Læsninger

< 2020 >
juli
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
juni
juni
juni
1
  • Onsdag i 13. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Amos 5,14-15. 21-24

    Søg det gode og ikke det onde,
    for at I må leve.
    Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer,
    som I siger.
    Had det onde, og elsk det gode,
    håndhæv retten i porten!
    Måske vil Herren, Hærskarers Gud,
    være nådig mod Josefs rest.
    Jeg hader og forkaster jeres fester,
    jeg bryder mig ikke om jeres festdage.
    Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre,
    tager jeg ikke imod dem,
    og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se.
    Fri mig for lyden af dine sange,
    dine harpers klang vil jeg ikke høre!
    Men ret skal strømme som vand,
    retfærdighed som en stadig rindende bæk.

    Vekselsang Sl 50,7.8-9.10-11.12-13. 16bc-17

    R. Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Lyt, mit folk, jeg vil tale,
    Israel, jeg vil advare dig,
    jeg er Gud, din Gud!
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde,

    for alt skovens vildt er mit,
    dyrene på de tusinder af bjerge.
    Jeg kender alle fuglene i bjergene,
    markens dyr hører mig til.

    Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig,
    for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
    Behøver jeg at spise tyrekød
    eller drikke bukkeblod?

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 8,28-34

    Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

2
  • Torsdag i 13. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Amos 7,10-17

    Præsten i Betel, Amasja, sendte bud til Israels konge Jeroboam: »Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israel. Landet kan ikke bære alle hans ord. For Amos har sagt: Jeroboam skal dø for sværdet, og Israel skal føres bort fra sin jord.« Amasja sagde til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profetér for mit folk Israel! Og hør nu Herrens ord! Du siger: Du må ikke profetere imod Israel og ikke bruge profetord imod Isaks hus! Derfor siger Herren:

    Din kone skal blive skøge i byen,
    dine sønner og døtre skal falde for sværdet,
    din jord skal udstykkes med målesnor,
    du selv skal dø på uren jord,
    og Israel skal føres bort fra sin jord.«

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 9,1-8

    Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.

3
  • THOMAS, apostel
    Hele dagen
    2020.07.03

    Det almindelige kirkeår


    THOMAS, apostel (f)
    Helgener:


    Læsning Ef 2,19-22

    Brødre og søstre! Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden
    og prædik evangeliet for hele skabningen.

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Thomas! Du tror, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.

    Evangelium Joh 20,24-29

    Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«

    Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

4
  • Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2020.07.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Elisabeth af Portugal (†1336)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Amos 9,11-15
    På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse og alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, og han vil gøre det.

    Der skal komme dage,
    siger Herren,
    da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster,
    den, som træder persen, lige efter den, som sår;
    bjergene drypper med most,
    alle højene driver af væde.
    Jeg vender mit folk Israels skæbne,
    de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem,
    de skal plante vingårde og drikke vinen,
    de skal anlægge haver og spise frugten.
    Jeg planter dem på deres jord,
    og de skal aldrig mere rykkes op
    fra den jord, jeg har givet dem,
    siger Herren din Gud.

    Vekselsang Sl 85,9.11-12.13-14

    R. Herren taler fred til sit folk.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    de må ikke vende sig til dårskab.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 9,14-17
    Johannes’ disciple kom hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«

5
  • 14. ALM. SØNDAG A
    Hele dagen
    2020.07.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    14. ALM. SØNDAG A
    Helgener:


    1. læsning Zak 9,9-10

    Så siger Herren:

    “Bryd ud i jubel, Zions datter,
    råb af fryd, Jerusalems datter!
    Se, din konge kommer til dig,
    retfærdig og sejrrig,
    sagtmodig, ridende på et æsel,
    på en æselhoppes føl.
    Jeg tilintetgør vognene i Efraim
    og hestene i Jerusalem,
    krigsbuerne skal tilintetgøres.
    Han udråber fred til folkene,
    han hersker fra hav til hav
    og fra floden til jordens ender.

    Vekselsang Sl 145,1-2.8-9.10-11.13-14

    R. Jeg vil prise dit navn for evigt og altid.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.
    Herren støtter alle, der falder,
    og rejser alle de nedbøjede.

    2. læsning Rom 8,9. 11-13

    Brødre og søstre! I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

    Brødre og søstre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret himmelrigets hemmeligheder
    for umyndige.

    Evangelium Matt 11,25-30

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”

6
  • Mandag i 14. alm. uge (II Ps)
    Hele dagen
    2020.07.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)


    Læsning Hos 2,16.17b-18.21-22

    Dette siger Herren:
    Jeg vil jeg lokke hende,
    jeg vil føre hende ud i ørkenen
    og tale til hendes hjerte.
    Da vil hun svare mig, som da hun var ung,
    som dengang hun drog op fra Egypten.
    På den dag,
    siger Herren,
    skal du kalde mig Min Mand,
    du skal ikke længere kalde mig Min Ba’al.
    Jeg forlover mig med dig for evigt;
    jeg forlover mig med dig
    i ret og retfærdighed,
    i godhed og barmhjertighed.
    Jeg forlover mig med dig i troskab,
    og du skal kende Herren.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Herren er nådig og barmhjertig.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
    jeg vil berette om din storhed.
    De udbreder ryet om din store godhed
    og jubler over din retfærdighed.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Akklamation til Evangeliet 2Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 9,18-26

    Mens Jesus talte til folkeskaren, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

    Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

    Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

7
  • Tirsdag i 14. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Hos 8,4-7. 11-13

