Læsninger

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
februar
1
  • Mandag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.01

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Mandag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 9, 4b – 10

    Således bad Daniel til Herren sin Gud:

    “Ak Herre, du store og frygtindgydende Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger! Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør og er veget fra dine befalinger og bud. Vi har ikke hørt på dine tjenere, profeterne, som i dit navn talte til vore konger, stormænd og fædre, ja, til hele landets folk. Retfærdigheden tilhører dig, Herre, skammen i dag tilhører os, Judas mænd, Jerusalems indbyggere og alle israelitter, hvad enten vi er nær eller fjern i alle de lande, du har fordrevet os til, fordi vi var troløse mod dig. Herre, skammen tilhører os, vore konger, vore stormænd og vore fædre, fordi vi har syndet imod dig. Men barmhjertigheden og tilgivelsen tilhører Herren vor Gud; det var ham, vi gjorde oprør imod. Vi adlød ikke Herren vor Gud og fulgte ikke de love, han gav os gennem sine tjenere, profeterne.”

    Vekselsang Sl 79,8.9.11 & 13

    R. Herre, gengæld os ikke vore synder.

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Lad fangernes stønnen nå dig,
    sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.

    Vi er dit folk og de får, du vogter,
    vi vil takke dig til evig tid,
    i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Dine ord, Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 6,36 – 38

    Jesus sagde til sine disciple: “Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

2
  • Tirsdag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.02

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener: Karl den Gode, martyr († 1127) kan ihukommes


    Læsning Es 1,10. 16 – 20

    Hør Herrens ord,
    Sodomas stormænd,
    lyt til vor Guds belæring,
    Gomorras folk!
    Vask jer, rens jer!
    Fjern jeres onde gerninger
    fra mine øjne,
    hold op med at handle ondt,
    lær at handle godt!
    Stræb efter ret,
    hjælp den undertrykte,
    skaf den faderløse ret,
    før enkens sag!
    Kom, lad os gå i rette med hinanden,
    siger Herren.
    Er jeres synder som skarlagen,
    kan de blive hvide som sne;
    er de røde som purpur,
    kan de blive som uld.
    Hvis I er villige og lydige,
    skal I fortære landets goder;
    men hvis I er modvillige og genstridige,
    skal I fortæres af sværdet.
    Herren selv har talt.

    Vekselsang Sl 50,8 – 9.16bc – 17. 21&23

    R. Den, der bringer takoffer,
    ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort,
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 23,1 – 12

    På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: “De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

    I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

3
  • Onsdag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.03

     

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i 2.uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 18, 18 – 20

    I de dage sagde folk i Jerusalem: “Kom, lad os lægge planer mod Jeremi¬as, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.”
    Herre, lyt til mig,
    og hør, hvad mine anklagere siger!
    Skal godt gengældes med ondt?
    De har gravet en grav for mig.
    Husk, at jeg stod i din tjeneste
    for at tale deres sag
    og vende din harme bort fra dem.

    Vekselsang Sl 31,5 – 6.14.15 – 16

    R. Frels mig i din trofasthed!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg hører mange hviske,
    alle vegne er der rædsel,
    de rotter sig sammen mod mig,
    lægger planer om at tage mit liv.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
    men have livets lys.

    Evangelium Matt 20,17 – 28

    På den tid, da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: “Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.”

    Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: “Hvad vil du?” Hun sagde til ham: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus svarede: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Han sagde til dem: “Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

     

4
  • Torsdag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.04

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Torsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener: Casimir († 1483) kan ihukommes


    Læsning Jer 17, 5- 10

    Dette siger Herren:
    Forbandet den mand, som stoler på mennesker
    og søger sin styrke hos dødelige,
    men hvis hjerte viger fra Herren.
    Han bliver som en busk i ørkenen,
    han ser ikke lykken komme,
    han skal bo i stenørkenen,
    i saltlandet, hvor ingen kan bo.
    Velsignet den mand, som stoler på Herren
    og tager sin tilflugt hos ham.
    Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
    det sender sine rødder mod vandløbet,
    det frygter ikke, når sommerheden kommer,
    dets blade er grønne.
    Det bekymrer sig ikke i tørkeår
    og holder ikke op med at bære frugt.
    Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
    det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
    Jeg, Herren, udforsker hjertet
    og ransager nyrerne.
    Jeg giver enhver efter hans færd
    og efter hans gerninger.”

    Vekselsang Sl 1,1 – 2.3.4&6

    R. Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte,
    og er udholdende og bærer frugt.

    Evangelium Luk 16,19 – 31

    På den tid fortalte Jesus farisæerne følgende lignelse: “Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

5
  • Fredag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.05

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener: Lucius I, pave og martyr († 254) kan ihukommes i Domkirken

     


    Læsning 1 Mos 37,3 – 4. 12 13a.17b – 28

    Israel elskede Josef mest af alle sine sønner, for han havde fået ham i sin alderdom. Han lod en lang ærmekjortel lave til ham. Da hans brødre så, at deres far elskede ham mest af alle brødrene, kom de til at hade ham og kunne ikke tale venligt til ham.

    Engang var hans brødre taget ud for at vogte deres fars får ved Sikem. Israel sagde til Josef: “Dine brødre vogter får ved Sikem. Nu vil jeg sende dig til dem!”

    Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan. De så ham i det fjerne, og før han nåede hen til dem, lagde de planer om at dræbe ham. De sagde til hinanden: “Dér kommer den drømmemester! Lad os slå ham ihjel og kaste ham i en af cisternerne og sige, at et rovdyr har ædt ham. Lad os så se, hvad der kommer ud af hans drømme!”

    Da Ruben hørte det, ville han redde ham fra dem og sagde: “Lad os ikke slå ham ihjel! I må ikke udgyde blod,” sagde Ruben til dem; “kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!” Han ville nemlig redde ham fra dem og bringe ham tilbage til faderen.

    Da Josef kom hen til sine brødre, rev de kjortlen af ham, den lange ærmekjortel. Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den. Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant gummi, storax balsam og ladanum harpiks, som de skulle ned til Egypten med. Da sagde Juda til sine brødre: “Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet? Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror.” Det gik brødrene med til.

    Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten.

    Vekselsang Sl 105,16 – 17.18 – 19.20 – 21

    R. Husk de undere, Herren gjorde.

    Da han udråbte hungersnød over landet
    og knækkede brødets støttestav,
    sendte han en i forvejen for dem:
    Josef blev solgt som træl.

    De mishandlede hans fødder med lænker,
    hans hals blev lagt i jern,
    indtil hans ord gik i opfyldelse,
    et ord fra Herren stadfæstede det.

    Kongen sendte bud og satte ham i frihed,
    folkenes hersker løslod ham.
    Han gjorde ham til herre over sit hus,
    til hersker over al sin ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv.

    Evangelium Matt 21,33 – 43.45 – 46

    På den tid sagde Jesus til ypperstepræsterne og folkets ældste: “Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?” De svarede ham: “Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.”

    Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?
    Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.” Da ypperstepræsterne og farisæerne havde hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet.

6
  • Lørdag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.06

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Mika 7, 14 – 15. 18 – 20

    Vogt dit folk med staven,
    de får du ejer,
    dem som bor alene i skoven,
    midt i frugthaven;
    de skal græsse i Bashan og Gilead
    som i fortidens dage.
    Lad os se undere,
    som dengang du drog ud af Egypten.
    Hvilken gud er som du,
    der tilgiver skyld
    og bærer over med synd
    hos den rest, du ejer?
    Du, som ikke bliver ved at være vred,
    men holder af at vise godhed;
    han viser os atter barmhjertighed
    og træder al vor skyld under fode.
    Du kaster alle vore synder
    i havets dyb!
    Du viser troskab mod Jakob,
    og trofasthed mod Abraham,
    sådan som du tilsvor vore fædre
    i gamle dage.

