Dagens læsning

< 2020 >
juni
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
maj
1
2
  • Tirsdag i 9. alm. uge II

    Tirsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    02/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

3
  • Onsdag i 9. alm. uge II

    Onsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    03/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

  • Onsdag i 9. alm. uge II

    Onsdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    03/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

  • Flere events
    • Onsdag i 9. alm. uge II
      Onsdag i 9. alm. uge II
      Hele dagen
      03/06/2020

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække II


      Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
      Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


      Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

      Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

      Til Timotheus, mit kære barn.

      Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

      Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

      Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

      R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

      Jeg løfter mine øjne til dig,
      du som bor i himlen.
      Som trælles øjne
      er rettet mod deres herres hånd.

      Som trælkvindens øjne
      er rettet mod hendes frues hånd,
      sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
      til han er os nådig.

      Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

      Halleluja!
      Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
      enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

      Evangelium Mark 12, 18 – 27

      På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

    • Onsdag i 9. alm. uge II
      Onsdag i 9. alm. uge II
      Hele dagen
      03/06/2020

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække II


      Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
      Helgener: Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer († 1886) (m)


      Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

      Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

      Til Timotheus, mit kære barn.

      Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

      Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

      Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

      R.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre.

      Jeg løfter mine øjne til dig,
      du som bor i himlen.
      Som trælles øjne
      er rettet mod deres herres hånd.

      Som trælkvindens øjne
      er rettet mod hendes frues hånd,
      sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
      til han er os nådig.

      Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

      Halleluja!
      Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
      enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

      Evangelium Mark 12, 18 – 27

      På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

4
5
6
  • Lørdag i 9. alm. uge II

    Lørdag i 9. alm. uge II

    Hele dagen
    06/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Norbert, biskop († 1134)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning 2 Tim 4,1-8

    Mit barn! Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!

    Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig — og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Vekselsang Sl 71,8-9.14-15ab. 16-17.22

    R. Herre, min mund skal vidne om din frelse.

    Min mund er fuld af lovsang til dig,
    jeg priser din herlighed dagen lang.
    Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel,
    forlad mig ikke, når kræfterne svigter.

    Men jeg bevarer altid håbet,
    jeg bliver ved med at lovprise dig;
    min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang.

    Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde,
    jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Da skal jeg takke dig med harpespil
    for din trofasthed, min Gud,
    jeg vil lovsynge dig med citer,
    du Israels Hellige.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 12, 38 – 44

    På den tid, da Jesus underviste folkeskaren, sagde han: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.”
    Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.”

7
8
9
10
11
  • Torsdag i 10. alm. uge II

    Torsdag i 10. alm. uge II

    Hele dagen
    11/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Barnabas, apostel (m)
    Ad libitum  læsninger til Barnabas.


    Læsning 1 Kong 18,41-46

    Elias sagde til Akab: »Drag op, spis og drik, for jeg kan høre den susende lyd af regn,« og Akab gik op for at spise og drikke. Imens var Elias gået op på toppen af Karmel. Dér krummede han sig sammen mod jorden med ansigtet nede mellem knæene og sagde til sin tjener: »Gå op og se ud mod havet!« Han gik op og så ud og sagde: »Der er ikke noget at se.« Syv gange sagde Elias: »Gør det igen!« Syvende gang sagde tjeneren: »Der er en lille sky, så stor som hånden på et menneske, på vej op af havet.« Elias sagde: »Gå så op og sig til Akab, at han skal spænde for og køre ned, for at ikke regnen skal standse ham.« I mellemtiden var himlen blevet sort af skyer, og det blev et vældigt regnvejr. Akab steg til vogns og kørte til Jizre’el. Men Herrens hånd greb Elias, så han bandt kjortlen op om lænderne og løb foran Akab lige til Jizre’el.

    Vekselsang Sl 65,10abcd. 10e-11.12-13

    R. Dig skal vi lovprise, Gud på Zion.

    Du tager dig af landet og giver det regn,
    du gør dets rigdom stor;
    Guds bæk er fuld af vand,
    du sørger for kornet, ja, det sørger du for.

    Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
    du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.

    Du kroner året med dine gode gaver,
    dine hjulspor driver af fedme,
    selv øde græsgange drypper,
    og højene ifører sig jubel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer:
    I skal elske hinanden., som jeg har elsket jer.

    Evangelium Matt 5,20-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

    I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«

12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
  • 12. ALM. SØNDAG A

    12. ALM. SØNDAG A

    Hele dagen
    21/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    12. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:
    Kollekt for Bonifatiusverk


    1. læsning Jer 20,10-13

    Jeremias sagde:

    “Alle vegne er der rædsel,
    jeg hører mange hviske:
    “Angiv ham, lad os angive ham!”
    Alle mine venner venter på,
    at jeg skal snuble:
    “Måske lader han sig lokke,
    så vi kan få ram på ham
    og hævne os på ham.”
    Men Herren er med mig som en vældig kriger,
    derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
    de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
    skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
    Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
    som ser hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.
    Syng for Herren,
    lovpris Herren,
    for han redder den fattige
    af forbrydernes hånd.”

    Vekselsang Sl 69,8-10.14&17.33-35

    R. Gud, svar mig i din store trofasthed.

    Eller:

    Halléluja!

    På grund af dig må jeg bære skændsel,
    skamrødme dækker mit ansigt.
    Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
    en udlænding for min mors sønner.
    Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
    og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.

    Men jeg beder til dig
    i nådens tid, Herre,
    svar mig i din store trofasthed, Gud,
    med din sikre hjælp!
    Svar mig, Herre, for din trofasthed er god,
    vend dig til mig i din store barmhjertighed!

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.
    Himmel og jord skal lovprise ham,
    havene og alt, hvad der rører sig i dem.

    2. læsning Rom 5,12-15

    Brødre og søstre! Ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Sandhedens ånd, skal han vidne om mig,
    men også I skal vidne.

    Evangelium Matt 10,26-33

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Frygt ikke for menneskene. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

22
23
24
25
  • Torsdag i 12. alm. uge II

    Torsdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    25/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 24,8-17

    Jojakin var atten år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Nehushta og var datter af Elnatan fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far.

    På den tid drog babylonerkongen Nebukadnesars folk mod Jerusalem, og byen kom under belejring. Babylonerkongen Nebukadnesar kom selv til stede, mens hans folk belejrede byen, og Judas konge Jojakin overgav sig til ham sammen med sin mor, sine folk, sine stormænd og hofmænd; i sit ottende regeringsår tog babylonerkongen ham til fange. Han førte alle skattene fra Herrens tempel og fra kongens palads bort og huggede alle de guldting af, som Israels konge Salomo havde lavet til Herrens tempel, sådan som Herren havde forudsagt. Så førte han hele Jerusalem i eksil, alle stormændene og de velstående, ti tusind i alt, og alle håndværkerne og finsmedene. Der blev ikke andre tilbage end de fattigste af landbefolkningen. Han førte Jojakin i eksil til Babylon, og kongens mor, hans hustruer, hans hofmænd og de mægtige i landet førte han også i eksil fra Jerusalem til Babylon. Alle krigere, syv tusind mand, og tusind håndværkere og finsmede, der alle var øvede krigere, førte babylonerkongen i eksil til Babylon. Så gjorde babylonerkongen Jojakins farbror Mattanja til konge efter ham, og han ændrede hans navn til Sidkija.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-5.8.9

    R. Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand,
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.

