Læsninger

< 2020 >
september 27 - oktober 03
  • 27
    27.september.søndag

    6. ALM. SØNDAG II

    Hele dagen
    2020.09.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    26. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 18,25-28

    I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv.Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 25,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed.

    Eller:

    Halleluja!

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud,
    til dig sætter jeg altid mit håb.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed.
    Glem min ungdoms synder og overtrædelser,
    husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    2. læsning Fil 2,1-11 eller Som kortere afsnit kan læses Fil 2,1-5, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

    Brødre og søstre! Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, +++)

    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 21,28-32

    Jesus talte til ypperstepræsterne og folkets ældste og sagde: “Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?” De svarede: “Den første.” Jesus sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.

    26. ALM. SØNDAG II

    Hele dagen
    2020.09.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    26. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 18,25-28

    I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv.Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 25,4-5.6-7.8-9

    R. Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed.

    Eller:

    Halleluja!

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud,
    til dig sætter jeg altid mit håb.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed.
    Glem min ungdoms synder og overtrædelser,
    husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    2. læsning Fil 2,1-11 eller Som kortere afsnit kan læses Fil 2,1-5, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

    Brødre og søstre! Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, +++)

    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 21,28-32

    Jesus talte til ypperstepræsterne og folkets ældste og sagde: “Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?” De svarede: “Den første.” Jesus sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.

  • 28
    28.september.mandag

    Mandag i 26. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
    ———— Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († ca. 1635)


    Læsning Job 1,6-22

    En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren.

    En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. Da kom der en mand til Job og meldte: »Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.« Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: »Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det.«

    Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde:

    »Nøgen kom jeg ud af moders liv,
    nøgen vender jeg tilbage!
    Herren gav, Herren tog,
    Herrens navn være lovet.«

    Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.

    Vekselsang Sl 17,1. 2-3. 6-7

    R. Vend dit øre mod mig, hør mine ord.

    Herre, hør en retfærdig sag!
    Lyt til min klage,
    hør på min bøn
    fra mine læber uden svig!

    Fra dig skal min ret komme,
    dine øjne iagttager retskaffenhed.
    Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten,
    ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
    Min mund forløber sig ikke.

    Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
    vend dit øre mod mig, hør mine ord,
    vis din underfulde troskab!
    Med din højre hånd frelser du dem,
    der søger tilflugt for deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,46-50

    På den tid opstod der den tanke iblandt disciplene, hvem af dem der mon var den største. Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.«

  • 29
    29.september.tirsdag

    DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL

    Hele dagen
    2020.09.29


    Lørdag. DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL (f)
    Helgener:


    Læsning Dan 7,9-10. 13-14 eller Åb 12,7-12a

    I et syn om natten så jeg:
    Troner blev stillet frem,
    og en gammel af dage tog sæde;
    hans klæder var hvide som sne,
    og håret på hans hoved var rent som uld.
    Hans trone var flammer af ild,
    dens hjul var luende ild.
    En flod af ild strømmede frem
    og løb ud foran ham.
    Tusind, ja tusinder tjente ham,
    ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
    Retten blev sat,
    bøgerne blev åbnet.
    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.
    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.

    Vekselsang Ps 138,1-2a.2bc-3.4-5

    R. I guders påhør lovsynger jeg dig, Herre.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
    for de har hørt de ord, du talte.
    Og de skal synge om Herrens veje,
    for Herrens herlighed er stor.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Lovsyng Herren, alle hans hærskarer,
    hans tjenere, som gør, hvad han vil.

    Evangelium Joh 1,47-51

    På den tid så Jesus Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«


    Åb 12,7-12a
    På den tid var der krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:

    Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
    og herredømmet hans salvedes,
    for vore brødres anklager er styrtet,
    han som dag og nat anklagede dem for Gud.
    De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
    De havde ikke livet for kært til at gå i døden.
    Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

  • 30
    30.september.onsdag

    Onsdag i 26. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Hieronymus, præst og kirkelærer († 420) (m)
    Ad libitum læsning til Hieronymus:
    L.: 2 Tim 3,14-17


    Læsning Job 9,1-12. 14-16

    Job sagde til sine venner:

    Sandt er det, at det forholder sig sådan;
    hvordan kan et menneske være retfærdigt over for Gud?
    Vil det føre sag mod ham,
    kan det ikke gendrive én ud af tusind anklager.
    Han er vis, og han er stærk,
    hvem kan trodse ham og slippe godt fra det?
    Han flytter bjerge, før de ved af det,
    i sin vrede får han dem til at styrte sammen.
    Han ryster jorden løs fra dens fundament,
    og dens søjler skælver.
    Han befaler solen ikke at stå op,
    og for stjernerne har han sat segl.
    Han alene spænder himlen ud,
    han går på havets ryg.
    Han skaber Løven og Orion,
    Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen.
    Han gør store ting, der ikke kan udforskes,
    og undere, der ikke kan tælles.

    Han kan gå forbi mig, uden at jeg ser ham,
    han kan fare forbi, uden at jeg mærker det.
    Hvem kan hindre ham, hvis han vil røve noget?
    Hvem kan sige til ham: »Hvad er det, du gør?«
    Hvordan skulle så jeg kunne tage til orde imod ham
    og vælge mine ord over for ham?
    Selv om jeg har ret, kan jeg ikke komme til orde,
    men må bønfalde min dommer om nåde.
    Hvis jeg stævnede ham, og han gav møde,
    tror jeg ikke, han ville lytte til mig.

    Vekselsang Sl 88,10bc-11.12-13.14-15

    R. Herre, lad min bøn nå dig.

    Hver dag råber jeg til dig, Herre,
    og rækker mine hænder op imod dig.
    Gør du undere for de døde?
    Rejser dødninge sig og takker dig?

