd.
Jeg har talt,
siger Gud Herren.Vekselsang 5 Mos 32,26-27ab.27cd-28a.30.35cd-36ab
R. Det er mig, der dræber og gør levende.
Jeg tænkte: Jeg slår dem ned,
udsletter deres minde blandt mennesker.
Men jeg frygtede, at fjenden skulle krænke mig,
at deres modstandere skulle forvrænge det
og sige: Vores hånd er løftet,
Herren har intet udført!
Men de er et folk, hvis planer mislykkes.Hvordan kan én forfølge tusind
eller to jage ti tusind,
hvis ikke Herren har overgivet dem,
deres klippe har prisgivet dem?Deres ulykkes dag er nær,
snart skal de indhentes af deres skæbne.
For Herren vil skaffe sit folk ret,
forbarme sig over sine tjenere.Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9
Halleluja!
Jesus Kristus blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.Evangelium Matt 19,23-30
På den sagde tid Jesus til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«
Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.
17
Onsdag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIOnsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Ez 34,1-11
Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.
Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6
R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.Han giver mig kraft på ny.
Han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12
Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt
og er dommer over hjertets tanker og meninger.Evangelium Matt 20,1-16
På den tid fortalte Jesus sine disciple følgende lignelse: »For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
18
Torsdag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITorsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener:Læsning Ez 36,23-28
Dette siger Herren: »Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer. Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.«
Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.18-19
R. Jeg vil stænke rent vand på jer.
Jeg renser jer for al jeres urenhed.Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab
Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.Evangelium Matt 22,1-14
På den tid tog Jesus til ord og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«
19
Fredag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIFredag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Eudes, præst († 1680)Læsning Ez 37,1-14
Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær.
Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«
Vekselsang Ps 107,2-3.4-5.6-7.8-9
R. Tak Herren,
for hans trofasthed varer til evig tid.
eller:Halléluja!
Det skal Herrens løskøbte sige,
dem, som han løskøbte fra fjendens magt
og samlede fra landene,
fra øst og vest, fra nord og syd.De flakkede om i ørkenen og ødemarken,
de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
de sultede og tørstede,
deres liv var ved at ebbe ud.Da råbte de til Herren i deres nød,
og han reddede dem ud af deres trængsler.
Han førte dem ad den rette vej,
så de kom til en by, hvor de kunne bo.De skal takke Herren for hans trofasthed
og for hans undere mod mennesker,
for han gav den tørstige at drikke
og mættede den sultne med gode gaver.Akklamation til Evangeliet Sl 25,4c .5a
Halleluja!
Herre, lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed.Evangelium Matt 22,34-40
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
20
Lørdag i 20. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IILørdag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Bernhard, abbed og kirkelærer († 1153) (m)Lørdag aften:
JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
VIGILIEMESSELæsning Ez 43,1-7a
På den tid førte engelen mig hen til porten, som vender mod øst. Og se, Israels Guds herlighed kom fra øst, og lyden var som lyden af vældige vande, og jorden lyste ved hans herlighed. Synet, jeg så, var som det syn, jeg så, da han kom for at ødelægge byen, og synerne var som det syn, jeg så ved floden Kebar, og jeg kastede mig ned. Og Herrens herlighed kom ind i templet gennem porten, som vender mod øst. Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre forgård, og se, Herrens herlighed fyldte templet, og jeg hørte én tale til mig fra templet, mens manden stod ved siden af mig. Han sagde til mig: Menneske, dette er det sted, hvor min trone skal stå og mine fødder hvile. Her vil jeg bo iblandt israelitterne til evig tid.
Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14
R. Herrens herlighed skal bo i vort land.
Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.Akklamation til Evangeliet Matt 23,9a. 10b
Halleluja!
Én er jeres fader, han, som er i himlen,
og én er jeres lærer, Kristus.Evangelium Matt 23,1-12
På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.
I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
21 22
DEN SALIGE JOMFRU MARIA, vor Dronning
Læsning Es. 9, 1 – 16
Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.Du gør jubelen stærk,
du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet.
For det tyngende åg,
stangen over deres skulder,
og slavefogedens kæp
brækker du som på Midjans dag.
Hver støvle,
der tramper i larmen,
og kappen,
der er sølet i blod,
skal brændes
og fortæres af ild.
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.Vekselsang 113, 1 -2. 3 -4. 5 – 6. 7 – 8
R. Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!Lovpris, I Herrens tjenere,
lovpris Herrens navn!
Lovet være Herrens navn
fra nu af og til evig tid!Fra øst til vest
skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene,
hans herlighed er ophøjet over himlen.Hvem er som Herren, vor Gud,
i himmel og på jord,
så højt som han troner,
så dybt ned som han ser?Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige,
han sætter ham blandt fyrster,
blandt sit folks fyrster.Acclamation til Evangeliet Luk 1, 28
Halleluja.
