Læsninger

< 2021 >
februar
  • 01
    01.februar.mandag

    Hele dagen
    2021.02.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 11, 32-40

    Hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.
    Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.

    Vekselsang Sl 31,20.21.22.23.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Lovet være Herren!
    Han har vist sin underfulde troskab mod mig
    i den belejrede by.
    Jeg sagde i min angst:
    Jeg er fordrevet fra dine øjne.

    Men du hørte min tryglen,
    da jeg råbte til dig om hjælp.
    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 5,1 20

    På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
    Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
    Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

  • 02
    02.februar.tirsdag

    Hele dagen
    2021.02.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12, 1-4

    Lad os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syn¬dere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.

    Vekselsang Sl 22,26b-27.28 & 30.31-32

    R. De, der søger dig, Herre, skal lovprise dig.

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
    Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.

    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
    alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.

    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
    tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk,
    der fødes, for han greb ind!

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Mark 5,21 43

    Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

    Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
    Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

  • 03
    03.februar.onsdag

    Hele dagen
    2021.02.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12, 4-7. 11-15

    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
    Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
    mist ikke modet, når du irettesættes af ham;
    for Herren tugter den, han elsker,
    han straffer hver søn, han holder af.
    For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som søn¬ner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?
    Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.
    Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.

    Vekselsang Sl 103,1-2.13-14.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    mod dem, der frygter ham.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

  • 04
    04.februar.torsdag

    Hele dagen
    2021.02.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)
    Blasiusvelsignelse


    Læsning Hebr 12,18-19.21-24

    Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, og synet var så frygteligt, at Moses sagde: “Jeg er forfærdet og skælver.” Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b -4.9.10-11

    R. Gud, vi har oplevet din troskab her i dit tempel.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,

    han giver sig til kende som værn.
    Som vi har hørt det,
    har vi nu set det
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by;
    Gud lader den bestå til evig tid.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

  • 05
    05.februar.fredag

    Hele dagen
    2021.02.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Agathe, jomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning Hebr 13,1-8

    Lad broderkærligheden vare ved; glem ikke gæstfrihe¬den, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster. Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: “Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” Derfor kan vi frimodigt sige:
    Herren er min hjælper,
    jeg skal ikke frygte,
    hvad kan et menneske gøre mig?
    Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.

    Vekselsang Sl 27,1.3.5.8b-9

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Han gemmer mig i sin hytte
    på ulykkens dag,
    han skjuler mig i sit telt
    og løfter mig op på klippen.

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.
    Forkast mig ikke, svigt mig ikke,
    min frelses Gud!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark 6,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.