Læsninger

< 2020 >
september 15
  • 15
    15.september.tirsdag

    Tirsdag i 24. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.09.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække  A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Marias Smerter (m)
    Ad libitum: læsninger, når messen om Jomfru Marias smerter fejres


    Læsning 1 Kor 12,12-14. 27-31a

    Ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

    Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!

    Vekselsang Sl 100,2.3.4.5

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang,
    ind i hans forgårde med lovsang,
    tak ham, pris hans navn!

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 7,11-17

    På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

    Jomfru Marias smerter (m)

    Hele dagen
    2020.09.15

    Helgener: Jomfru Marias smerter (m)
    Sekvens ad libitum.


    Læsning Hebr 5,7-9

    Mens Jesus levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.

    Vekselsang Sl 31,2-3a.3b-4.5-6.15-16.20

    R. Frels mig, Herre, i din trofasthed!

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
    lad mig ikke for evigt blive til skamme,
    udfri mig i din retfærdighed!
    Vend dit øre mod mig,
    red mig i hast!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Sekvens
    Den smertefulde moder stod med gråd under korset,
    medens sønnen hang derpå.

    Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl
    blev gennemstunget af sværdet.

    0, hvor sørgmodig og forpint var ikke den Enbårnes
    velsignede moder.

    Hun, den fromme moder, sørgede og led,
    da hun så sin navnkundige søns kvaler.

    Hvem er det menneske, som ikke ville græde,
    hvis han så Kristi moder i så stor en nød?

    Hvem måtte ikke tage del i den smerte
    og betragte Kristi moder lidende med sin søn?

    For sit folks synder så hun Jesus blive pint
    og slået med svøber.

    Hun så sin kære søn forladt i døden,
    da han udåndede.

    0 moder, kærlighedens kilde, lad mig føle din heftige smerte,
    for a jeg kan sørge med dig.

    Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud,
    for at jeg kan behage ham.

    Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder
    uudsletteligt i mit hjerte.

    Lad mig få del i din sårede søns kvaler, han, som nedlod sig
    til at lide så meget for mig.

    Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed me den korsfæstede,
    så længe jeg lever.

    Det er min længsel at stå under korset med dig
    og tage del i din klage.

    Herlige jomfru over alle jomfruer, du være ikke længere bitter for min skyld;
    lad mig sørge med dig.

    Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse,
    betragte hans vunder.

    Lad mig såres med hans sår
    og beruses af sønnens kors og blod.

    For at jeg ikke skal brændes i dybets flammer,
    vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag.

    Kristus, når jeg skal vandre herfra,
    giv mig da ved din moder at nå sejrens palme.

    Når legemet dør,
    lad da sjælen opnå Paradisets herlighed. Amen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Salig er du, Jomfru Maria!
    Uden at lide martyriumsdød,
    har du under Herrens kors fortjent martyriets palme.

    Evangelium Joh 19,25-27

    Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.


    Evangelium Luk 2,33-35
    Jesu far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«