Læsninger

< 2021 >
februar
sønmantironstorfrelør
 1
  • Hele dagen
    2021.02.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 11, 32-40

    Hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.
    Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.

    Vekselsang Sl 31,20.21.22.23.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Lovet være Herren!
    Han har vist sin underfulde troskab mod mig
    i den belejrede by.
    Jeg sagde i min angst:
    Jeg er fordrevet fra dine øjne.

    Men du hørte min tryglen,
    da jeg råbte til dig om hjælp.
    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 5,1 20

    På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
    Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
    Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

2
  • Hele dagen
    2021.02.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12, 1-4

    Lad os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syn¬dere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.

    Vekselsang Sl 22,26b-27.28 & 30.31-32

    R. De, der søger dig, Herre, skal lovprise dig.

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
    Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.

    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
    alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.

    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
    tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk,
    der fødes, for han greb ind!

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Mark 5,21 43

    Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

    Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
    Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

3
  • Hele dagen
    2021.02.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12, 4-7. 11-15

    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
    Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
    mist ikke modet, når du irettesættes af ham;
    for Herren tugter den, han elsker,
    han straffer hver søn, han holder af.
    For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som søn¬ner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?
    Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.
    Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.

    Vekselsang Sl 103,1-2.13-14.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    mod dem, der frygter ham.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

4
  • Hele dagen
    2021.02.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)
    Blasiusvelsignelse


    Læsning Hebr 12,18-19.21-24

    Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, og synet var så frygteligt, at Moses sagde: “Jeg er forfærdet og skælver.” Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b -4.9.10-11

    R. Gud, vi har oplevet din troskab her i dit tempel.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,

    han giver sig til kende som værn.
    Som vi har hørt det,
    har vi nu set det
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by;
    Gud lader den bestå til evig tid.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

5
  • Hele dagen
    2021.02.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Agathe, jomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning Hebr 13,1-8

    Lad broderkærligheden vare ved; glem ikke gæstfrihe¬den, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster. Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: “Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” Derfor kan vi frimodigt sige:
    Herren er min hjælper,
    jeg skal ikke frygte,
    hvad kan et menneske gøre mig?
    Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.

    Vekselsang Sl 27,1.3.5.8b-9

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Han gemmer mig i sin hytte
    på ulykkens dag,
    han skjuler mig i sit telt
    og løfter mig op på klippen.

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.
    Forkast mig ikke, svigt mig ikke,
    min frelses Gud!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark 6,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

6
  • Hele dagen
    2021.02.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Paul Miki og lidelsesfællermartyrer († 1597) (m)


    Læsning Hebr 13, 15-17. 20 -1

    Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i. Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer. Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,

    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

7
  • Hele dagen
    2021.02.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    4.alm. søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET (KYNDELMISSE) (f)
    Helgener:


    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Hærskarernes Herre, han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.


    </a>

    Luk 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

8
  • Hele dagen
    2021.02.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Hieronymus Æmiliani, præst († 1537)
    ————Josephina Bakhita, jomfru († 1947)


    Læsning 1 Mos 1, 1-19

    I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
    Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
    Gud sagde: “Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
    Gud sagde: “Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!” Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.
    Gud sagde: “Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!” Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
    Gud sagde: “Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.” Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

    Gud sagde: “Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!” Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

    Vekselsang Sl 104,1-2a.5-6.10 & 12. 4 & 35c

    R. Herren skal glæde sig over sine værker.

    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Jorden gav du sin faste grundvold,
    den rokkes aldrig i evighed.
    Urdybet dækkede den som en dragt,
    vandet stod op over bjergene.

    Du lader kilder springe frem i dalene,
    mellem bjergene baner de sig vej.
    Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
    på grenene sidder de og kvidrer.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Min sjæl, pris Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

9
  • Hele dagen
    2021.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 1, 20-2,4a

    Gud sagde: “Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!” Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!” Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
    Gud sagde: “Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!” Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
    Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!” Gud sagde: “Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.” Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
    Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.
    Det var himlens og jordens skabelseshistorie.

    Vekselsang Sl 8,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn over hele jorden!

    Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
    månen og stjernerne, som du satte der,
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119, 36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Mark 7,1- 13

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; – og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæ¬erne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han sagde til dem: “Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: ‘Ær din far og din mor!’ og: ‘Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.’ Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.”

10
  • Hele dagen
    2021.02.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Scholastica, jomfru († 543) (m)


    Læsning 1 Mos 2, 4b-9. 15-17

    Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
    Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
    Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: “Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!”

