Læsninger

< 2020 >
august
sønmantironstorfrelør
      1
  • Hele dagen
    2020.08.01


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Alfons Maria de Liguori, biskop og kirkelærer († 1778) (m)bA————


    Læsning Jer 26,11-16. 24

    Præsterne og profeterne sagde til stormændene og til hele forsamlingen: »Denne mand er skyldig til døden, for han har profeteret mod denne by, sådan som I har hørt med egne ører.«

    Da sagde Jeremias til alle stormændene og til hele forsamlingen: »Herren har sendt mig for at profetere alt det, I nu har hørt, mod dette tempel og denne by. Men I skal gøre jeres færd og jeres gerninger gode og adlyde Herren jeres Gud, så Herren fortryder den ulykke, han har truet jer med. Jeg er i jeres hånd; gør med mig, hvad I finder godt og rigtigt! Men I skal vide, at hvis I dræber mig, bringer I uskyldigt blod over jer selv og over denne by og dens indbyggere, for det er i sandhed Herren, der har sendt mig til jer for at tale alt dette til jer.«

    Men stormændene og hele forsamlingen sagde til præsterne og profeterne: »Denne mand er ikke skyldig til døden, for han har talt til os i Herren vor Guds navn.«

    Men Shafans søn Ahikam holdt hånden over Jeremias, så han ikke kom i hænderne på folket og blev dræbt.

    Vekselsang Sl 69,15-16.30-31.33-34

    R. I nådens tid,Herre, svar mig .

    Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
    red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
    Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
    lad ikke dybet opsluge mig,
    lad ikke brønden lukke sig over mig!

    Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
    lad din hjælp beskytte mig, Gud!
    Jeg vil lovprise Guds navn med sang
    og ophøje ham med tak.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 14,1-12

    På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

    Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.

2
  • Hele dagen
    2020.08.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    18. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:


    1. læsning Es 55,1-3

    Så siger Herren: “Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
    Kom, I, der ingen penge har!
    Køb korn, og spis!
    Kom og køb korn uden penge,
    vin og mælk uden betaling!
    Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,
    jeres løn for noget, der ikke mætter?
    Hør dog på mig, så skal I spise godt
    og svælge i fede retter.
    Vend øret til mig, og kom,
    hør på mig, så skal I leve!
    Jeg vil slutte en evig pagt med jer,
    opfylde de urokkelige løfter til David.

    Vekselsang Sl 145,8-9.15-16.17-18

    R. Du åbner din hånd, Herre, og mætter os.

    Eller:

    Halleluja!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alles øjne er rettet mod dig,
    og du giver dem deres føde i rette tid.
    Du åbner din hånd
    og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    2. læsning Rom 8, 35. 37-39

    Brødre og søstre! Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

    I alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 14,13-21

    Da Jesus hørte om Johannes Døberens død, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: “Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.” Men Jesus svarede dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!” De sagde til ham: “Vi har kun fem brød og to fisk her.” Han sagde: “Giv mig dem!” Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.

3
  • Hele dagen
    2020.08.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 28,1-17

    I dette år, i begyndelsen af kong Sidkija af Judas regering, i det fjerde år, i den femte måned, talte profeten Hananja, Azzurs søn, fra Gibeon, til mig i Herrens tempel. I nærværelse af præsterne og hele forsamlingen sagde han: »Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil bryde babylonerkongens åg. Alle de kar fra Herrens tempel, som Babylons konge Nebukadnesar tog fra dette sted og bragte til Babylon, bringer jeg om et par år tilbage til dette sted. Og Judas konge Jekonja, Jojakims søn, og alle de landflygtige fra Juda, som er kommet til Babylon, fører jeg tilbage til dette sted, siger Herren. Ja, jeg bryder babylonerkongens åg.«

    Profeten Jeremias svarede profeten Hananja i nærværelse af præsterne og hele den forsamling, som stod i Herrens tempel. Han sagde: »Det ske! Måtte Herren handle sådan! Måtte Herren stadfæste de ord, du har profeteret, og bringe karrene fra Herrens tempel og alle de landflygtige tilbage fra Babylon til dette sted. Men hør nu de ord, jeg taler til dig og til hele forsamlingen: De profeter, der levede i gamle dage, før din og min tid, profeterede om krig, ulykke og pest for store lande og mægtige riger. Men hvis en profet profeterer om fred, kan man vide, at det virkelig er Herren, der har sendt ham, ved at hans ord går i opfyldelse.« Da tog profeten Hananja åget af profeten Jeremias’ nakke og brækkede det. Og Hananja sagde i nærværelse af hele forsamlingen: »Dette siger Herren: Sådan vil jeg om et par år bryde det åg, babylonerkongen Nebukadnesar har lagt på alle folkenes nakke.« Så gik profeten Jeremias sin vej.

    Men efter at profeten Hananja havde brækket åget på profeten Jeremias’ nakke, kom Herrens ord til Jeremias: Gå hen og sig til Hananja: Dette siger Herren: Du brækkede et åg af træ; i stedet skal du lave et åg af jern. For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg lægger et jernåg over alle disse folks nakke, for at de skal trælle for Babylons konge Nebukadnesar; de skal trælle for ham. Selv de vilde dyr giver jeg ham.

