Dagens læsning

< 2022 >
februar
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
januar
januar
1
  • Tirsdag i 4. alm. uge II

    Tirsdag i 4. alm. uge II

    Hele dagen
    01/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 18,9-10. 14b. 24-25a. 30-19,3

    Ved et tilfælde blev Absalom set af Davids mænd. Han var kommet ridende på et muldyr, og muldyret var kommet ind under grenene på et stort egetræ; hans hoved hang fast i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens dyret, han sad på, fortsatte. Det så en mand, og han fortalte Joab det: »Jeg har lige set Absalom; han hænger fast i en eg.«

    Joab greb tre spyd og jog dem i brystet på Absalom, som han hang mellem egetræets grene og endnu var i live. David sad mellem de to porte, og udkigsposten gik op på taget af portbygningen og hen til muren. Da han så ud, fik han øje på en mand, der kom løbende alene. I det samme kom nubieren, og han sagde: »Det meldes min herre kongen, at Herren i dag har skaffet dig ret over for alle dem, der har rejst sig imod dig.« Kongen spurgte da: »Er den unge Absalom i god behold?« Nubieren svarede: »Måtte det gå alle de fjender, min herre kongen har, og alle, der har rejst sig imod dig, som det er gået den unge mand!«

    Da blev kongen dybt rystet og gik op i rummet over byporten og brast i gråd; han gik frem og tilbage og sagde: »Min søn, Absalom, min søn, min søn, Absalom! Gid det var mig og ikke dig, der var død! Absalom, min søn, min søn!« Så fik Joab at vide, at kongen græd og sørgede over Absalom. Den dag blev sejren til sorg for hele hæren, for de hørte, at kongen var bedrøvet over sin søn..

    Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

    R. Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast,
    frels din tjener, du min Gud,
    jeg stoler på dig.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre.

    For du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Mark 5,21 43

    Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

    Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
    Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

2
  • Onsdag i 4. alm. uge II

    Onsdag i 4. alm. uge II

    Hele dagen
    02/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 24,2. 9-17

    Kongen sagde til sin hærfører Joab: »Tag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be’ersheba og hold mønstring over folket, så jeg ved, hvor mange der er.«

    Joab meddelte kongen det tal, mønstringen havde givet: I Israel var der 800.000 våbenføre mænd, i Juda 500.000. Men efter at David havde holdt folketælling, fik han samvittighedskvaler og sagde til Herren: »Jeg har begået en stor synd. Tilgiv nu din tjeners skyld, Herre, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad.« Da David stod op næste morgen, var Herrens ord kommet til profeten Gad, Davids seer: »Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig.« Gad kom nu til David og fortalte ham det; han sagde: »Skal der i tre år være hungersnød i dit land, eller skal du i tre måneder være på flugt, forfulgt af dine fjender, eller skal der i tre dage komme pest i dit land? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« David sagde til Gad: »Jeg er i stor nød. Lad os da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!« Fra næste morgen sendte Herren pest over Israel i den fastsatte tid, og der døde halvfjerds tusind mand af folket fra Dan til Be’ersheba. Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at ødelægge byen, fortrød Herren ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse blandt folket: »Det er nok, træk din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas tærskeplads. Da David så englen, som havde slået folket ned, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har forbrudt mig; men fårene her, hvad har de gjort? Lad dog din hånd ramme mig og min fars hus!«

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.6.7

    R. Tilgav mig min syndeskyld, Herre.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

3
  • Torsdag i 4. alm. uge II

    Torsdag i 4. alm. uge II

    Hele dagen
    03/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 2,1-4. 10-12

    Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: »Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses’ lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone.

    David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11.12

    R. Herre, du hersker over alt.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten,
    Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget, Herre,
    og du er ophøjet som overhoved over alle.

