14. ALM. SØNDAG B
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I14. ALM. SØNDAG. (II Ps)
Helgener:1. læsning Ez 2,2-5
I de dage kom Ånden ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig. Han sagde til mig: “Menneske, jeg sender dig til israelitterne, til de oprørske folk, som lige til denne dag gør oprør imod mig; de og deres fædre har brudt med mig, og de er stivsindede og hårdhjertede. Jeg sender dig til dem, og du skal sige: ‘Dette siger Gud Herren’, hvad enten de vil høre eller ej, for de er et genstridigt folk. Så skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem.
Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd.3-4
R. Vore øjne er rettet mod Herren vor Gud,
til han er os nådig.Jeg løfter mine øjne til dig,
du som bor i himlen.
Som trælles øjne
er rettet mod deres herres hånd.Som trælkvindens øjne
er rettet mod hendes frues hånd,
sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
til han er os nådig.Vær os nådig, Herre, vær os nådig!
Vi er mættede med foragt,
vi er overmætte
af de sorgløses spot,
de overmodiges foragt.2. læsning 2 Kor 12,7-10
Brødre og søstre! For at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.
Akklamation til Evangeliet Jfr. Luk 4,18
Halleluja!
Herrens ånd er over mig.
Han har salvet mig for at bringe godt budskab.Evangelium Mark 6,1-6
På den tid kom Jesus til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.
Tirsdag i 14. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ITirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)Læsning 1 Mos 32,22-32
Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten.
Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. »Slip mig!« sagde han, »det er ved at blive lyst.« Men Jakob svarede: »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«. Jakob sagde: »Sig mig dit navn!« Han spurgte: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Så velsignede han ham dér.
Jakob kaldte stedet Penuel, »for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet«. Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.
Vekselsang Sl 17,1.2-3.6-7.8&15
R. I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, Herre.
Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!
Fra dig skal min ret komme,
dine øjne iagttager retskaffenhed.Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten,
ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
Min mund forløber sig ikke.Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord,
vis din underfulde troskab!
Med din højre hånd frelser du dem,
der søger tilflugt for deres modstandere.Vogt mig som din øjesten,
skjul mig i dine vingers skygge
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.Akklamation til Evangeliet Joh 10,14
Halleluja!
Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
Jeg kender mine får, og mine får kender mig.Evangelium Matt 9,32-38
På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«
Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«
15. ALM. SØNDAG B
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I15. ALM. SØNDAG. (III Ps)
Helgener:1. læsning Amos 7,12-15
I de dage sagde Amasja, Betels præst til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: ‘Gå hen og profetér for mit folk Israel’.«
Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14
R. Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!
eller:Halléluja!
Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.2. læsning Ef 1,3-14 (lang læsning)
eller
korte læsning indtil +++)Brødre og søstre! Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. +++)
I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.
Akklamation til Evangeliet Jfr Ef 1,17-18
Halleluja!
Må vor Herre Jesu Kristi fader give vore indre øjne lys,
så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os.Evangelium Mark 6,7-13
Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.
Lørdag i 15. alm. uge I
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække ILørdag i 15. alm. uge (III Ps)
Helgener:Læsning 2 Mos 12,37-42
Israelitterne brød nu op fra Ramses og drog mod Sukkot, omkring 600.000 mand foruden deres familier. Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. Dertil kom en mængde får og køer. Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget for proviant.
Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten. Det blev en vågenat for Herren, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Herren.
Vekselsang Sl 136,1&23-24.10-12.13-15
R. Hans trofasthed varer til evig tid.
eller:
Halléluja!
Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Han huskede os i vor fornedrelse,
hans trofasthed varer til evig tid,
og rev os løs fra vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.Han slog egypternes førstefødte ihjel,
hans trofasthed varer til evig tid,
og førte Israel bort fra dem,
hans trofasthed varer til evig tid,
med stærk hånd og løftet arm,
hans trofasthed varer til evig tid.Han kløvede Sivhavet,
hans trofasthed varer til evig tid,
og førte Israel igennem det,
hans trofasthed varer til evig tid;
men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet,
hans trofasthed varer til evig tid.Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19
Halleluja!
Gud forligte verden med sig selv i Kristus
og betroede os ordet om forligelsen.Evangelium Matt 12,14-21
På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.
Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal forkynde ret for folkene.
Han skændes ikke, han råber ikke,
man hører ikke hans røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
til han har ført retten til sejr;
folkene håber på hans navn.16. ALM. SØNDAG B
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I16. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
Helgener:1. læsning Jer 23,1-6
Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. Derfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren. Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til. Jeg fører dem tilbage til deres græsgang, og de skal blive frugtbare og talrige. Jeg sætter hyrder over dem, som skal vogte dem. Ingen skal længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem, siger Herren.
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.
Vekselsang Sl 23,1-2.3-4.5.6
R. Herren er min hyrde,
jeg lider ingen nød.Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.2. læsning Ef 2,13-18
Brødre og søstre. Nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.
Akklamation til Evangeliet Joh 10,27
Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren,
og jeg kender dem, og de følger mig.Evangelium Mark 6,30-34
Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.