    Profeten Jeremias sagde til profeten Hananja: »Hør, Hananja! Du er ikke sendt af Herren! Du har fået dette folk til at sætte sin lid til løgn. Derfor siger Herren: Nu vil jeg sende dig bort fra jorden! Du skal dø i år, for du har prædiket frafald fra Herren.«

    Profeten Hananja døde samme år i den syvende måned.

    Vekselsang Sl 119,29.43.79.80.95.102

    R. Lær mig dine love, Herre !

    Hold falskheds vej borte fra mig,
    og giv mig i nåde din lov!
    Riv ikke sandhedens ord ud af min mund,
    for jeg sætter mit håb til dine bud.

    Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig,
    dem der kender dine formaninger.

    Gid jeg helhjertet må følge dine love,
    for at jeg ikke skal beskæmmes.

    De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig,
    men jeg giver agt på dine formaninger.

    Jeg viger ikke fra dine bud,
    for du har selv lært mig dem.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 14,22-36

    Da Jesus hørte om Johannes Døbers død, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Han sagde: »Giv mig dem!« Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.

4
  • Hele dagen
    2020.08.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)


    Læsning Jer 30,1-2. 12-15. 18-22

    Det ord, som kom til Jeremias fra Herren:
    Dette siger Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord, jeg har talt til dig, ned i en bog!

    Dette siger Herren:
    Din lidelse er uhelbredelig,
    dit sår vil ikke læges;
    ingen fører din sag,
    såret vil ikke gro sammen og heles.
    Alle dine elskere glemmer dig,
    de søger ikke til dig.
    For med fjendeslag har jeg slået dig,
    en grusom straf,
    fordi din skyld var stor
    og dine synder mange.
    Hvorfor skriger du over din lidelse,
    over din ubodelige smerte?
    Fordi din skyld var stor
    og dine synder mange,
    har jeg gjort dette mod dig.

    Dette siger Herren:
    Nu vender jeg skæbnen for Jakobs telte
    og forbarmer mig over hans boliger.
    Byer skal genopbygges på deres ruinhøje,
    borge skal stå, som de stod.
    Der skal lyde lovsang
    og glædeslatter fra dem.
    Jeg gør dem talrige, få skal de ikke være;
    jeg gør dem herlige, ringe skal de ikke være.
    Jakobs sønner skal være som før,
    hans menighed skal bestå for mit ansigt.
    Jeg straffer alle deres undertrykkere.
    Deres hersker skal være en af deres egne,
    den mægtige skal udgå af deres midte.
    Jeg lader ham komme nær og træde frem for mig.
    For hvem ellers vil sætte livet på spil
    ved at træde frem for mig? siger Herren.
    I skal være mit folk,
    og jeg vil være jeres Gud.

    Vekselsang Sl 102,16-18.19-21. 9&22-23

    R. Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Dine tjeneres børn skal bo i tryghed,
    deres efterkommere bestå for dit ansigt.
    Herrens navn skal forkyndes på Zion,
    hans lovsang lyde i Jerusalem,
    når folk og riger samles
    for at dyrke Herren.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,49b

    Halleluja!
    Rabbi, du er Guds søn,
    du er Israels konge!

    Evangelium Matt 15,1-2. 10-14

    På den tid kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:  »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«

    Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå:  Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.«  Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?«  Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.  Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.«

5
  • Hele dagen
    2020.08.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Kirkevielsesfest for Kirken Santa Maria Maggiore


    Læsning Jer 31,1-7

    Til den tid, siger Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slægter, og de skal være mit folk.

    Dette siger Herren:
    Det folk, som var undsluppet sværdet,
    fandt nåde i ørkenen,
    Israel vandrede og fandt ro.
    I fortiden viste Herren sig for dem.
    Med evig kærlighed har jeg elsket dig,
    derfor bevarer jeg min troskab mod dig.
    Jeg bygger dig op, Israels jomfru,
    du skal bygges op på ny.
    Atter skal du gribe din pauke
    og gå med i de glades dans.
    Atter skal du plante vingårde
    i Samarias bjergland;
    de, som planter dem, skal selv tage dem i brug.
    For der kommer en dag,
    da vogterne råber i Efraims bjergland:
    Kom, lad os drage op til Zion,
    til Herren vor Gud!

    Dette siger Herren:
    Råb af glæde over Jakob,
    bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
    forkynd under lovsang:
    Herren har frelst sit folk,
    Israels rest!

    Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Matt 15,21-28

    På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

6
  • Hele dagen
    2020.08.06


    Torsdag. HERRENS FORKLARELSE (f)
    Helgener:
    Der vælges enten 1. eller 2. læsning


    1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

    Jeg Daniel så dette:
    Troner blev stillet frem,
    og en gammel af dage tog sæde;
    hans klæder var hvide som sne,
    og håret på hans hoved var rent som uld.
    Hans trone var flammer af ild,
    dens hjul var luende ild.
    En flod af ild strømmede frem
    og løb ud foran ham.
    Tusind, ja tusinder tjente ham,
    ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
    Retten blev sat,
    bøgerne blev åbnet.
    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.
    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.
    Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9

    R. Herren er konge, den Højeste over hele jorden.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
    du er højt ophøjet over alle guder.

    2.Læsning 2 Peter 1,16-19

    Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

    Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Denne er min Søn, den elskede;
    i ham har jeg velbehag. Hør ham!

    Evangelium Matt 17,1-9

    På den tid tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene.  Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.  Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham.  Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«  Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«  Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt.  Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!«  Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

     Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

7
  • Hele dagen
    2020.08.07


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Xystus II, pave, og lidelsesfæller, martyrer († 258)
    ————Cajetan, præst († 1547)


    Læsning Nah 2,1.3.; 3,1-3. 6-7

    Hør budbringerens fodtrin
    hen over bjergene,
    han forkynder fred!
    Du skal fejre dine fester, Juda,
    og indfri dine løfter!
    For ondskaben skal ikke
    overgå dig igen;
    den er helt ryddet bort.
    For Herren genopretter
    Jakobs stolthed, Israels stolthed.
    Hærværksmænd hærgede,
    de ødelagde vinrankerne.
    Ve blodets by,
    altid falsk,
    fyldt med rov,
    aldrig mangler den bytte!
    Hør piskens smæld,
    hjulenes larm,
    galoperende heste
    og raslende vogne!
    Fremstormende ryttere,
    flammende sværd
    og lynende spyd,
    mængder af dræbte,
    masser af døde,
    utallige lig,
    man snubler over lig!
    Jeg dænger dig til med skarn,
    jeg fornedrer dig og stiller dig til skue.
    Enhver, der ser dig,
    vil flygte for dig og sige:
    »Nineve er ødelagt,
    hvem ynker hende?
    Hvor finder jeg nogen,
    der vil trøste dig?«

    Vekselsang 5 Mos 32,35cd-36ab.39abcd.41

    R. Det er mig, der dræber og gør levende.

    Deres ulykkes dag er nær,
    snart skal de indhentes af deres skæbne.
    For Herren vil skaffe sit folk ret,
    forbarme sig over sine tjenere.

    Indse dog, at det er mig, kun mig,
    der er ingen Gud ved siden af mig;
    det er mig, der dræber og gør levende,
    har jeg knust, er det mig, der læger;

    Jeg vil hvæsse mit lynende sværd
    og min hånd gribe fat om koggeret;
    jeg tager hævn over mine fjender,
    gør gengæld mod dem, der hader mig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 16,24-28

    Jesus sagde  til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.  Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.  For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?  For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.  Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«

8
  • Hele dagen
    2020.08.08


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 18. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Dominikus, præst († 1221) (m)


    Læsning Hab 1,12-2,4

    Herre, har du ikke været til fra ældgammel tid?
    Min hellige Gud, lad os ikke dø!
    Herre, har du ikke sat dem til dommere?
    Min klippe, har du ikke indsat dem til at fælde dom?
    Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben,
    du, som ikke roligt kan se på ulykken,
    hvordan kan du roligt se på troløse,
    tie, når uretfærdige opsluger retfærdige?
    Du gør med mennesker som med havets fisk,
    som med krybet, der er uden hersker.
    De trækker dem alle op med en krog,
    slæber dem bort i deres net,
    samler dem i deres garn
    og glæder sig og jubler over det.
    Derfor ofrer de til deres net
    og tænder offerild for deres garn;
    for med dem får de rig fangst
    og fede spiser.
    Derfor drager de stadig sværdet
    og dræber folk uden skånsel.

    Jeg vil stå på min post,
    jeg vil stille mig på vagt og spejde
    for at se, hvad han vil sige til mig,
    hvad jeg får som svar på min klage.
    Herren svarede mig:
    »Skriv synet tydeligt på tavler,
    så det er let at læse.
    For synet gælder først den fastsatte tid,
    det vidner om enden, og det bedrager ikke.
    Hvis det trækker ud, så vent,
    for det kommer, det udebliver ikke.«
    Se, den overmodige er uden retskaffenhed,
    men den retfærdige skal leve i tro.

    Vekselsang Sl 9,8-9.10-11.12-13

    R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

    Men Herren har taget sæde for evigt
    og stillet sin trone frem til dom.
    Han dømmer verden med retfærdighed
    og fælder retskaffen dom over folkene.

    Herren bliver en borg for undertrykte,
    en borg i trange tider;
    de, der kender dit navn, stoler på dig,
    for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

    Lovsyng Herren, der bor på Zion,
    fortæl folkene om hans gerninger!
    For han, der hævner mord, husker dem,
    han glemmer ikke de hjælpeløses skrig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 17,14-20

    På den tid kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og bad: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt. Han styrter snart i ild og snart i vand. Og jeg har bragt ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.

    Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.