    Rigdom og ære kommer fra dig, du hersker over alt,
    i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

4
  • Fredag i 4. alm. uge II

    Fredag i 4. alm. uge II

    Hele dagen
    04/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)
    Blasiusvelsignelse


    Læsning Sir 47,2-11

    Som fedtet bliver skilt ud fra måltidsofferet,
    blev David udvalgt blandt israelitterne.
    Han legede med løver, som var det gedekid,
    med bjørne, som var det fårenes lam.
    Slog han ikke i sin ungdom kæmpen ihjel
    og fjernede skammen fra sit folk,
    da han løftede hånden med stenen i slyngen
    og bragte Goliats hovmod til fald?
    For han påkaldte Herren, den Højeste,
    som gav ham kraft i hans højre hånd,
    så han kunne fælde den mægtige kriger
    og løfte sit folks horn.
    Derfor ærede man ham som den, der dræbte titusinder,
    og priste ham for velsignelsen fra Herren
    ved at overdrage ham ærens krone.
    For han knuste sine fjender til alle sider,
    han tilintetgjorde filistrene, sine modstandere,
    deres horn er brækket af den dag i dag.
    I alt, hvad han foretog sig, takkede han
    den Hellige, den Højeste, med herlige ord;
    af hele sit hjerte sang han lovsang,
    og han elskede sin skaber.
    Han lod sangere tage opstilling foran alteret,
    fra dem skulle lyde liflige melodier,
    [og hver dag skulle de lovprise Herren med deres sange.]
    Festerne gav han en værdig glans,
    han tilrettelagde højtiderne til fuldkommenhed:
    da skulle de lovprise hans hellige navn,
    og helligdommen skulle genlyde deraf fra tidlig morgen.
    Herren tog hans synder bort
    og løftede hans horn for evigt.
    Han sluttede en pagt med ham om kongedømmet
    og gav ham ærens trone i Israel.

    Vekselsang Sl 18,31.47&50.51

    R. Ophøjet være min frelses Gud! 

    Guds vej er fuldkommen,
    Herrens ord er lutret,
    han er skjold for alle,
    der søger tilflugt hos ham.

    Herren lever! Lovet være min klippe!
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre,
    jeg vil lovsynge dit navn.

    Han giver sin konge store sejre
    og viser troskab mod sin salvede,
    mod David og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark 6,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

5
  • Lørdag i 4. alm. uge II

    Lørdag i 4. alm. uge II

    Hele dagen
    05/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Agathe, jomfru og martyr († 251) (m)
    Bededag for præste- ordenskald


    Læsning 1 Kong 3,4-13

    Salomo tog til Gibeon for at ofre, for dér var den store offerhøj; tusind brændofre bragte han på alteret dér. I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: »Sig, hvad jeg skal give dig!« Salomo svarede: »Du har vist min far, din tjener David, stor godhed, fordi han vandrede for dit ansigt i troskab og retfærdighed og i hjertets oprigtighed imod dig; denne store troskab har du bevaret ved at give ham en søn, der i dag sidder på hans trone. Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?« Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever.

    Vekselsang Sl 119,9.10.11.12.13.14

    R. Lær mig Herre, dine lovbud!

    Hvordan holder den unge sin sti ren?
    Ved at følge dine ord!

    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.

    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
    for ikke at synde mod dig.

    Lovet være du, Herre,
    lær mig dine lovbud!

    Med mine læber opregner jeg
    alle de bud, du har givet.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

6
7
  • Mandag i 5. alm. uge II

    Mandag i 5. alm. uge II

    Hele dagen
    07/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 8,1-7. 9-13

    Kong Salomo sammenkaldte Israels ældste og alle stammehøvdingene, overhovederne for israelitternes fædrenehuse, hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det samme som Zion; alle israelitiske mænd samledes hos kong Salomo ved festen i måneden etanim, den syvende måned; alle Israels ældste kom. Præsterne løftede arken, og de førte Herrens ark op sammen med Åbenbaringsteltet og alle de hellige genstande, som var i teltet; det var præsterne og levitterne, der førte dem op. Foran arken gik kong Salomo og sammen med ham hele Israels menighed, som var mødt op hos ham; de ofrede så mange får og køer, at man ikke kunne tælle eller opregne dem. Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i templets inderste rum, det Allerhelligste, under kerubernes vinger; for keruberne havde vingerne bredt ud over arkens plads, sådan at keruberne dækkede arken og dens bærestænger ovenfra.

    Der var intet andet i arken end de to stentavler, som Moses havde lagt i den ved Horeb, dengang Herren sluttede pagt med israelitterne, efter at de var draget ud af Egypten. Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. Da sagde Salomo:

    Herren har sagt, at han vil bo i mørket.
    Nu har jeg bygget dig en bolig,
    et sted, hvor du kan bo for evigt.