    De udråber konger, som ikke er fra mig,
    de kårer stormænd, som jeg ikke kendes ved.
    Af deres sølv og guld
    laver de gudebilleder,
    men de skal tilintetgøres.
    Forkast din tyrekalv, Samaria!
    Min vrede er flammet op mod dem,
    hvor længe kan de fortsætte i urenhed,
    når de dog er israelitter?
    En håndværker har lavet
    Samarias tyrekalv;
    den er ikke Gud,
    den skal gå i splinter!
    De sår vind
    og høster storm.
    Korn uden kerne
    giver ikke mel,
    og hvis det gør,
    æder fremmede det op.
    Da Efraim byggede mange syndofferaltre,
    blev altrene til synd for ham.
    Jeg skrev mine mange love,
    men han regnede dem ikke for noget.
    De bringer kærlighedsofre,
    de spiser kødet;
    men Herren tager ikke imod dem.
    Han husker deres skyld
    og straffer deres synd;
    de skal tilbage til Egypten!

    Vekselsang Sl 115,3-4.5-6.7-8.9-10

    R. Israel, stol på Herren!

    Vores Gud er i himlen
    gør alt, hvad han vil.
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    Nok har de mund, men de kan ikke tale,
    nok har de øjne, men de kan ikke se,
    nok har de ører, men de kan ikke høre,
    nok har de næse, men de kan ikke lugte.

    De har hænder, dem kan de ikke føle med,
    de har fødder, dem kan de ikke gå på;
    der er ikke en lyd i deres strube.
    Sådan bliver også de, der har lavet dem,
    alle der stoler på dem.

    Israel, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.
    Arons hus, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.

    Eller:

    Halleluja!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig

    Evangelium Matt 9,32-38

    På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

8
  • Onsdag i 14. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Augustin Zhao Rong, præst († 1815), og lidelsesfæller, martyrer († 1648-1939)


    Læsning Hos 10.1-3.7-8.12

    Israel var en frodig vinstok,
    som bar sin frugt.
    Jo mere frugt den bar,
    des flere altre byggede de.
    Jo bedre det gik deres land,
    des smukkere stenstøtter lavede de.
    Deres hjerte var glat,
    nu skal de bøde for det;
    han bryder deres altre ned
    og ødelægger deres stenstøtter.
    For de siger jo:
    »Vi har ingen konge over os,
    og Herren frygter vi ikke!
    Hvad kan kongen gøre for os?«
    Samarias konge fejes væk
    som skum på vandet.
    Israels synd, ondskabens offerhøje,
    skal ødelægges,
    tjørn og tidsel vokser op
    over deres altre.
    Da skal de sige til bjergene: »Skjul os!«
    og til højene: »Fald ned over os!«
    I skal så i retfærdighed,
    I skal høste i troskab,
    I skal bryde ny jord.
    Tiden er inde til at søge Herren,
    så han kommer
    og lader retfærdighed regne ned over jer.

    Vekselsang Sl 105,2-3.4-5.6-7

    R. Søg altid Herrens ansigt.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Eller:

    Halleluja!

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,1-7

    Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.

    Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! «

9
  • Torsdag i 14. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Villehad, martyr († 1572) (m)


    Læsning Hos 11,1-4. 8c-9

    Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Jo mere der blev kaldt på dem,
    des mere vendte de sig bort;
    de ofrede til Ba’alerne,
    tændte offerild for gudebillederne.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b.15-16

    R. Lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.
    Opbyd din styrke,
    og kom os til hjælp!

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.«

10
  • Fredag i 14. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Knud Konge, martyr († 1086)(m)


    Læsning Hos 14,2-10

    Vend om, Israel,
    til Herren din Gud,
    for du snublede i din skyld.
    Tag ord med jer,
    og vend om til Herren;
    sig til ham:
    »Du, som tilgiver al skyld,
    tag imod vore gaver;
    vi vil betale med læbernes frugt.
    Assyrien kan ikke frelse os,
    vi rider ikke på heste,
    vi vil ikke længere sige »vor Gud«
    om vore hænders værk.
    Hos dig finder faderløse barmhjertighed.«

    Jeg vil helbrede deres frafald
    og elske dem med glæde.
    Min vrede vender sig fra dem.
    Jeg er som duggen for Israel,
    der skal blomstre som liljen
    og slå rødder som Libanons træer.
    Dets grene skal brede sig,
    så det bliver prægtigt som oliventræet,
    dufter som Libanons træer.
    De, der bor i dets skygge,
    skal dyrke korn på ny.
    De skal blomstre som vinstokken,
    berømmes som vin fra Libanon.
    Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?
    Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.
    Jeg er som det grønne enebærtræ,
    du skal finde din frugt hos mig.

    Hvem er så v¡s, at han forstår det,
    så forstandig, at han erkender det?
    Herrens veje er rette,
    de retfærdige vandrer ad dem,
    men synderne snubler.

    Vekselsang Sl 51,3-4.8-9.12-13.14&17

    R. Min mund skal forkynde din pris, o Herre.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!
    Du elsker sandhed i det dunkle,
    du lærer mig visdom i det skjulte.
    Rens mig med isop for synd,
    vask mig hvidere end sne!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,13a; 14,26b

    Halleluja!
    Når sandhedens ånd kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Matt 10,16-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

    En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

    Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.«

  • KNUD KONGE, martyr (f)
    Hele dagen
    2020.07.10


    Tirsdag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værnehelgen († 1086) (f)
    Helgener: Knud, konge
    På Førøerne og i Grønland: Onsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Knud, konge, martyr († 1086) (m)


    Læsning 2 Krøn 24,18-22
    eller  2 Kor 9,6-15

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Vekselsang Sl 31,3cd-4. 6&8ab. 16bc-17

    R. I dine hænder befaler jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-39

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.«

     

     

     

     

    Læsning 2 Kor 9,6-15

    Brødre og søstre! Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet:

    Han strøede ud, han gav til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid.

    Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave!

11
  • BENEDIKT(f)
    Hele dagen
    2020.07.11


    Onsdag. BENEDIKT, abbed, værnehelgen for Europa († 547) (f)
    Helgener: Benedikt, abbed


    Læsning Ordspr 2,1-9

    Min søn, hvis du tager imod mine ord
    og gemmer mine bud hos dig,
    så du lader øret lytte til visdom
    og vender hjertet mod forstandighed,
    ja, hvis du råber på indsigt
    og løfter din røst efter forstandighed,
    hvis du leder efter den som efter sølv,
    søger efter den som efter skatte,
    da forstår du, hvad det er at frygte Herren,
    da opnår du kundskab om Gud.
    For Herren giver visdom,
    fra hans mund kommer kundskab og forstandighed;
    han har forråd af fornuft til de retskafne,
    han er skjold for dem, der vandrer retsindigt;
    han beskytter de rette stier
    og vogter sine trofastes vej.
    Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed,
    alle de gode veje.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil love Herren til hver en tid.

    eller:

    Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 19,27-29

    Peter tog ordet og sagde til Jesus: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.«

12
  • 15. ALM. SØNDAG. A
    Hele dagen
    2020.07.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    15. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 55,10-11

    Så siger Herren:

    “Som regnen og sneen
    falder fra himlen
    og ikke vender tilbage dertil,
    men væder jorden,
    befrugter den og får den til at spire
    og giver udsæd til den, der vil så,
    og brød til den, der vil spise,
    sådan er mit ord, som udgår af min mund;
    det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
    men det gør min vilje
    og udfører mit ærinde.”

    Vekselsang Sl 65,10abc.10e-11.12-13.14

    R. Sæden faldt i god jord og bar frugt.

    Eller:

    Halléluja!

    Du tager dig af landet og giver det regn,
    du gør dets rigdom stor;
    Guds bæk er fuld af vand.
    Du sørger for kornet, ja, det sørger du for.

    Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
    du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
    Du kroner året med dine gode gaver,
    dine hjulspor driver af fedme,
    selv øde græsgange drypper,
    og højene ifører sig jubel.

    Engene klæder sig i lam,
    dalene hyller sig i korn;
    de jubler og synger.

    2. læsning Rom 8,18-23

    Brødre og søstre! Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord, den som sår er Kristus;
    alle, som finder ham, får det evige liv.

    Evangelium Matt 13,1-23 eller: Matt 13,1-9

    Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

    “Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!”

    Disciplene kom hen til ham og spurgte: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?” Han svarede dem: “Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:

    I skal høre og høre, men intet fatte,
    I skal se og se, men intet forstå.
    For dette folks hjerte er dækket med fedt,
    og med ørerne hører de tungt,
    og deres øjne har de lukket til,
    for at de ikke skal se med øjnene,
    høre med ørerne og fatte med hjertet
    og vende om, så jeg må helbrede dem.

    Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.

    Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.”



    Som kortere afsnit kan læses Matt 13,1-9:

    Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:

    “Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!”

13
  • Mandag i 15. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Henrik (†1024)


    Læsning Es 1,11-17

    »Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre?
    siger Herren.
    Jeg er mæt af brændofre af væddere
    og fedtet af fedekvæg;
    blod af tyre, lam og bukke
    vil jeg ikke have.
    Når I kommer for at se mit ansigt,
    hvem kræver så af jer,
    at mine forgårde bliver trampet ned?
    Bring ikke flere tomme afgrødeofre,
    røgelsesoffer væmmes jeg ved.
    Nymånedag og sabbat, festforsamling
    jeg kan ikke udholde festdag og ondskab;
    jeg hader
    jeres nymånedage og fester,
    de er blevet en byrde,
    jeg ikke kan bære.
    Når I rækker hænderne frem imod mig,
    lukker jeg øjnene;
    hvor meget I end beder,
    hører jeg det ikke.
    Jeres hænder er fulde af blod,
    vask jer, rens jer!
    Fjern jeres onde gerninger
    fra mine øjne,
    hold op med at handle ondt,
    lær at handle godt!
    Stræb efter ret,
    hjælp den undertrykte,
    skaf den faderløse ret,
    før enkens sag!

    Vekselsang Sl 50,8-9.16bc-17. 21&23

    R. Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-11,1

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

    Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

    Da Jesus var færdig med at give sine tolv disciple disse befalinger, gik han bort derfra for at undervise og prædike i deres byer.

14
  • Tirsdag i 15. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Kamillus af Lellis, præst († 1614)


    Læsning Es 7,1-9

    Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den. Da det blev meddelt Davids hus, at Aram havde slået lejr i Efraim, skælvede hans hjerte og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for blæsten. Da sagde Herren til Esajas: »Gå ud sammen med din søn Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, og sig til ham: Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet over disse to rygende stykker træ, Resins og Arams og Remaljas søns glødende vrede, fordi Aram har planlagt ondt imod dig sammen med Efraim og Remaljas søn og sagt: Kom, lad os gå imod Juda, jage det en skræk i livet og rive det til os; så indsætter vi Tab’als søn som konge der!