9
  • Hele dagen
    2020.08.09


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    19. ALM. SØNDAG (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 19,9a. 11-13a

    I de dage, da Elias kom til Guds bjeg Horeb gik han ind i en hule og overnattede. Da lød det: “Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.” Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred.
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning Rom 9,1-5

    Brødre og søstre! Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Sl 130,5

    Halleluja!
    Jeg venter på Herren,
    min sjæl håber på hans ord.

    Evangelium Matt 14, 22-33

    Da alle i folkemængden var mætte nødte Jesus straks disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: “Det er et spøgelse,” og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: “Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Men Peter sagde til ham: “Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.” Han sagde: “Kom!” Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: “Herre, frels mig!” Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: “Sandelig, du er Guds søn.”

10
  • Hele dagen
    2020.08.10


    Mandag. LAURENTIUS, diakon og martyr († 259) (f)
    Helgener: LAURENTIUS


    Læsning 2 Kor 9,6-10

    Brødre og søstre. Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet:

    Han strøede ud, han gav til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid.

    Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter.

    Vekselsang Sl 112,1-2.5-6.7-8.9

    R. Salig er den, som er barmhjertig.

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle.
    Altid skal den retfærdige huskes.

    Han frygter ikke budskab om ulykke,
    hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
    Med fasthed i sindet frygter han ikke,
    han får sine fjenders nederlag at se.

    Han strør ud, han giver til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc

    Halleluja!
    Den, der følger mig,
    skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

    Evangelium Joh 12,24-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: » Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.«

11
  • Hele dagen
    2020.08.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Klara, jomfru(† 1253) (m)


    Læsning Ez 2,8-3,4

    Dette siger Herren:

    Men du, menneske, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige folk, men luk munden op, og spis det, jeg giver dig.« Jeg så en hånd rakt frem imod mig, og den holdt en bogrulle. Han rullede den op for mig, og den var beskrevet både på indersiden og på ydersiden, og der stod skrevet klage, suk og ve. Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.« Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise og sagde til mig: »Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!« Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund.

    Han sagde til mig: »Menneske, gå nu til Israels hus, og tal mine ord til dem!

    Vekselsang Sl 119,14.72.103.111.131

    R. Hvor er dit ord sødt for min gane, Herre.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Hvor er dit ord sødt for min gane,
    sødere end honning i min mund.

    Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom,
    for de er mit hjertes fryd.

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer,
    og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10. 12-14

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

12
  • Hele dagen
    2020.08.12-2020.08.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johanne Franciska Chantal, ordenssøster († 1641)


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

13
  • Hele dagen
    2020.08.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer († 3.årh.)


    Læsning Ez. 12, 1 – 12

    Herrens ord kom til mig:  Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk.  Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk.  Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage af sted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus.

     Jeg gjorde, hvad jeg havde fået befaling om. Mens det var dag, satte jeg de ting udenfor, jeg kunne have med i landflygtighed. Da det blev aften, brød jeg hul i muren og drog af sted i bælgmørke. Jeg tog mine ting på skulderen, mens de så på det.  Om morgenen kom Herrens ord til mig: Menneske, har Israel, det genstridige folk, ikke spurgt dig, hvad det er, du gør?  Sig til dem: Dette siger Gud Herren: Det, du bærer på, er fyrsten i Jerusalem og hele Israel, som er i byen.  Du skal sige: Jeg er et varsel for jer. Sådan som jeg har gjort, skal det ske med dem: De skal gå i landflygtighed og fangenskab.  Fyrsten blandt dem skal tage sine ting på skulderen i bælgmørke og gå ud gennem muren, som man har brudt hul i, for at han kan gå ud gennem det. Han skal tildække sit ansigt, for at han ikke skal se landet.

    Vekselsang Sl. 78, 56 – 57. 58 – 59. 61 – 62

    R. Glem ikke Herren gerninger.

    De udæskede og trodsede Gud den Højeste,
    de overholdt ikke hans formaninger.
    De faldt fra og var troløse som deres fædre,
    de svigtede som en slap bue.

     De vakte hans trods med deres offerhøje
    og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
    Det hørte Gud, og han blev vred
    og forkastede Israel helt og fuldt.

     Han overgav sit folk til sværdet,
    han blev vred på sin ejendom.

    Akklamation til evangeliet Sl. 119, 135

    Halleluja.

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Evangelium Matt. 18, 21 – 19,1

    På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

    Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa.

14
  • Hele dagen
    2020.08.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr († 1941) (m)


    Læsning 16,1-15.60.63 eller Læsning Ez. 16, 59 – 63

    Herrens ord kom til mig:  Menneske, fortæl Jerusalem om dens afskyelige handlinger,  og sig: Dette siger Gud Herren til Jerusalem: Du stammer fra kana’anæernes land, og dér blev du født; din far var amorit og din mor hittit.  Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren og gnedet med salt, og du blev ikke lagt i svøb.  Ingen forbarmede sig over dig og gjorde blot én af disse ting af medlidenhed med dig. Du blev smidt ud på marken, den dag du blev født, fordi man kastede vrag på dig.

     Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet!  Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken.« Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.

     Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren.  Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie.  Jeg klædte dig i broget tøj, gav dig sandaler af delfinskind på fødderne, bandt et skærf af fint linned om dig og dækkede dit hoved med et finvævet slør.  Jeg gav dig smykker, ringe på armene og kæde om halsen.  Jeg gav dig næsering og øreringe og satte en prægtig krone på dit hoved.  Du smykkede dig med guld og sølv, du var klædt i fint linned, finvævet slør og broget tøj, din føde var finmel, honning og olie. Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed.  Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren.

     Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Med dit hor overøste du enhver, der kom forbi, og du blev hans.

    Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten.  Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig.  Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.

    Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.


    Læsning Ez 16, 59 – 63

    Dette siger Gud Herren:
    Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten.  Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig.  Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.


    Vekselsang Es. 12, 2 – 3. 4cd -. 5 – 6

    R. Din vrede svandt, og du blev mig til trøst.

     Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.

    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.
    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    Tag mod Guds ord, ikke som mennekeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Matt 19,3-12

    På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«

15
  • Hele dagen
    2020.08.15


    2Lørdag aften: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Krøn 15,3-4. 15-16.; 16,1-2

    David kaldte alle israelitter sammen i Jerusalem, for at de kunne føre Herrens ark op til det sted, han havde beredt den, og han samlede Arons sønner og levitterne. Levitterne bar Guds ark på skulderen med bærestænger, sådan som Moses havde befalet efter Herrens ord. David gav de ledende levitter besked om at lade deres brødre sangerne stille sig op med deres musikinstrumenter, harper, citere og cymbler; de skulle lade høje glædestoner lyde. De førte nu Guds ark ind og stillede den i det telt, David havde rejst til den, og de bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt. Da David var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Herrens navn

    Vekselsang Sl 132, 6-7. 9-10. 13-14

    R. Rejs dig, Herre,
    kom til dit hvilested, du er din vældes ark.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo..

    2. læsning 1 Kor 15,54b-57

    Brødre og søstre. Når dette dødelige har iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

    Døden er opslugt og besejret.
    Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod?

    Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salig er den, som hører Guds ord
    og bevarer det.

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkemængden, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

  • Hele dagen
    2020.08.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    1Lørdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    Lørdag aften:
    JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
    VIGILIEMESSE


    Læsning Ezek. 18, 1 – 10. 13b. 30 – 32

    Herrens ord kom til mig:  Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land:
    Fædrene spiser sure druer,
    og sønnerne får stumpe tænder.

     Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel.  Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!

     Når en mand er retfærdig, øver han ret og retfærdighed.  Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru og ligger ikke hos en kvinde, der har sine blødninger.  Han udnytter ikke nogen, men giver skyldneren hans pant tilbage. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne.  Han låner ikke ud mod renter og driver ikke åger. Han holder sig fra uret og fælder redelig dom mand og mand imellem.  Han følger mine love og holder mine bud og handler redeligt. Han er retfærdig, han skal bevare livet, siger Gud Herren.

     Så får han en søn, der bliver voldsmand og udgyder blod og gør blot én af de ting. Skal han så leve? Nej, han skal ikke leve! Han har gjort alle disse afskyelige ting, og han skal lide døden. Hans blod skal komme over ham selv.

    Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld.  Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus?  Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!

    Vekselsang Sl 51, 12- 13. 14 – 15. 18 – 19

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud!

     Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!
    Lad mig atter frydes over din frelse,

    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

     For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Matt 19,13-15

    På den tid bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.

16
  • Hele dagen
    2020.08.16


    2Søndag: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)

    Kirketælling


    1. læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10ab

    Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel. Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:

    »Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
    og herredømmet hans salvedes!«

    Vekselsang Sl 45,10.11-12.16

    R. Dronningen står ved din højre side,
    smykket med ofirguld.

    Kongedøtre går dig i møde,
    dronningen står ved din højre side,
    smykket med Ofirguld.

    Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
    Glem dit folk og din fars hus!
    Kongen begærer din skønhed,
    han er din herre, kast dig ned for ham!

    De føres til dig under glædessang og jubel,
    og træder ind i kongens palads.

    2. læsning 1 Kor 15,20-26

    Brødre og søstre! Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.  Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske.  For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.  Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.  Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader.  For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder;  som den sidste fjende tilintetgøres døden.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Maria er blevet optaget i himmelen,
    englenes hærskare fryder sig.

    Evangelium Luk 1,39-56

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

    Da sagde Maria:

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    som han tilsagde vore fædre
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

17
  • Hele dagen
    2020.08.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 24,15-24

    Herrens ord kom til mig: Menneske, nu tager jeg dine øjnes lyst fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. Suk i stilhed, hold ikke sorg, tag dit hovedklæde og dine sandaler på! Du skal ikke tilhylle dit ansigt, og du skal ikke spise sørgebrød.