    Vekselsang Sl 104,1-2a.27-28. 29bc-30

    R. Min sjæl, pris Herren!

    Min sjæl, pris Herren!
    Herre, min Gud, du er stor!
    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe.

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    Du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig os i sandheden!

    Evangelium Mark 7,14-23

    På den tid kaldte Jesus atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: -Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: “Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.” Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

1112
  • Hele dagen
    2021.02.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 3, 1-8

    Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
    Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.6- 7

    R. Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgavmin syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

13
  • Hele dagen
    2021.02.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 3, 9-24

    Gud Herren kaldte på Adam: “Hvor er du?” og han svarede: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.” Han spurgte: “Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: “Hvad er det, du har gjort?” Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.”
    Da sagde Gud Herren til slangen:
    “Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.”
    Til kvinden sagde han:
    “Jeg vil gøre dit svangerskab
    plagsomt og pinefuldt,
    i smerte skal du føde børn.
    Du skal begære din mand,
    og han skal herske over dig.”
    Til Adam sagde han:
    “Fordi du lyttede til din kvinde
    og spiste af det træ,
    jeg forbød dig at spise af,
    skal agerjorden være forbandet for din skyld;
    med møje skal du skaffe dig føden
    alle dine dage.
    Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig,
    og du skal leve af markens planter.
    I dit ansigts sved
    skal du spise dit brød,
    indtil du vender tilbage til jorden,
    for af den er du taget.
    Ja, jord er du,
    og til jord skal du blive.”
    Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: “Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!” Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.5-6.12-13

    R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.
    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: “Vend tilbage, I mennesker!”

    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark 8,1-10

    I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: “Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; – og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.

14
  • Hele dagen
    2021.02.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    26. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 3 Mos 13,1-2.43-46

    Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det, og hvis det viser sig, at hævelsen på det angrebne sted på baghovedet eller panden er rødlig-hvid og ser ud som spedalskhed på huden, er han spedalsk; han er uren. Præsten skal erklære ham uren; han er angrebet i hovedet.

    Den spedalske, der er angrebet, skal bære iturevne klæder, hans hår skal hænge løst, han skal tilhylle sit ansigt og råbe: “Uren, uren!” Så længe han er angrebet, er han uren. Han skal bo isoleret og opholde sig uden for lejren.

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.11

    R. Hos dig søger jeg skjul:
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig. 

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.
    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige,
    alle I oprigtige skal juble.

    2. læsning 1 Kor 10,31-11,1

    Brødre og søstre! Enten I spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.

    Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 1,40-45

    En spedalsk kom hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: “Hvis du vil, kan du gøre mig ren.” Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil, bliv ren!” Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: “Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.” Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

15
  • Hele dagen
    2021.02.15

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 4,1 -15. 25

    Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.« Dernæst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker.

    Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.«

    Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« Kain sagde til Herren: »Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel.« Men Herren sagde til ham: »Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange.« Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel.

    Adam lå igen med sin kone, og hun fødte en søn og gav ham navnet Set. »For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel,« sagde hun.

    Vekselsang Sl 50,1 & 8.16bc-17.20-21

    R. Du skal bringe takoffer til Gud.

    Herren, gudernes Gud, taler,
    han kalder på jorden
    fra øst til vest.
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Der sidder du og bagtaler din bror,
    sætter skamplet på en søn af din mor.
    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ngen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Mark 8,11-13

    Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med Jesus, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.« Og han forlod dem og gik igen om bord og tog over til den anden bred.;

16
  • Hele dagen
    2021.02.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Det almindelige kirkeår afbrydes her
    og genoptages mandag den 1. juni (“2. pinsedag”)


    Læsning 1 Mos 6,5-8; 7,1-5. 10

    Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet og sagde: »Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.« Men Noa fandt nåde for Herrens øjne. Herren sagde til Noa: »Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt. Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden. Om syv dage lader jeg det regne på jorden i fyrre dage og fyrre nætter, og jeg udsletter alle levende væsener, som jeg har skabt, fra jordens overflade.« Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham. Efter de syv dages forløb kom vandfloden over jorden.

    Vekselsang Sl 29,1a & 2. 3ac‑4. 3b & 9b‑1014-15.18-19

    R. Herren velsigne sit folk med fred!

    Vis Herren, I gudssønner,
    Vis Herrens navn ære,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

    Herrens røst lyder over vandet,
    Herren er over de vældige vande.
    Herrens røst lyder med kraft,
    Herrens røst lyder med vælde.