    Vekselsang Sl 132,6-7.8-10

    R. Herre, bryd op til dit hvilested.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Herre, bryd op til dit hvilested
    sammen med din magtfulde ark!
    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

8
  • Tirsdag i 5. alm. uge II

    Tirsdag i 5. alm. uge II

    Hele dagen
    08/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Hieronymus Æmiliani, præst († 1537)
    ————-Josephina Bakhita, jomfru († 1947)


    Læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt.

    Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5&10.11

    R. Hvor er din bolig vidunderlig,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!

    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119, 36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Mark 7,1 13

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; – og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæ¬erne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han sagde til dem: “Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: ‘Ær din far og din mor!’ og: ‘Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.’ Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.”

9
  • Onsdag i 5. alm. uge II

    Onsdag i 5. alm. uge II

    Hele dagen
    09/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 10,1-10

    Da dronningen af Saba hørte, hvad Salomo havde gjort til Herrens ære, kom hun for at prøve ham med gåder. Hun kom til Jerusalem med et meget stort følge, kameler, der bar balsamstoffer, guld i store mængder og ædelsten. Hun kom til Salomo og talte med ham om alt, hvad der lå hende på sinde. Salomo svarede på alle hendes spørgsmål, der var intet skjult for kongen, han kunne svare hende på alt. Da dronningen af Saba så al Salomos visdom, paladset, han havde bygget, maden på hans bord, hvordan hans hoffolk var bænket og hans tjenere vartede op og var klædt, hans mundskænke og hans brændoffer, som han bragte i Herrens tempel, tabte hun vejret og sagde til kongen: »Det rygte, jeg hørte i mit land om dine ord og din visdom, talte sandt. Jeg troede ikke, hvad der blev sagt, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig halvdelen! Din visdom og velstand overgår det rygte, jeg hørte. Lykkelige er dine hustruer, lykkelige dine hoffolk, som altid er til tjeneste for dig, og som hører din visdom. Herren din Gud være lovet, fordi han fandt behag i dig, så han satte dig på Israels trone. Fordi Herren elsker Israel for evigt, har han gjort dig til konge til at øve ret og retfærdighed.« Og hun gav kongen 120 talenter guld, balsamstoffer i store mængder og ædelsten; der er ikke siden kommet så meget balsam som det, dronningen af Saba gav kong Salomo.

    Vekselsang Sl 37,5-6.30-31.39-40

    R. Den retfærdiges mund forkynder visdom.

    Overgiv din vej til Herren,
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset
    og din retfærdighed som den klare dag.

    Den retfærdiges mund forkynder visdom,
    hans tunge siger, hvad der er ret.
    Han har sin Guds lov i hjertet,
    hans skridt vakler ikke.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig os i sandheden!

    Evangelium Mark 7,14-23

    På den tid kaldte Jesus atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: -Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: “Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.” Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

10
11
  • Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    11/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Vor Frue af Lourdes


    Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

    Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

    Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

    Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

    R. Jeg er Herren din Gud:
    Hør mig!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Men mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

12
  • Lørdag i 5. alm. uge II

    Lørdag i 5. alm. uge II

    Hele dagen
    12/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps).
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 12,26-32; 13,33-34

    Jeroboam tænkte i sit hjerte: »Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus. Hvis folket her drager op for at bringe ofre i Herrens tempel i Jerusalem, vil deres hjerter vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de dræbe mig og vende tilbage til Judas konge, Rehabeam.« Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld. Derpå sagde han: »Nu har I længe nok draget op til Jerusalem! Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten!« Han stillede den ene i Betel; den anden anbragte han i Dan. — Dette blev til synd! — Og folket gik foran den anden til Dan.

    Han byggede offerhøjstempler, og af folket selv udpegede han præster, som ikke var levitter. Jeroboam fejrede festen på den femtende dag i den ottende måned ligesom festen i Juda. Han steg op på det alter, han havde lavet i Betel, for at bringe slagtofre til de tyrekalve, han havde lavet. De offerhøjspræster, han havde udpeget, indsatte han i Betel.

    Heller ikke efter denne begivenhed vendte Jeroboam om fra sin onde vej. Han fortsatte med at udpege offerhøjspræster af folket selv; alle, der ønskede det, indsatte han til offerhøjspræster. Det blev til synd for Jeroboams hus, så det måtte tilintetgøres og udslettes fra jordens overflade.