    Vekselsang Sl 103,1 – 2.3 – 4.9 – 10.11 – 12

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Han anklager ikke for evigt
    og vredes ikke for altid;
    han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
    så langt som øst ligger fra vest,
    så langt har han fjernet vore synder fra os.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1 – 3.11 – 32

    På den tid plejede alle toldere og syndere at holde sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

    Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger C da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

7
  • 3. SØNDAG I FASTEN – B
    Hele dagen
    2021.03.07

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Søndag i 3. uge i fasten – B (III Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.


    1. læsning 2 Mos 20,1-17 eller 20,1-3. 7-8. 12-17

    Gud talte alle disse ord: “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

    Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

    Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

    Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
    Du må ikke begå drab.
    Du må ikke bryde et ægteskab.
    Du må ikke stjæle.
    Du må ikke vidne falsk mod din næste.
    Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.”

    1. læsning
    Gud talte alle disse ord: “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
    Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
    Du må ikke begå drab.
    Du må ikke bryde et ægteskab.
    Du må ikke stjæle.
    Du må ikke vidne falsk mod din næste.
    Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.”

    Vekselsang Sl 19,8. 9. 10. 11

    R. Herre, du har det evige livs ord.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    2. læsning 1 Kor 1,22-25

    Brødre og søstre! Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Således elskede Gud verden,
    at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham,
    ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Joh 2,13-25

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: “Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!” Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: “Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.”

    Jøderne sagde da til ham: “Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?” Jesus svarede dem: “Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.” Da sagde jøderne: “Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?” Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

    Mens han var i Jerusalem under påskefesten, kom mange til tro på hans navn ved at se de tegn, han gjorde. Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket.

8
  • Mandag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.08

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Mandag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener: Johannes af Gud, ordensmand († 1550) kan ihukommes


    I 3. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen
    vælge at læse A-årets tekster til 3. søndag i fasten.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.

     


    Læsning 2 Kong 5, 1 – 15

    Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk.

    Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. Hun sagde til sin frue: “Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!” Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, og Arams konge sagde: “Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.” Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: “Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!”

    Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: “Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.” Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: “Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.”

    Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: “Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.” Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: “Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet. Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?” Så vendte han om og drog bort i vrede.

    Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: “Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!” Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: “Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!”

    Vekselsang Sl 42,2.3; Sl 43,3.4

    R. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud,
    hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?

    Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?
    Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb,
    sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.

    Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.
    Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Akklamation til Evangeliet Sl 130,5. 7

    Jeg håber på Herren, jeg venter på hans ord,
    for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

    Evangelium Luk 4,24 – 30

    Jesus kom til Nazaret og i synagogen sagde han: “Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.”

    Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.


     

9
  • Tirsdag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.09

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener: Franciska af Rom, ordenssøster († 1440) kan ihukommes


    Læsning Dan 3,25. 34 43

    Azarja stod stille og bad; midt i ilden åbnede han munden og sagde:
    “For dit navns skyld må du ikke prisgive os fuldstændigt
    og ikke bryde din pagt.
    Tag ikke din barmhjertighed fra os
    for Abrahams, din vens, skyld,
    for Isaks, din tjeners, skyld
    og for Israels, din helliges, skyld;
    dem lovede du,
    at du ville gøre deres efterkommere så talrige som himlens stjerner
    og som sandet ved havets bred.
    Men vi er blevet det mindste af alle folk, Herre,
    for vore synders skyld er vi i dag de ubetydeligste på hele jorden.
    Nu er der ingen fyrste, profet eller leder,
    der er hverken brændoffer, slagtoffer, afgrødeoffer eller røgelsesoffer,
    vi har ikke noget sted, hvor vi kan bringe ofre til dig og finde
    barmhjertighed.
    Men tag nådigt imod os, når vi kommer med sønderbrudt sjæl og sønderknust ånd,
    som om vi kom med brændofre af væddere og tyre,
    med titusinder af fede lam.
    Sådan skal vort offer til dig i dag være,
    at vi er fuldt og helt med dig,
    for de, der stoler på dig, bliver ikke til skamme.
    Nu følger vi dig af hele vort hjerte, vi frygter dig
    og søger dit ansigt;
    gør os da ikke til skamme,
    men vis os mildhed og stor barmhjertighed.
    Udfri os, du som gør undere,
    og giv dit navn ære, Herre.”

    Vekselsang Sl 25,4bc – 5ab. 6 – 7bc.8 – 9

    R. Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed.
    husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2,12 13

    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Matt 18,21 – 35

    På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Jesus svarede ham: “Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

    Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.”

     

10
  • Onsdag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.10


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 5 Mos 4,1. 5 – 9

    Moses talte til folket og sagde: “Og nu, Israel, lyt til de love og retsregler, som jeg lærer jer, og følg dem, for at I må leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer. Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: “Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer?

    Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner.”

    Vekselsang Sl 147,12 – 13.15 – 16.19 – 20

    R. Jerusalem, lovsyng Herren!

    Jerusalem, lovsyng Herren!
    Lovpris din Gud, Zion!
    For han har gjort dine portslåer stærke
    og velsignet dine sønner i dig.

    Han sender sit ord ud over jorden,
    hurtigt løber hans befaling.
    Han lader sneen falde, som var det uld,
    og spreder rim, som var det aske.

    Han forkynder sit ord for Jakob,
    sine love og bud for Israel.
    Det har han ikke gjort for noget andet folk,
    de kender ikke hans bud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,63b. 69b

    Dine ord er ånd og liv.
    Du har det evige livs ord.

    Evangelium Matt 5,17 – 19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

     

11
  • Torsdag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.11

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Torsdag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener: 


    Læsning Jer 7, 23 – 28

    Dette siger Herren:

    “Dette befalede jeg dem: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. I skal følge den vej, jeg befaler jer, for at det må gå jer godt. Men de hørte ikke og lyttede ikke, for de fulgte deres egne planer i deres onde hjertes forstokkethed; de gik tilbage, ikke fremad. Fra den dag jeres fædre drog ud af Egypten til i dag, har jeg sendt mine tjenere, profeterne, til jer igen og igen. Men de hørte ikke på mig, de lyttede ikke, men gjorde nakken stiv og handlede endnu værre end deres fædre.

    Når du forkynder alt dette for dem, vil de ikke høre dig; når du råber til dem, svarer de dig ikke. Så skal du sige til dem: I er det folk, der ikke adlød Herren jeres Gud og ikke ville tage ved lære. Sandheden er forsvundet; den findes ikke i jeres mund.”

    Vekselsang Sl 95,1 – 2.6 – 7.8 – 9

    R. Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2,12- 13

    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,14 – 23

    Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: “Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.” Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: “Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.”

12
  • Fredag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.12


    .Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Hos 14, 2 – 10

    Dette siger Herren:

    “Vend om, Israel,
    til Herren din Gud,
    for du snublede i din skyld.
    Tag ord med jer,
    og vend om til Herren;
    sig til ham:
    “Du, som tilgiver al skyld,
    tag imod vore gaver;
    vi vil betale med læbernes frugt.
    Assyrien kan ikke frelse os,
    vi rider ikke på heste,
    vi vil ikke længere sige “vor Gud”
    om vore hænders værk.
    Hos dig finder faderløse barmhjertighed.”
    Jeg vil helbrede deres frafald
    og elske dem med glæde.
    Min vrede vender sig fra dem.
    Jeg er som duggen for Israel,
    der skal blomstre som liljen
    og slå rødder som Libanons træer.
    Dets grene skal brede sig,
    så det bliver prægtigt som oliventræet,
    dufter som Libanons træer.

    De, der bor i dets skygge,
    skal dyrke korn på ny.
    De skal blomstre som vinstokken,
    berømmes som vin fra Libanon.
    Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?
    Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.
    Jeg er som det grønne enebærtræ,
    du skal finde din frugt hos mig.
    Hvem er så vis, at han forstår det,
    så forstandig, at han erkender det?
    Herrens veje er rette,
    de retfærdige vandrer ad dem,
    men synderne snubler.”