Englen kom ind til hende og hilste hende med ordene:
»Herren er med dig, du benådede!«Evangelium Luk. 1, 26b – 38
Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
23
Tirsdag i 21. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITirsdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Rosa af Lima, jomfru († 1617)Læsning 2 Tess 2,1-3a. 14-17
Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!
Vekselsang Sl 96,10.11-12a.12b-13
R. Herren kommer for at holde dom over jorden.
Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.Himlen skal glæde sig, jorden juble,
havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
marken med alt, hvad den bærer, skal juble.Alle skovens træer skal råbe af fryd
for Herren; for han kommer,
han kommer for at holde dom over jorden,
han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene i sin trofasthed.Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12
Halleluja!
Guds ord er levende og er dommer over hjertets tanker.Evangelium Matt 23,23-26
På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.
Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.«
24 25
Torsdag i 21. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITorsdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Ludvig († 1270)
———— Josef af Calasanz, præst († 1648)Læsning 1 Kor 1,1-9
Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.
Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.
Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7
R. Jeg vil prise dit navn, Herre, for evigt og altid.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
og fortæller om din vælde.
Om din højheds herlige pragt taler de,
jeg vil synge om dine undere.Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
jeg vil berette om din storhed.
De udbreder ryet om din store godhed
og jubler over din retfærdighed.Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44
Halleluja!
Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
I ikke venter det.Evangelium Matt 24,42-51
På den tid sagde Jesus: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«
26
Fredag i 21. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIFredag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning 1 Kor 1,17-25
Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
Vekselsang Ps 33,1-2.4-5. 10ab & 11
R. Herrens godhed fylder jorden.
Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
lovsang er dejlig for de retskafne.
Pris Herren med citer,
spil for ham på tistrenget harpe.Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.Herren gør folkenes råd til intet,
han hindrer folkeslagenes planer.
Herrens råd står fast til evig tid,
hans planer varer i slægt efter slægt.Akklamation til Evangeliet Luk 21,36
Halleluja!
Våg altid, og bed om,
at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.Evangelium Matt 25,1-13
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: »Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«
27
Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IILørdag i 21. alm. uge (I Ps)
Helgener: Monika († 387) (m)
Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17Læsning 1 Kor 1,26-31
Tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.
Vekselsang Sl 33,12-13.18-19.20-21
R. Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.Akklamation til Evangeliet Joh 13,34
Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.Evangelium Matt 25,14-30
På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
28
22. ALM. SØNDAG C
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække II22. ALM. SØNDAG (II Ps)
Helgener:
Kollekt for Caritas Danmark1. læsning Sir 3,17-18. 20. 28-29
Barn, gør din gerning med sagtmodighed, så vil du blive elsket af enhver, som er Gud velbehagelig.
Jo større du er, desto mere må du ydmyge dig, så skal du finde nåde for Herren;
thi stor er Herrens magt, men han forherliges af de ydmyge.Når den frække hjemsøges, findes der ingen lægedom, thi ryggesløshedens plante har slået dybe rødder hos ham. Den forstandiges hjerte grubler over ordsprog; og hvad den vise ønsker sig, er et lyttende øre.
Vekselsang Sl 68,4-5ac.6-7ab.10-11
R. I din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.Men de retfærdige jubler og glæder sig,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Syng for Gud, lovsyng hans navn,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
Gud giver de ensomme et sted at bo,
han fører fanger ud og giver dem lykkeDu lod regnen strømme rigeligt, Gud,
du sørgede for dit udpinte land.
Der fandt dit folk en bolig,
i din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.2. læsning Hebr 12,18-19.22-24a
Brødre og søstre! Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.
Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler.
Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab
Halleluja!
Tag mit åg på jer, og lær af mig,
for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.Evangelium Luk 14,1. 7-14
Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.
Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: “Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.”
29 30
Tirsdag i 22. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IITirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:Læsning 1 Kor 2,10b-16
Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.
Vekselsang Sl 145,8-9.10-11.12-13ab.13cd-14
R. Herren er retfærdig på alle sine veje.
Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed.Dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.Akklamation til Evangeliet Luk 7,16
Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.Evangelium Luk 4,31-37
På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.
31
Onsdag i 22. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække IIOnsdag i 22. alm. uge (II Ps)
Helgener:Læsning 1 Kor 3,1-9
Jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
Vekselsang Sl 33,12-13.14-15.20-21
R. Lykkeligt det folk,
Gud udvalgte sig til ejendom.Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.Fra sin bolig iagttager han
alle dem, der bor på jorden.
Han har skabt alle hjerter
og giver agt på alle deres handlinger.Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Ham glæder vort hjerte sig over,
vi stoler på hans hellige navn.Akklamation til Evangeliet Luk 4,18-19
Halleluja!
Herren har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger.Evangelium Luk 4,38-44
På den tid brød Jesus op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.
Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.