    Vekselsang Sl 106,6-7a.19-20.21-22

    R. Husk os, Herre, i nåde mod dit folk!

    Vi har syndet med vore fædre,
    vi har handlet slet og ugudeligt.
    Vore fædre i Egypten
    gav ikke agt på dine undere;

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark 8,1-10

    I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: “Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; – og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.

13
  • 6. ALM. SØNDAG C

    6. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    13/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    6. ALM. SØNDAG (II Ps).
    Helgener:


    1. læsning Jer 17,5-8

    Dette siger Herren:

    Forbandet den mand, som stoler på mennesker
    og søger sin styrke hos dødelige,
    men hvis hjerte viger fra Herren.
    Han bliver som en busk i ørkenen,
    han ser ikke lykken komme,
    han skal bo i stenørkenen,
    i saltlandet, hvor ingen kan bo.
    Velsignet den mand, som stoler på Herren
    og tager sin tilflugt hos ham.
    Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
    det sender sine rødder mod vandløbet,
    det frygter ikke, når sommerheden kommer,
    dets blade er grønne.
    Det bekymrer sig ikke i tørkeår
    og holder ikke op med at bære frugt.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    2. læsning 1 Kor 15,12. 16-20

    Brødre og søstre! Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?

    For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.

    Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Luk 6,23

    Halleluja!
    Fryd jer og spring højt af glæde,
    jeres løn er stor i himlen.

    Evangelium Luk 6,17. 20-26

    Efter at Jesus havde udvalgt de tolv, som han også kaldte apostle, gik han sammen med dem ned fra bjergene, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon.

    Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:

    “Salige er I, som er fattige,
    for Guds rige er jeres.
    Salige er I, som sulter nu,
    for I skal mættes.
    Salige er I, som græder nu,
    for I skal le.

    Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.

    Men ve jer, I som er rige,
    for I har fået jeres trøst.
    Ve jer, I som er mætte nu,
    for I skal sulte.
    Ve jer, I som ler nu,
    for I skal sørge og græde.
    Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.”

14
15
  • Tirsdag i 6. alm. uge II

    Tirsdag i 6. alm. uge II

    Hele dagen
    15/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 1,12-18

    Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.

    Far ikke vild, mine kære brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Vekselsang Sl 94,12-13a.14-15.18-19

    R. Lykkelig den mand, du tugter, Herre!

    Lykkelig den mand, du tugter, Herre,
    og som du belærer efter din lov,
    så du giver ham fred for onde dage.

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Når jeg sagde: Min fod vakler,
    så støttede din trofasthed mig, Herre.
    Når urolige tanker tog til i mit indre,
    så gjorde din trøst mig glad.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Mark 8,14-21

    Disciplene havde glemt at tage brød med, så de havde kun et enkelt brød med sig i båden. Og Jesus befalede dem: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.« Og de talte med hinanden om, at det var, fordi de ikke havde brød med. Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: »Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet? Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke, da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Tolv,« svarede de. »Eller dengang med de syv brød til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Syv,« svarede de. Og han sagde til dem: »Forstår I endnu ikke?«

16
  • Onsdag i 6. alm. uge II

    Onsdag i 6. alm. uge II

    Hele dagen
    16/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 1,19-27

    Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.

    Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.

    Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

    Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4ab.5

    R. Herre, hvem kan bo på dit hellige bjerg?

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;
    den som ikke løber med sladder,
    ikke skader sin næste

    og ikke bringer skam over sin nærmeste;
    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren;
    som ikke bryder sin ed;

    Den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,skal aldrig vakle.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader,
    oplyser vore hjertes øjne,
    så vi forstår, til hvilket håbe han kalder os.

    Evangelium Mark 8,22-26

    Jesus og hans disciple kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: »Og du må ikke gå ind i landsbyen.«

17
  • Torsdag i 6. alm. uge II

    Torsdag i 6. alm. uge II

    Hele dagen
    17/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Servitterordenen af den salige Jomfru Marias 7 hellige grundlæggere († 13. årh.)


    Læsning Jak 2,1-9

    Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: »Vær så god, her sidder du godt,« men siger til den fattige: »Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,« er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker?

    Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer?

    Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: »Du skal elske din næste som dig selv,« så handler I ret. Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,63b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord, Herre, er ånd og liv.
    Du har det evige livs ord.