    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?
    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord – siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 7,21-29

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

    Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.«

26
  • Fredag i 12. alm. uge II

    Fredag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    26/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 25,1-12

    I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, gik babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede den. De byggede angrebsramper omkring den, og byen var under belejring til kong Sidkijas ellevte regeringsår. På den niende dag i den fjerde måned, da hungersnøden i byen var blevet stor, og der ikke var mad til indbyggerne, blev byens mur gennembrudt; skønt kaldæerne havde omringet byen, lykkedes det om natten kongen og alle krigerne at flygte ud gennem porten mellem de to mure oven for kongens have, og de tog retning mod Araba-lavningen. Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, da hele hans hær havde forladt ham og var blevet spredt. De greb kongen og førte ham til Ribla, hvor babylonerkongen fældede dom over ham. Han lod Sidkijas sønner halshugge for øjnene af ham og stak øjnene ud på Sidkija, lagde ham i lænker og førte ham til Babylon.

    På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar’adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. Chefen for livvagten, Nebuzar’adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil. Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne..

    Vekselsang Sl 137,1-2.3.4-5.6

    R. Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig.

    Ved Babylons floder
    sad vi og græd,
    når vi tænkte på Zion;
    i poplerne derovre
    hængte vi vore citere.

    For vore fangevogtere
    krævede, at vi skulle synge,
    vore plageånder krævede glædessang:
    »Syng for os
    af Zions sange!«

    Hvordan skulle vi kunne synge
    Herrens sange
    på fremmed jord?
    Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    så gid min højre hånd må lammes;

    Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig,
    hvis ikke jeg sætter Jerusalem
    over min højeste glæde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 8,1-4

    Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

27
  • Lørdag i 12. alm. uge II

    Lørdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    27/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
    Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
    1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


    Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
    Uden skånsel har Herren ødelagt
    alle Jakobs boliger;
    i sin harme har han nedrevet
    Judas datters fæstninger
    og jævnet dem med jorden.
    Han har vanæret riget og dets stormænd;
    Zions datters ældste
    sidder tavse på jorden,
    de kommer støv på hovedet
    og klæder sig i sæk;
    Jerusalems jomfruer
    bøjer hovedet mod jorden.
    Mine øjne er slørede af tårer,
    det gærer i mit indre.
    Min livskraft tømmes ud i støvet,
    for mit folks datter er lemlæstet;
    børn og spæde ligger
    afkræftede på byens torve.
    De spørger deres mor:
    Hvor får vi korn og vin?
    De ligger afkræftede på byens torve,
    som var de sårede;
    deres liv ebber ud
    ved moderens bryst.

    Hvad kan jeg opmuntre dig med?
    Hvad kan jeg sammenligne dig med,
    Jerusalems datter?
    Hvad kan jeg ligne dig med,
    så jeg kan trøste dig,
    du jomfru, Zions datter?
    Thi din ulykke er stor som havet,
    hvem kan helbrede dig?
    Profeternes syner om dig
    var falskhed og blændværk.
    De afslørede ikke din skyld,
    så de kunne vende din skæbne;
    de udsagn, de modtog i syner,
    var falske og vildledende.
    Råb højt til Herren,
    klag, Zions datter!
    Lad tårerne strømme som bækken
    dag og nat;
    und dig ikke hvile,
    lad ikke dit øje finde ro!
    Stå op og klag om natten,
    når vagterne skifter,
    udøs dit hjerte som vand
    for Herrens ansigt!
    Løft dine hænder til ham
    i bøn for dine børns liv;
    de ligger afkræftede af sult
    på hvert gadehjørne.

    Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

    R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

    Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
    hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
    Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
    de stammer, du løskøbte til ejendom,
    Zions bjerg, hvor du tog bolig.

    Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
    alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
    Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
    de opstillede deres bannere som tegn.