    Vekselsang Sl 81,6c – 8a. 8bc – 9.10 -11ab. 14&17

    R. Jeg er Herren din Gud; hør, mit folk.

    Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte:
    Jeg befriede hans skulder for byrden,
    hans hænder slap fri for kurven.
    I din nød råbte du, og jeg reddede dig.

    Skjult i tordenen svarede jeg dig,
    jeg prøvede dig ved Meribas vand.
    Hør, mit folk, jeg vil advare dig,
    gid du ville høre på mig, Israel!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Men dig ville jeg give hvedens fedme,
    jeg ville mætte dig med honning fra klippen.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Herren siger:
    Omvend jer,

    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Mark 12,28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge hen til Jesus og spurgte ham: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: “Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

13
  • Lørdag i 3. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.13


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener:
    8-årsdagen for pave Frans’ valg til pave (2013)
    Mindes i menighedens forbønner.

    9-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død (2012).
    Mindes i menighedens forbønner.


     

    Læsning Hos 6,1 – 6

    Lad os vende om til Herren;

    han har sønderrevet, men han vil helbrede os,
    han har slået, men han vil læge os.
    Han giver os liv efter to dage,
    rejser os på den tredje dag,
    og vi skal leve for Guds ansigt.
    Lad os kende Herren,
    lad os stræbe efter at kende ham.
    Han bryder frem så sikkert som morgenrøden,
    han kommer til os som regnskyl,
    som forårsregn, der væder jorden.
    Hvad skal jeg gøre med dig, Efraim,
    hvad skal jeg gøre med dig, Juda?
    Jeres troskab er som morgentågen,
    som den tidlige, flygtige dug.
    Derfor hugger jeg dem ned ved profeterne,
    dræber dem med min munds ord.
    Min dom bryder frem som lyset.
    Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre,
    kundskab om Gud, ikke brændofre.

    Vekselsang Sl 51,3 – 4.18 – 19.20 – 21ab

    R. Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Gør i din nåde godt mod Zion,
    opbyg Jerusalems mure!
    Da vil du tage imod de rette ofre,
    brændoffer og heloffer.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Gør ikke jeres hjerter hårde i dag,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 18,9 – 14

    Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

     

14
  • 4. SØNDAG I FASTEN B
    Hele dagen
    2021.03.14

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    4. søndag i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger
    til 4. søndag i fasten.

    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.


    1. læsning 2 Krøn 36,14-16.19-23

    Alle Judas ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent. Herren, deres fædres Gud, sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ville skåne sit folk og sin bolig. Men de spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord og holdt hans profeter for nar, indtil Herren blev så vred på sit folk, at han ikke længere ville skåne det Så stak de ild på Guds hus og rev Jerusalems mur ned, og alle dens borge brændte de ned, så alle dens kostbare skatte blev ødelagt. Dem, der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon. De blev trælle for ham og hans sønner, og det var de, lige til perserkongen fik magten. Det skete, for at Herrens ord ved Jeremias kunne gå i opfyldelse, indtil landet havde fået erstatning for sine sabbatter. Al den tid det lå øde hen, hvilede det, til der var gået halvfjerds år.

    Men i perserkongen Kyros’ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros’ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: “Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop.”

    Vekselsang Sl 137,1-2.3.4-5.6

    R. Min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig.

    Ved Babylons floder
    sad vi og græd,
    når vi tænkte på Zion;
    i poplerne derovre
    hængte vi vore citere.

    For vore fangevogtere
    krævede, at vi skulle synge,
    vore plageånder krævede glædessang:
    “Syng for os
    af Zions sange!”

    Hvordan skulle vi kunne synge
    Herrens sange
    på fremmed jord?
    Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    så gid min højre hånd må lammes;

    Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig,
    hvis ikke jeg sætter Jerusalem
    over min højeste glæde.

    2. læsning Ef 2,4-10

    Brødre og søstre! I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, Gud elskede os med, gjorde han os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden,
    at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham,
    ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Joh 3,14-21

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: “Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.

15
  • Mandag i 4. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.15


    .Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Mandag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:


    I 4. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen
    vælge at læse A-årets tekster til 4. søndag i fasten.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    Læsning Es. 65, 17 – 21

    Dette siger Herren:
    “Nu skaber jeg en ny himmel
    og en ny jord;
    det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
    og ingen skal tænke på det.
    Men I skal fryde jer og juble til evig tid
    over det, jeg skaber.
    For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
    dens folk om til fryd;
    jeg vil juble over Jerusalem
    og fryde mig over mit folk.
    Der høres ikke mere gråd
    eller skrig.
    Der er ikke længere børn,
    der dør som spæde,
    eller gamle, der ikke lever
    deres tid til ende.
    Ung er den, der dør som hundredårig,
    og den, der ikke når de hundrede, er forbandet.
    De skal bygge huse og bo i dem
    og plante vingårde og nyde deres frugt.”

    Vekselsang Sl. 30, 2 & 4. 5 – 6. 11 – 12a & 13b

    R. Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet.

    Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet;
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

    Lovsyng Herren, I hans fromme,
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik,
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned,
    om morgenen er der jubel.

    Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
    Herre, kom mig til hjælp!
    Du forvandlede min klage til dans,
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
    Akklamation til Evangeliet
    Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.
    Så vil Herren være med jer.

    Akklamation til Evangeliet Am. 5, 14

    Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.
    Så vil Herren være med jer.

    Evangelium Joh. 4, 43 – 54

    På den tid forlod Jesus Samaria og drog videre til Galilæa. Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland. Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem under festen; de havde jo selv været der ved festen. Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: “Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.” Den kongelige embedsmand svarede: “Herre, kom med derned, før mit barn dør.” Jesus sagde til ham: “Gå hjem, din søn lever.” Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: “I går ved den syvende time forlod feberen ham.” Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: “Din søn lever.” Og han og hele hans husstand kom til tro.
    Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.

     

16
  • Tirsdag i 4. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.16

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez.47, 1 – 9. 12

    I et syn førte en engel mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden. Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til knæene; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til hofterne; han målte igen 1.000 alen, og nu var det en strøm, jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem. Han sagde til mig: “Menneske, har du set det?” og så førte han mig tilbage til bredden af strømmen. Da jeg kom tilbage, var der mange træer på begge bredder af strømmen. Han sagde til mig: “Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.”

    Vekselsang Sl. 46, 2 – 3. 5 – 6. 8 – 9

    R. Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.

    Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb.

    Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    v6Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

    Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

    Akklamation til Evangeliet Sl 51,12a, 14a

    Skab et rent hjerte i mig, Gud;
    glæd mig igen med din frelse.

    Evangelium Joh 5,1 – 3a.5 – 16

    Det var en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet.
    Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: “Vil du være rask?” Den syge svarede: “Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.” esus sagde til ham: “Rejs dig, tag din båre og gå!” Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
    Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: “Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.” Han svarede dem: “Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.” De spurgte ham: “Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?” Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: “Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.” Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.

17
  • Onsdag i 4. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.17

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener: (Patrick, biskop († 471) kan ihukommes)


    Læsning Es 49, 8 – 15

    Dette siger Herren:

    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
    så du kan genrejse landet
    og fordele de øde jordlodder.
    Til fangerne skal du sige: Gå ud!
    og til dem i mørket: Kom frem!
    Langs vejene skal de græsse,
    i det nøgne land finder de græsning.
    De skal hverken sulte eller tørste,
    hede og sol skal ikke plage dem,
    for han skal føre dem i sin barmhjertighed
    og lede dem til kildevæld.
    Jeg gør alle mine bjerge til vej,
    og mine veje skal bygges højt.
    Se, de kommer fra det fjerne,
    de kommer fra nord og fra vest,
    de kommer fra Sinims land.
    Himlen skal råbe af fryd og jorden juble,
    bjergene skal bryde ud i fryderåb,
    for Herren trøster sit folk,
    han forbarmer sig over sine hjælpeløse.
    Men Zion siger: “Herren har svigtet mig,
    Herren har glemt mig!
    Glemmer en kvinde sit diende barn?
    Glemmer en mor det barn, hun fødte?
    Selv om de skulle glemme,
    glemmer jeg ikke dig.”