    Evangelium Mark 8,27-33

    Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Du er Kristus.« Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen.

    Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

18
  • Fredag i 6. alm. uge II

    Fredag i 6. alm. uge II

    Hele dagen
    18/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 2,14-24. 26

    Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

    Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også — og skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

    Vekselsang Sl 112,1-2.3-4.5-6

    R. Lykkelig den, der elsker Herrens bud.

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    Rigdom og velstand fylder hans hus,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    For de retskafne bryder lys frem i mørket,
    han er nådig, barmhjertig og retfærdig.

    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle.
    Altid skal den retfærdige huskes.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader,
    har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Mark 8,34-9,1

    Jesus kaldte skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv? For hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle.«

    Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde.«

19
  • Lørdag i 6. alm. uge II

    Lørdag i 6. alm. uge II

    Hele dagen
    19/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 3,1-10

    Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.

    Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være.

    Vekselsang Sl 12,2-3.4-5.7-8

    R. Du beskytter os, Herre.

    Frels, Herre, for der er ingen fromme,
    troskab er forsvundet blandt mennesker.
    De taler løgn til hinanden
    med glatte læber og tvedelt hjerte.

    Herren skal udrydde alle glatte læber
    og tunger, der taler store ord.
    De siger: Tungen er vor styrke,
    vore læber er med os, hvem er herre over os?

    Herrens ord er rene,
    sølv, der er lutret i diglen i jorden,
    renset syv gange.
    Du beskytter os, Herre,
    du bevarer os evigt mod denne slægt..

    Akklamation til Evangeliet jfr. Mark 9,7

    Halleluja!
    Himmelen åbnede sig, og der lød Faderens røst fra skyen:
    »Det er min elskede søn. Hør ham!«

    Evangelium Mark 9,2-13

    På den tid tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

    Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde. Så spurgte de ham: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme?« Han svarede dem: »Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet? Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham.«

20
  • 7. ALM. SØNDAG C

    7. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    20/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    7. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1.Sam 26,2.7-9.12-13.22-23

    Da begav Saul sig ned til Zifs ørken med tre tusind udvalgte israelitter for at lede efter David i Zifs ørken.

    Da David og Abishaj om natten kom til folkene, lå Saul og sov i vognborgen; hans spyd var stukket i jorden ved hans hoved, og Abner og folkene lå omkring ham. Abishaj sagde til David: “I dag har Gud givet din fjende i din hånd. Lad mig nu spidde ham til jorden med et eneste stød af spyddet.” Men David sagde til Abishaj: “Du må ikke dræbe ham. Hvem kan ustraffet lægge hånd på Herrens salvede?”

    David tog så spyddet og vandkrukken ved Sauls hoved, og de gik deres vej. Der var ingen, der så eller mærkede noget, og der var ingen, der vågnede. De sov alle sammen, for Herren havde ladet en dyb søvn falde over dem.

    Da David var kommet over på den anden side, stillede han sig på toppen af bjerget så langt borte, at der var stor afstand mellem dem.

    David sagde så: “Her er dit spyd, konge. Lad en af de unge mænd komme over og hente det. Måtte Herren gengælde ethvert menneske dets retfærdighed og trofasthed! I dag gav Herren dig i min magt, men jeg ville ikke lægge hånd på Herrens salvede.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8&10.12-13

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.
    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

    2. læsning 1 Kor 15,45-49

    Brødre og søstre! Således står der også skrevet: “Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,” den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.

    Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren:
    Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

    Evangelium Luk 6,27-38

    Jesus fæstede sine øjne på sine disciple og talte til dem:

    Til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

    Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

21
  • Mandag i 7. alm. uge II

    Mandag i 7. alm. uge II

    Hele dagen
    21/02/2022

     


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Peter Damian, biskop og kirkelærer (†1072)


    Læsning Jak 3,13-18

    Hvem af jer er v¡s og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.15

    R. Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Tag nådigt imod min munds ord
    og mit hjertes tanke,
    Herre, min klippe og forløser!

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 9,14-29

    Da Jesus kom ned fra bjerget til disciplene, så han en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«

    Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«

    Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.

    Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn o faste.«

22
  • APOSTLEN PETERS STOL

    APOSTLEN PETERS STOL

    Hele dagen
    22/02/2022


    Mandag. APOSTLEN PETERS STOL (f)
    Helgener: Apostlen Peters Stol


    Læsning 1 Pet 5,1-4
    eres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.