    Ærens Gud lader tordenen rulle.
    I hans tempel råber alle: Ære!
    Herren har taget sæde over vandfloden,
    Herren troner som konge i evighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Mark 8,14-21

    Disciplene havde glemt at tage brød med, så de havde kun et enkelt brød med sig i båden. Og Jesus befalede dem: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.« Og de talte med hinanden om, at det var, fordi de ikke havde brød med. Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: »Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet? Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke, da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Tolv,« svarede de. »Eller dengang med de syv brød til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Syv,« svarede de. Og han sagde til dem: »Forstår I endnu ikke?«

17
  • Hele dagen
    2021.02.17

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Askeonsdag (IV Ps)
    Helgener:
    Fast- og abstinensdag.
    Askeindvielse kan foretages ved hver menighedsmesse eller ordets gudstjeneste
    Bodsdage- og bodstid


    1. læsning Joel 2, 12-18

    Selv nu
    siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte
    med faste, gråd og klage!
    Sønderriv jeres hjerte
    og ikke jeres klæder,
    vend om til Herren jeres Gud!
    For han er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab;
    han kan fortryde ulykken.
    Måske vender han om og fortryder
    og lader sin velsignelse blive tilbage,
    så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer
    til Herren jeres Gud.

    Stød i hornet på Zion!
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    I skal samle folket
    og hellige forsamlingen;
    I skal bringe de ældste sammen
    og samle børn
    og spæde.
    Brudgommen må forlade kammeret,
    bruden sit brudekammer.
    Mellem forhallen og alteret
    skal præsterne, Herrens tjenere,
    græde og sige:
    »Vær barmhjertig mod dit folk, Herre!
    Gør ikke din ejendom til spot,
    så folkeslagene håner den.
    Hvorfor skal man sige blandt folkene:
    Hvor er deres Gud?«

    Da brænder Herren af nidkærhed for sit land,
    han skåner sit folk.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

    R. Gud, vær os nådig, vi har syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    2. læsning 2 Kor 5, 20-6,2

    Vi er udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo:

    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Matt. 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«


    Bodsdage og bodstid. Alle fredage og hele fastetiden fra askeonsdag til langfredag er bodsdage.

    Bod er en vigtig bestanddel af et ægte kristent liv, fordi Jesus opfordrer os til stadig omvendelse. Bod handler om at ransage sin egen livsholdning og bringe den i overensstemmelse med buddet om at elske Gud og næsten. Man kan øve bod på forskellige måde, f.eks. ved at afholde sig fra kødspiser (abstinens), anden form for spise el. drikke som kaffe, øl, alkohol, fra tobak og lignende nydelsesmidler, fra fjernsyn og ved at faste, dvs. reducere mængden af det, man spiser eller ved slet ikke at spise.

    Til disse bodsøvelser bør der føjes særlige kærlighedsgerninger og fromhedsøvelser, og endelig bør man yde en ekstra indsats for trofast at opfylde sine daglige forpligtelser.

    Alle der fyldt 14 år, er forpligtet til at øve en eller anden form for afholdenhed på alle fredage som ovenfor beskrevet, hvis ikke de falder på en højtid. På askeonsdag og langfredag er alle fra 14 år og opefter forpligtet til at afholde sig fra kød. Alle, der er fyldt 18 år, og indtil de fylder 59 år, er desuden forpligtet til at faste askeonsdag og langfredag.

    At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

18
  • Hele dagen
    2021.02.18

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Torsdag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 5 Mos 30,15-20

    Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.

    Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Omvend jer – siger Herren,
    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Luk 9,22-25

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

    Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?