    Dette siger Gud Herren:

    Det skal ikke lykkes,
    det skal ikke ske!
    For Arams hoved er Damaskus,
    og Damaskus’ hoved er Resin.
    Femogtres år endnu,
    så er Efraim knust og ikke længere et folk.
    Efraims hoved er Samaria,
    og Samarias hoved er Remaljas søn.
    Holder I ikke fast ved mig,
    holder jeg ikke fast ved jer!«

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b-4.5-6.7-8

    R. Gud lader sin by bestå til evig tid.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,
    han giver sig til kende som værn.

    For kongerne sluttede sig sammen
    og rykkede frem i flok.
    Men da de så op, blev de målløse
    og flygtede i rædsel.

    På stedet blev de grebet af angst,
    af veer som den fødende.
    Med østenstormen
    knuser du Tarshish-skibe.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens stemme.

    Evangelium Matt 11,20-24

    Jesus begyndte at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

15
  • Onsdag i 15. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Bonaventura, biskop og kirkelærer († 1274) (m)


    Læsning Es 10,5-7. 13-16

    Dette siger Herren:

    »Ve Assyrien, min vredes kæp,
    min harme er stokken i hans hånd.
    Jeg sendte ham mod et gudløst folk,
    beordrede ham imod min vredes folk
    for at tage bytte og plyndre
    og trampe det ned som gadens ler.
    Men det var ikke det, han havde tænkt sig,
    det var ikke det, han havde planlagt;
    nej, han ville tilintetgøre
    og udrydde mange folk.
    For han har sagt:
    »Jeg greb ind med min stærke hånd
    og i min visdom, for jeg er klog.
    Jeg fjernede folkenes grænser
    og plyndrede deres skatte;
    som den mægtige styrtede jeg herskere fra tronen.
    Min hånd fandt frem til folkenes rigdomme
    som til en fuglerede.
    Som man samler forladte æg,
    har jeg samlet hele jorden,
    og der var ingen, der slog med vingen
    eller åbnede næbbet og peb.«
    Praler øksen over for ham, der hugger med den?
    Hovmoder saven sig over for ham, der trækker den?
    Som om kæppen kan svinge ham, der løfter den,
    eller stokken løfte ham, der ikke er af træ!

    Derfor sender Herren, Hærskarers Herre,
    svindsot i hans fede krop,
    og under hans pragt skal det brænde
    som en flammende ild.
    Israels lys bliver til en ild,
    dets Hellige til en flamme;
    den skal brænde og fortære hans tidsel og tjørn
    på én og samme dag.

    Vekselsang Sl 94,5-6.7-8.9-10.14-15

    R. Herren forkaster ikke sit folk.

    De knuser dit folk, Herre,
    de undertrykker din ejendom.
    Enken og den fremmede slår de ihjel,
    faderløse myrder de.

    De siger: Herren ser det ikke,
    Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
    Så forstå dog, I tåber blandt folket!
    I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?

    Skulle han, som plantede øret, ikke høre,
    skulle han, som dannede øjet, ikke se?
    Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe,
    han, som lærer mennesker kundskab?

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets mysterier for umyndige.

    Evangelium Matt 11,25-27

    På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. «

16
  • Torsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2020.07.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Karmel


    Læsning Es 26,7-9. 12. 16-19

    Den retfærdiges sti er lige,
    jævnt er det spor, du baner for den retfærdige.
    Vi følger dine bud,
    til dig sætter vi vort håb, Herre,
    vi længes efter dit navn og ry.
    Min sjæl længes efter dig om natten,
    ja, min ånd søger dig.
    Når dine bud hersker på jorden,
    lærer verdens beboere retfærdighed.
    Herre, du skænker os fred,
    for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os.
    Herre, i nøden søgte de dig;
    da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner.
    Som den gravide, når fødslen nærmer sig,
    får veer og skriger i smerte,
    sådan havde vi det over for dig, Herre.
    Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind,
    vi kunne ikke skaffe landet frelse,
    der blev ingen beboere bragt til verden.
    Dine døde bliver levende, deres lig står op.
    I, der ligger i jorden, skal vågne og juble.
    For din dug er lysets dug,
    og jorden bringer dødninge til live.

    Vekselsang Sl 102,13-14ab & 15.16-18.19-21

    R. Fra himlen ser Herren ned til jorden.

    Men du, Herre, troner for evigt,
    dit ry består i slægt efter slægt.
    Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion,
    for det er tid at vise nåde.
    Dine tjenere elsker Zions sten
    og ynkes over dens ruindynger.

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 11,28-30

    På den tid sagde Jesus: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

17
  • Fredag i 15. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 38,1-6. 21-22. 7-8

    På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos’ søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«

    Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Herren. Han sagde: »Ak, Herre! Husk dog på, hvordan jeg har vandret for dit ansigt, trofast og helhjertet, og altid har gjort det, som er godt i dine øjne.« Og Hizkija græd højt.

    Da kom Herrens ord til Esajas: »Gå hen og sig til Hizkija: Dette siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, og jeg har set dine tårer. Derfor giver jeg dig endnu femten år at leve i, og jeg vil redde dig og denne by fra assyrerkongen; ja, jeg beskytter denne by.«

    Så sagde Esajas, at de skulle tage et figenplaster og gnide hans byld med det, så ville han blive rask. Da sagde Hizkija: »Hvad er tegnet på, at jeg kan gå op til Herrens tempel?«

    »Dette skal du have som tegn fra Herren på, at han vil gøre, som han har sagt: Skyggen, som går ned på Akaz’ solur, fører jeg ti trin tilbage ved hjælp af solen.« Så gik den de ti trin tilbage på soluret, som den var gået nedad.