    Vekselsang Sl 23,1-2a.2b-3.4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge.

    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-19

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

23
  • Onsdag i 7. alm. uge II

    Onsdag i 7. alm. uge II

    Hele dagen
    23/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Polycarp, biskop og martyr († 166) (m)


    Læsning Jak 4,13-17

    Nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« — I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. v17 Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.

    Vekselsang Sl 49,2-3.6-7.8-10.11

    R. Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Hør dette, alle folkeslag,
    lyt, alle mennesker i verden,
    høj og lav,
    rig såvel som fattig!

    Hvorfor skal jeg frygte i onde dage,
    når bedrageres ondskab omringer mig?
    De stoler på deres rigdom
    og praler af deres store formue.

    Ingen kan dog købe en broder fri
    eller betale Gud løsepenge for ham.
    — Løsesummen for deres liv er så høj,
    at man må opgive det for altid. —
    Ellers kunne han leve evigt
    uden at se graven.

    Men man ser, at vise mænd dør,
    tåbe og fæ går begge til grunde,
    de må efterlade deres rigdom til andre.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig – siger Herren.

    Evangelium Mark 9,38-40

    På den tid sagde Johannes til Jesus: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. Den, der ikke er imod os, er for os. For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn.

24
25
  • Fredag i 7. alm. uge II

    Fredag i 7. alm. uge II

    Hele dagen
    25/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 5,9-12

    Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren. Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt. Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde.

    Frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himlen eller ved jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være et ja, og jeres nej skal være et nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8-9.11-12

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17, 17b. a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Mark 10,1-12

    Jesus brød op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.

    Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«

26
  • Lørdag i 7. alm. uge II

    Lørdag i 7. alm. uge II

    Hele dagen
    26/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 5,13-20

    Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er. Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem.

    Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder..

    Vekselsang Sl 141,1-2.3&8

    R. Herre tag imod min bøn som et røgelsesoffer.

    Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig,
    lyt til mig, når jeg råber til dig.
    Tag imod min bøn som et røgelsesoffer
    og mine løftede hænder som et aftenoffer!

    Herre, sæt vagt ved min mund,
    vogt mine læbers dør!
    Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik,
    hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 10,13-16

    De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

27
  • 8. ALM. SØNDAG C

    8. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    27/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    8. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Sir 27,4-7

    Når man ryster et sold, bliver snavset tilbage;
    på samme måde bliver smudset tilbage i et menneskes tankegang.
    Som pottemagerkar står deres prøve i ovnen,
    således prøver man et menneske ved samtale med ham.
    Hvorledes et træ er passet, viser dets frugt;
    på samme måde røber talen de tanker, der bor i et menneskes hjerte.
    Ros ikke en mand, før du har talt med ham;
    thi på denne måde prøver man mennesker.

    Vekselsang Sl 92,2-3.13-14.15-16

    R. Det er godt at takke Herren.

    Det er godt at takke Herren
    og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
    at forkynde din godhed om morgenen
    og din trofasthed om natten.

    Den retfærdige skyder op som palmen
    og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
    de er plantet i Herrens tempel,
    de skyder op i vor Guds forgårde.

    Selv i deres høje alder bærer de frugt,
    de er friske og grønne,
    så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;
    han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

    2. læsning 1 Kor 15,54-58

    Brødre og søstre! Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

    Døden er opslugt og besejret.
    Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod?

    Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

    Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

    Akklamation til Evangeliet jmf Fil 2,15-16

    Halleluja!
    I stråler som himmellys i verden
    og holder fast ved livets ord.

    Evangelium Luk 6,39-45

    Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?  En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

     Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?  Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

     Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt.  For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

28
  • Mandag i 8. alm. uge II

    Mandag i 8. alm. uge II

    Hele dagen
    28/02/2022


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Pet 1,3-9
    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    Vekselsang Sl 111,1-2.5-6.9&10c

    R. Herren husker på sin pagt for evigt.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Han har udfriet sit folk,
    han har sluttet sin pagt for evigt.
    Hans navn er helligt og frygtindgydende.
    At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
    enhver, der gør det, bliver såre klog.
    Herrens pris består til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesu Kristus blev for jeres skyld fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Mark 10,17 – 27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: “Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

marts
marts
marts
marts
marts