    Fortæller de i graven om din troskab,
    i underverdenen om din trofasthed?
    Kender de i mørket til dine undere,
    i glemslens land til din retfærdighed?

    Jeg råber til dig om hjælp, Herre,
    hver morgen kommer min bøn til dig.
    Hvorfor har du forstødt mig, Herre,
    hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

    Akklamation til Evangeliet Fil 3,8-9

    Halleluja!
    Jeg regner alt for skarn,
    for at jeg kan vinde Kristus og finde retfærdighed i ham.

    Evangelium Luk 9,57-62

    Mens de var undervejs, var der en, der sagde til Jesus: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«

    HIERONYMUS

    Hele dagen
    2020.09.30

    Helgener: Hieronymus, præst og kirkelærer († 420) (m)


    Læsning 2 Tim 3,14-17

    Bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.

  • 01
    01.oktober.torsdag

    Torsdag i 26. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.10.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer(† 1897) (m)


    Læsning Job 19,21-27ab

    Job sagde:

    »Vær barmhjertige, venner, vær barmhjertige!
    Guds hånd har jo ramt mig.
    Hvorfor forfølger I mig, ligesom Gud gør?
    Bliver I aldrig mætte af mit kød?
    Gid mine ord dog var skrevet ned!
    Gid de var nedfældet på skrift,
    for evigt indridset i klippen,
    med en griffel af jern og med bly.
    Dog ved jeg, at min løser lever,
    til sidst skal han stå frem på jorden.
    Når min hud er skrællet af,
    når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
    ham skal jeg skue,
    ham og ingen anden skal mine øjne se.«

    Vekselsang Sl 27,7-8a.8b-9abc.13-14

    R. Jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!«

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Luk 10,1-12

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.

  • 02
    02.oktober.fredag

    Fredag i 26. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.10.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: De hellige værneengle (m)
    Ad libitum læsninger til de hellige værneengle:


    Læsning Job 38,1. 12-21; 40,3-5

    Herren talte til Job inde fra stormen:

    »Har du nogen sinde beordret morgenen frem,
    anvist morgenrøden dens plads,
    hvor den kan gribe fat i jordens kanter,
    så de ugudelige rystes af den?
    Da skifter jorden farve som ler til forsegling,
    den farves, som man farver en klædning.
    De ugudelige forholdes deres lys,
    og den løftede arm brækkes.
    Har du været ved havets kilder,
    har du vandret på urdybets bund?
    Er dødens porte blevet åbenbaret for dig,
    har du set mørkets porte?
    Har du givet agt på jordens vidder?
    Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er.
    Hvor er vejen til lysets bolig,
    og hvor har mørket sit hjem?
    Kan du tage det hjem til dets enemærker
    og føre det ad vejen til dets bolig?
    Du ved det jo! Du var født dengang,
    og du har levet længe!«

    Job svarede Herren:

    »Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig?
    Jeg lægger hånden på munden.
    Én gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen,
    to gange, jeg fortsætter ikke.«

    Vekselsang Ps 139,1-3.7-8.9-10.13-14ab

    R. Led mig ad evigheds vej, Herre!

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Du ved, om jeg sidder eller står,
    på lang afstand er du klar over min tanke;
    du har rede på, om jeg går eller ligger,
    alle mine veje er du fortrolig med.

    Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
    Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
    Stiger jeg op til himlen, er du dér,
    lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.

    Låner jeg morgenrødens vinger
    og slår mig ned, hvor havet ender,
    så leder din hånd mig også dér,
    din højre hånd holder mig fast.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 10,13-16

    På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

    De hellige værneengle

    Hele dagen
    2020.10.02


    Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: De hellige værneengle (m)


    Læsning 2 Mos 23,20-23a

    Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham. Men hvis du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere. Min engel skal gå foran dig og føre dig.

    Vekselsang Sl 91,1 – 2.3-4. 5-6.10-11

    R. Han byder sine engle at vogte på dig på alle dine veje.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig
    fra fuglefængerens fælde,
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer,
    du kan søge ly under hans vinger;
    hans trofasthed er skjold og værn.

    Du skal ikke frygte for nattens rædsler
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket,
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.

    Intet ondt skal ramme dig,
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling
    om at beskytte dig på alle dine veje.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små.
    For jeg siger jer:
    Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.«

  • 03
    03.oktober.lørdag

    Lørdag i 26. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.10.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Job 42,1-3. 5-6. 12-16

    Job svarede Herren:

    »Nu ved jeg, at du formår alt,
    intet, du har besluttet, er umuligt for dig.
    Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt?
    Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod,
    om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked.
    Jeg havde hørt rygter om dig,
    men nu har jeg set dig med egne øjne;
    derfor kalder jeg alt tilbage og angrer
    i støv og aske.«

    Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort. Han fik fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind spand okser og tusind æselhopper. Han fik syv sønner og tre døtre; den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem arvelod på linie med deres brødre. Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire slægtled. Så døde Job gammel og mæt af dage.

    Vekselsang Sl 119,66.71.75.91.125.130

    R. Lad dit ansigt lyse over din tjener.

    Giv mig dømmekraft og kundskab,
    for jeg stoler på dine befalinger.

    Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget,
    så jeg kunne lære dine love.

    Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige,
    i din trofasthed ydmygede du mig.

    Dine bud består endnu i dag,
    for alle ting må tjene dig.

    Jeg er din tjener, giv mig indsigt,
    så jeg kan lære dine formaninger at kende.

    Dine ord giver lys, når de åbner sig,
    og giver de uerfarne forstand.

    Akklamation til Evangeliet sml. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Luk 10,17-24

    På den tid vendte de tooghalvfjerds disciple glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

    I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

    Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«.