    Vekselsang Sl 145,8 – 9.13cd -14. 17 – 18

    R. Herren er nådig og barmhjertig!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.
    Herren støtter alle, der falder,
    og rejser alle de nedbøjede.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25a. 26

    Jeg er opstandelsen og livet; siger Herren:
    Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Joh 5,17 – 30

    På den tid sagde Jesus til jøderne: “Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

    Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.”

     

18
  • Torsdag i 4. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.18

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Torsdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Jerusalem, biskop og kirkelærer († 386) kan ihukommes


    Læsning 2 Mos 32,7 – 14

    På den tid sagde Herren til Moses: “Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.” Og Herren sagde til Moses: “Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.” Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: “Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Hvorfor skal egypterne kunne sige: Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i bjergene og udrydde dem fra jordens overflade. Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk! Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.” Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

    Vekselsang Sl 106,19 – 20.21 – 22.23

    R. Husk os, Herre, i nåde mod dit folk!

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Han havde besluttet at udrydde dem,
    hvis ikke Moses, hans udvalgte,
    havde lagt sig imellem
    for at hindre hans vrede i at ødelægge.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, må have evigt liv.

    Evangelium Joh 5,31 – 47

    På den tid sagde Jesus til jøderne: ” Er det kun mig selv, som vidner om mig, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. Der er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. I sendte bud til Johannes, og han vidnede om sandheden. Ikke at jeg skal have mit vidnesbyrd fra et menneske, men jeg siger dette, for at I skal blive frelst. Johannes var en lampe, som brændte, og som lyste, og for en tid lod I jer gerne begejstre af lyset fra ham.

    Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, Johannes aflagde; for de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. Og Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst og heller ikke set hans skikkelse, og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.

    Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud? Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?”

     

19
  • JOSEF, JOMFRU MARIAS BRUDGOM
    Hele dagen
    2021.03.19


    JOSEF, Jomfru Marias brudgom (h)
    Helgener: Josef, Jomfru Marias brudgom


    1. læsning 2 Sam 7, 4-5a. 12-14a. 16

    Samme nat kom Herrens ord til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

    Vekselsang Sl 89, 2-3. 4-5. 27&29

    R. Hans slægt skal være til evig tid.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    2. læsning Rom 4,13. 16-18. 22

    Det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.«

    Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Sl 84,5

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Evangelium Matt. 1,16. 18-21. 24a eller Luk 2,41-51a

    Jakob var far til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

    Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.


    Luk 2,41-51a

    Jesu forældre tog til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

     

20
  • Lørdag i 4. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.20

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 11,18 – 20

    Herren forkyndte mig det, så jeg forstod det, dengang du lod mig se deres gerninger. Jeg var som et lam, der intetanende føres til slagtning. Jeg forstod ikke, at de lagde planer mod mig: “Lad os ødelægge træet og dets skud. Lad os udrydde ham af de levendes land; hans navn skal ikke nævnes mere.”

    Hærskarers Herre, som dømmer retfærdigt,
    som ransager hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.

    Vekselsang Sl 7,2 – 3.9bc -10. 11 – 12

    R. Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt!

    Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt,
    frels mig fra alle mine forfølgere og befri mig,
    så de ikke skal sønderrive mig som løver
    og slæbe mig bort, uden at nogen kan redde.

    Skaf mig ret, Herre,
    for jeg er retfærdig og skyldfri.
    Stands uretfærdiges ondskab,
    støt den retfærdige,
    du som ransager hjerter og nyrer,
    retfærdige Gud.

    Gud er mit skjold,
    han frelser de oprigtige.
    Gud er en retfærdig dommer,
    en Gud, der harmes hver dag.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, må have evigt liv.

    Evangelium Joh 7,40 – 53

    På den tid sagde nogle i folkeskaren, da de hørte Jesu ord: “Han er sandelig Profeten.” Andre sagde: “Han er Kristus.” Men nogle sagde: “Kommer Kristus da fra Galilæa? Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?” Sådan blev der uenighed i folkeskaren på grund af ham. Nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde hånd på ham.

    Da tempelvagterne kom tilbage, spurgte ypperstepræsterne og farisæerne dem: “Hvorfor har I ham ikke med?” Tempelvagterne svarede: “Aldrig har noget menneske talt sådan.” Farisæerne spurgte dem så: “Er I nu også blevet vildført? Er der da nogen af Rådets medlemmer eller af farisæerne, der tror på ham? Nej, denne folkeskare, som ikke kender loven, er forbandet.” Nikodemus det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem siger til dem: “Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?” De svarede ham: “Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa.”

    Så gik de hver til sit.

21
  • 5. SØNDAG I FASTEN B
    Hele dagen
    2021.03.21

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    5. søndag i fasten
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    5. søndag i fasten A


    1. læsning Jer 31,31-34

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: “Kend Herren!” For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

    Vekselsang Sl 51,3-4.12-13.14-15

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

    2. læsning Hebr 5,7-9

    Mens Kristus levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,26

    Den, der tjener mig, skal følge mig, siger Herren;
    og hvor jeg er, dér skal også min tjener være.

    Evangelium Joh 12,20-33

    Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: “Herre, vi vil gerne se Jesus.” Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. Men Jesus svarede dem: “Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.

    Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!” Da lød der en røst fra himlen: “Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.” Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: “En engel talte til ham.” Jesus sagde til dem: “Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

22
  • Mandag i 5. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.22


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Mandag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:
    I 5. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekeen vælge
    at læse tekster til 5. søndag i fasten. I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    5. søndag i fasten A


    Læsning Dan I(13),1-9. 15-17. 19-30. 33-62><a/strong> eller: I(13),41c-62

    I Babylon boede der en mand, som hed Jojakim. Han giftede sig med en kvinde, som hed Susanna og var datter af Hilkija; hun var meget smuk og frygtede Herren. Også hendes forældre var retfærdige, og de havde oplært deres datter efter Moseloven. Jojakim var meget rig og ejede en park, der lå op til hans hus. Hos ham plejede jøderne at samles, fordi han var den mest ansete af dem alle.

    To ældste blandt folket var det år blevet udpeget til dommere; det var om dem, Herren havde sagt: »Lovløshed udgik fra Babylon, fra de ældste, som var dommere og gjaldt for at være dem, der skulle styre folket.« De holdt til i Jojakims hus, og alle, som havde retssager, kom til dem.

    Ved middagstid, når folk var gået, plejede Susanna at gå ud og spadsere i sin mands park. De to ældste så hende hver dag komme ud og gå omkring, og de blev grebet af begær efter hende. De lod deres tanker komme på afveje, vendte blikket nedad, ville ikke se mod himlen og huskede ikke på de retfærdige bud.