    Om morgenen talte jeg til folket. Om aftenen døde min hustru, og næste morgen gjorde jeg, hvad jeg havde fået befaling om. Da sagde folket til mig: Fortæl os dog, hvad det, du gør, betyder. Jeg svarede dem: Herrens ord kom til mig: Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes lyst, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet. I skal komme til at gøre, som jeg har gjort. I skal ikke tilhylle ansigtet, og I skal ikke spise sørgebrød; tag jeres hovedklæde på, og tag sandaler på fødderne; I skal ikke holde ligklage, og I skal ikke græde. I skal rådne op på grund af jeres synder, mens I sidder sammen og jamrer.

    Ezekiel skal være et varsel for jer; alt, hvad han gør, vil I komme til at gøre. Når det kommer, skal I forstå, at jeg er Gud Herren.

    Vekselsang 5 Mos 32,18-19.20.21

    R. Gud, der fødte dig, forsømte du.

    Den klippe, der fødte dig, forsømte du,
    du glemte den Gud, der bragte dig til verden.
    Herren så det og forkastede dem,
    for hans sønner og døtre havde krænket ham.

    Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem,
    jeg vil se, hvad der bliver af dem;
    de er en svigefuld slægt,
    børn man ikke kan stole på.

    De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud,
    vakt min trods med deres tomme guder.
    Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk,
    vække deres trods med et tåbeligt folk.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 19,16-22

    På den tid kom der en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv. «Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

18
  • Hele dagen
    2020.08.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 28,1-10

    Herrens ord kom til mig: Menneske, sig til Tyrus’ fyrste: Dette siger Gud Herren:

    Dit hjerte blev hovmodigt,
    og du sagde: »Jeg er en gud!
    Jeg sidder på en gudetrone
    midt ude i havet!«
    Men du er et menneske, ikke en gud,
    og du har gjort dit hjerte til et gudehjerte!
    Du er visere end Daniel,
    ingen hemmelighed kan skjules for dig.
    Med visdom og indsigt vandt du dig rigdom,
    du skaffede guld og sølv til dine skatkamre.
    Ved din store visdom i handel
    blev du meget rig;
    men dit hjerte blev hovmodigt over din rigdom.

    Derfor siger Gud Herren:

    Fordi du har gjort dit hjerte til et gudehjerte,
    sender jeg fremmede mod dig,
    grusomme folkeslag;
    de skal trække deres sværd imod din skønne visdom
    og vanære din strålende glans.
    De styrter dig i graven,
    og du dør en voldsom død,
    midt ude i havet.
    Vil du virkelig sige: »Jeg er en gud!«
    ansigt til ansigt med ham, der slår dig ihjel?
    Du er menneske, ikke en gud,
    i dine drabsmænds hænder.
    Du skal dø uomskårnes død
    for fremmedes hånd.
    Jeg har talt,
    siger Gud Herren.

    Vekselsang 5 Mos 32,26-27ab.27cd-28a.30.35cd-36ab

    R. Har jeg knust, er det mig, der læger.

    Jeg tænkte: Jeg slår dem ned,
    udsletter deres minde blandt mennesker.
    Men jeg frygtede, at fjenden skulle krænke mig,
    at deres modstandere skulle forvrænge det
    og sige: Vores hånd er løftet,
    Herren har intet udført!
    Men de er et folk, hvis planer mislykkes.

    Hvordan kan én forfølge tusind
    eller to jage ti tusind,
    hvis ikke Herren har overgivet dem,
    deres klippe har prisgivet dem?

    Deres ulykkes dag er nær,
    snart skal de indhentes af deres skæbne.
    For Herren vil skaffe sit folk ret,
    forbarme sig over sine tjenere.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesus Kristus blev fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Matt 19,23-30

    På den sagde tid Jesus til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

    Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.

19
  • Hele dagen
    2020.08.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Johannes Eudes, præst († 1680)


    Læsning Ez 34,1-11

    Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.

    Han giver mig kraft på ny.
    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Matt 20,1-16

    På den tid fortalte Jesus sine disciple følgende lignelse: »For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

20
  • Hele dagen
    2020.08.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Bernhard, abbed og kirkelærer († 1153) (m)


    Læsning Ez 36,23-28

    Dette siger Herren: »Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer. Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.«

    Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.18-19

    R. Jeg vil stænke rent vand på jer
    Jeg renser jer for al jeres urenhed.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Matt 22,1-14

    På den tid tog Jesus til ord og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«

21
  • Hele dagen
    2020.08.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Pius X, pave († 1914) (m)


    Læsning Ez 37,1-14

    Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær.

    Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«

    Vekselsang Ps 107,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Tak Herren,
    for
    hans trofasthed varer til evig tid.

    eller:

    Halléluja!

    Det skal Herrens løskøbte sige,
    dem, som han løskøbte fra fjendens magt
    og samlede fra landene,
    fra øst og vest, fra nord og syd.

    De flakkede om i ørkenen og ødemarken,
    de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
    de sultede og tørstede,
    deres liv var ved at ebbe ud.

    Da råbte de til Herren i deres nød,
    og han reddede dem ud af deres trængsler.
    Han førte dem ad den rette vej,
    så de kom til en by, hvor de kunne bo.

    De skal takke Herren for hans trofasthed
    og for hans undere mod mennesker,
    for han gav den tørstige at drikke
    og mættede den sultne med gode gaver.

    Akklamation til Evangeliet Sl 25,4c .5a

    Halleluja!
    Herre, lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed.

    Evangelium Matt 22,34-40

    Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

22
  • Hele dagen
    2020.08.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 20. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Jomfru Maria, vor Dronning (m)
    Ad libitum læsninger til Jomfru Maria, vor Dronning


    Læsning Ez 43,1-7a

    På den tid førte engelen mig hen til porten, som vender mod øst. Og se, Israels Guds herlighed kom fra øst, og lyden var som lyden af vældige vande, og jorden lyste ved hans herlighed. Synet, jeg så, var som det syn, jeg så, da han kom for at ødelægge byen, og synerne var som det syn, jeg så ved floden Kebar, og jeg kastede mig ned. Og Herrens herlighed kom ind i templet gennem porten, som vender mod øst. Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre forgård, og se, Herrens herlighed fyldte templet, og jeg hørte én tale til mig fra templet, mens manden stod ved siden af mig. Han sagde til mig: Menneske, dette er det sted, hvor min trone skal stå og mine fødder hvile. Her vil jeg bo iblandt israelitterne til evig tid.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Herrens herlighed skal bo i vort land.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme.
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet Matt 23,9a. 10b

    Halleluja!
    Én er jeres fader, han, som er i himlen,
    og én er jeres lærer, Kristus.

    Evangelium Matt 23,1-12

    På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

    I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

  • Hele dagen
    2020.08.22


    Jomfru Maria, vor Dronning


    Læsning Es. 9, 1 – 16

    Det folk, der vandrer i mørket,
    skal se et stort lys,
    lyset skinner for dem,
    der bor i mørkets land.

     Du gør jubelen stærk,
    du gør glæden stor;
    de glæder sig for dit ansigt,
    som man glæder sig over høsten,
    som man jubler,
    når man deler byttet.
    For det tyngende åg,
    stangen over deres skulder,
    og slavefogedens kæp
    brækker du som på Midjans dag.
    Hver støvle,
    der tramper i larmen,
    og kappen,
    der er sølet i blod,
    skal brændes
    og fortæres af ild.
    For et barn er født os,
    en søn er givet os,
    og herredømmet skal ligge
    på hans skuldre.
    Man skal kalde ham
    Underfuld Rådgiver,
    Vældig Gud,
    Evigheds Fader,
    Freds Fyrste.
    Vekselsang 113, 1 -2. 3 -4. 5 – 6. 7 – 8
    R. Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

     Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

     Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    Acclamation til Evangeliet Luk 1, 28

    Halleluja.
    Englen kom ind til hende og hilste hende med ordene:
    »Herren er med dig, du benådede!«

    Evangelium Luk. 1, 26b – 38

    Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,  til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!«  Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.  Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone;  han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«  Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.  Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned;  thi intet er umuligt for Gud.«  Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

23
  • Hele dagen
    2020.08.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    21. ALM. SØNDAG (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 22,19-23

    Herrens ord til slotshøvedsmanden:

    Jeg støder dig ned fra din stilling
    og styrter dig fra dit embede.

    På den dag vil jeg tilkalde min tjener Eljakim, Hilkijas søn. Jeg vil give ham din kjortel på, binde dit skærf om ham og overdrage ham din myndighed. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder; og når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op. Jeg banker ham ind som en nagle på et solidt sted, så han bliver en ærestrone for sin fars hus.

    Vekselsang Sl 138,1-2ab.2cd-3. 6&8bc

    R. Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Eller:

    Halleluja!

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
    og priser dit navn.

    For din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
    den stolte kender han på lang afstand.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    2. læsning Rom 11,33-36

    O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-20

    På den tid kom Jesus til egnen ved Kæsarea Filippi, og han spurgte sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” De svarede: “Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Og Jesus sagde til ham: “Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.” Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

24
  • Hele dagen
    2020.08.24


    BARTHOLOMÆUS,apostel (f)
    Helgener: BARTHOLOMÆUS


    Læsning Åb 21,9b-14

    Engelen talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

    Vekselsang Sl 145,10-11.12-13ab. 17-18

    R. Dine hellige, Herre,
    kundgør
    dit riges strålende herlighed.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herre, du er Guds Søn, du er Israels konge.

    Evangelium Joh 1,45-51

    På den tid møder Filip Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

    Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

25
  • Hele dagen
    2020.08.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ludvig († 1270)
    ———— Josef af Calasanz, præst († 1648)


    Læsning 2 Tess 2,1-3a. 14-17

    Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!

    Vekselsang Sl 96,10.11-12a.12b-13

    R. Herren kommer for at holde dom over jorden.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble.

    Alle skovens træer skal råbe af fryd
    for Herren; for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og er dommer over hjertets tanker.

    Evangelium Matt 23,23-26

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.«

26
  • Hele dagen
    2020.08.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener:



    Læsning 
    2 Tess 3,6-10.16-18

    Vi påbyder jer, brødre, i vor Herre Jesu Kristi navn at holde jer fra enhver broder, der lever et uordentligt liv og ikke holder sig til den overlevering, de modtog af os. I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os. For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Fredens Herre give jer freden, altid og på alle måder! Herren være med jer alle!

    Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Det er et kendetegn i ethvert brev; sådan skriver jeg.
    Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle!

    Vekselsang Sl 128,1-2. 4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Kristi ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Matt 23,27-32

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. Gør bare jeres fædres mål fuldt. «

27
  • Hele dagen
    2020.08.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Monika († 387) (m)
    Ad libitum læsning til Monika: Ev. Luk 7,11-17


    Læsning 1 Kor 1,1-9

    Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.

    Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.

    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7

    R. Jeg vil hylde min Gud og konge for evigt og altid.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
    jeg vil berette om din storhed.
    De udbreder ryet om din store godhed
    og jubler over din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

    Evangelium Matt 24,42-51

    På den tid sagde Jesus: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.

    Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«

  • Hele dagen
    2020.08.27


    Monika
    Helgener: Monika († 378) (m)


    Evangelium Luk 7,11-17

    Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

28
  • Hele dagen
    2020.08.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Augustin, biskop og kirkelærer († 430) (m)


    Læsning 1 Kor 1,17-25

    Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.

    For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft der står jo skrevet:

    De vises visdom vil jeg ødelægge,
    de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

    Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    Vekselsang Ps 33,1-2.4-5. 10ab & 11

    R. Herrens godhed fylder jorden.

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Herren gør folkenes råd til intet,
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Matt 25,1-13

    På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: »Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«

29
  • Hele dagen
    2020.08.29


    Torsdag i 21. alm. uge. (I Ps).
    Helgener: Johannes Døberens martyrium (m)


    Læsning Jer 1,17-19

    Du skal spænde bæltet om lænden,
    stå frem og tale til dem
    alt det, jeg befaler dig.
    Lad dig ikke skræmme af dem,
    for så skræmmer jeg dig for deres øjne!
    Jeg gør dig i dag
    til en befæstet by,
    en søjle af jern,
    en mur af bronze,
    mod hele landet,
    Judas konger og stormænd,
    dets præster og storbønder.
    De skal angribe dig,
    men ikke overvinde dig,
    for jeg er med dig og redder dig,
    siger Herren.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab&17

    R. Min mund skal forkynde din frelse.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 6,17-29

    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.

    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

30
  • Hele dagen
    2020.08.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    22. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:
    Kollekt til Caritas Danmark


    1. læsning Jer 20,7-9

    Læsning af profeten Jeremias’ bog.

    “Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke,
    du var mig for stærk, og du vandt.
    Dagen lang er jeg til latter,
    alle spotter mig.
    Hver gang jeg taler, må jeg skrige,
    råbe om vold og ødelæggelse,
    for Herrens ord bringer mig dagen lang
    kun spot og spe.
    Når jeg sagde: “Jeg vil ikke tænke på ham
    og ikke mere tale i hans navn”,
    kom der i mit hjerte en brændende ild,
    den rasede i mine knogler.
    Jeg kan ikke holde det ud,
    jeg kan ikke bære det!

    Vekselsang Sl 63,2.3-4.5-6.8-9

    R. Min sjæl tørster efter dig, Herre min Gud.

    Gud, min Gud, dig søger jeg,
    efter dig tørster min sjæl,
    efter dig længes mit kød,
    i et tørt, vansmægtende, vandløst land.

    Således var det, jeg så dig i Helligdommen
    for at skue din vælde og ære;
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    For du er blevet min hjælp,
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig,
    og din højre hånd holder mig fast.

    2. læsning Rom 12,1-2
    Jeg formaner jer, brødre og søstre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Må vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham,
    med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår,
    til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Matt 16,21-27
    På den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opvækkes på den tredje dag. Da tog Peter ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan må det ingenlunde gå dig!” Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

    Da sagde Jesus til sine disciple: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.

31
  • Hele dagen
    2020.08.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 2,1-5
    Da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.

    Vekselsang Sl 119,97.98.99.100.101.102

    R. Hvor jeg elsker din lov, Herre!

    eller:

    Halleluja!

    Hvor jeg elsker din lov,
    hele dagen er den i mine tanker.
    Dine befalinger gør mig visere end mine fjender,
    for de er til stadighed hos mig.

    Jeg har mere indsigt end alle mine lærere,
    for jeg har dine formaninger i tankerne.

    Jeg har mere forstand end de gamle,
    for jeg overholder dine forordninger.

    Jeg holder mine fødder fra alle onde veje,
    så jeg kan følge dine ord.

    Jeg viger ikke fra dine bud,
    for du har selv lært mig dem.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig;
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 4,16-30

    På en tid kom Jesus også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

    Herrens ånd er over mig,
    fordi han har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«

    Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.