Læsninger

< 2020 >
september 20 - september 26
  • 20
    20.september.søndag

    25. ALM. SØNDAG II

    Hele dagen
    2020.09.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    25. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:
    Kollekt til Katolsk Menighedspleje


    1. læsning Es 55, 6-9

    Søg Herren, når han er at finde,
    kald på ham, når han er nær.
    Den ugudelige skal forlade sin vej,
    det onde menneske sine planer
    og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
    tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
    For jeres planer er ikke mine planer,
    og jeres veje er ikke mine veje,
    siger Herren;
    for så højt som himlen er over jorden,
    er mine veje højt over jeres veje
    og mine planer over jeres planer.

    Vekselsang Sl 145,2-3.8-9.17-18

    R. Herren er nær ved alle, der råber til ham.

    Eller:

    Halleluja!

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    2. læsning Fil 1,20-24. 27a

    Brødre og søstre! Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. hi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium.

    Akklamation til Evangeliet Jr ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så at vi kan tage mod Jesu Kristi ord.

    Evangelium Matt 20,1-16

    Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse: “Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.

    Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.”

  • 21
    21.september.mandag

    MATTÆUS

    Hele dagen
    2020.09.21

    Lørdag. MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
    Helgener:


    Læsning Ef 4,1-7. 11-13

    Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc

    Halleluja!
    Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
    dig lovpriser apostlenes skare.

    Evangelium Matt 9,9-13

    På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

  • 22
    22.september.tirsdag

    Tirsdag i 25. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ordsp 21,1-6. 10-13

    Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd,
    han leder det hen, hvor han vil.
    En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne,
    men Herren prøver hjerterne.
    At der øves retfærdighed og ret,
    er mere værd for Herren end slagtoffer.
    Øjnenes stolthed og hjertets hovmod,
    uretfærdiges lampe, er en synd.
    Den flittiges planer fører til gevinst,
    men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.
    At skaffe sig skatte ved løgnagtig tunge
    er en luftig tomhed for dem, der iler mod døden.
    Den uretfærdige har lyst til ondt,
    hans næste finder ingen barmhjertighed hos ham.
    Lader man spotteren bøde, bliver den uerfarne vis,
    belærer man den vise, får han kundskab.
    Den retfærdige handler klogt mod den uretfærdiges hus,
    når han styrter de uretfærdige i ulykke.
    Den, der stopper øret til for den svages skrig,
    vil selv komme til at råbe uden at få svar.

    Vekselsang Sl 119,1.27.30.34.35.44

    R. Før mig ad den sti, du befaler.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Jeg vil holde din lov til stadighed,
    evigt og altid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 8,19-21

    På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«

  • 23
    23.september.onsdag

    Onsdag i 25. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Pius de Pitrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m)


    Læsning Ordsp 30,5-9

    Ethvert ord fra Gud er lutret,
    han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham.
    Føj intet til hans ord,
    for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.
    To ting beder jeg dig om,
    nægt mig dem ikke, så længe jeg lever:
    Hold løgn og løgneord borte fra mig!
    Giv mig hverken armod eller rigdom,
    men giv mig det at spise, der tilkommer mig,
    for at jeg ikke skal blive så mæt,
    at jeg fornægter dig og siger: »Hvem er Herren?«
    og for at jeg ikke skal forarmes og blive en tyv
    og krænke min Guds navn.

    Vekselsang Sl 119,29.72.89.101.104.163

    R. Dine ord er en lygte for min fod.

    Hold falskheds vej borte fra mig,
    og giv mig i nåde din lov!

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    I evighed, Herre,
    står dit ord fast i himlen,

    Jeg holder mine fødder fra alle onde veje,
    så jeg kan følge dine ord.

    Af dine forordninger får jeg forstand,
    derfor hader jeg alle falskheds veje.

    Jeg hader og afskyr løgn,
    men jeg elsker din lov.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Luk 9,1-6
    På den tid kaldte Jesus de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. Når I kommer ind i et hus, så bliv boende dér, og rejs videre derfra. Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt.

  • 24
    24.september.torsdag

    Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2020.09.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Præd 1,2-11

    Endeløs tomhed,
    sagde Prædikeren,
    endeløs tomhed,
    alt er tomhed.

    Hvad udbytte har et menneske af alt,
    hvad det slider med under solen?
    Slægter går, slægter kommer,
    og jorden er bestandig den samme.
    Solen står op, og solen går ned,
    den skynder sig hjem,
    og dér står den op.
    Vinden blæser mod syd,
    den drejer og går mod nord,
    den drejer og drejer,
    og vinden bliver ved at dreje.
    Alle bække løber ud i havet,
    og havet bliver ikke fuldt;
    dér, hvor bækkene løber ud,
    bliver de ved at løbe ud.
    Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
    ingen bliver færdig med at tale,
    øjet mættes ikke af at se,
    øret fyldes ikke af at høre.
    Det, der var, er det samme som det, der kommer,
    det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
    der er intet nyt under solen.
    Hvis nogen siger:
    »Se, her er noget nyt!«
    så har det, vi har for øje,
    allerede været for længst.
    De tidligere ting huskes ikke,
    og de fremtidige, som vil ske,
    bliver heller ikke husket
    af dem, som følger efter.

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17

    R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 9,7-9

    På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

  • 25
    25.september.fredag

    Fredag i 25. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Præd 3,1-11

    Alting har en tid,
    for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
    En tid til at fødes, en tid til at dø.
    En tid til at plante, en tid til at rydde.
    En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
    En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
    En tid til at græde, en tid til at le.
    En tid til at holde klage, en tid til at danse.
    En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
    En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
    En tid til at opsøge, en tid til at miste.
    En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
    En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
    En tid til at tie, en tid til at tale.
    En tid til at elske, en tid til at hade.
    En tid til krig, en tid til fred.
    Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
    Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

    Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4

    R. Lovet være Herren, min klippe.

    Lovet være Herren, min klippe,
    min trofaste Gud og min borg,
    min fæstning og min befrier,
    mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.

    Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det,
    et menneskebarn, at du regner det for noget?
    Mennesket ligner et vindpust,
    dets dage er som en flygtende skygge.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,18-22

    Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«

    Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

  • 26
    26.september.lørdag

    Lørdag i 25. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cosmas og Damian, martyrer († 3.årh.)


    Læsning Præd 11,9-12,8

    Glæd dig, unge mand, mens du er ung,
    lad dit hjerte være glad i ungdommens dage.
    Gå ad de veje, du vil,
    og efter det, dine øjne ser;
    men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.
    Fjern kvalen fra dit hjerte,
    og hold dig det onde fra livet.
    Ungdom og morgenrøde er tomhed!

    Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen.

    Den dag, da husets vogtere ryster,
    da de stærke mænd bliver krumbøjede,
    da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få,
    da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne,
    da dørene til gaden lukkes,
    lyden fra kværnen dør hen,
    og man vågner, når fuglene kvidrer,
    alle sangens døtre bliver stille;
    man ængstes for bakkerne
    og for farerne på vejen;
    da mandeltræet blomstrer,
    græshoppen slæber sig af sted,
    og kapersfrugten brister,
    da mennesket går til sin evige bolig,
    og sørgetoget går gennem gaderne;
    før sølvsnoren brister
    og guldskålen revner,
    før krukken knuses ved kilden
    og hjulet bryder sammen og falder i brønden,
    før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,
    og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.

    Endeløs tomhed,
    sagde Prædikeren,
    alt er tomhed!

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13.14&17

    R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Luk 9,43b-45

    Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.