    Mens de ventede på en belejlig dag, kom hun engang ud i parken, som hun plejede, kun sammen med to af sine piger, og hun fik lyst til at bade i parken, for det var meget varmt. Der var ingen dér undtagen de to ældste, som havde skjult sig og lå og lurede på hende. Hun sagde til pigerne: »Hent olie og salver til mig, og luk porten til parken, så jeg kan bade.«

    Men da pigerne var gået ind, rejste de to ældste sig op og løb hen imod hende og sagde: »Se, porten til parken er lukket, og der er ingen, der ser os. Vi begærer dig. Gør, som vi siger, og lig med os. Ellers vil vi vidne imod dig og sige, at en ung mand lå med dig, og at det var derfor, du sendte pigerne bort.« Susanna sukkede og sagde: »Jeg ser ingen udvej! Hvis jeg gør det, bliver det min død, og hvis jeg ikke gør det, kan jeg alligevel ikke slippe fra jer. Jeg vælger at lade være at gøre det. Hellere være prisgivet jer end synde mod Herren!« Så skreg Susanna højt, men også de to ældste råbte op imod hende, og den ene løb hen og åbnede porten til parken. Da folkene i huset hørte råberiet i parken, kom de styrtende ud ad bagdøren for at se, hvad der var sket med hende. Men da de ældste havde givet deres fremstilling, følte tjenerne dyb skam, for aldrig før var noget sådant blevet sagt om Susanna.

    Da folket næste dag samledes hos hendes mand Jojakim, kom de to ældste, opfyldt af deres forbryderiske plan mod Susanna om at få hende dømt til døden. De sagde i folkets påhør: »Send bud efter Susanna, Hilkijas datter, som er gift med Jojakim.« Der blev sendt bud efter hende, og hun kom sammen med sine forældre og sine børn og alle sine slægtnin­ge. Og de, der var sammen med hende, og alle, der så hende, græd. Så stillede de to ældste sig midt blandt folket og lagde hænderne på hovedet af hende; grædende så hun op mod himlen, for af hjertet stolede hun på Herren. De ældste sagde: »Mens vi gik alene omkring i parken, kom hun ud sammen med to piger, låste porten til parken og sendte pigerne bort. En ung mand, der havde holdt sig skjult, kom så hen til hende, og han lagde sig hos hende. Vi befandt os i et hjørne af parken, og da vi så denne lovløse handling og skyndte os hen til dem, så vi, at de lå med hinanden. Ham kunne vi ikke overmande, for han var stærkere end vi, og han åbnede porten og slap væk; hende derimod fik vi fat i og spurgte, hvem den unge mand var, men hun ville ikke fortælle os det. Dette er vi vidner på.« Og forsamlingen troede dem, da de var folkets ældste og dommere, og man dømte hende til døden.

    Da råbte Susanna med høj røst: »Evige Gud, du som kender de skjulte ting, du som ved alt, før det sker, du ved, at de har vidnet falsk imod mig. Og nu skal jeg dø, selv om jeg ikke har gjort noget af det, som de mænd her i deres ondskab beskylder mig for.« Og Herren bønhørte hende. Da hun blev ført bort for at blive henrettet, vakte Gud den hellige ånd i en ung mand, som hed Daniel, og han råbte højt: »Jeg er uskyldig i denne kvindes blod.« Alle vendte sig mod ham og sagde: »Hvad er det, du siger?« Så stillede han sig midt blandt dem og sagde: »Er I virkelig så tåbelige, israelitter? Uden at have holdt forhør og uden at vide noget sikkert har I dømt en israelitisk kvinde! Vend tilbage til retssalen, for de mænd her har vidnet falsk mod hende.«

    De vendte alle hurtigt tilbage, og de ældste sagde til ham: »Kom og sæt dig hos os, og lad os høre, hvad du har at sige, for Gud har givet dig myndighed som en ældste.« Daniel sagde til dem: »Adskil dem, og hold dem langt fra hinanden, så vil jeg forhøre dem.« Da man havde skilt dem fra hinanden, kaldte han den ene til sig og sagde til ham: »Du, som har henlevet dine dage i ondskab, nu rammes du af de synder, du tidligere begik, når du fældede uretfærdige domme og dømte de uskyldige, men frikendte de skyldige, skønt Herren har sagt: ‘Vold ikke uskyldiges og retfærdiges død.’ Hvis du altså har set denne kvinde, så sig mig: Under hvilket træ så du dem have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under et mastikstræ.« Da sagde Daniel: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel, som allerede har fået befaling fra Gud, vil hugge dig midt over.« Så sendte han ham bort og befalede, at den anden skulle føres ind. Han sagde til ham: »Du, som er efterkommer af Kana’an _ ikke af Juda _, skønheden har forledt dig, og begæret har ført dit hjerte på afveje. Sådan har I båret jer ad over for Israels døtre, og af frygt har de haft omgang med jer, men denne Judas datter er ikke gået med til jeres lovløse handling. Sig mig nu: Under hvilket træ greb du dem i at have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under en steneg.« Da sagde Daniel til ham: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel står rede med sværdet for at skære dig midt over, så han kan gøre det af med jer begge.« Hele forsamlingen råbte med høj røst og priste Gud, som frelser dem, der sætter deres håb til ham. De vendte sig mod de to ældste, fordi Daniel på grundlag af deres eget udsagn havde afsløret dem som falske vidner, og man gjorde mod dem, som de havde planlagt at gøre mod deres næste: Man handlede efter Moseloven og henrettede dem. Sådan blev uskyldigt blod reddet den dag.


    Dan I(13),41c-62

    På den tid dømte forsamlingen Susanna til døden.

    Da råbte Susanna med høj røst: »Evige Gud, du som kender de skjulte ting, du som ved alt, før det sker, du ved, at de har vidnet falsk imod mig. Og nu skal jeg dø, selv om jeg ikke har gjort noget af det, som de mænd her i deres ondskab beskylder mig for.« Og Herren bønhørte hende. Da hun blev ført bort for at blive henrettet, vakte Gud den hellige ånd i en ung mand, som hed Daniel, og han råbte højt: »Jeg er uskyldig i denne kvindes blod.« Alle vendte sig mod ham og sagde: »Hvad er det, du siger?« Så stillede han sig midt blandt dem og sagde: »Er I virkelig så tåbelige, israelitter? Uden at have holdt forhør og uden at vide noget sikkert har I dømt en israelitisk kvinde! Vend tilbage til retssalen, for de mænd her har vidnet falsk mod hende.«

    De vendte alle hurtigt tilbage, og de ældste sagde til ham: »Kom og sæt dig hos os, og lad os høre, hvad du har at sige, for Gud har givet dig myndighed som en ældste.« Daniel sagde til dem: »Adskil dem, og hold dem langt fra hinanden, så vil jeg forhøre dem.« Da man havde skilt dem fra hinanden, kaldte han den ene til sig og sagde til ham: »Du, som har henlevet dine dage i ondskab, nu rammes du af de synder, du tidligere begik, når du fældede uretfærdige domme og dømte de uskyldige, men frikendte de skyldige, skønt Herren har sagt: ‘Vold ikke uskyldiges og retfærdiges død.’ Hvis du altså har set denne kvinde, så sig mig: Under hvilket træ så du dem have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under et mastikstræ.« Da sagde Daniel: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel, som allerede har fået befaling fra Gud, vil hugge dig midt over.« Så sendte han ham bort og befalede, at den anden skulle føres ind. Han sagde til ham: »Du, som er efterkommer af Kana’an _ ikke af Juda _, skønheden har forledt dig, og begæret har ført dit hjerte på afveje. Sådan har I båret jer ad over for Israels døtre, og af frygt har de haft omgang med jer, men denne Judas datter er ikke gået med til jeres lovløse handling. Sig mig nu: Under hvilket træ greb du dem i at have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under en steneg.« Da sagde Daniel til ham: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel står rede med sværdet for at skære dig midt over, så han kan gøre det af med jer begge.« Hele forsamlingen råbte med høj røst og priste Gud, som frelser dem, der sætter deres håb til ham. De vendte sig mod de to ældste, fordi Daniel på grundlag af deres eget udsagn havde afsløret dem som falske vidner, og man gjorde mod dem, som de havde planlagt at gøre mod deres næste: Man handlede efter Moseloven og henrettede dem. Sådan blev uskyldigt blod reddet den dag.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter heg intet ondt, for du er hos mig.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny.

