Dagens læsning

< 2020 >
august
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
juli
juli
juli
juli
juli
juli
1
2
  • 18. ALM. SØNDAG A

    18. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    02/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    18. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:


    1. læsning Es 55,1-3

    Så siger Herren: “Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
    Kom, I, der ingen penge har!
    Køb korn, og spis!
    Kom og køb korn uden penge,
    vin og mælk uden betaling!
    Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,
    jeres løn for noget, der ikke mætter?
    Hør dog på mig, så skal I spise godt
    og svælge i fede retter.
    Vend øret til mig, og kom,
    hør på mig, så skal I leve!
    Jeg vil slutte en evig pagt med jer,
    opfylde de urokkelige løfter til David.

    Vekselsang Sl 145,8-9.15-16.17-18

    R. Du åbner din hånd, Herre, og mætter os.

    Eller:

    Halleluja!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alles øjne er rettet mod dig,
    og du giver dem deres føde i rette tid.
    Du åbner din hånd
    og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    2. læsning Rom 8, 35. 37-39

    Brødre og søstre! Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

    I alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 14,13-21

    Da Jesus hørte om Johannes Døberens død, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: “Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.” Men Jesus svarede dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!” De sagde til ham: “Vi har kun fem brød og to fisk her.” Han sagde: “Giv mig dem!” Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.

3
4
5
6
7
8
  • Lørdag i 18. alm. uge II

    Lørdag i 18. alm. uge II

    Hele dagen
    08/08/2020


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Dominikus, præst († 1221) (m)


    Læsning Hab 1,12-2,4

    Herre, har du ikke været til fra ældgammel tid?
    Min hellige Gud, lad os ikke dø!
    Herre, har du ikke sat dem til dommere?
    Min klippe, har du ikke indsat dem til at fælde dom?
    Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben,
    du, som ikke roligt kan se på ulykken,
    hvordan kan du roligt se på troløse,
    tie, når uretfærdige opsluger retfærdige?
    Du gør med mennesker som med havets fisk,
    som med krybet, der er uden hersker.
    De trækker dem alle op med en krog,
    slæber dem bort i deres net,
    samler dem i deres garn
    og glæder sig og jubler over det.
    Derfor ofrer de til deres net
    og tænder offerild for deres garn;
    for med dem får de rig fangst
    og fede spiser.
    Derfor drager de stadig sværdet
    og dræber folk uden skånsel.

    Jeg vil stå på min post,
    jeg vil stille mig på vagt og spejde
    for at se, hvad han vil sige til mig,
    hvad jeg får som svar på min klage.
    Herren svarede mig:
    »Skriv synet tydeligt på tavler,
    så det er let at læse.
    For synet gælder først den fastsatte tid,
    det vidner om enden, og det bedrager ikke.
    Hvis det trækker ud, så vent,
    for det kommer, det udebliver ikke.«
    Se, den overmodige er uden retskaffenhed,
    men den retfærdige skal leve i tro.

    Vekselsang Sl 9,8-9.10-11.12-13

    R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

    Men Herren har taget sæde for evigt
    og stillet sin trone frem til dom.
    Han dømmer verden med retfærdighed
    og fælder retskaffen dom over folkene.

    Herren bliver en borg for undertrykte,
    en borg i trange tider;
    de, der kender dit navn, stoler på dig,
    for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

    Lovsyng Herren, der bor på Zion,
    fortæl folkene om hans gerninger!
    For han, der hævner mord, husker dem,
    han glemmer ikke de hjælpeløses skrig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 17,14-20

    På den tid kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.

    Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.

9
10
11
  • Tirsdag i 19. alm. uge II

    Tirsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    11/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Klara, jomfru(† 1253) (m)


    Læsning Ez 2,8-3,4

    Dette siger Herren:

    Men du, menneske, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige folk, men luk munden op, og spis det, jeg giver dig.« Jeg så en hånd rakt frem imod mig, og den holdt en bogrulle. Han rullede den op for mig, og den var beskrevet både på indersiden og på ydersiden, og der stod skrevet klage, suk og ve. Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.« Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise og sagde til mig: »Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!« Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund.

    Han sagde til mig: »Menneske, gå nu til Israels hus, og tal mine ord til dem!

    Vekselsang Sl 119,14.72.103.111.131

    R. Hvor er dit ord sødt for min gane, Herre.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Hvor er dit ord sødt for min gane,
    sødere end honning i min mund.

    Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom,
    for de er mit hjertes fryd.

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer,
    og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10. 12-14

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

12
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    12/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

13
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    13/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

14
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    14/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

15
  • JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN – VIGILIEMESSE

    JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN – VIGILIEMESSE

    Hele dagen
    15/08/2020


    2Lørdag aften: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Krøn 15,3-4. 15-16.; 16,1-2

    David kaldte alle israelitter sammen i Jerusalem, for at de kunne føre Herrens ark op til det sted, han havde beredt den, og han samlede Arons sønner og levitterne. Levitterne bar Guds ark på skulderen med bærestænger, sådan som Moses havde befalet efter Herrens ord. David gav de ledende levitter besked om at lade deres brødre sangerne stille sig op med deres musikinstrumenter, harper, citere og cymbler; de skulle lade høje glædestoner lyde. De førte nu Guds ark ind og stillede den i det telt, David havde rejst til den, og de bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt. Da David var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Herrens navn

    Vekselsang Sl 132, 6-7. 9-10. 13-14

    R. Herre, bryd op til dit hvilested sammen med
    din magtfulde ark.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo..