    Vekselsang Es 38,10.11.12abcd.16

    R. Du skånede mig for ødelæggelsens grav; o Herre.

    Jeg sagde:
    Midt i mit liv går jeg bort,
    i dødsrigets porte holdes jeg fanget
    resten af mine år.

    Jeg sagde:
    Jeg får ikke mere Herren at se
    i de levendes land,
    jeg får ikke mere noget menneske at se
    blandt dem, der bor i verden.

    Min bolig tages ned
    og pakkes sammen som et hyrdetelt.
    Som en væver har du rullet mit liv op
    og skåret trådene over.

    Herre, derved skal man leve,
    og ved alt dette skal min ånd få liv.
    Gør mig rask, helbred mig!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 12,1-8

    På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! Havde I fattet, hvad det betyder: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer, havde I ikke fordømt de uskyldige. For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

18
  • Lørdag i 15. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Mika 2,1-5

    Ve dem, der planlægger ondskab,
    forbereder ondt på deres leje
    og udfører det ved daggry,
    fordi det står i deres magt.
    De begærer marker og røver dem,
    de begærer huse og tager dem;
    de undertrykker en mand og hans husstand,
    en mand og hans ejendom.
    Derfor siger Herren:
    Se, jeg planlægger ondt
    mod denne slægt,
    så I ikke kan trække halsen fri
    og ikke gå oprejst.
    Det bliver en ond tid!

    På den dag skal man synge en spottesang om jer og istemme en klagesang. Den lyder:

    »Vi blev tilintetgjort,
    mit folks jord har han givet bort.
    Ak, han tager vore marker fra os
    og udstykker dem til frafaldne.«

    Så har du ikke nogen i Herrens forsamling til at kaste målesnoren med loddet.
    Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 10,1-2.3-4.7-8.14

    R. Herre, glem ikke de hjælpeløse!

    Hvorfor står du så langt borte, Herre?
    Hvorfor skjuler du dig i trange tider?
    I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse
    og fanger dem i rænker, de har spundet.
    De praler af det, de har i sinde.

    Den begærlige forbander og håner Herren;
    den ugudelige tænker i sit hovmod:
    Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til!
    Det er, hvad han tænker.

    Hans mund er fuld af forbandelse,
    af svig og undertrykkelse,
    på hans tunge er der ulykke og uret.
    Han ligger i baghold i sivene,
    i det skjulte dræber han den uskyldige,
    hans øjne spejder efter den svage.

    Du ser ulykke og sorg,
    du skal mærke dig det og tage dig af det.
    Den svage overlader sin sag til dig,
    du er den faderløses hjælper.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 12,14-21

    På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

    Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
    min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal forkynde ret for folkene.
    Han skændes ikke, han råber ikke,
    man hører ikke hans røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    til han har ført retten til sejr;
    folkene håber på hans navn.

19
  • 16. ALM. SØNDAG. A
    Hele dagen
    2020.07.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    16. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Visd 12,13. 16-19

    Foruden dig findes der ikke nogen Gud, som tager sig af alle, så du skulle behøve at bevise for ham, at du ikke har dømt uretfærdigt. Just din magt er jo grundlaget for din retfærdighed; og at du er enehersker over alle, gør, at du kan vise skånsel imod alle. Din magt viser du nemlig kun, når man ikke tror på din uindskrænkede ene vælde; og kun dem, der kender den, straffer du for deres trods. Men du, som sidder inde med magten, dømmer med mildhed og regerer over os med megen skånsomhed; thi det står til dig at kunne, når som helst du vil. Ved sådanne handlinger har du villet lære dit folk, at en retfærdig mand bør have kærlighed til sine medmennesker; og du har hos dine børn vakt håbet om, at du, når de synder, vil give dem lejlighed til omvendelse.

    Vekselsang Sl 86,5-6.9-10.15-16a

    R. Du, o Herre, er god og tilgiver gerne.

    Eller:

    Halléluja!

    Du, o Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Alle folkeslag, du har skabt,
    skal komme og tilbede dig, Herre,
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere,
    du alene er Gud.

    Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud,
    sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
    Vend dig til mig og vær mig nådig.

    2. læsning Rom 8, 26-27

    Brødre og søstre! Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Matt 13,24-43 ellerMatt 13,24-30

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.”

    Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.”

    Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”

    Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Jeg vil åbne min mund med lignelser,
    jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

    Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: “Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.” Han svarede: “Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!”


    Som kortere afsnit kan læses Matt 13,24-30:

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.”

20
  • Mandag i 16. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


    Læsning Mika 6,1-4.6-8

    Hør dog, hvad Herren siger:
    »Rejs dig, fremlæg sagen for bjergene,
    lad højene høre din stemme!«
    Hør Herrens anklage, I bjerge,
    I jordens evige grundvolde!
    Herren fører sag mod sit folk,
    han går i rette med Israel:
    Mit folk, hvad har jeg gjort dig,
    hvad har jeg besværet dig med? Svar mig!
    Jeg førte dig op fra Egypten,
    jeg udfriede dig fra trællehuset.
    I spidsen for dig sendte jeg
    Moses og Aron og Mirjam.«

    Hvordan skal jeg træde frem for Herren
    og bøje mig for Gud i det høje?
    Skal jeg træde frem for ham med brændofre,
    med årgamle kalve?
    Tager Herren imod væddere i tusindtal,
    imod oliestrømme i titusindtal?
    Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse,
    min livsfrugt for min synd?«
    Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
    hvad Herren kræver af dig:
    Du skal handle retfærdigt,
    vise trofast kærlighed
    og årvågent vandre med din Gud.