    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet

    Underfulde er dine gerninger, Herre!
    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, siger Herren,
    men at han vender om og bevarer livet.

    Evangelium Joh 8,1-11

    På den tid gik Jesus ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægte­skabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham..
    Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

23
  • Tirsdag i 5. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.23


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i 5. uge i fasten
    Helgener: Turibius Mongrovejo, biskop († 1606) kan ihukommes


    Læsning 4 Mos 21, 4 – 9

    På den tid brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: “Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.” Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: “Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!” Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: “Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.” Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.

    Vekselsang Sl 102, 2 – 3. 16 – 18. 19 – 21

    R. Herre, lyt ti min bøn,
    lad mit råb komme til dig.

    Herre, hør min bøn,
    lad mit råb om hjælp nå dig.
    Skjul ikke dit ansigt for mig,
    når jeg er i nød.
    Vend dit øre mod mig,
    svar mig i hast, når jeg råber!

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Akklamation til Evangeliet

    Sæden er Guds ord, og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Joh 8,21 – 30

    På den tid sagde Jesus til jøderne: “Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.” Da sagde jøderne: “Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?” Han sagde til dem: “I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.” Så spurgte de ham: “Hvem er du?” Jesus svarede: “Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.” De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. Jesus sagde da til dem: “Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.” Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

24
  • Onsdag i 5. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.24


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 3, 14 – 21; IV,26; 3,24 – 25. 28

    På den tid spurgte Nebukadnesar: “Shadrak, Meshak og Abed Nego, er det sandt, at I ikke dyrker min gud og ikke tilbeder den guldstøtte, jeg har opstillet? Hvis I vil kaste jer ned og tilbede den billedstøtte, jeg har ladet fremstille, når I hører lyden af horn, fløjte, citer, harpe, psalter, sækkepibe og alle andre instrumenter, så er alt godt. Men hvis ikke I vil tilbede, vil I straks blive kastet i ovnen med flammende ild. Hvem er den gud, der så kan redde jer ud af min magt?” Shadrak, Meshak og Abed Nego svarede kongen: “Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig! Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet.”

    Da blev Nebukadnesar opfyldt af vrede mod Shadrak, Meshak og Abed Nego, og hans ansigt blev ganske fortrukket. Han befalede, at ovnen skulle ophedes syv gange så meget som sædvanlig, og han gav befaling til nogle stærke mænd i hæren om at binde Shadrak, Meshak og Abed Nego og kaste dem i ovnen med flammende ild. Så blev mændene bundet, og iført deres kapper, bukser, huer og andet tøj blev de kastet i ovnen med flammende ild.

    Pludselig blev kong Nebukadnesar forfærdet og sprang op og spurgte sine ministre: “Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne ned i ilden?” De svarede kongen: “Jo, det var, konge.” Han sagde så: “Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn.”

    Nebukadnesar sagde: “Lovet være Shadraks, Meshaks og Abed Negos Gud, som sendte sin engel og reddede sine tjenere, fordi de satte deres lid til ham og overtrådte kongens ordre; de ville hellere prisgive sig selv end dyrke og tilbede nogen anden gud end deres egen.”

    Vekselsang Dan 3, 52. 53. 54. 55. 56

    R. Lovprist og ophøjet til evig tid!

    Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,
    lovprist og ophøjet til evig tid;

    lovet være dit hellige og herlige navn,
    højt lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
    højt lovsunget og æret til evig tid.

    Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,
    lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du på din kongetrone,
    højt lovsunget og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen,
    lovsunget og æret til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Salige er de, der bevarer ordet i et smukt og godt hjerte,
    er udholdende og bærer frugt.

    Evangelium Joh 8,31 – 42

    På den tid sagde Jesus til de jøder, som var kommet til tro på ham: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” De svarede ham: “Vi er Abra¬hams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.”

    De svarede: “Vores fader er Abraham.” Jesus sagde til dem: “Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres faders gerninger.” Da sagde de til ham: “Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.” Jesus sagde til dem: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig.”

25
  • HERRENS BEBUDELSE
    Hele dagen
    2021.03.25


    HERRENS BEBUDELSE (h)
    Helgener:


    1. læsning Es 7,10-14

    Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.11

    R. Se, jeg kommer, Herre, at gøre din vilje!

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet!

    Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
    inde i mit hjerte,
    jeg taler om din trofasthed og frelse;
    jeg tier ikke stille med din godhed og troskab
    i den store forsamling.

    2. læsning Hebr 10,4-10

    Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
    Derfor siger han, da han træder ind i verden:
    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
    men et legeme har du beredt mig;
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: Se, jeg er kommet
    i bogrullen er der skrevet om mig
    for at gøre din vilje, Gud.

    Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,14ab

    Halleluja!
    Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,
    og vi så hans herlighed.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

26
  • Fredag i 5. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.26

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 20, 10 – 13

    Jeremias sagde:

    Alle vegne er der rædsel,
    jeg hører mange hviske:
    “Angiv ham, lad os angive ham!”
    Alle mine venner venter på,
    at jeg skal snuble:
    “Måske lader han sig lokke,
    så vi kan få ram på ham
    og hævne os på ham.”
    Men Herren er med mig som en vældig kriger,
    derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
    de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
    skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
    Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
    som ser hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.
    Syng for Herren,
    lovpris Herren,
    for han redder den fattige
    af forbrydernes hånd.

    Vekselsang Sl 18, 2 – 3a. 3bc – 4. 5 – 6. 7

    R. I min nød råbte jeg til Herren,
    og Han hørte mig.

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
    Herren er min klippe, min borg, min befrier.

    Min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste,
    og bliver frelst fra mine fjender.

    Dødens bånd omgav mig,
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig,
    dødens snarer truede mig.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel,
    mit råb nåede hans ører.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Dine ord Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Joh 10,31 – 42

    På den tid samlede jøderne sten op for at stene Jesus.
    Jesus sagde til dem: “Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?” Jøderne svarede ham: “Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.” Jesus svarede dem: “Står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til og Skriften kan ikke rokkes siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.” Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.

    Han tog atter over til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt, og opholdt sig dér. Og mange kom til ham, og de sagde: “Ganske vist gjorde Johannes intet tegn, men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, er sandt.” Og dér kom mange til tro på ham.

27
  • Lørdag i 5. uge i fasten
    Hele dagen
    2021.03.27

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 37, 21 – 28

    Dette siger Gud Herren: “Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger. De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid.”

    Vekselsang Jer 31,10. 11 – 12ab. 13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Så siger Herren:
    Kast jeres overtrædelser bort,
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Joh 11,46 – 56

    På den tid gik nogle af jøderne til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort.
    Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: “Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.” Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: “I forstår ikke noget som helst. I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.” Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel.

    Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; dér blev han sammen med disciplene.

    Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: “Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?”

28
  • PALMESØNDAG B
    Hele dagen
    2021.03.28

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Palmesøndag (II Ps)
    Helgener:


    Palmeprocessionen – Evangelium

    Mark 11,1-10 eller Joh 12,12-16

    Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus.

    Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen. Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen.” Så gik de, og de fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det. Nogle af dem, som stod der, spurgte: “Hvad er det, I gør? I løser jo føllet!” Men de svarede sådan, som Jesus havde sagt, og så lod de dem gå. De bragte så føllet hen til Jesus og lagde deres kapper på det, og han satte sig op på det. Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne. Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte:

    Hosianna!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!
    Hosianna i det højeste!

    eller:

    Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes.

    Den store folkeskare, som var kommet til festen, hørte at Jesus var på vej til Jerusalem.  De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:

    Hosianna!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,
    Israels konge!
    Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
    Frygt ikke, Zions datter!
    Se, din konge kommer,
    ridende på et æsels føl.

    Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.