    Det så ud, som når man løfter
    økser i skovens tætte krat,
    da de med økser og brækjern
    sønderslog alt det udskårne træværk.
    De stak ild på din helligdom,
    de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

    Husk på pagten! For landets mørke
    er fuldt af stønnen og vold.
    Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
    den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Matt 8,5-17
    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

    Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

    Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

  • Lørdag i 12. alm. uge II

    Lørdag i 12. alm. uge II

    Hele dagen
    27/06/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
    Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
    1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


    Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
    Uden skånsel har Herren ødelagt
    alle Jakobs boliger;
    i sin harme har han nedrevet
    Judas datters fæstninger
    og jævnet dem med jorden.
    Han har vanæret riget og dets stormænd;
    Zions datters ældste
    sidder tavse på jorden,
    de kommer støv på hovedet
    og klæder sig i sæk;
    Jerusalems jomfruer
    bøjer hovedet mod jorden.
    Mine øjne er slørede af tårer,
    det gærer i mit indre.
    Min livskraft tømmes ud i støvet,
    for mit folks datter er lemlæstet;
    børn og spæde ligger
    afkræftede på byens torve.
    De spørger deres mor:
    Hvor får vi korn og vin?
    De ligger afkræftede på byens torve,
    som var de sårede;
    deres liv ebber ud
    ved moderens bryst.

    Hvad kan jeg opmuntre dig med?
    Hvad kan jeg sammenligne dig med,
    Jerusalems datter?
    Hvad kan jeg ligne dig med,
    så jeg kan trøste dig,
    du jomfru, Zions datter?
    Thi din ulykke er stor som havet,
    hvem kan helbrede dig?
    Profeternes syner om dig
    var falskhed og blændværk.
    De afslørede ikke din skyld,
    så de kunne vende din skæbne;
    de udsagn, de modtog i syner,
    var falske og vildledende.
    Råb højt til Herren,
    klag, Zions datter!
    Lad tårerne strømme som bækken
    dag og nat;
    und dig ikke hvile,
    lad ikke dit øje finde ro!
    Stå op og klag om natten,
    når vagterne skifter,
    udøs dit hjerte som vand
    for Herrens ansigt!
    Løft dine hænder til ham
    i bøn for dine børns liv;
    de ligger afkræftede af sult
    på hvert gadehjørne.

    Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

    R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

    Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
    hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
    Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
    de stammer, du løskøbte til ejendom,
    Zions bjerg, hvor du tog bolig.

    Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
    alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
    Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
    de opstillede deres bannere som tegn.

    Det så ud, som når man løfter
    økser i skovens tætte krat,
    da de med økser og brækjern
    sønderslog alt det udskårne træværk.
    De stak ild på din helligdom,
    de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

    Husk på pagten! For landets mørke
    er fuldt af stønnen og vold.
    Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
    den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Matt 8,5-17
    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

    Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

    Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

  • Flere events
    • Lørdag i 12. alm. uge II
      Lørdag i 12. alm. uge II
      Hele dagen
      27/06/2020

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække II


      Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
      Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
      Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
      1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


      Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
      Uden skånsel har Herren ødelagt
      alle Jakobs boliger;
      i sin harme har han nedrevet
      Judas datters fæstninger
      og jævnet dem med jorden.
      Han har vanæret riget og dets stormænd;
      Zions datters ældste
      sidder tavse på jorden,
      de kommer støv på hovedet
      og klæder sig i sæk;
      Jerusalems jomfruer
      bøjer hovedet mod jorden.
      Mine øjne er slørede af tårer,
      det gærer i mit indre.
      Min livskraft tømmes ud i støvet,
      for mit folks datter er lemlæstet;
      børn og spæde ligger
      afkræftede på byens torve.
      De spørger deres mor:
      Hvor får vi korn og vin?
      De ligger afkræftede på byens torve,
      som var de sårede;
      deres liv ebber ud
      ved moderens bryst.

      Hvad kan jeg opmuntre dig med?
      Hvad kan jeg sammenligne dig med,
      Jerusalems datter?
      Hvad kan jeg ligne dig med,
      så jeg kan trøste dig,
      du jomfru, Zions datter?
      Thi din ulykke er stor som havet,
      hvem kan helbrede dig?
      Profeternes syner om dig
      var falskhed og blændværk.
      De afslørede ikke din skyld,
      så de kunne vende din skæbne;
      de udsagn, de modtog i syner,
      var falske og vildledende.
      Råb højt til Herren,
      klag, Zions datter!
      Lad tårerne strømme som bækken
      dag og nat;
      und dig ikke hvile,
      lad ikke dit øje finde ro!
      Stå op og klag om natten,
      når vagterne skifter,
      udøs dit hjerte som vand
      for Herrens ansigt!
      Løft dine hænder til ham
      i bøn for dine børns liv;
      de ligger afkræftede af sult
      på hvert gadehjørne.

      Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

      R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

      Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
      hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
      Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
      de stammer, du løskøbte til ejendom,
      Zions bjerg, hvor du tog bolig.

      Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
      alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
      Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
      de opstillede deres bannere som tegn.

      Det så ud, som når man løfter
      økser i skovens tætte krat,
      da de med økser og brækjern
      sønderslog alt det udskårne træværk.
      De stak ild på din helligdom,
      de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

      Husk på pagten! For landets mørke
      er fuldt af stønnen og vold.
      Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
      den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

      Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

      Halleluja!
      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

      Evangelium Matt 8,5-17
      Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

      Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

      Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

    • Lørdag i 12. alm. uge II
      Lørdag i 12. alm. uge II
      Hele dagen
      27/06/2020

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække A
      Hverdagstekstrække II


      Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
      Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
      Vigiliemesse til Peter og Paulus, Apostle
      1. vesper til Peter og Paulus, Apostle


      Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
      Uden skånsel har Herren ødelagt
      alle Jakobs boliger;
      i sin harme har han nedrevet
      Judas datters fæstninger
      og jævnet dem med jorden.
      Han har vanæret riget og dets stormænd;
      Zions datters ældste
      sidder tavse på jorden,
      de kommer støv på hovedet
      og klæder sig i sæk;
      Jerusalems jomfruer
      bøjer hovedet mod jorden.
      Mine øjne er slørede af tårer,
      det gærer i mit indre.
      Min livskraft tømmes ud i støvet,
      for mit folks datter er lemlæstet;
      børn og spæde ligger
      afkræftede på byens torve.
      De spørger deres mor:
      Hvor får vi korn og vin?
      De ligger afkræftede på byens torve,
      som var de sårede;
      deres liv ebber ud
      ved moderens bryst.

      Hvad kan jeg opmuntre dig med?
      Hvad kan jeg sammenligne dig med,
      Jerusalems datter?
      Hvad kan jeg ligne dig med,
      så jeg kan trøste dig,
      du jomfru, Zions datter?
      Thi din ulykke er stor som havet,
      hvem kan helbrede dig?
      Profeternes syner om dig
      var falskhed og blændværk.
      De afslørede ikke din skyld,
      så de kunne vende din skæbne;
      de udsagn, de modtog i syner,
      var falske og vildledende.
      Råb højt til Herren,
      klag, Zions datter!
      Lad tårerne strømme som bækken
      dag og nat;
      und dig ikke hvile,
      lad ikke dit øje finde ro!
      Stå op og klag om natten,
      når vagterne skifter,
      udøs dit hjerte som vand
      for Herrens ansigt!
      Løft dine hænder til ham
      i bøn for dine børns liv;
      de ligger afkræftede af sult
      på hvert gadehjørne.

      Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

      R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

      Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
      hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
      Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
      de stammer, du løskøbte til ejendom,
      Zions bjerg, hvor du tog bolig.

      Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
      alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
      Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
      de opstillede deres bannere som tegn.

      Det så ud, som når man løfter
      økser i skovens tætte krat,
      da de med økser og brækjern
      sønderslog alt det udskårne træværk.
      De stak ild på din helligdom,
      de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

      Husk på pagten! For landets mørke
      er fuldt af stønnen og vold.
      Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
      den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

      Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

      Halleluja!
      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

      Evangelium Matt 8,5-17
      Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

      Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

      Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

      Han tog vore lidelser,
      han bar vore sygdomme.

28
29
30
juli
juli
juli
juli