    2. læsning 1 Kor 15,54b-57

    Brødre og søstre. Når dette dødelige har iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

    Døden er opslugt og besejret.
    Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod?

    Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salig er den, som hører Guds ord
    og bevarer det.

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkemængden, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    15/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

  • Flere events
    • JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN - VIGILIEMESSE
      JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN - VIGILIEMESSE
      Hele dagen
      15/08/2020

      2Lørdag aften: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
      Helgener:


      1. læsning 1 Krøn 15,3-4. 15-16.; 16,1-2

      David kaldte alle israelitter sammen i Jerusalem, for at de kunne føre Herrens ark op til det sted, han havde beredt den, og han samlede Arons sønner og levitterne. Levitterne bar Guds ark på skulderen med bærestænger, sådan som Moses havde befalet efter Herrens ord. David gav de ledende levitter besked om at lade deres brødre sangerne stille sig op med deres musikinstrumenter, harper, citere og cymbler; de skulle lade høje glædestoner lyde. De førte nu Guds ark ind og stillede den i det telt, David havde rejst til den, og de bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt. Da David var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Herrens navn

      Vekselsang Sl 132, 6-7. 9-10. 13-14

      R. Herre, bryd op til dit hvilested sammen med
      din magtfulde ark.

      Vi hørte, den var i Efrata,
      vi fandt den på Ja’ars mark.
      Lad os gå til hans bolig,
      lad os kaste os ned for hans fodskammel.

      Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
      dine fromme skal juble.
      For din tjener Davids skyld
      må du ikke afvise din salvede.

      For Herren har udvalgt Zion,
      han har ønsket det som sin bolig:
      Det er mit hvilested til evig tid,
      her ønsker jeg at bo..

      2. læsning 1 Kor 15,54b-57

      Brødre og søstre. Når dette dødelige har iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

      Døden er opslugt og besejret.
      Død, hvor er din sejr?
      Død, hvor er din brod?

      Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

      Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

      Halleluja!
      Salig er den, som hører Guds ord
      og bevarer det.

      Evangelium Luk 11,27-28

      Mens Jesus talte til folkemængden, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

    • Onsdag i 19. alm. uge II
      Onsdag i 19. alm. uge II
      Hele dagen
      15/08/2020-18/08/2020

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække II


      Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
      Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


      Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

      Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

      Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

      Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

      R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

      eller:

      Halleluja.

      Lovpris, I Herrens tjenere,
      lovpris Herrens navn!
      Lovet være Herrens navn
      fra nu af og til evig tid!

      Fra øst til vest
      skal Herrens navn lovprises.
      Herren er ophøjet over alle folkene,
      hans herlighed er ophøjet over himlen.

       Hvem er som Herren, vor Gud,
      i himmel og på jord,
      så højt som han troner,
      så dybt ned som han ser?

      Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

      Halleluja.
       Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
      og betroede os ordet om forligelsen.

      Evangelium Matt. 18, 15 – 20

      Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

16
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    16/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

17
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    17/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

18
  • Onsdag i 19. alm. uge II

    Onsdag i 19. alm. uge II

    Hele dagen
    18/08/2020-18/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

19
20
21
22
23
24
25
26
  • Onsdag i 21. alm. uge II

    Onsdag i 21. alm. uge II

    Hele dagen
    26/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener:



    Læsning 
    2 Tess 3,6-10.16-18

    Vi påbyder jer, brødre, i vor Herre Jesu Kristi navn at holde jer fra enhver broder, der lever et uordentligt liv og ikke holder sig til den overlevering, de modtog af os. I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os. For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!

    Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Det er et kendetegn i ethvert brev; sådan skriver jeg.
    Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle!

    Vekselsang Sl 128,1-2. 4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Kristi ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Matt 23,27-32

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. Gør bare jeres fædres mål fuldt. «

27
  • MONIKA

    MONIKA

    Hele dagen
    27/08/2020


    Monika
    Helgener: Monika († 378) (m)


    Evangelium Luk 7,11-17

    Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

28
29
30
31
  • Mandag i 22. alm. uge II

    Mandag i 22. alm. uge II

    Hele dagen
    31/08/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 2,1-5
    Da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.

    Vekselsang Sl 119,97.98.99.100.101.102

    R. Hvor jeg elsker din lov, Herre!

    eller:

    Halleluja!

    Hvor jeg elsker din lov,
    hele dagen er den i mine tanker.
    Dine befalinger gør mig visere end mine fjender,
    for de er til stadighed hos mig.

    Jeg har mere indsigt end alle mine lærere,
    for jeg har dine formaninger i tankerne.

    Jeg har mere forstand end de gamle,
    for jeg overholder dine forordninger.

    Jeg holder mine fødder fra alle onde veje,
    så jeg kan følge dine ord.

    Jeg viger ikke fra dine bud,
    for du har selv lært mig dem.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig;
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 4,16-30

    På en tid kom Jesus også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

    Herrens ånd er over mig,
    fordi han har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«

    Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

september
september
september
september
september