    Vekselsang Sl 50,5-6.8-9.16bc-17.21&23

    R. Den, der ærer mig, lader jeg se Guds frelse.

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem, der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til evangeliet Sl 95,8a.7d

    Halleluja, halleluja.
    Gør ikke jeres hjerter hårde.
    Om I dog i dag ville lytte til ham!

    Evangelium Matt 12,38-42

    Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.«  Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.  For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.  Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.  Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
21
  • Tirsdag i 16. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer († 1619)

    Læsning Mika 7,14-15.18-20

    Vogt dit folk med staven,
    de får, du ejer,
    dem, som bor alene i skoven,
    midt i frugthaven;
    de skal græsse i Bashan og Gilead
    som i fortidens dage.
    Lad os se undere,
    som dengang du drog ud af Egypten.

    Hvilken gud er som du,
    der tilgiver skyld
    og bærer over med synd
    hos den rest, du ejer?
    Du, som ikke bliver ved at være vred,
    men holder af at vise godhed;
    han viser os atter barmhjertighed
    og træder al vor skyld under fode.
    Du kaster alle vore synder
    i havets dyb!
    Du viser troskab mod Jakob,
    og trofasthed mod Abraham,
    sådan som du tilsvor vore fædre
    i gamle dage.

    Vekselsang Sl 85,2-4.5-6.7-8

    R. Lad os se din godhed, Herre!

    Du var nådig mod dit land, Herre,
    og vendte Jakobs skæbne.
    Du tilgav dit folks skyld
    og skjulte alle dets synder.

    Vend tilbage, vor frelses Gud!
    Stands din vrede mod os!
    Vil du være vred på os for evigt,
    skal din vrede vare i slægt efter slægt?

     Vil du aldrig give os liv igen,
    så dit folk kan glæde sig over dig?
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Akklamation til evangeliet Joh 14,23

    Halleluja, halleluja.
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Matt 12,46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.«  Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«
  • Tirsdag i 16. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer († 1619)

    Læsning Mika 7,14-15.18-20

    Vogt dit folk med staven,
    de får, du ejer,
    dem, som bor alene i skoven,
    midt i frugthaven;
    de skal græsse i Bashan og Gilead
    som i fortidens dage.
    Lad os se undere,
    som dengang du drog ud af Egypten.

    Hvilken gud er som du,
    der tilgiver skyld
    og bærer over med synd
    hos den rest, du ejer?
    Du, som ikke bliver ved at være vred,
    men holder af at vise godhed;
    han viser os atter barmhjertighed
    og træder al vor skyld under fode.
    Du kaster alle vore synder
    i havets dyb!
    Du viser troskab mod Jakob,
    og trofasthed mod Abraham,
    sådan som du tilsvor vore fædre
    i gamle dage.

    Vekselsang Sl 85,2-4.5-6.7-8

    R. Lad os se din godhed, Herre!

    Du var nådig mod dit land, Herre,
    og vendte Jakobs skæbne.
    Du tilgav dit folks skyld
    og skjulte alle dets synder.

    Vend tilbage, vor frelses Gud!
    Stands din vrede mod os!
    Vil du være vred på os for evigt,
    skal din vrede vare i slægt efter slægt?

     Vil du aldrig give os liv igen,
    så dit folk kan glæde sig over dig?
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Akklamation til evangeliet Joh 14,23

    Halleluja, halleluja.
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Matt 12,46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.«  Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«
22
  • MARIA MAGDALENE
    Hele dagen
    2020.07.22


    Onsdag. MARIA MAGDALENE (f)
    Helgener: Maria Magdalene (f)


    Læsning Høj 3,1-4a eller 2 Kor 5,14-17

    På mit leje om natten søgte jeg ham,
    som jeg elsker så højt;
    jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
    Jeg vil stå op og vandre rundt i byen,
    i gader og på torve,
    jeg vil søge ham, jeg elsker så højt.
    Jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
    Vægterne, der går rundt i byen, fandt mig.
    »Har I set ham, jeg elsker så højt?«
    Næppe var jeg sluppet forbi dem,
    før jeg fandt ham,
    jeg elsker så højt.

    Vekselsang Sl 62,2.3-4.5-6.8-9

    R. Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig.

    Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig,
    min krop længes efter dig
    i det tørre, udpinte, vandløse land.

    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    For du er blevet min hjælp,
    og jeg jubler i dine vingers skygge.
    Min sjæl hænger ved dig,
    og din højre hånd holder mig fast.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Kom, sig os, Maria:
    hvad har du set?
    Jeg så Herrens grav åben
    og Kristus omgivet af herlighedens glans.

    Evangelium Joh 20,1-2. 11-18

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.


    Læsning
    2 Kor 5,14-17
    Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

    Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

23
  • BIRGITTA
    Hele dagen
    2020.07.23


    Torsdag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa († 1373) (f)
    Helgener: Birgitta


    Læsning Gal 2,19-20
    jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,9b.5b

    Halleluja!
    Bliv i min kærlighed;
    den, der bliver i mig og jeg i ham,
    han bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

24
  • Fredag i 16. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Charabel Makhluf, præst († 1898)

    Læsning Jer 3,14-17

    Herren siger: »Vend tilbage, I frafaldne sønner, siger Herren, for det er mig, der er jeres herre. Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion.  Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt.  I de dage, når I bliver talrige og frugtbare i landet, siger Herren, skal man ikke længere tale om Herrens pagts ark, ingen skal tænke på den, ingen skal huske den, ingen skal savne den, og der skal ikke laves nogen anden.  Da skal Jerusalem kaldes Herrens trone, og alle folk skal samles i Herrens navn i Jerusalem. De skal ikke længere vandre i deres onde hjertes forstokkethed«.