    1. læsning Es 50,4-7

    Gud Herren har givet mig
    disciples tunge,
    så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte.
    Hver morgen vækker han mit øre,
    og jeg hører som en discipel.
    Gud Herren har åbnet mit øre,
    og jeg var ikke genstridig,
    jeg veg ikke tilbage.
    Jeg lod dem slå min ryg
    og rive skægget ud af mine kinder.
    Jeg skjulte ikke mit ansigt
    for skændsler og for spyt.
    Gud Herren er min hjælper,
    derfor blev jeg ikke til spot og spe;
    derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
    jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.

    Vekselsang Sl 22, 8-9. 17-18a. 19-20. 23-24

    R. Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

    Alle, der ser mig, spotter mig,
    de vrænger mund og ryster på hovedet:
    “Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham,
    han må redde ham, han holder jo af ham.

    Hunde omgiver mig,
    en flok af forbrydere står omkring mig;
    de har gennemboret mine hænder og fødder,
    jeg kan tælle alle mine knogler.

    De deler mine klæder mellem sig,
    de kaster lod om min klædning.
    Men du, Herre, hold dig ikke borte,
    du, min styrke, skynd dig til hjælp!

    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
    Lovpris Herren, I der frygter ham,
    vis ham ære, hele Jakobs slægt,
    frygt ham, hele Israels slægt!

    2. læsning Fil 2,6-11

    Kristus, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,8-9

    Kristus blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne.

    Evangelium Mark 14,1-15,47 eller Mark 15,1-39

    Den korte form

    VOR HERRES JESU KRISTI LIDELSES HISTORIE EFTER EVANGELISTEN MARKUS.

    E. Det var to dage før påske og de usyrede brøds fest. Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne gribe Jesus med list og slå ham ihjel. For de sagde: “Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket!”

    Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden:
    F. “Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.”
    E. Og de overfusede hende. Men Jesus sagde:
    K. “Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.”

    E. Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.

    Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham:
    F. »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?«
    E. Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem:
    †. »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.«
    E. Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.

    Da det blev aften, kom han og de tolv. Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus:
    †. »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig.«
    E.  De blev bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham:
    A. »Det er vel ikke mig?«
    E.Han sagde til dem:
    †. »Det er en af de tolv, en der dypper i samme fad som jeg.  For Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham; men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.«

    E. Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde:
    †. »Tag det; dette er mit legeme.«
    E. Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det.  Og han sagde til dem:
    †. »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«

    E. Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Og Jesus sagde til dem:
    †. »I vil alle svigte, for der står skrevet: ›Jeg vil slå hyrden ned, så fårene spredes.‹ Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.«
    E.Peter sagde til ham:
    A. »Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke.«
    E. Men Jesus sagde til ham:
    †. »Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.«
    E.  Men han forsikrede endnu stærkere:
    A. »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.«
    E. Det samme sagde også alle de andre.

    Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple:
    †.  »Sæt jer her, mens jeg beder.«
    E. Så tog han Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst og sagde til dem:
    †. »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg!«
    E. Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Han sagde:
    †. »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«
    E. Så kommer han tilbage og finder dem sovende, og han siger til Peter:
    †. »Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time?  Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.«
    E. Atter gik han bort og bad med de samme ord. Og atter fandt han dem sovende, for deres øjne var meget tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle sige til ham.  Så kom han for tredje gang og sagde til dem:
    †. »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«

     E. Endnu mens han talte, kommer Judas, en af de tolv, fulgt af en skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste. Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham og før ham væk under sikker bevogtning! Og han kom og gik straks hen til Jesus og sagde:
    A. »Rabbi!«
    E. og kyssede ham.  De lagde hånd på ham og greb ham. En af dem, som stod der, trak sværdet og ramte ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Så tog Jesus til orde og sagde til dem:
    †. »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg været hos jer og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det sker, for at Skrifterne skal opfyldes.«
    E. Da lod de ham alle sammen i stikken og flygtede.  Men der var en ung mand, som fulgte med ham, kun med et lagen over sin nøgne krop; også ham griber de fat i, men han gav slip på lagnet og flygtede nøgen.

    Så førte de Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge samledes. Men på afstand var Peter fulgt efter ham helt ind i ypperstepræstens gård og sad sammen med vagtfolkene og varmede sig ved ilden.

    Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, men de fandt ikke noget.  Mange vidnede nemlig falsk imod ham, men deres vidneudsagn stemte ikke overens. Og nogle stod frem og vidnede falsk imod ham ved at sige:
    F.  »Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, som er bygget med hænder, og på tre dage rejse et andet, som ikke er bygget med hænder.«
    E. Men heller ikke da stemte deres vidneudsagn overens.

    Så stod ypperstepræsten frem og spurgte Jesus:
    †. »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?«
    E. Men han tav og svarede ikke. Ypperstepræsten spurgte ham igen:
    A. »Er du Kristus, den Velsignedes søn?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Det er jeg. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.«
    E. Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde:
    A. »Hvad skal vi nu med vidner? I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?«
    E. Og de dømte ham alle skyldig til døden.

    Så gav nogle sig til at spytte på ham og dække hans ansigt til og slå ham med knytnæve og sige til ham:
    F. »Profetér så!«
    E. Og vagtfolkene gik løs på ham med stokke.

    Mens Peter var nede i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger forbi,  og da hun så ham sidde og varme sig, kiggede hun på ham og sagde:
    A. »Du var også sammen med ham nazaræeren Jesus.«
    E. Men han nægtede det og sagde:
    A. »Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener.«
    E. Så gik han ud i portrummet. Og hanen galede.   Og pigen, som havde set ham, sagde så igen til dem, som stod der:
    A. »Han dér er en af dem.«
    E. Men atter nægtede han det. Lidt efter sagde de, som stod der, endnu en gang til Peter:
    A. »Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa.«
    E. Da gav han sig til at bande og sværge:
    A. »Jeg kender ikke det menneske, I taler om!«
    E. I det samme galede hanen anden gang. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt til ham: »Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.« Og han brast i gråd.

    Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham:
    A. »Er du jødernes konge?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Du siger det selv.«
    E. Ypperstepræsterne anklagede ham voldsomt,  og Pilatus spurgte ham igen:
    A. »Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!«
    E. Men Jesus svarede ikke mere, så Pilatus undrede sig.

    Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske. Der var en, som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprørere, der havde begået drab under oprøret.   Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede.  Han svarede dem:
    A. »Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?«
    E. Han var nemlig klar over, at det var af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret ham. Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem:
    A. »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?«
    E. De råbte tilbage:
    F. »Korsfæst ham!«
    E. Pilatus spurgte dem:
    A. »Hvad ondt har han da gjort?«
    E. Men de råbte blot endnu højere:
    F. »Korsfæst ham!«
    E. Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

    Soldaterne førte nu Jesus ind i gården, det vil sige statholderens borg, og sammenkaldte hele vagtstyrken.  Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne og satte den på ham. Og de gav sig til at hilse ham: »Hil dig, jødekonge!« De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham. Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

    Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus.

    De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge«. Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.  Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.«

    De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde:
    F. »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!«
    E. Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden:
    F. »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.  Kristus, Israels konge – lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!«
    E. Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.

    Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:
    †. »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?«
    E. – det betyder:
    †.  »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
    E. Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde:
    F. »Hør, han kalder på Elias.«
    E. Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde:
    A. »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.«
    E.  Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede.

    Alle knæler et øjeblik i tavshed.

    Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han:
    A. »Sandelig, den mand var Guds søn.«

     E. Der var også nogle kvinder, der så til på afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome; de havde fulgt ham og sørget for ham, da han var i Galilæa. Og der stod mange andre kvinder, som var draget op til Jerusalem sammen med ham.

    Og da det nu var blevet aften, og det var forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,  kom Josef fra Arimatæa, et fornemt rådsmedlem, som også ventede Guds rige. Han dristede sig til at gå ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede var død, og tilkaldte officeren og spurgte ham, om Jesus havde været død længe. Da han havde fået det bekræftet af officeren, overlod han liget til Josef. Han købte et lagen og tog ham ned, svøbte ham i lagnet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i klippen. Og han væltede en sten for indgangen til graven.
    Men Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, så, hvor han blev lagt.

     

    Den korte form

    VOR HERRES JESU KRISTI LIDELSES HISTORIE EFTER EVANGELISTEN MARKUS.

    Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham:
    A. »Er du jødernes konge?«
    E. Jesus svarede:
    †. »Du siger det selv.«
    E. Ypperstepræsterne anklagede ham voldsomt,  og Pilatus spurgte ham igen:
    A. »Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!«
    E. Men Jesus svarede ikke mere, så Pilatus undrede sig.

    Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske. Der var en, som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprørere, der havde begået drab under oprøret.   Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede.  Han svarede dem:
    A. »Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?«
    E. Han var nemlig klar over, at det var af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret ham. Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem:
    A. »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?«
    E. De råbte tilbage:
    F. »Korsfæst ham!«
    E. Pilatus spurgte dem:
    A. »Hvad ondt har han da gjort?«
    E. Men de råbte blot endnu højere:
    F. »Korsfæst ham!«
    E. Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

    Soldaterne førte nu Jesus ind i gården, det vil sige statholderens borg, og sammenkaldte hele vagtstyrken.  Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne og satte den på ham. Og de gav sig til at hilse ham: »Hil dig, jødekonge!« De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham. Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

    Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus.

    De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Så korsfæstede de ham og delte hans klæder ved at kaste lod om, hvem der skulle have hvad. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge«. Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.  Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.«

    De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde:
    F. »Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!«
    E. Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden:
    F. »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.  Kristus, Israels konge – lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!«
    E. Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.

    Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:
    †. »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?«
    E. – det betyder:
    †.  »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«
    E. Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde:
    F. »Hør, han kalder på Elias.«
    E. Så løb én hen og fyldte en svamp med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, idet han sagde:
    A. »Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.«
    E.  Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede.

    Alle knæler et øjeblik i tavshed.

    Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han:
    A. »Sandelig, den mand var Guds søn.«

     
29
  • MANDAG I DEN STILLE UGE
    Hele dagen
    2021.03.29


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Mandag i Den stille uge (II Ps.)
    Helgener:


    Læsning Es 42,1-7

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.
    Han skriger ikke, han råber ikke,
    han løfter ikke sin røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    han fører retten til sejr.
    Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
    til han har ført retten igennem på jorden;
    de fjerne øer venter på hans belæring.

    Dette siger Gud Herren,
    han som skabte himlen og spændte den ud,
    som bredte jorden ud med dens vækster,
    som gav åndedræt til folkene på jorden,
    livsånde til dem, der færdes på den:
    Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
    jeg tager dig ved hånden.
    Jeg danner dig og gør dig
    til en pagt med folket, til et lys for folkene.
    Du skal åbne de blindes øjne,
    føre fangerne ud af fængslet.
    og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

    Vekselsang Sl 27,1.2.3.13-15

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Når de onde nærmer sig
    for at fortære mig,
    de, som er mine fjender og modstandere,
    skal de snuble og falde.

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Konge:
    du alene har forbarmet dig over vore vildfarelser.

    Evangelium Joh 12,1-11

    Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

    Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

    Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.

30
  • OLIEMESSE
    Hele dagen
    2021.03.30


    Fastetiden


    Oliemessen (II Ps.)
    Helgener:


    1. læsning Es 61,1-3a. 6a. 8b-9

    Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    for at udråbe et nådeår fra Herren
    og en hævndag fra vor Gud,
    for at trøste alle, der sørger,
    for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske,
    glædens olie i stedet for sørgedragt
    og lovsang i stedet for svigtende mod.

    Men I skal kaldes Herrens præster,
    vor Guds tjenere skal I hedde.
    jeg giver dem deres fulde løn
    og slutter en evig pagt med dem.
    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

    Vekselsang Sl 89,21-22.25&27

    R. Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.

    2. læsning Åb 1,5-8

    Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

    Se, han kommer med skyerne,
    og hvert øje skal se ham,
    også de, som har gennemboret ham;
    og alle jordens folkestammer skal jamre over ham.
    Ja, amen.

    Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Es 61,1

    Herrens Ånd er over mig,
    han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 4,16-21

    På den tid kom Jesus til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

    Herrens ånd er over mig,
    fordi han har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«

  • TIRSDAG I DEN STILLE UGE
    Hele dagen
    2021.03.30


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i Den stille uge (II Ps.)
    Helgener:
    I domkirken: Fornyelse af præsteløfterne,
                             indvielse af de hellige olier.


    Læsning Es 49,1-6

    Hør mig, I fjerne øer,
    lyt, I folk langt borte:
    Herren har kaldet mig fra moders liv,
    fra fødslen kaldte han mig ved navn.
    Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
    i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
    han gjorde mig til en spids pil,
    i sit kogger holdt han mig gemt.
    Han sagde til mig: Du er min tjener,
    Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
    Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
    på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
    Dog, min ret er hos Herren,
    min løn er hos min Gud.

    Men nu har Herren talt,
    han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
    for at føre Jakob tilbage,
    så Israel samles hos ham.
    Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
    min Gud bliver min styrke.
    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab. 15&17

    R. Min mund skal forkynde din retfærdighed.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang,
    jeg kender ikke dens grænser!
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Kone, lydig mod Faderen:
    som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
    førtes du afsted til korset.

    Evangelium Joh 13,21-33. 36-38

    På den tid, da Jesus holdt aftensmåltid med sine disciple, kom han i oprør og vidnede: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. Ham gav Simon Peter tegn til at spørge Jesus, hvem det var, han talte om. Da det nu var ham, der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: »Hvem er det, Herre?« Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.« Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: »Køb, hvad vi har brug for til festen,« eller at han skulle give noget til de fattige. Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.

    Da Judas var gået ud, sagde Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.

    Simon Peter sagde til ham: »Herre, hvor går du hen?« Jesus svarede ham: »Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.« Peter sagde til ham: »Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« Jesus svarede: »Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.

31
  • ONSDAG I DEN STILLE UGE.
    Hele dagen
    2021.03.31


    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i Den stille uge (II Ps.)
    Helgener:
    Fastetiden afsluttes skærtorsdag inden aftenmessen.


    Læsning Es 50,4-9a

    Gud Herren har givet mig
    disciples tunge,
    så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte.
    Hver morgen vækker han mit øre,
    og jeg hører som en discipel.
    Gud Herren har åbnet mit øre,
    og jeg var ikke genstridig,
    jeg veg ikke tilbage.
    Jeg lod dem slå min ryg
    og rive skægget ud af mine kinder.
    Jeg skjulte ikke mit ansigt
    for skændsler og for spyt.
    Gud Herren er min hjælper,
    derfor blev jeg ikke til spot og spe;
    derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
    jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
    Han, som skal frikende mig, er nær.
    Vil nogen anklage mig,
    så lad os stå frem sammen!
    Vil nogen være min modpart,
    så lad ham træde op mod mig!
    Se, Gud Herren er min hjælper,
    hvem vil dømme mig skyldig?

    Vekselsang Sl 69, 8-10.21bcd-22. 31&33-34

    R. I nådens tid, Herre, svar mig
    i din store miskundhed, Gud! 

    svare du mig i .

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.

    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
    Deres hån har knust mit hjerte,
    jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
    på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
    De gav mig malurt at spise
    og eddike til at slukke min tørst.

    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.
    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet

    Hil dig, vor Konge,
    du alene har forbarmet dig over vore vildfarelser.

    eller:

    Hil dig, vor Konge, lydig mod Faderen:
    som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
    førtes du af sted til korset.

    Evangelium Matt 26,14-25

    På den tid gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.

    Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

    Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

april
april
april