19
  • Hele dagen
    2021.02.19

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Fredag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 58,1-9a

    Så siger Herren vor Gud:
    Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
    løft din røst som hornet!
    Forkynd mit folk dets overtrædelse
    og Jakobs hus dets synder.
    Mig søger de dag efter dag,
    de ønsker at kende mine veje;
    som et folk, der øver retfærdighed
    og ikke svigter sin Guds bud,
    spørger de mig om lov og ret,
    de ønsker at være Gud nær.
    – “Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
    og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.”
    På fastedagen driver I handel,
    og jeres arbejdere jager I med.
    I faster i kiv og strid
    og kaster med sten i ondskab.
    Når I faster, som I nu gør,
    bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
    Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
    at mennesket spæger sit legeme,
    hænger med hovedet som et siv
    og ligger i sæk og aske?
    Er det det, I kalder faste,
    en dag til Herrens behag?
    Nej, den faste, jeg ønsker,
    er at løse ondskabens lænker
    og sprænge ågets bånd,
    at sætte de undertrykte i frihed,
    og bryde hvert åg;
    ja, at du deler dit brød med den sultne,
    giver husly til hjemløse stakler,
    at du har klæder til den nøgne
    og ikke vender ryggen til dine egne.
    Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
    og dit sår skal hurtigt læges;
    din retfærdighed går i spidsen for dig,
    og Herrens herlighed er bag dig.
    Da kalder du, og Herren vil svare,
    da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.18-19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    For du vil ikke have slagtoffer
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Am 5,14

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.
    Så vil Herren være med jer.

    Evangelium Matt 9,14-15

    På den tid kom Johannes’ disciple hen til Jesus og spurgte: “Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?” Jesus svarede dem: “Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste.”

20
  • Hele dagen
    2021.02.20

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag efter askeonsdag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 58, 9b-14

    Hvis du fjerner åget
    og holder op at pege fingre og tale ondt,
    rækker den sultne dit brød
    og mætter den forkuede,
    så skal dit lys bryde frem i mørket
    og dit mulm blive til højlys dag.
    Herren vil altid lede dig,
    selv i øde egne vil han mætte dig.
    Han vil styrke din krop,
    så du bliver som en frodig have,
    som et kildevæld,
    hvis vand ikke svigter.
    Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
    du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
    Du skal kaldes den, som tætner revner,
    den, som gør det nedrevne beboeligt.
    Hvis du tager dig i vare på sabbatten
    og ikke driver handel på min hellige dag,
    hvis du kalder sabbatten frydefuld
    og Herrens hellige dag ærværdig,
    hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer,
    drive handel og træffe aftaler,
    så skal du glæde dig over lykken hos Herren.
    Jeg vil føre dig frem over landets høje
    og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom.
    Herren selv har talt.

    Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

    R. Vis mig din vej, Herre,
    så jeg kan vandre i din sandhed.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast,
    frels din tjener, du min Gud,
    jeg stoler på dig.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Akklamation til Evangeliet Ez 33,11

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død,
    men at han vender om fra sin vej, så han bevarer livet.

    Evangelium Luk 5,27- 32

    På den tid så Jesus en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: “Følg mig!” Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.

    Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: “Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?” Jesus svarede dem: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.”

21
  • Hele dagen
    2021.02.21

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    1. søndag i fasten (I Ps)
      Helgener:
      Electioceremoni i Domkirken.

    1. læsning 1 Mos 9,8-15

    Gud sagde til Noa og hans sønner: “Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere, med hvert levende væsen hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud af arken, alle jordens dyr. Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden.”

    Gud sagde: “Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.6&7bc.8-9

    R. Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed
    husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    2. læsning 1 Pet 3,18-22

    I elskede! Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark 1,12-15

    Ånden drev Jesus ud i ørkenen. Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham. Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet.”

22
  • Hele dagen
    2021.02.22


    Mandag. APOSTLEN PETERS STOL (f)
    Helgener: Apostlen Peters Stol


    Læsning 1 Pet 5,1-4
    eres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.

    Vekselsang Sl 23,1-2a.2b-3.4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge.

    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-19

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

23
  • Hele dagen
    2021.02.23

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Tirsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Polycarp, biskop og martyr († 166) kan ihukommes


    Læsning Es 55, 10 – 11

    Det siger Herren:
    “For som regnen og sneen
    falder fra himlen
    og ikke vender tilbage dertil,
    men væder jorden,
    befrugter den og får den til at spire
    og giver udsæd til den, der vil så,
    og brød til den, der vil spise,
    sådan er mit ord, som udgår af min mund;
    det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
    men det gør min vilje
    og udfører mit ærinde.”

    Vekselsang Sl 34,4 – 5.6 – 7.16 – 17.18 -19

    R. Herren befrier de retfærdige fra alle deres trængsler.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 6,7 – 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:
    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”

24
  • Hele dagen
    2021.02.24

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Onsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Jonas 3, 1 – 10

    Herrens ord kom til Jonas: “Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.” Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: “Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!” Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: “Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.” Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 51,3 – 4.12 – 13.18 – 19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2, 12 – 13

    Men selv nu siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,29 – 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: “Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.”