    Vekselsang Jer 31.10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til evangeliet Luk 8,15

    Halleluja, halleluja.
    Velsignet er de, der hører ordet og bevarer det
    i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.

    Evangelium Matt 13,18-23

    Jesus sagde til sine disciple: »Så hør I da lignelsen om sædemanden.  Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen.  Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det;  men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra.  Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.  Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«
25
  • JAKOB
    Hele dagen
    2020.07.25


    Torsdag. JAKOB, apostel († 1373) (f)
    Helgener: Jakob, apostel (f)


    Læsning 2 Kor 4,7-15

    Brødre og søstre! Denne skat (vor tro) har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer.

    Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: »Jeg troede, derfor talte jeg,« så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. De, som sår med gråd,
    skal høste med jubel.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    »Herren har gjort store ting mod dem.«
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt.

    Evangelium Matt 20,20-28

    På den tid kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

26
  • 17. ALM. SØNDAG A
    Hele dagen
    2020.07.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    17. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 3,5.7 -12

    I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: “Sig, hvad jeg skal give dig!”
    Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?” Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: “Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.”

    Vekselsang Sl 119, 57&72.76-77.127-128.129-130

    R. Herre, hvor jeg elsker din lov!

    Eller:

    Halléluja!

    Herren er min lod,
    jeg lover at følge dine ord.
    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Lad din godhed være min trøst
    efter dit ord til din tjener.
    Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve,
    for din lov er min opmuntring.

    Derfor elsker jeg dine befalinger
    mere end det reneste guld.
    Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger,
    jeg hader alle falskheds veje.

    Dine love er underfulde,
    derfor overholder jeg dem.
    Dine ord giver lys, når de åbner sig,
    og giver de uerfarne forstand.

    2. læsning Rom 8, 28-30

    Brødre og søstre! Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Matt 13,44-52 eller: Matt 13,44-46

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.

    Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?” De svarede: “Ja!” Da sagde han til dem: “Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.”

    Som kortere afsnit kan læses Matt 13,44-46:

    På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.

27
  • Mandag i 17. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 13,1-11

    Dette sagde Herren til mig: »Gå hen og køb et bælte af hørlinned, og bind det om din lænd, men det må ikke komme i vand.« Jeg købte bæltet, som Herren havde sagt, og bandt det om lænden. Herrens ord kom atter til mig: »Tag det bælte, du købte, og som du har om lænden, og drag af sted til Eufrat, og gem det i en klippespalte dér.« Jeg drog af sted til Eufrat og gemte det, som Herren havde befalet mig. Lang tid efter sagde Herren til mig: »Drag nu af sted til Eufrat, og hent bæltet, som jeg befalede dig at gemme dér.« Så drog jeg af sted til Eufrat og gravede bæltet frem fra det sted, hvor jeg havde gemt det; men bæltet var ødelagt og kunne ikke bruges til noget.

    Da kom Herrens ord til mig: Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. Dette onde folk nægter at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes forstokkethed, de følger andre guder og dyrker og tilbeder dem; det skal gå dem som dette bælte, der ikke kan bruges til noget. For ligesom bæltet er knyttet tæt om lænden på manden, havde jeg knyttet hele Israel og Juda tæt til mig, siger Herren. De skulle være mit folk, til berømmelse, til lovsang og til herlighed; men de ville ikke høre.

    Vekselsang 5 Mos 32,18-19.20-21

    R. Du glemte den Gud, der bragte dig til verden.

    Den klippe, der fødte dig, forsømte du,
    du glemte den Gud, der bragte dig til verden.
    Herren så det og forkastede dem,
    for hans sønner og døtre havde krænket ham.

    Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem,
    jeg vil se, hvad der bliver af dem;
    de er en svigefuld slægt,
    børn man ikke kan stole på.
    De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud,
    vakt min trods med deres tomme guder.
    Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk,
    vække deres trods med et tåbeligt folk.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte Faderen os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 13,31-35

    På den tid fortalte Jesus folkeskaren en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«

    Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

    Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Jeg vil åbne min mund med lignelser,
    jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.


28
  • Martha
    Hele dagen
    2020.07.28


    Martha (m)


    Læsning 1 Joh 4,7-16

    Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

    Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Eller:

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

    Evangelium Joh 11,19-27

    Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror Lazarus. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

29
  • OLAV
    Hele dagen
    2020.07.29


    OLAV, martyr († 1030) (h)


    1. læsning Visd 10,10-14

    Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes. Hun stod ham bi mod hans undertrykkeres griskhed og gjorde ham til en rig mand. Hun værnede ham mod hans fjender og bragte ham i sikkerhed for dem, der efterstræbte ham; i den hårde kamp gav hun ham sejrsprisen, for at han skulle forstå, at gudsfrygt er det stærkeste af alt.

    Det var hende, som blev hos den retfærdige, da han var blevet solgt som træl, og reddede ham fra at begå synd; hun fulgte med ham ned i fangehullet, og mens han lå i lænker, svigtede hun ham ikke; til sidst skaffede hun ham rigets scepter og magt over dem, som ville underkue ham; dem, der bagtalte ham, afslørede hun som løgnere, og ham selv gav hun evigt ry.

    Vekselsang Sl 31,2-3a.3bcd-4. 6&8ab.16bc & 17

    R. Fader! I dine hænder, betror jeg min ånd.

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
    lad mig ikke for evigt blive til skamme,
    udfri mig i din retfærdighed!
    Vend dit øre mod mig,
    red mig i hast.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    2. læsning Jak 1,2-4. 12

    Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.

    Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,12

    Halleluja!
    Salig den mand, som holder ud i prøvelse.
    Han vil få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem,
    der elsker ham.

    Evangelium Matt 16,24-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«

  • Onsdag i 17. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Olavmartyr († 1030) (m)
    På Færøerne og i Grønland
    OLAV, martyr († 1030) (h)


    Læsning Jer 15,10. 16-21

    Ve mig, mor, at du fødte mig!
    Jeg anklages og fordømmes af hele landet.
    Jeg har hverken ydet eller modtaget lån,
    men alle forbander mig.
    Jeg fandt dine ord og slugte dem;
    dine ord blev til fryd for mig
    og til hjertets glæde,
    for dit navn er nævnt over mig,
    Herre, Hærskarers Gud.
    Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag,
    tvunget af din hånd må jeg sidde alene,
    for du har fyldt mig med din vrede.
    Hvorfor er min smerte uden ende?
    Hvorfor kan mit sår ikke læges
    og ikke helbredes?
    Du er blevet mig en bæk uden vand,
    et upålideligt vandløb.

    Derfor siger Herren:
    Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om,
    så du kan stå i min tjeneste.
    Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak,
    skal du være min mund.
    De vil vende sig til dig,
    men du må ikke vende dig til dem.
    Over for dette folk gør jeg dig
    til en stejl bronzemur;
    de skal angribe dig,
    men ikke besejre dig,
    for jeg er med dig,
    jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.
    Jeg redder dig fra de ondes magt
    og udfrier dig fra voldsmænds hånd.

    Vekselsang Sl 59,2-3.4-5a.10-11.17.18

    R. Gud, du er min tilflugt, når jeg er i nød.

    Red mig fra mine fjender, Gud,
    beskyt mig mod mine modstandere;
    red mig fra forbryderne,
    frels mig fra morderne!

    For de lægger baghold for mig,
    stærke mænd angriber mig,
    selv om jeg ikke har forbrudt mig eller syndet, Herre.
    Skønt jeg er uden skyld,
    stimler de sammen imod mig.

    Min styrke, dig vil jeg holde mig til,
    for Gud er min borg.
    Min Gud kommer mig i møde med sin troskab,
    Gud lader mig frydes over mine fjender.

    Men jeg vil synge om din styrke,
    juble om morgenen over din trofasthed.
    For du er min borg,
    en tilflugt, når jeg er i nød.

    Min styrke, dig vil jeg lovsynge,
    for Gud er min borg,
    min trofaste Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,15b

    Halleluja!
    Jeg kalder jer venner, siger Herren;
    for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.

    Evangelium Matt 13,44-46

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

    Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

30
  • Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2020.07.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer (†451)


    Læsning Jer 18,1-6

    Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: »Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre.« Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.

    Da kom Herrens ord til mig: »Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.«

    Vekselsang Sl 146,2abc.2d-4.5-6

    R. Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud.

    Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
    jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.

    Stol ikke på stormænd,
    på mennesker, de kan ikke frelse.
    De udånder og vender tilbage til jorden,
    og den dag er deres planer blevet til intet.

    Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud,
    hvis håb står til Herren, hans Gud,
    ham som har skabt himlen og jorden
    og havet med alt, hvad de rummer,
    ham som bevarer sin troskab til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Matt 13,47-53

    På den tid sagde Jesus til folkemængden: »Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«

    Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra.

31
  • Fredag i 17. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.07.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556) (m)————


    Læsning Jer 26,1-9

    I begyndelsen af Josijas søn kong Jojakim af Judas regering kom dette ord fra Herren: Dette siger Herren: Stil dig i forgården til Herrens tempel; til alle dem fra Judas byer, som kommer ind for at tilbede i Herrens tempel, skal du sige alt det, jeg har befalet dig, uden at trække noget fra. Måske vil de høre og vende om fra deres onde vej; så vil jeg fortryde den ulykke, jeg har planlagt mod dem på grund af deres onde gerninger. Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Hvis ikke I adlyder mig og følger den lov, jeg gav jer, og hører mine tjenere, profeterne, som jeg igen og igen har sendt til jer, men som I ikke ville høre, så vil jeg gøre med dette tempel som med Shilo, og jeg vil gøre denne by til en forbandelse for alle jordens folk.

    Præsterne, profeterne og hele forsamlingen hørte Jeremias tale alt dette i Herrens tempel, og da han var færdig med at tale alt det, Herren havde befalet ham at tale til forsamlingen, greb præsterne, profeterne og hele forsamlingen ham og sagde: »Du skal dø! Hvorfor profeterer du i Herrens navn, at det skal gå dette tempel som Shilo, og at denne by skal ligge i ruiner, så ingen kan bo der?« Alle i Herrens tempel samledes om Jeremias.

    Vekselsang Sl 69,5.8-10.14

    R. Svar mig i din store trofasthed, Gud.

    De, der hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved;
    mange vil gøre det af med mig,
    med urette er de mine fjender.
    Det, jeg ikke har røvet,
    skal jeg alligevel levere tilbage.

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.
    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Matt 13,54-58

    På den tid kom Jesus til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.

august