25
  • Hele dagen
    2021.02.25

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Torsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:  


    Læsning Est IV(14),1. 3 – 5. 12 -14

    I de dage søgte dronning Ester, grebet af dødsangst tilflugt hos Herren. Så bad hun til Herren, Israels Gud, og sagde:

    “Min Herre, vor konge, du er den eneste! Hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden hjælper end dig, for jeg risikerer mit liv. Siden jeg blev født, har jeg hørt i min fædrenestamme, at du, Herre, har udvalgt Israel af alle folkene og vore fædre af alle deres forfædre til at være din evige ejendom, og alt det, du lovede, har du gjort for dem. Husk på os, Herre, giv dig til kende i vor trængselstid, og giv mig mod, du gudernes konge og hersker over alle magter. Læg mig de rette ord i munden, når jeg står over for løven, og væk hans had mod ham, der bekæmper os, så han og hans ligesindede går til grunde. Red os med din hånd, og hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden end dig, Herre.”

    Vekselsang Sl 138, 1 – 2a. 2bc – 3. 7c – 8

    R. Den dag jeg råbte, svarede du mig.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for din godhed og troskab,
    den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Din højre hånd frelser mig;
    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Sl 51, 12a. 14a

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    Lad mig atter frydes over din frelse.

    Evangelium Matt 7,7 – 12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”

26
  • Hele dagen
    2021.02.26

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Fredag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 18, 21 – 28

    Så siger Herren vor Gud: Når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø. Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve. Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?

    Men hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så han gør alle de afskyelige handlinger, den uretfærdige gør, skulle han så leve? Ingen af de retfærdige gerninger, han har øvet, skal huskes. For sin troløshed og sin synd skal han dø. I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 130,1 – 2.3 – 4ab.4c – 6.7 – 8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.
    Israel, vent på Herren,

    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort, siger Herre;
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 5,20 – 26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”

27
  • Hele dagen
    2021.02.27

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    Lørdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 5 Mos 26,16 – 19

    Mose talte til folket og sagde: “I dag befaler Herren din Gud dig at følge alle disse love og retsregler; du skal omhyggeligt følge dem af hele dit hjerte og af hele din sjæl.

    Du har i dag erklæret, at Herren skal være din Gud, og at du vil vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger og retsregler og adlyde ham. Og Herren har i dag erklæret, at du skal være hans ejendomsfolk, sådan som han har lovet dig, og at du skal holde alle hans befalinger; han vil ophøje dig over alle de folk, han har skabt, til lovsang, berømmelse og herlighed, og du skal være et helligt folk for Herren din Gud, sådan som han har lovet.”

    Vekselsang Sl 119,1 – 2.4 – 5.7 – 8

    R. Lykkelig de, der vandrer efter Herrens lov.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.

    Du har givet dine forordninger,
    de skal nøje overholdes.
    Gid min færden må være sikker,
    så jeg holder dine love.

    Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte,
    fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
    Jeg holder dine love,
    svigt mig ikke!

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 6,2b

    Se, nu er det den nåderige tid,
    se, nu er det frelsens dag!

    Evangelium Matt 5,43 – 48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”

28
  • Hele dagen
    2021.02.28

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B


    2. søndag i fasten (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 22,1-2.9a.10-13. 15-18

    I de dage satte Gud Abraham på prøve. Han sagde: “Abraham!” og da Abraham svarede ja, sagde han: “Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.” Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: “Abraham, Abraham!” Han svarede ja, og englen sagde: “Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.”

    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.

    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: “Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.”

    Vekselsang Sl 116,10&15.16-17.18-19

    R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    Jeg troede, derfor talte jeg.
    Jeg er hårdt plaget.
    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.

    Ak, Herre, jeg er din træl,
    jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.
    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk,
    i forgårdene til Herrens tempel,
    i din midte, Jerusalem.

    2. læsning Rom 8,31b-34

    Brødre og søstre! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.

    Akklamation til Evangeliet

    Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
    »Denne er min Søn, den elskede, hør ham!«

    Evangelium Mark 9,2-10

    I de dage tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: “Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: “Det er min elskede søn. Hør ham!” Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

    Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde.